| |
Match 2,401 til 2,450 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2401 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jessen, Thomas Eeg (I21688)
|
| 2402 |
Remaining information left out by GEDCOMP | Kragelund, Karen (I15672)
|
| 2403 |
Remaining information left out by GEDCOMP | Jessen, Ove (I15673)
|
| 2404 |
REMARKS:
not a daughter of King Sverker | N, Kristina (från Skåne) (I303)
|
| 2405 |
REMARKS:
Presumed a niece of King Valdemar II, her parentage uncertain | N, Marianna (I322)
|
| 2406 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Anna /Rathlau/, RIN 3309.
Skal iflg. en anetavle have været gift med Jørgen von Ahlefeldt tilStubbe (d.15 4 9 ) i d e n n e s 1 . ægteskab. | Rathlou, Anna von (I17664)
|
| 2407 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Anna von /Rathlou/, RIN 4855. | Rathlou, Anna (I17094)
|
| 2408 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Caspar /Buchwald/, RIN 18410.
BESIDDELSER:Til Sierhagen
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Jesper /Buchwald/, RIN 6454. | Buchwald, Jesper (I4848)
|
| 2409 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Claus /Buchwald/, RIN 3685. | Buchwald, Claus von (I21858)
|
| 2410 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Claus von /Buchwald/, RIN 16790. | Buchwald, Claus (I4888)
|
| 2411 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Dorothea /Rantzau/, RIN 3424. | Rantzau, Dorothea (I5345)
|
| 2412 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Florentia von /Ahlefeldt/, RIN 13396. | Ahlefeldt, Florentia von (I4500)
|
| 2413 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Florentia von /Ahlefeldt/, RIN 7201. | Ahlefeldt, Florentia von (I4500)
|
| 2414 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Hans /Rumohr/, RIN 12379. | Rumohr, Hans (I6280)
|
| 2415 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Hans /Rumohr/, RIN 501.
BESIDDELSER: Rundhof
død som følge af hjerteslag efter skænderi i forbindelsemed en duel. | Rumohr, Hans (I6288)
|
| 2416 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Helvig /Rantzau/, RIN 2069.
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Helvig /Rantzau/, RIN 16447. | Rantzau, Helvig (I5976)
|
| 2417 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Jeannette de/Saulx/, RIN 24776. | Saulx, Jeanette de (I21575)
|
| 2418 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Johann von/Hohenzollern/, RIN 24327.
TITEL: Markgreve | Brandenburg, Markgraf Johan af (I1948)
|
| 2419 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Katharina von/Pommern/, RIN 24361. | Pommern, Katharine, Prinsesse af (I2691)
|
| 2420 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Maria Anna Claudia /Schaffalitzky von Mukodel/, RIN 16541. | Schaffalitzky von Mukodel, Maria Claudia (I21706)
|
| 2421 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Maria Claudia /Schaffalitzky von Mukodel/, RIN 16547. | Schaffalitzky von Mukodel, Maria Anna Claudia (I21701)
|
| 2422 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Ne /N/, RIN 24328. | N, Ne (I24777)
|
| 2423 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Ne /N/, RIN 24573. | N, Ne (I24753)
|
| 2424 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Scheel, Ulrik (I18386)
|
| 2425 |
RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Ulrik /Scheel/, RIN 7185. | Scheel, Ulrik (I17065)
|
| 2426 |
Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1850, Kancellipræsident.
Faderen, François Valentin Marquis le Merchier de Criminil, Godsejer i Artois, Oberst i den franske Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence (den senere franske Konge Ludvig XVIII's Gemalinde), emigrerede 1791 og bosatte sig i Nærheden af Hamborg, hvor han 1796 ægtede Caroline Komtesse Schimmelmann fra Ahrensburg. Deres ældste Søn, Joseph Carl, fødtes 9. Febr. 1797 og kom allerede 1808 tilligemed sin yngre Broder, ovfr. nævnte Heinrich Anna, paa Grund af Faderens vedvarende Svagelighed (han døde 12. Febr. 1823) til Emkendorf, hvor de begge antoges i Sønners Sted og senere formelig adopteredes af Grev Frederik Reventlow og Christine Juliane Frederikke f. Komtesse Schimmelmann, deres Bedstefaders Søster.
Ved Patent af 20. Sept. 1815 optoges begge Brødrene i den danske Grevestand under Navnet Reventlow-Criminil. Paa Emkendorf, som i de Aar var et Samlingssted for mange ved Aand og Kundskaber fremragende Mænd, nøde Brødrene en udmærket Opdragelse. Fra 1815 studerede de begge Retsvidenskab i Gøttingen, senere i Kiel, og efter at have taget Embedsexamen ved Overretten i Glückstadt foretog Grev Josephen længere Rejse til Frankrig og Italien, paa hvilken han 1820 ægtede Enken efter den 12. Sept. 1818 afdøde Baron Friedrich Blome til Salzau, Charlotte Juliane f. Rigsgrevinde Piaten zu Hallermund (f.8. Sept. 1778 + 19. Nov. 1857). I nogle Aar var han nu Avskultant ved Overretten i Slesvig, blev 1826 Hofjægermester og 11. Nov. 1829 Amtmand over Rensborg Amt; Aaret i Forvejen havde han arvet det nærliggende Emkendorf. 1834 blev han Kammerherre, 1842 Kommandør af Danebrog.
Da Grev Otto Moltke kort efter Prinsen af Noers Udnævnelse til Statholder i Slesvig og Holsten af Misfornøjelse dermed nedlagde Posten som Præsident for det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, blevR.-C., der allerede som Amtmand havde nydt Christian VIII's særlige Fortrolighed, 4. April 1842 hans Eftermand paa Prinsen af Noers Forslag og 28. Juni s. A. Storkors af Danebrog. Han havde ved sin ivrige Deltagelse i de 3 foregaaende Stændersamlinger som godsejervalgt Medlem og Vicepræsident lagt en ikke ringe Dygtighed og et sundt Blik for Tidens Krav for Dagen. I Stænderne udtalte han sig bl. a. for Regeringskollegiernes Afløsning med Ministre, for større Hurtighed i Rettergang og Forvaltning, for Selvst de holstenske Stænder, ved disses Sammentræden i 1842 (7. Juli) blev kongelig Kommissarius. Denne Stændersamling i Itzeho forløb forholdsvis rolig, men R.-C. røbede alt den Gang sit slesvig-holstenske Sindelag ved at søge at overtale Christian VIII til at samtykke i de slesvigske og deholstenske Stænders Forening og til at oprette et Militærakademi i Rensborg, hvorpaa Kongen dog ikke vilde gaa ind af Frygt for at faa to Slags Officerer, tyske og danske. Ogsaa i de slesvigske Stænder, som sammen traadte 12. Okt. 1842, blev R.-C. kgl. Kommissarius. Faa Dage efter forberedte han Kongen paa, at der i Stænderne vilde fremkomme Forslag om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, og uagtet Kongen indtrængende anmodede ham om at forhindre det, kom Forslaget dog frem, hemmelig og uden Kongens Vidende støttet af Hertugen af Augustenborg og Prinsen af Noer. Hvad enten nu R.-C. i Smug holdt til med de slesvig-holstenske Ledere i Stænderne, eller han ingen virkelig Magt havde over dem, blev deres Optræden mere og mere udæskende. Og da deres dansk-fjendtlige Forslag kulminerede i Andragendet om at stryge Ordene paa slesvigske Fartøjer, var det, at P. H. Lorenzen talte Dansk i Mødet 12. Nov. 1842.
R.-C. gjorde intet for at beskytte Lorenzen hverken imod den Vold, Stænderne øvede mod det danske Sprog, eller mod den personlige Overlast, hvormed man truede ham, men raadede privat Kongen til at desavouere Lorenzen. Dette lykkedes ham ved Broderens, Udenrigsministerens, Hjælp kun til Dels, og Christian VIII fik allerede den Gang en Formodning om, at R.-C.s Troskab var af tvivlsom Beskaffenhed.
Da han saaledes i det Svar, han efter Kongens Befaling gav Stænderne paa deres Adresse, og hvori Kongen vilde have hævdet , egenmægtig udelod Ordene , paadrog han sig en alvorlig Irettesættelse af Kongen. Faa Maaneder efter var han atter nær ved at falde i Unaade. I et Statsraad havde Kongen ytret Betænkeligheder ved at tiltræde den af R.-C. som Kancellipræsident tilraadede Oprettelse af en Filialaf den tyske Gustav-Adolf-Forening i Slesvig, fordi saadant kunde opfattes som en Anerkjendelse -- fra Regeringens Side af, at Slesvig var en Del af Tyskland. R.-C. følte sig dybt krænket over KongensMistanke og forlangte 3. April 1843 sin Afsked, fordi han troede at have mistet Kongens Tillid, men Kongen befalede ham at blive. I 1844 var R.-C. atter kgl. Kommissarius baade i Itzeho og i Slesvig Stænder, men heller ikke i dette Aar evnede han at standse Slesvig-Holstenerne i deres statsopløsende Færd -- eller vilde maaske ikke. Da Christian VIII 8. Juli 1846 havde udstedt det aabne Brev om Arvefølgen, indsaa R.-C., at det var ude med hans Magt og Indflydelse og skrev 17. Avg. fra Itzeho, hvor Stænderne, i hvilke han for tredje Gang havde været kgl. Kommissarius, lige vare sluttede, til Kongen, at han bad sig fritaget for at blive kgl. Kommissarius ved Stænderne i Slesvig, og indgav tillige sin Demission som Kancellipræsident, i det han ingen Indflydelse besad mere i Landet, hvorfor hans Tjeneste var overflødig, ligesom han indsaa, at der nu vilde udkræves en Række Forholdsregler, hvilke han ikke vilde kunne bifalde. Kongen gjorde
Forsøg paa at formaa ham til at blive, men da han gjentog sin Demission, modtog Kongen den og udnævnte ham til Overpræsident i Altona. Ved Oprørets Udbrud i 1848 anerkjendte han den provisoriske Regering og modtog fra Altanen paa Raadhuset i Altona de indrykkende preussiske Tropper med en Velkomsttale, men havde dog intet imod, at hans eneste Søn, Carl Adelbert Felix Greve R.-C. (f. 9. Avg. 1821),den Gang Attaché ved Gesandtskabet i London (senere
hannoveransk Diplomat), forblev i dansk Tjeneste. Indtil sin Død, som indtraf pludselig 17. Juni 1850 paa Emkendorf, holdt han sig helt tilbage fra det offentlige Liv.
H. R. Hiort-Lorenzen. | Reventlow-Criminil, Joseph Karl (I11458)
|
| 2427 |
rey de Castilla (1252-1282), rey de León (1252-1284), roi des Romains (1257), empereur Romain-Germanique (1257-1272) (Alfonso de Castilla) | Castile, Alfonso X de (I465)
|
| 2428 |
Richard J. Neerguard, fathered an illigitamate daughter named Mary,William and Mary took in this daughter and raised her as their own. She later married John Wiley Tuten and they had children: Pearl,Beatrice,Ardith, Dorothy, and Homer. Later after Tuton died, she married Bertram Pratt and lived in Steptoe, Wash.
In the History of Roane Co. TN, page 64 school records list
Richard Neerguard, Theo Neerguard, and Paul J. Neerguard, in class 4,
1871. Also a Bud J. Neerguard in1872. | Neergaard, Richard J. (I14742)
|
| 2429 |
Ridder 1377 og beseglet da Kong Olufs håndfesting, solgte 1383 gods på Sjælland til Eskild F alk, pantsatte 1394 sin hovedgård Tosterup (Harager H.) til Hr. Niels Svendsen, nevnes 1397 b landt Peder Nielsen (Galen)s samfrender, solgte 1402 med sin sønn nevnte hovedgård som han ar vet etter sin sønn Nils, til Hr Niels Svendsen. Levde ennå 1415. Eide merkelig nok også Hages tad, en avlsgård under Tosterup i Ingelstad Herred, som dengang eides av Jens Andersen Grim ( av slekten Has). I et brevregister nevnes "Item falsks konings Ericks breff sønderskorit, so m her Anders Marthenssøn wort brent fore, Datum Haffnis anno dni mcdxviij". | Pæp, Anders Mortensen (I21356)
|
| 2430 |
Ridder af Dannebrog. | Thomsen, Thomas Hansen (I14804)
|
| 2431 |
Ridder. Var 1314 vidne ved delingen mellem greverne Adolf, Gert ogHenneke. Nævn e s a t t e r 1 3 1 8 og levede endnu 1320. | Gjordsen, Johan Van (I704)
|
| 2432 |
Ridefoged på Krenkerup (nævnt 4. apr. 1648 og 23. jan.1654), på Hardenberg og på Rud b j e r g g å r d (nævnt 1670). | Mortensen, Jens (I6184)
|
| 2433 |
Rittmester i Danmark, døde som tollinspektør i Ribe. (EC) | Hausmann, Friedrich (I6766)
|
| 2434 |
Robert Hvitfeldt to cd 12/11/07
I have tried to add this info to your genealogical database but have been unable to:
Beate Huitfeldt was the daughter of Christopher Ottesen Huitfeldt & Øllegaard Trolle.
1572 went to be Queen Sophie’s Chambermaid;
1587 [forlehnet] with Espholt in Skåne;
1596-1612 House mistress for Queen Anne Catherine;
1612-17 Housemistress to the Princes;
1617 [forlehnet] with St Peders Kloster in Lund
picture & description of her estate Svenstorp see
1586-1626 County Sheriff Beate Christoffersdatter Huitfeldt of Møllerud Len, Gers Herred and Epholt Len (Skåne) (At the time part of Danmark, now Sweden)
1615-26 County Sheriff of Lund Sankt Peders Kloster Len
Beate Huitfeldt til Møllerød was widow of Knud Ebbesen Ulfeldt til Svenstorp and held the small tenancies as security for some loans. Mistress of the Court (Hofmesterinde) of Queen Anna Cathrine von Brandenburg from 1597 until her death in 1612 and for the three young princes until 1617. As an award for her court service, she was given the tenantcy of Gers Herred i Skåne and 1615 St. Peders Kloster i Lund, also Skåne, also owner of a number of estates in her own right. She wrote the history of her family and she was sister of the famous Chancellor of the Realm and historian, Arild Huitfeldt, mother of 2 sons, and lived (1554-1626).
______________________
Dansk Biografisk Leksikon 1894
Huitfeldt, Beate, 1554-1626, Hofmesterinde,
Datter af nedennævnte Christoffer H. og født i Kjøbenhavn 29. Nov. 1554. Da Faderen i de følgende Aar som Lensmand til Dels boede fjærnt fra Danmark, kom hun til Moderens Slægtning Fru Sidsel Skave, Enke efter Erik Christoffersen (Dyre) til Vindinge, hos hvem hun paa Grund af Faderens tidlige Død og Moderens Sygelighed forblev, indtil hun ved Frederik II’s Formæling i Juli 1572 kom i Dronning Sophies Jomfrukammer, hvorfra hun 1574 blev gift med Knud Ulfeldt til Svendstrup i Skaane (d. 1586); Kongen holdt deres Bryllup paa Aarhus Bispegaard. Som Enke blev hun, da Kong Christian IV i 1597 ægtedeAnna Cathrine af Brandenborg, beskikket til Hofmesterinde for dennes Jomfruer (til Dronningens Død 1612) og derefter til de 3 unge Prinsers Hofmesterinde indtil 1617, da de sattes under mandligt Opsyn. For sin Hoftjeneste forlenedes hun 1610 med Gers Herred i Skaane og 1615 med St. Peders Kloster i Lund, hvor hun afgik ved Døden 5. Nov. 1626. I Skaanes Kunsthistorie har hun indlagt sig et Navn vedde prægtige Bygninger, hun i sin Enkestand opførte paa Svendstrup og Møllerød. M. J. Medelfar, Ligpræd. ov. B. H., 1629. | Huitfeldt, Beate (I4918)
|
| 2435 |
roi de Hongrie (1235-1270) | Árpád, Béla (I387)
|
| 2436 |
roi titulaire de Sicile (1254), earl of Lancaster (1267-1296), earl of Leicester (Edmund Plantagenêt).
Noter This is the shield of the High Sheriff of Lancashire from 1267 to 1295 - Edmund Plantagenet, Earl of Lancaster The heraldic description is as follows: Gules, three lions passant guardant in paleOr a lebel of three points Azure semée de lys Or. The heraldic terms used here are explained as follows: Gules: red Passant: walking, of animal, usually a lion. Shown with one forepaw raised, usuallyfacing to dexter (left as viewed). Also, of a cross whose arms extend to the edge of the shield (obsolete, say 13th century!) Guardant: animal, usually lion, with its head turned to look straight outof the shield, but its body remaining in profile. Pale: an ordinary a central vertical strip occupying the central part (approx. one third) of the shield. Or: gold, usually shown as yellow Label: a sub-ordinary in the form of a | Plantagenêt, Edmund (I527)
|
| 2437 |
Rosenkrantz, Holger, Baron, 1702-85, Officer, Arkitekt. F. 8. Marts 1702 paa Roseneje, d. 25. Juli 1785, begr. i Fakse. Forældre: Jørgen R. og Marie Elisabeth de Roklenge. Gift 23. Okt. 1733 i Skamstrup med Helvig Sophie Juel, døbt 18. Maj 1711 i Kbh., d. 23. Okt. 1750 paa Rosenlund, D. af Major, senere Generalmajor Christian J. og Anna Margrethe Krag.
Landkadet 1714; Sekondløjtnant 1727; fik 1729 Tilladelse til at rejse udenlands for at perfectionere sig i sin Metier* og var 1729-31 paa en Studierejse gennem store Dele af Europa med Ungdomsvennen L. Thurah; Kaptajn 1734; Major 1739; Afsked 1741; Kammerherre 1759; Gehejmeraad 1781. Oprettede Baroniet Rosenlund 1748. Til Trods for, at R. ikke var Ingeniørofficer, har han virket som Arkitekt. | Rosenkrantz, Holger (I9677)
|
| 2438 |
Rosenkrantz, Niels Eriksen, --1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503).
Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson.
Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nydeog beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad.
Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, FruAnne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold.
Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslagi hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaardei Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltesstærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528. | Eriksen, Niels (I2584)
|
| 2439 |
Rosenørn
TITEL: 12 aug 1820 optaget Friherrestand med navnetRosenørn-Lehn. Stænderdeputeret 1836
Stykjunker 1800, prmltnt 1807, adjoint i generalstab 1809,major 1820, oberstltnt 1 8 3 2 , o b e r s t 1840 | Rosenørn-Lehn, Henrik Christian (I11367)
|
| 2440 |
Rosenørn, Ingeborg Christiane
1784-1859, overhofmesterinde, filantrop.
*31.7.1784 i Kbh., †22.4.1859 smst.
Forældre: konferensråd ◊Peder Wormskiold (1750-1824) og Margrethe Mette de Teilman (1757-1837).
~3.7.1807 med stiftamtmand Peder Otto R., *24.6.1778 på Hersomgård, Hersom sg., †29.9.1828 på Ristrup, Sabro sg., s. af major Christian Rosenørn-Teilman og Kirstine Marie Wormskiold.
Børn: ◊Theodor (1817), Christine Marie (1821).
ICR var vokset op som næstældste barn i en børneflok på syv i en højtstående embedsmandsfamilie. De fleste af hendes opvækstår blev tilbragt på landstedet Alleenlyst på Frbg. ICR var i sjælden grad belæst og velorienteret i dansk og udenlandsk skønlitteratur og mestrede bl.a. spansk og italiensk. Denne brede horisont gjorde hende senere velkvalificeret til at deltage i den snævrere kreds af hoffolk omkring kongeparret ◊Christian 8. og ◊•Caroline Amalie, der begge havde udprægede æstetiske interesser.
Som ung havde ICR sin gang i ◊•Kamma og ◊Knud Lyne Rahbeks hjem, der havde den litterære salons præg. Kamma Rahbek anså hende som en af sine kæreste og mest interessante veninder og betegnede hende siden som “mit Vidunder i Jylland”. ICRs ægteskab med amtmand Peter Otto R. førte hende i 1807 til Ringkøbing, hvor hun på herregården Rindumgård førte en storhusholdning, der 1821 blev forlagt til Ristrup efter ægtefællens udnævnelse til stiftamtmand i Århus amt. Ægteparrets samliv var vellykket, men i mange år barnløst. Ved ægtefællens død 1828 stod hun alene med to børn. Samme år fulgte hun med sønnen Theodor til Sorø, da han blev indskrevet som elev på Akademiet. Selv faldt hun i en årrække godt til i det intellektuelle og kunstneriske miljø af akademilærere. Hun knyttede sig bl.a. til digteren ◊Carsten Hauch og hans romanskrivende hustru •Rinna og blev en nær ven af •Lucie og ◊B.S. Ingemann. For B.S. Ingemann blev hun en tiltrængt, kongenial samtalepartner med en museagtig status. ICRsinteresser inkluderede naturvidenskab, hvad der kom til at præge B.S. Ingemanns to udgivelser fra 1840 Stjernebilledernes Symbolik og Skyhimlen. Deres korrespondance Brevveksling mellem B.S. Ingemannog Fru I.C. v. Rosenørn blev i 1881 udgivet af V. Heise.
Da sønnen i 1835 begyndte at studere ved Kbh.s Universitet, flyttede ICR til hovedstaden. Her gik hun med begejstring ind i den frembrydende asylbevægelse og Det Kvindelige Velgørende Selskab med detstjenestepigeskole, asyl og understøttelsesvirksomhed. Hun blev besøgsdame i selskabet, der var oprettet 1815 og stod under dronning ◊•Maries protektion. Fra 1842 og til sin død var hun også medlem afbestyrelsen. Gennem sin interesse for asylsagen kom ICR i forbindelse med Caroline Amalie, der som dronning fra 1839 forsøgte at bane nye veje for filantropien. I dronningens bestræbelser på at gøre kongehuset mere populært i et tiår med voksende politisk modstand mod Enevælden blev ICR en vigtig person. Allerede i 1829 havde Caroline Amalie grundlagt byens andet asyl, og i 1843 tog hun initiativtil oprettelse af Den kvindelige Plejeforening (DKP). Sammen med teologen ◊P.O. Boisen blev det overladt til ICR at igangsætte foreningen med den tyske filantrop Amalie Sieveking som konsulent. Sieveking havde i Hamburg forestået en filantropisk nyudvikling inden for den evangelisk-lutherske kirke med sin fattigplejeforening og med et netværk af tilsvarende kvindedrevne foreninger. ICR blev DKPs første forstanderinde indtil 1845, hvor Caroline Amalie udnævnte hende til overhofmesterinde. Hun erhvervede hermed den højeste officielle bestilling, en kvinde kunne opnå under Enevældens politiske system, og fik daglig tilknytning til landets sidste absolutistiske kongepar. Hoftjenesten forhindrede dog ikke ICR i at fortsætte som DKPs overbestyrerinde og regnskabsfører indtil 1858, og hun bevarede således en betydelig indflydelse på foreningens ledelse. DKP, der var en ren kvindeforening, betonede stærkt medlemmernes personlige ansvar og det direkte, regelmæssige møde med hjælpetrængende fattige og syge. Besøgsdamerne kom fortrinsvis fra hovedstadens højere sociale lag, men talte også oversætteren ◊•Sille Beyer og privatskolebestyrer ◊•Maria Bojesen. Et par gange om ugen var besøgsdamernepligtige til at gå på husbesøg for at yde klienterne åndelig og praktisk støtte. Disse spændte fra barselskvinder over sindssyge til uhelbredeligt syge. Der blev lagt vægt på at sætte dem i arbejde inden for familiehusholdet med senere foreningsafsætning af deres produkter, samt at yde midlertidig naturaliehjælp. DKP blev en inspirationskilde til senere plejeforeninger, der var mere demokratisk initierede og blev opbygget i hovedstaden.
Som øverste kvindelige leder af Caroline Amalies hofstab 1845-58 indtog ICR en nøgleposition med både repræsentative og sekretærlignende opgaver. Med sin naturlige selvfølelse, velafbalancerede psykeog praktiske sans besad hun den styrke og fasthed, der gjorde hende til en loyal støtte for Caroline Amalie efter Christian 8.s død i 1848, Treårskrigens udbrud samme år og Enevældens forlis 1849. Hunvar ikke blandt dem, der hilste tidens borgerlige revolutioner velkommen, men fortolkede disse politiske opbrud som tegn på oprør imod en gudgiven orden.
Mal. af August Schiøtt i privateje. Tegn. fra 1851 af C. Boleros i Fr.borgmus. Litografi fra 1856 af I.W. Tegner. Foto i KB.
A.E. Meinert: Dronning Caroline Amalies kvindelige Plejeforening i dens historiske Udvikling, 1893. Sille Beyer: 16. Beretning om den quindelige Plejeforenings Virken, 1859.
Privatarkiv i RA, Oreby-Berritzgård godsarkiv i LAK. | Wormskiold, Ingeborg Christiane (I11746)
|
| 2441 |
ROSTGAARD, Frederik, * 8. Nov. 1671 auf Krogerup in Nordseeland, + 25. April 1745 als Konferenzrat auf Krogerup,
Geheimarchivar, Obersekretär und vor allem bedeutender dänischer Kirchenliedübersetzer. - F. R. wurde 1671 als Sohn des aus den Schwedenkriegen bekannten Reitervogtes Hans R. geboren. 1687 wurde er Student und reiste von 1690-1699 im Ausland umher, wo er eine Reihe wertvoller Bücher und Handschriften sammelte und in sein Heimatland brachte. Er verfolgte aber nicht die wissenschaftliche Laufbahn, sondern ging durch Vermittlung der damals sehr einflußreichen Grafen Reventlow in die dänische Staatsverwaltung, wo er bald Karriere machte: 1700 wurde er Geheimarchivar, 1702 geadelt, 1709 berief manihn an das Reichsgericht (Höchstes Gericht in Dänemark!) und 1720 wurde er dessen Justitiar. 1721 wurde er als Obersekretär in die dänische Staatskanzlei berufen. Wegen des Vorwurfs der Beamtenbestechung wurde er 1725 verurteilt, von allen Ämtern entbunden und aus Kopenhagen ausgewiesen. Zwei Jahre später wurde F. R. begnadigt und zum Amtmann über die Ämter Antvorskov und Korsör ernannt. 1730 schließlich zog er nach Helsingör, wo er als Übersetzer an der Öresund-Zollkammer fungierte. 1731 nahm F. R. seinen Abschied und ging an seine Geburtsstätte zurück, wo er vierzehn Jahre später starb. DieStaatsgeschäfte hinderten den lutherisch gesonnenen Mann nicht daran, sich wissenschaftlich-theologisch zu beschäftigen. Er galt als Hauptgegner, des im dänischen Königreich damals vordringenden Pietismus und lehnte es daher ab, an der Bibelrevision, die durch die Generalkircheninspektion ins Leben gerufen worden war, teilzunehmen. Jene Revision wurde nach F. R.s Empfinden zu stark von Pietisten beeinflußt und entbehrte der wissenschaftlichen Genauigkeit. Auch pochte er auf den Versuch, die Schönheit der deutschen Lutherübersetzung beider Bibelteile zumindest ansatzweise bei der dänischen Neufassung herauszuarbeiten. F. R. war ein Freund der deutschen Sprache, wozu er durch die Lutherlektüre geführt worden war. So hatte er zahlreiche deutsche Kirchenlieder besonders von Luther, P. Gerhardtund G. Neumark übersetzt und in Europa bekannt gemacht. Es wirkt heute noch in der ganzen Tiefe P. Gerhardts Choral »O Haupt voll Blut und WundenWer nur den lieben Gott läßt waltenHvo ikkun lader Herren raadeJesu, meines Lebens LebenWer weiß, wie nahe mir mein EndeProf. RostgardianusHvo ikkun lader Herren raade«, (Oxford) 1694; Nogle aandelige Psalmer af Tysk paa Dansk oversatte, 1718; Atrium domus Reventlowianae, 1718; Lettres de Libanius (e.d.), 1738; Oversättelse af 34 udv. tyske Psalmer med et Anhang af 5 danske, 1738; Oversättelse af 41 udv. tyske Psalmer med Anhang af 6 danske, 1742.
Lit.: Chr. Bruun, F. R. og hans Samtid, 1870-71 (Lit.); - DSB (Den Danske Salmebog), 1963, Nr. 27, 171, 620 und 793; - Helge Dahn, Salmehåndbogen. En gennemgang af den danske Salmebog, 1984, 25, 121,123 f., 394; - Biogr. Univ. XXXVI, 542 f.; - Nord. F.B. XXIII, 968 f.; - KLN III, 828; - RGG2 IV, 2112 (Lit.); - DBL XX (1941), 189 ff.; - RGG3 V, 1191.
Wolfdietrich von Kloeden | Rostgaard, Frederik (I8463)
|
| 2442 |
Rud-slægtens sidste mandlige efterkommer | Rud, Borkvard (I5497)
|
| 2443 |
Rådmand i Helsingør 1566-79, tolder samme sted 1583, borgmester 1591. | Lejel, Frederik (I4277)
|
| 2444 |
Rådmand i København 1651. | Kloumann, Werner (I18499)
|
| 2445 |
Rådmand i København 1663-72. | Holmen, Peder (I18504)
|
| 2446 |
sa cousine germaine | Mounier, Jeanne Marie Louise Clémentine (I13730)
|
| 2447 |
Sad påviseligt på godset i Schardesbüll i 1486 og solgte samme år fire gårde i Schardesbül l o g halvdelen af landsbyerne Holtzacker og Stadum til domkapitlet i Slesvig. Hans bedstefor ældr e Claus Lowifsen (Lausen) og bedstemor Inwer Clawsefs (Inger Clauses) havde tidligere ej et de m. Han beholdt til sig selv og sine arvinger retten til brug af besiddelser i Schardesb üll mo d at betale 6 Mark årligt til domkapitlet. | Jessen, Christiern (I20757)
|
| 2448 |
Salgschef, reserveløjtnant
Landbrugsuddannet, 1910 assistent i Falcks Redningskorps, 1916 løjtnant
af reserven, 1919 forpagter af Reistrup Kalkværk, 1924 rejseinspektør i
Ford Motor Compagni i København, 1929 salgschef i Dansk
Påhængsvognsvabrik i Åbenrå. Arresteret for illegal virksomhed under
krigen, og sad i Frøslevlejren indtil 5 maj 1945.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Fritz Bredo Emmerich von (I15170)
|
| 2449 |
Samme fødenavn som den engelske konge Georg VI's dronning.
Denne var født Lady Elizabeth Bowes-Lyon, datter af Jarlen af Strathmore og KinGho r n e ( S c o t l and)
Hun er formentlig af samme slægt, siden Prins Georg i modsætning til lillebrodere n F l e m m i n g b eholdt sin prinsetitel. | Danmark, Anne, Prinsesse af (I15503)
|
| 2450 |
Sammen med gården i Plön solgte han og hustruen Ida, Ditlev Rantzau og Henrik von Buchw a l d ( som formyndere for Siegfried Rathlou og hustru Emerentias efterladte børn) Lensah n i 16 3 3 t i l Detlef Rathlow, indgik1632 sammen med hustruen Ida en arvepagt med Emeranti a Siegfr ie d Rathlous enke, bekræftet af hendes værge Benedictus von Buchwald tilFresenburg , Ditlev R ant zau t il Clevetz (meklenburgsk amtsmand på Sönniehoh) og Henrich von Buchwal d til Pronsto rf s om værger for Siegfried Rathlous børn, samt Detlev Rathlow. | Rathlou, Gregers von (I5152)
|
|
.jpg "Conrad Reventlow")
