| |
Match 2,501 til 2,550 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2501 |
Skrev sig til Stube med Bystorp og Guggelsby og Kronsburg som han købte af Henrik Buchwals i 1651.
Han indtrådte 1642 i dansk Krigstjeneste og var 1646 indbudt til Prins August Frederiks dåb på Gottorph og var da Løjtnant. Han Hyldede 1648 Kong Frederik III i Flesburg og skrev sig da til Stube. 1650 ved Landgreve Ludvig VI, at Hessen-Darmstadts bryllup på Gottorp og 1655 ved Hertug Hans' lilgfærd på Gottorp. 1657 var han Ritmester ved Ditlev Ahlefeldts regiment og hyldede 1661 Hertug ChristianAlbrecht, han gik samme år konkurs.
I 1677 var han Oberstløjtnant i 1. jydske nationale regiment og provianterede fæstningen Randsburg fra sit gods Kronsburg, som derfor hærgedes af svenskerne, så han blev en fattig mand. Hans kompagniblev oprevet ved Middelfart, hvorefter han 20 Okt. blev afskediget. Han ansøgte i december København om pension, han angiver da at have 3 sønner der har tjent i hæren, 1. død og 2. hårdt såret. Han fik da anvistRing Kloster i Vor Herred, Hylke sogn og Ehegaard i Ovsted sogn på livstid for sig og hustru på livstid at nyde Nissumgaard og Fiolenberg. | Pogwisch, Bendix (I6473)
|
| 2502 |
Skrevet "Apologica Nobilitatis Danicæ" | Rosenkrantz, Oluf (I6662)
|
| 2503 |
Skriver sig desuden til Schönenkamp med Dokendorf (Dunkelsdorf), Kürausogn NV for Lübeck, og Ratmansdorf (Ratjensdorf), sydøst forOldenburg, købt af Peter Tisenhusen, der 1416 solgte disse ejendommetil klosteret Ahrensböck.Var 1399 forlover for Claus Brockdorff, tjente 1409 Lübeck modhertugen af Sachsen-Lauenburg, 1411 en af de holstenske forlovere vedforliget i Kolding, 1416 slotshøvedsmand på Femern og 1418 grev Henrikaf Holstens drost, fangen 1419 ved danskernes indtagelse af Glambækslot, beseglede 1426 sammen med sin fætter Eler Rathlou, Johans søn,og 1430 sammen med sin broder Eler, fik 1437 betaling af Ahrensböckkloster for gods i Schönenkamp, 1439 af kong Albrecht tildeltLindormens orden
. | Rathlou, Henneke von (I1717)
|
| 2504 |
Skriver sig til Lindau i 1598. | Rathlou, Otto von (I4434)
|
| 2505 |
Skrives 1459 "Wulf Ratlow Emeken son tho Voderkamp", beseglede da med Markvard Rantzau til Nevestorf. | Rathlou, Wolf von (I1898)
|
| 2506 |
Skrives 1511 til Krummedige (solgt efter 1525 til Henneke Sehested),skrives med bro d e r e n H a r t vig til Krummedige, da de som medloveresammen med Benedict Rantzau til Quar nb e k f o r Hen r i kvo n Ahlefeldtsolgte Schönehorst. Boede 1544 og 1
564 i Ne
ustadt. | Rantzau, Volmer (I3441)
|
| 2507 |
Skrives til Hæstrup 1538. Medbeseglede recessen 1536. Deltog 1543 iVennebjerg herredsting | Pedersen, Vogn (I1985)
|
| 2508 |
Skulle 1539 føre regeringen under Kongens fravær | Sehested, Jens Thomesen (I3213)
|
| 2509 |
Skænkede Gottorp Kirke et værdifuldt håndskrift af den plattyske bibeloversættelse | Ahlefeldt, Jørgen von (I3843)
|
| 2510 |
Skødede 1315 gods i Lemming (Hids hrd.) til Alling Kloster. | Urne, Mattis (I661)
|
| 2511 |
Slægten Brandt er navnet på en sønderjysk borgerslægt, der føres tilbage til to brødre fra Ribe Stift:
Købmand i Sønderborg Niels Brandt og
Rådmand sammested Mathias Brandt.
Rådmand Matthias Brandt var fader til
K hun skulle have haft flere sønner, der tog hendes slægtsnavn.
Ifølge traditionen skal overrentemester Peder Brandt nedstamme fra hende. Hans fader, Borger i Sønderborg Christian Brandt må i så tilfælde være hendes søn. | Brandt, Christian (I21955)
|
| 2512 |
Slægten har taget navnet Meldal efter byen Meldal (Meldaleni Sørtrøndelag e t c a 4 0 k m S V f o r T rondhj | Meldal, Ole Jonsen (I4028)
|
| 2513 |
Slægten Rathlou, en af de ældste og godsrigeste adelige slægter i Holsten, fører i sit vå b e n et skjold, delt af guld og sølv ved en rød,højre spids; på hjelmen tre fjer, en rød mel l e m en af guldog sølv.Navnet forekommer allerede 1282 med WULWCKE de RADLO.
Slægtens hjemstavn er landsbyen Rathlou (Rathlowe), beliggende ca. seks kilometer fra bye n L ü tjenburg i Blekendorf sogn. Indtil ca. 1845 lå nord for landsbyen Rathlou den såkaldt e Wall be rg med to, nu sløjfede, af vand omgivne og af volde omkransede høje. I Blekendorf s ogn lig ge r også en af slægtens ældste hovedbesiddelser Futterkamp, nær vedLütjenburg. Sydve st herfo r d ens ældste andreejendomme Lebrade i Lebrade sogn (o.1440-1588) og sydøstlig Len sahn i Ol denb urg sogn, hvori også landsbyen Dannau, som i 1335 af Johan Rathlau solgtes ti l Lübeck Do mkapi tel. Længere mod syd nærNeustadt ejede slægten Merckendorf (1386-1450) i A ltenkrempe s ogn . I Eutin sogn Stendorf medHogenberg (1489).
I nyere tid har slægten en årrække ejet godserne Blumendorf og Holtenklinken ved Oldesl o e . I Slesvig har slægten ejet Lindau ved Slien i Boren sogn(1492-1650), Gereby i Svansen s o g n (1598-1671)og Unevad i Grumtoftesogn (1708-35).
I Danmark erhvervedes på Fyn (1627) Østrupgård i Lundeherred og Krogsgård i Skads herred (1 6 3 2). Ved giftermål tilfaldt Gregers Rathlou de Gersdorffske godser, der blev forenede i st am hu set Rathlousdal.
De tidligst forekommende led af slægten kan ikke udredes genealogisk tilfredsstillende. Æl d s t er brødrene Wolf (Wulvcke de Radlo) og Markvard (Marquarus de Radlo), der i 1282 var næ rv ær ende vedudstedelse af et skøde til Cismar Kloster, og i 1289 nævnes som vidnerved en fo rha ndl ing mellem hr. Hasso de Smalenstede og Neumünster. Markvard nævnes endvidere i 1300 v ed e t a f grev Gerhard tilCismarKloster udstedt gældsbrev, og 1301 ved greverne Johan og Ge rhard s fo rlig med Reinfeld Kloster, 1302 ved et Lübeck tildelt toldprivilegium og 1309 solg te ha n samm en med Detlev de Nevenstorfgods i Hohendorp til Cismar Kloster. I den følgende t id for ekomme r brødrene Johannes, Emmekinus og Marquardus ved det ovennævnte salg af Danna u 1335. J ohanne s blev 1359 sammen med andre holstenske og lauenburgske adelsmænd af abbed H erman i St ade ban dlyst for overgreb mod bispen i Rantzeburg. Videre nævnes nærværende Nicol aus, ælds t kendte s tamfader til hele slægten Rathlau. Han havdebrødrene Wulf og Johannes . Wulf fik 1 391 af prov sten i Preetz fritagelse for et i Kerstenhagen aflagt løfte, var 139 2 vidne af Ur hoved Landst ing, var forlover 1396 for Swin von Qualens skøde tilCismar Klost er og 1397nærv ærende i Plö n sammen med Claus Rathlau.
På den tid hvor de mange brevadelfamilier, såsom von Andersen(1452), Frodsen (1480), Benn i c k (1488) og Boginck (1527), dukkede op i Nordslesvig, herksede der megen misundelse og st r i d om hvem, der var virkelige adelige, og hvem der ikke var det, og ofte havde den "gamle " a de l svært ved at acceptere den "yngre" adel, selv om den "gamle", for manges vedkommend e (in cl . Rathlou'erne), selvvar udgået fra velhavende storbondefamilier.
Slægten Rathlou regnes dog blandt de fornemmeste adelige familier i Holsten. Navnet Rathl o w f orekommer blandt de, i Henrik Rantzau's "Cimbricae Chesonesi Descriptio", til landade l re gned e 51 slægter, som alle var adkomstberrettigede til at møde på landdagen i 1564, hvo rfo r liste n må anses for at have officiel gyldighed, ligesom også rækkefølgen er udtryk fo r de n anseels e, de nød i landet. Først de egentlige holstenske slægter, derefter de nordsle vigsk e og frisi ske: Rantzau, Ahlefeldt, Sehested, Walstorp, Reventlow, Buchwald, Pogwisch , von de r Wisch, Qu alen, Rathlau, Blome, Brockdorff, Krummedige, Meinstorp, von Thienen, va n Damme , Heesten, Swi n, Gadedorp, Breide, Stake, Wensin, Plesse, Wittorp, Wonsfleth, von Ha gen, Hol ck,Magnussen, H oier, Ucken, Sture, Hacke, Kerssenbrock, von der Herberge, Woie, Pen tz, Johan sen, Munk, Peter sen, von Andersen, Grabow, Paysen, Høcken, Leve, von der Lencken , Stove, Møe t, von Karberg, I versen, Rosenkrantz og von Köller. Det ses af listen, at Rathl ou rangerer s om nummer 10.
Af det efterfølgende vil tillige fremgå, at Rathlou'erne er indgiftet i adskillige af ovens t å ende slægter. Eler Rathlou kaldes 1418 "grote Eler Rathlow knape", vidne ved grev Henrik s s ta dsfæstelse af Henneke Rathlous salg af Schönenkamp, 1426 til vitterlighed med Detlev v on B uch wald til Schwinekulen og Henneke Rathlou, der kaldes hans fætter, er vanskelig at ho lde u de f ra Hennekes broder Eler. Nicolaus Rathlou havde sønnen Emeke, Futterkamp-linien.
Fra ham nedstammer i 5. led Sivert til Lehnsahn. Hans søn Godske er stamfader til Gereby- l i n ien. Den vistnok sidste på mandssiden levende af slægten Rathlou, Christian Rathlou, opre tt ed e af sine to godser Stamhuset Rathlousdalfor sin hustrus brodersøn J.O. Schack, der i 1 77 1 fi k patent på at føre det rathlouske navn og våben i forbindelse med sit eget. Rathlous da l neda rvedes til majorNiels Rosenkrantz von Holstein, der 1828 fik bevilling på at knytt e d e Rathl ouers navn og våben til sit eget.
Slægten Rathlou mistede ved slaget ved Hemmingstedt i 1500 følgendemænd: Brødrene Claus ( t i l Lindau) og Michaelæ, Emeke til Futterkamp og Sivert til Lensahn. Den har ikke på noge t om rå de vundetet navn i sit hjemlands historie, end ikke ved de så almindelige gaver ti l kirke r o g fattige.
Stamtræet viser de samme beretninger om drab, ufærd og trættekærhed, som kendes fra andre s l æ gter af det gamle holstenske ridderskab i det 17. århundrede. Johan blev dræbt i 1548, e n a nd en Johanblev dræbt i 1618 af Otto von Buchwald, der siden ægtede Cai Rathlous enke . I 163 1 d ræbtes Christian Rathlou og Sivert Rathlou til Lensahn, hvis søsters mand i 163 8 fik uliv ssår . Ida Rathlou, gift med Adolf Hans von Holstein, er, vistnok med rette, ild e berygtet fo r hår dhed mod sine bønder. Nærværende Nicolaus von Rathlou nævnes 1386, var 13 90 til vitterl ighe d for greverne af Holstensstadsfæstelse af byen Kiels privilegier ogve d grev Claus af H olste ns bekræftelse af et godssalg (Nicolaus Raedlouwe), 1392 ved udstedel se af Swin von Qua les sk øde, 1396 til vitterlighed med WolfRathlou, 1399 i Plön. Sandsynli gvis identisk med g rote Cl as Rathlow, der 1406 lå i strid med Kiel. Blandt efterkommerne ti l Nicolaus von Rathl ou bør s andsynligvis ogsåt ælles Margrethe Paulsdatter Rathlau, gift me d skriver på Schwabst edt slo t Johann Moth. Dette ægtepar er oldeforældre til Kirsten Mathie sdatter (1594-1629), d er før s it ægteskab var kong Christian IV.'s elskerinde og vedham mo der til hertug Christia n Ulri k Gyldenløve. | Rathlou, Nicolaus von (I1428)
|
| 2514 |
Slægten Schaffalitzky, eller, som dens oprindelige navn lÀd, Pschovvolizky, er hjemmehørende i Mähren, hvor dens stamsæde Mukodiel (Muckathell), fordum fandtes, beliggende mellem Auspitz (hustopec), inærheden af Brünn, og den polske grænse,men allerede ødelagt ved Hussiternes indfald i Mähren 1418-36. Skønt den var indgiftet i og regnedes blandt de fornemste mähriske slægter, saasom Terzky, Collowrat, Kinsky, von Jannowitz osv., kan dens historie ikke følges længere tilbage. | Schaffalitzky de Muckadell, Heinrich Bernhard (I8645)
|
| 2515 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Thyssen, Jens Lautrup (I20551)
|
| 2516 |
Slægten Thysen (af Hans Simonsen Thysen) - seLandsbiblioteket emne 99.9 | Thyssen, Peter Andersen (I20553)
|
| 2517 |
Slægten uddøde i 1931.
ugift | Augustenborg, Albert af (I14207)
|
| 2518 |
slægten von Deden's våben | Deden, Johan Pedersen von (I3079)
|
| 2519 |
Slægtens første mand i Oldenborg | Ellebracht, Eberhard von (I20313)
|
| 2520 |
slægtens sidste mand | Laxmand, Gabriel (I5366)
|
| 2521 |
Slægtskabsforholdet til Mogens Krafse usikkert | Nielsen, Niels (I1490)
|
| 2522 |
Snekkermester. (CJP) Død i Oslo iflg (HHK) | Pape, Carl Bødtcher (I14523)
|
| 2523 |
sognefoged i Arrild | Dethlefsen, Johann (Hans) (I8395)
|
| 2524 |
Sognepræst 1736 - 56
Steen Thomsens database dec 1997 | Hornemann, Hans Ebbesen (I8798)
|
| 2525 |
Sognepræst i Alling-Tulstrup
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Steen Thomsens database dec 1997 | Madsen, Laurits Peter* (I14476)
|
| 2526 |
Sognepræst i Galmbüll 1756. Til sin død i 1791 sognepræst ved St. Johannis på Føhr. | Hinrichsen, Jørgen (I9843)
|
| 2527 |
Sognepræst i Kating (Ejderstedt provsti) fra 1561. Gift med KatrineNN. | Moth, Nicolaus (I4565)
|
| 2528 |
Sognepræst i Vaabensted-Engestofte. | Thune, Mogens Nicolaj (I11246)
|
| 2529 |
Sognepræst i Witzworth 1570-82. | Jessen, Andreas (I3821)
|
| 2530 |
Sognepræst i Aastrup-Starup (1824), Resen-Humlum (1834),Vetterslev-Hømb (1843), førs l e v - S n e s lev (1853). | Steenberg, Hans Buhl (I11695)
|
| 2531 |
sognepræst til Meldal i Norge samt provst i Dalernesprovsti fra 1642 | Bruse, Anders Olsen (I5780)
|
| 2532 |
Sokneprest og prost til Ullensaker. | Rosing, Thomas (I7784)
|
| 2533 |
Sokneprest, prost. | Stockfledt, Niels (I8888)
|
| 2534 |
Sokneprest. | Abelsted, Peter (I8826)
|
| 2535 |
Soldat im 1. Weltkrieg, gefallen im Rabenwald bei Verdun. | Gemmingen, Ludvig Hermann August von (I13731)
|
| 2536 |
Solgte 1588 sammen med sin hustru Futterkamp for 53.000 rdl. til Heilwig Blome (enke efter Henrik Rantzau til Schmoel), var 1572-78 under formynderkab af sin morbroder Jesper von Buchwald , i 1580 medhertug Johan Adolf til hyldningen i Odense, hyldede 1590 , solgte 1592 til Johan von Buchwald til Tram sit hus i Plön (nu byens apotek) for2.500 rdl. , var død 1616 . Hans hustru betaler skat endnu i1632. Foruden nævnte børneflok havde parret en datter hvis navn er ukendt.Hun var 1641 i kloster. | Rathlou, Henrik von (I4619)
|
| 2537 |
Solgte 1748 Lammershagen til general W. H. von Baudissin | Buchwald, Margaretha Hedwig von (I8924)
|
| 2538 |
Solgte Arlevad til Poul Rantzau i 1577, boede 1580 med sine to sønneri Ekernförde , l e v e d e 1 6 0 2, var død 1604. | Rathlou, Otto von (I17560)
|
| 2539 |
Solgte Dörpt i 1657. | Rathlou, Salome von (I5957)
|
| 2540 |
Solgte i 1564 Arlevad til Daniel Rantzau. | Ahlefeldt, Frantz von (I5071)
|
| 2541 |
Solgte i 1671 sammen med sine søskende Gereby til deres svoger Hans von Brömbsen. | Rathlou, Godske von (I18176)
|
| 2542 |
Solgte o. 1630 Fresenburg til Bendix Buchwald, 1635 Schulenburg mv til Hans Buchwald.
Flyttede 1630 til Eckernförde | Brockdorff, Helvig (I16678)
|
| 2543 |
Solgte Südensee og Lundsgård i 1662. | Ahlefeldt, Margrethe (I5989)
|
| 2544 |
som enke trolovet med tysk kansler Ditlev Reventlow | Pogwisch, Dorothea (I5149)
|
| 2545 |
Som sin bror gik han på latinskole i Flensborg, studerede derpå teologi og østerlandske sprog i Rostock. Han var i fire år Hofmeister hos Henning Rumohr. Efter faderens død skiftede han studium fra teologi til jura. Han blev dr.jur.
i Jena, holdt forelæsninger på universitetet , skrev og udgav flere juridiske afhandlinger på tysk og latin og arbejdede som advokat ved hofretten. Blev 1685 kancelliråd, 1693 justitsråd, 1696 etatsråd. | Jessen, Matthias (I7466)
|
| 2546 |
Som tolder tog J.M. initiativet til fyrvæsenets oprettelse - Han var medvirkende ved udarbejdelsen af Frederik II's søret. | Rosenvinge, Jens Mogensen (I3424)
|
| 2547 |
Some time ago you asked which Albert Rosenørn Lanng asked permission to use surname Rosenørn-Lanng. It was Adelaide's brother. Adelaide also received permission to use the hyphenated name. Perhaps they notified Viggo in England or did Albert later move to England? Since Frederik was in London, it would seem that it would have been easy for more of the family to follow. I'll have to review all you've sent to make any sense of this.
From Lorre Lei (Lanng) Jackson
July 2000. | Lanng, Albert Rosenørn (I11305)
|
| 2548 |
sometimes given a death date of 1318, but this is wrong, since se is mentioned in documents till 1333 | Plantagenêt, Margaret (I814)
|
| 2549 |
Son of Henri IV, Sire de Sully, Baron de Chalus and Jeanne de Vendome | Sully, Jean de (I885)
|
| 2550 |
Son of Raoul, Duke of Lorrain 1328-1346 and Marie de Chatillon de Blois. | Lorraine, Jean I de (I1255)
|
|
