| |
Match 2,451 til 2,500 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2451 |
sandsynligvis far til http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I19346&tree=2 men med hvilken kone? | Pommern, Barnim I von (I432)
|
| 2452 |
Schack Rantzau var gift 2 gange. Navnet på ægtefællerne kendes ikke. | Familie: Schack Rantzau / (F30640)
|
| 2453 |
Schack v. Brockdorff, geboren am 24.4.1707, war ein Sohn von Joachim v. Brockdorff (1685-
1714) auf Gr. Nordsee, Asserstrup und Grimstedt und dessen Gemahlin Charlotte Amalie geb.
Baronesse v. Brockdorff (* 1696).
Er wurde Soldat. 1730 wird er als Fähnrich des Riepener Inf.Reg. genannt. 1742 erhielt er
seinen Abschied als Kapitän. Er war Besitzer der vom Vater ererbten Güter Asserstrup und
Grimstedt auf Laaland und ab 1732 wird er auch als Besitzer von Aschau genannt. Er konnte
den Besitz indes nicht halten. 1740 wurde Aschau aufgegeben. 1744 mußte Grimstedt, 1747
Asserstrup versteigert werden. Er war schließlich verarmt und heimatlos.
Seine Frau, Catharina Hedwig geb. v. Ahlefeldt, geboren auf dem Gut Lindau am 26.10.1716,
hatte er am 14.6.1734 geehelicht. Sie war eine Tochter von Balthasar v. Ahlefeldt (1684-
1752) auf Lindau, von 1714-1718 auch auf Aschau (s. Bes. 14), von dessen Gemahlin Sophie
Hedwig geb. v. Wohnsfleth (1697-1728).
Das Sterbedatum der beiden ist nicht bekannt, Catharina Hedwig v. Brockdorff ist jedoch im
Lindauer Begräbnis der Gettorfer Kirche beigesetzt. | Brockdorff, Schack von (I24812)
|
| 2454 |
Schaumburg var et tysk fyrstendømme mellem Hannover og Westfalen. Under grever af S c h a u m b u r g indtil 1640, derpå huset Lippe. Fyrstendømme fra 1807, republik 1918. Udgø r s id e n 1 9 4 6 e nd el af Bundesland Niedersachsen.
Er Prins Wilhelm af Schaumburg-Lippe og Prinsesse Ilona henhv søn og svigerdatt e r a f C h r i s t ian ?? De var begge nævnt som gæster ved Prins Joachims bryllup i 1995. | Schaumburg-Lippe, Christian, Prins af (I15361)
|
| 2455 |
Schleswig-Holsteinisches Geschlechterbuch, II. Band 1973 Schleswig-Holsteinisches Geschlechterbuch, II. Band 1973 Otto Arends skriver i "Gejstligheden i S-H": Måske død 15.12.1637. Student i Rostock 1610, i Kønigsberg 1615. Diakon i Breklumca.1615. Præst sammested 1630- 37 . - - - Søn af Joh. Hansen B. (d. 1630). --- g. 1 NN, g. 2 13/2 1631 Brigitta ( 22/9 1610 - 26 /4 1706), Datter af Købmand i Flensborg Hans Lange og Maria Lorch; hun g . 2 Nic. Moth (d . 1642). --- | Breckling, Johann (I5207)
|
| 2456 |
Schulenburg er beliggende ved Oldeslo, Aschau ved Ekernförde. | Ahlefeldt, Cai von (I6474)
|
| 2457 |
Se iøvrigt Gether, s.78.
Af fribondeæt | Lausen, Marten (I2739)
|
| 2458 |
Se Vendsysselske Aarbøger 1925-1926, p.98-140 | Dyrskjøt, Peder Larsen (I19562)
|
| 2459 |
See Europäische Stammtafeln Bund II tafel 111. | Savoie, Thomas de (I340)
|
| 2460 |
seigneur d`Anthon, de Varey og de Gex | Genève, Hugues de (I1056)
|
| 2461 |
seigneur de Bourbon (1283-1310), seigneur de Charolais, de St-Just-en-Champagne og de Creil | Clermont, Robert de (I675)
|
| 2462 |
seigneur de Croÿ og d'Arschot, comte de Porcéan, chevalier de la Toison d'Or (16., 1430) | Croÿ, Antoine de (I2068)
|
| 2463 |
seigneur de Dommart og de Bernardville | Craon, Jean de (I1469)
|
| 2464 |
Seigneur de Joinville | Joinville, Jean de (I684)
|
| 2465 |
Seigneur de Joinville | Joinville, Anseau de (I879)
|
| 2466 |
seigneur de la Ferté-Bernard, vicomte de Châteaudun | Craon, Guillaume I de (I1224)
|
| 2467 |
seigneur de Rumigny, seigneur de Boves (1391), seigneur de Joinville (1393-1415), comte de Vaudémont (1393) (Ferry de Lorraine)
died in battle. | Lorraine, Frederic I de (I1522)
|
| 2468 |
seigneur de Vaucouleurs, Lord of Meath, Geneville og of Trim, Lord Justice of Ireland | Joinville, Geoffrey de (I651)
|
| 2469 |
Seit 1648 war Wustrow im Eigentum von Erich Hansson Ulfsparre, dem königlich-schwedischen Oberst und Kommandanten von Wismar. | Ulfsparre, Erik Hans (I5640)
|
| 2470 |
Sejlede i sept. 1900 med "Norge" til USA; skulle til Chicago, vendte hjem igen. Senere bosat på Østerbro i København. | Mazanti, Alexandra Katherina Juliette (I15002)
|
| 2471 |
Sekondløjtnant ved 5. reg. i Nyborg 1889; premierløjtnant ved 10. reg. i Ålborg 1893, adjudant 1900-04 og 1906-08; kaptajn og kompagnichef sst. 1909; gjorde tjeneste i København fra ca. 1910, mest ved3. reg.; oberstløjtnant af reserven 1926/27.
Ridder af Dannebrog 1918. | Schjær, Charles Mouritz David (I14274)
|
| 2472 |
Sekondløytnant 5-8-1874, premierløytnant 1880, kaptein 1889,
oberstløytnant og nestkommanderende ved Østopland infanteriregiment på
Hamar 1-4-1905. (NSHT XXV-4 s343) | Gran, Wilhelm Ernst Ramm (I13625)
|
| 2473 |
Severin Løvenskiold (født 20. mars 1743, død 25. november 1818), var en norsk jernverks- og godseier med tittelen kammerherre, som eide bl.a. Fossum i Gjerpen og Bolvik i Solum. Fornavnet hans er ogsåskrevet Søfren eller Søren og etternavnet von Løvenskiold.
Løvenskiold var en av de 41 ledende norske borgere som bidro til å gjøre opprettelsen av Det Kongelige Frederiks Universitet (Universitetet i Oslo) mulig gjennom donasjoner.
Familie
Han var gift med Benedicte Henrica Aall (1756–1813) fra Porsgrunn. Han var sønn av kanselliråd Herman Løvenskiold (1701–1759) (født Leopoldus og med adelsnavn Løvenskiold fra 1739), som eide Fossum, og Margrethe født Deichmann.
Det eksisterer flere malte portretter av Severin og ektefellen, i familiens eie.
Severin og Benedicte Henrica var foreldre til blant andre:
• Stattholder Severin Løvenskiold (1777–1856) som eide Fossum og var gift med den danske Sophie Hedevig komtesse Knuth
• Frederikke Løvenskiold (1785–1876), gift med Eggert Løvenskiold til Ulefos Jernværk og Holden hovedgård
• Forst- og jaktjunker Niels Aall Løvenskiold (1789–1883) som eide Bolvik og var gift Anne Zacharine Paus fra Skien
• Postmester, stortingsrepresentant og kammerherre, Frederik Michael Frantz Wilhelm Løvenskiold (1790–1869) (til vanlig kalt ) som eide Rafnes og var gift med dagboksforfatteren Maren Fransisca Paus som var søster til Anne Zacharine
• E. S. M. Henriette Løvenskiold (1796–1876) som var gift med jernverkseier Diderik von Cappelen (1796–1866), Holden hovedgård, Ulefoss, og de var foreldre til maleren August Cappelen.
Det finnes idag en lang rekke etterkommere fra disse og etterkommerne har mange forskjellige slektsnavn.
Virksomhet og eiendommer
Severin Løvenskiold drev en omfattende jernverks-, skogs- og trelastvirksomhet i Grenlandsområdet i Telemark fra sin bygård i Porsgrunn og sentrert rundt eiendommene Fossum og Bolvik. Han kjøpte i 1782 også gården Rafnes i Bamble, sammen med kammerjunker Jacob Løvenskiold, en av hans nevøer. Rafnes ble bygget ut som herregård og senere overtatt av Severins sønn .
Severin Løvenskiold kjøpte etter 1787 Kjølnes gård i Porsgrunn, som familien brukte som sommerbolig. Gården ble overtatt av sønnene Niels og , som solgte den til svogeren Christian Paus i 1816. Christian Paus hadde en sønn som het Severin (Johan Jacob) Paus, som var lege, som overtok Kjølnes.
Stedene og i Porsgrunn er oppkalt etter Severin Løvenskiold som hadde bygården der. | Løvenskiold, Severin von (I10607)
|
| 2474 |
Severin Løvenskiold ble den 9. april 1802 gift med den danske Hedevig Sophie komtesse Knuth (1784–1819). De hadde flere barn, bl.a. Otto Joachim Løvenskiold og Leopold Herman Severin Løvenskiold, og de har en rekke etterkommere i dag. | Familie: Severin Løvenskiold / Sophie Hedevig Comtesse Knuth (F34856)
|
| 2475 |
She acted as administrator of the fief and local representative of the king after the death of her husband, Jakob Ulfeldt til Ulfeldsholm. They were parents of Corfitz Ulfeldt, Chancellor of the Realmetc. and husband of Leonora Christine, thedaughter of King Christian 4. | Brockenhuus, Birgitte (I5744)
|
| 2476 |
She was widow of Bjørn Kaas who was Lensmand in Helsingborg and Malmöhus. She later had a relationship to her late husband's cousin, Gjord Kaas. Because it was considered to be incest at the time, shewas executed on the command of King Christian 4. When Gjord went into exile, and when returned after 17 years he too was executed. According to the legend she is today the "White Lady" a ghost at Stårup Castle. | Rosenkrantz, Birgitte (I4330)
|
| 2477 |
siden 27 juli 1790 med tilnavnet Teilmann
TITEL: Kammerherre
kornet 1756, prmltnt 1760, kaptajn og chef for etdragonregiment 1761, Ritmester, 1774 | Rosenørn, Christian (I10426)
|
| 2478 |
Sie erhielt von erzog Johann dem Älteren am 22.01.1575 mit ihren drei Söhnen
die Begnadigung auf dem Bondengut in Wellerup, welches König Friedrich I. Nis
Hinrichsen verliehen hatte. | Unknown, Marina (I3343)
|
| 2479 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Tegner, Marie Alma Isabel (I24659)
|
| 2480 |
Skal 1557 have ladet 10 heksekvinder brænde på én gang ved Boren kirke, på hvis alter ses to store messingstager med indskrifter, der beretter, at han har taget del i krigen mod Ditmarsken og har taget stagerne som bytte til Boren kirke (da han tog stagerne i Ditmarsken var hans hensigt nok ikke helt så ædel, idet han først besluttede sig for donation en næsten 40 år senere, i 1598, samme år han døde), var 1580 ved Hyldningen i Odense, overlod 1598 Lindau til sin ældstesøn og flyttede til Notfeld med sin hustru. | Rathlou, Bertram von (I4212)
|
| 2481 |
Skal have ejet Hæstrupgård allerede 1428. Svoger til Thomes JensenSehested. | Pedersen, Jens (I19684)
|
| 2482 |
Skal have ejet Lydum i Vester Horne herred. Beseglede 1405 sammen med (sin broder) Oluf Thomesen til vitterlighed med (deres næstsøskendebarn) Christian Pedersen. Var 1406 sammen med ( sin broder) Esge Thomesen nærværende på kongens retterting på Lundenæs. Nævnes 1416 i et vidne af Varde sysselting sammen med sit næstsøskendebarn hr. Oluf Pedersen og sin søn Iver Nielsen.
Skal efter sit ægteskab med Anne Henriksdatter Reventlow have væretgift endnu to gange, og i alt have haft 24 børn. | Lange, Niels Thomesen (I1537)
|
| 2483 |
Skattesekretær i Krempe, boede sidst i Itzehoe(Posselt-slægtsbogen, s. 69). | Spetmann, Ernst (I19475)
|
| 2484 |
Skave, Herluf, -1583, til Eskildstrup, Landsdommer, var Søn af Mourits S. til Eskildstrup (f 1532) og Elline Steensdatter Bille (f 1559).
Han maa have raadet over store Midler, der satte ham i Stand til at yde Kronen Laan imod Pantelen. 1553 fik han Selsø Len i Pant, og efter at han 1563 havde laant Kongen 622x/2 Lod Sølv, sad han længeinde med betydeligt Strøgods i Bjeverskov og Ringsted Herreder. 1556-58 var han Lensmand paa Møen. 1564 havde Lensmanden over Throndhjems Len Evert Bild (II, 194) maattet overgive Stensviksholm til Svenskerne, og Throndhjems Borgerskab havde hyldet den svenske Konge. For at drive Fjenden ud og bringe Orden i Lensstyrelsen bleve H. S. og Christoffer Throndsén Rustung sendte der op med Hjælpetropper. Svenskerne vare dog drevne ud, førend de kom til Throndhjem.
Men Evert Bild maatte afgive Lenet til H. S., som styrede det 1564-68 under meget vanskelige Forhold. Dyrtid og smitsomme Sygdomme hærgede Befolkningen, og Lejetropperne, der hverken fik Sold eller Forplejning i rette Tid, gjorde ofte Mytteri. Dertil kom 1565 et nyt Indfald af Svenskerne, som dog hurtig dreves tilbage. 1566 fik han Throndhjem Kapitels Kommunegods uden Afgift, og fra 1567 havde hantillige Andenæs som Afgiftsien. 1568 blev han Landsdommer i Sjælland og maatte afgive Throndhjems Len. men beholdt Andenæs og havde desuden som Embedsløn meget Strøgods i Ringsted Herred. 1577 blev han Forstander for Herlufsholm Skole og havde forinden gjort sig særlig fortjent af denne Stiftelse ved at skaffe den en vigtig Samling af Privilegier og Adkomstbreve, der vare ansete som tabte. 1577 stod han Fadder til Christian IV.
Han døde 2. Marts 1583 som sidste Mand af Slægten. Han var gift med Anne Brahe (f 1590), Datter af Tyge B. til Tostrup og Sophie Rud. | Skave, Herluf (I3853)
|
| 2485 |
Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, Søn af Gehejmeraad Holger S., er født paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen1749 udnævntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerær Assessor i Højesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnævntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I Følge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom hankjøbte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin Død, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 ægtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg. | Skeel, Anders (I9428)
|
| 2486 |
Skeel, Birgitte
1638-99, grevinde, godsejer.
*23.12.1638 på Vallø, Valløby sg., †6.11.1699 i Kbh.
Forældre: godsejer, rigsråd ◊Christen Albretsen S. (1603-59) og Birgitte Rud (1612-45).
~5.8.1660 med landkommissær, vicepræsident ◊Christian Barnekow, *13.12.1626 på Vittskövle, Skåne, †14.4.1666 smst., s. af Hans B. og Lisbeth Bille.
~29.9.1669 med gehejmeråd, greve ◊Christoffer Parsberg, *17.12.1632 på Trondhjemsgård, Norge, †24.8.1671 i Kbh., s. af rigsråd ◊Oluf P. og Karen Kruse.
~2.6.1682 med godsejer, gehejmeråd ◊Knud Thott, *23.12.1639 på Näs, Skåne, †18.4.1702 i Kbh., s. af rigsråd ◊Otto T. og Jytte Gyldenstjerne.
Børn: Kjeld Christoffer (1663), Else (1664).
BS tilhørte det højadelige miljø, der i hendes tid skulle blive stærkt berørt af Svenskekrigene i 1657-60 og 1675-79 samt af Enevældens indførelse i 1660. Hendes fader Christen S. var en af de mest markante repræsentanter for den gamle danske adels aristokratiske og patriotiske idealer. Af en søskendeflok på ti levede kun BS, hendes ældre broder, ◊Otte S. og lillesøsteren ◊•Berte S. ved moderens død i 1645. De fik en stedmoder Margrethe Lunge i 1649 og året efter en halvbroder ◊Mogens S. Allerede 1653 blev faderen enkemand igen, og døtrene kom da i huset hos deres faster Anne S. på Krastrup iNørrejylland. I den anledning udarbejdede Christen S. en grundig instruks for deres opdragelse. Den var et mønster for kvindelig og adelig dyd. Hovedvægten lå på gudsfrygt og beskedenhed. Den egentlige undervisning omfattede indlæring af katekismus og salmer, læsning og skrivning, tysk sprog, desuden syning og anden huslig gerning.
I 1656 blev BS “tilsagt”, dvs. forlovet, med den 36-årige oberst ◊Kjeld Lange, der imidlertid faldt i 1658 under svenskernes belejring af Kbh. Det følgende år døde Christen S., nedbrudt og desillusioneret over svenskernes fremmarch og den politiske udvikling, der truede adelens position. Men livet gik videre, og i 1660 blev BS gift med Christian Barnekow. Som skånsk godsejer havde han i 1658 aflagt troskabsed til den svenske konge, og 1664 blev han introduceret på Riddarhuset i Stockholm. Hermed var han formelt forsvensket, hvad der for en datter af Christen S. må have været en belastning af de større. Da han døde 1666, var deres søn Kjeld Christoffer kun tre år gammel. Under drengens mindreårighed bestyrede BS hans skånske ejendomme sammen med sit eget sjællandske arvegods, Gl. Køgegård.1668 ramte sorgen hende igen, da hendes lille datter døde. Og det følgende år foretog hun så et spring, både personligt og politisk: hun giftede sig med en af det nye regimes mænd, Christoffer Parsberg, drog til Danmark og efterlod sin søn i Skåne. Parsberg var med en flot karriere i diplomatiet, i regeringskontorerne og ved hoffet tæt knyttet til både ◊Christian 5. og ◊Peder Schumacher Griffenfeld. 1671 blev han som den første optaget i den nye danske grevestand. Han døde samme år, og BS, nu grevinde Parsberg, var efter kun to års ægteskab igen enke.
Den nye situation var vanskelig for BS. Hun har utvivlsomt følt, at hun burde slå sig ned i Skåne og permanent deltage i sønnens liv og opdragelse. Og hun gik faktisk så vidt, at hun solgte sin danskebastion, Gl. Køgegård. Men hun fortrød og tilbagekøbte ejendommen for herefter at hellige sig den. Det lykkedes hende allerede i 1673 at opnå de for enhver godsejer så attraktive frie birkerettigheder, der indebar, at godset blev et selvstændigt jurisdiktionsområde, og at godsejeren beskikkede dommer og retsskriver samt oppebar alle bøder og retsafgifter. Til fremme af denne sag har BS kunnet spille på bekendtskabet med Griffenfeld, som hun fortsat dyrkede. Gl. Køgegårds bøndergods havde lidt meget under krigen. Kort før sin død havde Christen S. givet bønderne tilbud om eftergivelse af restancer og om lån. BS fulgte faderens udspil op og tog selv nye initiativer: plantede frugttræer, anlagde ålegårde og oprettede teglværk. Krigshandlingerne 1676-79 vanskeliggjorde forbindelsen til Skåne og kontakten til sønnen. Efter fredsslutningen ilede BS straks til Vittskövle for at forestå genopretningen efter krigens ødelæggelser. Medvirkende til hendes opbrud var nok også et alvorligt giftmordforsøg, hun blev udsat for i 1678, og hvis motiv er ukendt.
I Skåne kæmpede BS mod forsvenskningen bl.a. ved som kirke- og skolepatron at indsætte dansktalende præster og lærere på de Barnekowske godser. Herved lagde hun sig ud med de svenske myndigheder. Og det var modvilligt hun 1680 affandt sig med, at sønnen skulle være svensk hofjunker. 1682 tog BS så endnu et afgørende spring og giftede sig nu for tredje gang. Ægtemanden var Knud Thott. Som skånsk godsejer havde også han ladet sig introducere på det svenske Riddarhuset, men ved krigsudbruddet i 1676 meldte han sig under de danske faner. Efter freden mageskiftede han sit skånske gods Näs med det sjællandske Gavnø, hvor han og BS fik deres hjem. Begge havde de valgt side: den danske. Herefter formede tilværelsen sig udramatisk for BS. Hun varetog fortsat driften af Gl. Køgegård, og hun gik energisk ind i opbygningen af malerisamlingen på Gavnø. BS døde 1699 under et ophold i Kbh. Hendes kiste blev senere ført til det Barnekowske gravkapel i Vittskövle kirke. Hun kom således tilbage til detSkåne, der havde været hendes livs valplads. BSs skæbne var i sjælden grad knyttet til tidens gennemgribende hændelser: Danmarks tab af Skåne og adelstandens tab af statsretslig og politisk magt. I mangt og meget var hun sin faders datter, men i modsætning til ham evnede hun at overleve nederlag og tilpasse sig en ny tingenes orden.
Mal. fra ca. 1655 af Abraham Wuchters på Gl.Køgegård. Epitafium i Vittskövle Kirke.
Karen Hjorth (red.): Handlingens kvinder, 2001. Knud Fabricius: Skaanes overgang fra Danmark til Sverige, 1972. Franziska Carlsen: Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn, 1876-78.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. | Skeel, Birgitte (I7079)
|
| 2487 |
Skeel, Jørgen Erik Frederik
Jørgen Erik Frederik Skeel, 1802-49, Godsejer, fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn, hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondlieutenant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierlieutenant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummerfor selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dettelykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvæg avlens Omraade, og enhuman og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling tilat sælge sit Bøndergods til Arvefæste.
Skeel, der fra 1838 var Patron for Roskilde Kloster og 1839 havde faaet Kapitajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gav Møde 1846; 1847 valgtes han til i. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation. Skeel døde paa Birkelse 22. Dec. 1849. Han efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt - Laurwigen (f. paa Taarnholm 1810, død paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve Ahlefeldt - Laurwigen.; med hende var han bleven gift12. April 1833, og hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel. | Skeel, Jørgen Erik Frederik (I11437)
|
| 2488 |
Skifte i Aalborg Bispearkiv, III,21. | Galskyt, Karen Thomasdatter (I6713)
|
| 2489 |
SKILT 13 DEC 1900
MARR: TYPE 0 | Familie: Aribert af Anhalt / Marie Louise Slesvig-Holsten (F32178)
|
| 2490 |
Skilt 1725 | Familie: Otto Blome / Anna Margrethe Brockdorff (F30244)
|
| 2491 |
skilt 1920
MARR: TYPE 0 | Familie: August Wilhelm af Preussen / Alexandra Viktoria af Glücksburg (F29751)
|
| 2492 |
skilt 1926
MARR: TYPE 0 | Familie: Eitel Friedrich Christian Karl, Prins af Preussen / Sophia Charlotte, Prinsesse af Oldenburg (F32506)
|
| 2493 |
skilt 1933
MARR: TYPE 0 | Familie: Arnold Rymann / Alexandra Viktoria af Glücksburg (F27978)
|
| 2494 |
skilt 1937
MARR: TYPE 0 | Familie: Erik af Rosenborg / Lois Frances Booth (F34363)
|
| 2495 |
skovrider i Vordingborg len
Frederik II's og Christian IV's jægermester; muligvis 1614bestalling som kgl. | Wildschütz, Claus Rollufsen (I4835)
|
| 2496 |
Skovrider på Vilhelmsborg ved Aarhus. (HHK) | Schrøder, Heinrich (I13554)
|
| 2497 |
Skovrider ved Bistrup ved Roskilde, jagtjunker
Realeksamen 1868 København Borgerdydsskolen.
(Kilde: Einar Andersen: Østre Borgerdydsskole 1787-1937. 1937. Realist nr 24)
Student 1869,
forstkandidat 1874,
1875 skovrider ved Friisenborg,
1 jul 1888 skovrider ved Københavns Kommune, Bistrup Gods.
1 okt 1877 jagtjunker.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Peter Frederik von (I13098)
|
| 2498 |
Skovrider, senere Kapellan i København
Student 1902 fra Komtesse Moltkes Skole, 1910 forstkandidat, 1913
skovrider ved Addithus skovdistrikt og Nedergårds Plantage mlm
Silkeborg og Horsens, 1917 tilsynsførende skovrider sammesteds.
1922cand theol og kaldskapellan ved Timotheus i København,
1926 residerende kapellan sammesteds, 30 jun 1953 afsked.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Reimar Vilhelm Ernst von (I19613)
|
| 2499 |
Skrev sig til Binebek 1523 og 1543. Hyldede ikke 1523. I 1530 udsrevettil rustnin g e n . V a r 1 5 4 6-47 landsknægtshøvedsmand i kejserlig tjenesteunder hertug Erik af Bruns vi g . F ik 1 55 4 m e dbr oderen Claus lensbrev påGlasau. | Wisch, Hans Von Der (I3244)
|
| 2500 |
Skrev sig til Schmoel og Hohenfelde, Lehmkulen, Kronhagen, Rantzau og Colmar. Han immatrikulerede 1698 ved Ridderakademiet i København og var 1698-99 primierløjtnant i 1. Bat. Sjælland i Sachsen. 1699blev han kammerjunker og 1702 engelsk sold i Braband og blev så 1705 Landråd. 1717 konferenceråd og 1721 hvid Ridder og var 4 sept. samme år ordfører for de slesvig-holstenske Prælater og Ridderskabetved arvehyldningen på Gottorp. Blev Provst for St. Johannes Kloster i Slesvig og overlod 1737 alle sine Godser til sine Kreditorer og forårsagede derved "en af de langsommeligste og fordærveligste konkurcer i Landet". Efter hans død kom Godserne 1757 under konkurs. | Reventlow, Detlev (I8765)
|
|
.jpg "Reventlow, Ditlev 1666-1733")
