| |
Match 1,901 til 1,950 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1901 |
Kom på grund af sygdom (TB) tilbage fra USA til Ollerup, hvor han opholdt sig hos sin søster, Margrethe Christense Jacobsen. | Schjær, August Benjamin (I12195)
|
| 1902 |
Kom som stor dreng til Hjortholm og lærte landvæsen, senere hos forpagter
Bech på Valsølillegaard. Fra 1870-86 Forpagter af Bruunshaab Avlsgaard
ved Viborg, der tilhørte klædefabrikant Bertel Bruun fra Fredericia. Fra
1889-1905 Forpagter af Asmild Kloster ved Viborg, der tilhørte dennes
slægtning G Bruun indtil 1901. Derefter gikk ejendommen over til
kammerherre Lttichau til Tjele, som solgte den igen 1905. Pape fikk den
tilbudt og ville gjerne have købt den, men holdt sig tilbage, da han
trods slid og slæb nærmest havde sat penge til på sine to forpagtninger.
(CJP/HHK) | Pape, Johan Frederik (I13688)
|
| 1903 |
Kommandør i København
1832 kadet,
9 dec 1839 secondløjtnant,
1 jan 1849 premierløjtnant.
Ombord i Christian VIII da den i 1849 gik ind i Eckernförde fjord, og ikke
kunne komme ud igen, men blev skudt i brand af Slesvig-Holstenerne
(en forsmædelig affære for den danske flåde). I fangenskab kort tid.
24 mar 1858 løjtnant,
1860 chef for kanonbåden Schrødersee,
14 jan 1861 kaptajnløjtnant,
28 maj 1868 kaptajn,
1868-75 kommandant for søværnets kaserne,
1 jan 1873 afsked som karakteriseret kommandør (dvs tom titel).
5 sep 1864 ridder af Dannebrog, 10 sep 1875 Dannebrogsmand.
1863 søkyndig kommitteret ved Fjerde Søforsikring.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra SteenThomsens database dec 1997 | Obelitz, Christian August von (I12308)
|
| 1904 |
Kommandør i marinen. | Jessen, Constantin Peter Helmuth Ulysses (I13789)
|
| 1905 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Peter (I17382)
|
| 1906 |
Komponisten Herman Løvenskjold er i dag mest kendt for sin musik til Bournonvilles ballet Sylphiden. Men han skrev også en række andre værker. Løvenskjold blev født i Norge i 1815. Som søn af en overjægermester og baron var han selv adelig, og familien var ofte i Danmark, indtil de i 1829 slog sig fast ned i nærheden af Furesøen. Her fik han undervisning af bl.a. Fr. Kuhlau og komponisten P.C. Krossing for at kunne hellige sig musikken. Allerede i 1836 fik han sin første - og største - succes med musikken til Sylphiden. Efter et par andre dramatiske forsøg tog Løvenskjold i 1838 på studietur til Wien, Italien, Leipzig og St. Petersborg, hvor han undervejs mødte både Felix Mendelssohn og Robert Schumann. I 1842 vendte han atter hjem til Danmark, hvor han blev udnævnt til kgl. kammermusikus.Atter skrev han en række syngespil og balletter, som blev opført på Det Kongelige Teater, men ingen af dem opnåede nogen varig succes. Turandot blev hans sidste dramatiske værk. I 1851 blev han udnævnt til organist ved Christiansborg Slotskirke, og efterhånden trak han sig mere og mere tilbage fra sin komponistvirksomhed. Hans øvrige produktion omfatter både instrumentalmusik, klaverværker, sangeog korværker samt en del danse for orkester til Tivoli. Blandt hans i datiden mest kendte kompositioner var koncertouverturen Fra Skoven ved Furesø, som blev opført i Musikforeningen i 1863 og senereudgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. Løvenskjold døde i december 1870
Er berømt for flg. værker;
Sylfiden, Ballett, 1836
Hulen i Kullafjeld, Singspiel, 1839
Den ny Penelope, Ballett, 1847
Turandot, Oper, 1854
Fra skoven ved Furesø, Konzertouvertüre, 1863
Herman Severin Løvenskiold | Løvenskiold, Herman Severin Baron (I12442)
|
| 1907 |
Komtesse. (NHST XXVI-4 s238) | Wedel Jarlsberg, Julie Caroline Helene (I11171)
|
| 1908 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Francis William Blomfield (I22305)
|
| 1909 |
Konferencsråd og kabinetsekretær hos kong Frederik den VI af Danmark. | Jessen, Peter Carl (I10901)
|
| 1910 |
Konfirmeret i Ryde Kirke 1817 og Student paa Viborg Latinskole 1824,
theologisk embedseksamen med haud 12 jan 1835 og ansat som Adjunkt og
Kateket ved Institutet i Fredericia 1836. Udnævnt til Sognepræst for
Jelstrup-Maarud i Vendsyssel 5 aug 1846 og forflyttet 1859 til
Skorup-Tvilum Sogn i Aarhus Amt, hvor han ble boende indtil han ble
pensioneret og flyttede til Aarhus.
Ved Flytningen fra Fredericia til Jelstrup kørte han med hustru og 7 smaa
Børn paa en Pindevogn hele den lange Vej.
Han blev aldrig tilfreds med at bo i Vendsyssel, og sendte den ene
Ansøgning efter den anden om et andet Embede. Til sist klagede han til
Ministeriet om at faa Stempelpapiret betalt, og blev derefter forflyttet.
Pastor Pape og Hustru er begravede paa Aarhus Kirkegaard. (CJP) | Pape, Johan Frederik (I12817)
|
| 1911 |
Konge 1286 - 1319 Konge som 12 årig efter mordet på faderen. Kronet 1287, men under f o r m y n d e r skab af enkedronningen indtil 1293, hvor hun gifter sig med Gerhard II af Hol st en .E R I K fo rsøg te at genskabe Valdemar Sejr rige, førte mange
krige i | Menved, Erik VI (I698)
|
| 1912 |
Konge 1340 - 75 Væbneren Niels Ebbesøns drab på Grev Gert af Holsten i Randers banede vejen for Valdemar IV. Han var opvokset ved det tyske kejserhof. Blev støttet af sin svoger, så denne måske endelig kunne få sin kones medgift. Valdemar giftede sig politisk , med Helvig af Sønderjylland, så var han indenfor dér, og havde ikke de store familieforpligtelser overfor holstenerne. Han blev indsat somkonge efter aftale med de holstenske panthavere. Han og Helvig tog til Viborg og blev hyldet. Ingen håndfæstning. Ved en utrolig indsats fik han i løbet af 6 år samlet riget igen. Forhandlinger, såvelreelle som skinforhandlinger, skatteopkrævninger, regulær krig og salget af Estland til den tyske ridderorden muliggjorde indløsningen af pantene. Hans ældre bror, Otto, blev sendt af vejen ved at blive optaget i ridder ordenen. Den svenske konge Magnus fik brev på Skåne "til evig tid"; det varede til 1360 da Valdemar generobrede de skånske lande. | Danmark, Valdemar 4 Atterdag, Konge af (I1139)
|
| 1913 |
Konge 1440 - 48. Kronet i Uppsala 1441. Kronet i Norge 1442.Der var altså kun t a l e o m e n p e r s onalunion. Én person som kone i 3 forskellige lande. Måtte give indrømm el se r ti l st ormæ nd en e i sine 3 riger for at kunne holde sammen på Unionen. Misvækst å r i N . og S . ga v ham ø gen av ne t "Barkekongen", folk måtte blande bark i maden for a t dr øje p å den. K bh fi k ny sta dsr e ti 14 43, og blev i 1445 residensstad. Bondeoprø r i Nør rejyll and blev nedkæm pet 1441 . År e t efter
l ov der forbød bøn | Danmark, Christoffer 3 af Bayern, Konge af (I1789)
|
| 1914 |
Konge 1957 -
Gift med sin fasters datter. | Norge, Olav V, Konge af (I19603)
|
| 1915 |
konge af Danmark (1440-1448), konung av Sverige (1440-1448), kong av Norge (1442-1448)
(Christoffer von Wittelsbach)
(Christoffer af Bayern) | Danmark, Christoffer 3 af Bayern, Konge af (I1789)
|
| 1916 |
konge af Danmark (1448 - 21. maj 1481), kong av Norge (maj 1450-1481), konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf von Holstein (1460) (Christian von Oldenburg)
Greve af Oldenborg. Danmarks Konge 1448 - 1481, Norges Konge 1449 - 1464, Sveriges Konge 1457 - 1464. Christian 1. blev født i 1426 og døde i 1481. I 1448 døde Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen børn benyttede det svenske rigsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesom det lykkedes dem også at få ham anbragt i den norsketrone. Kalmarunionen ? den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tid var i realiteten gået i opløsning, for var der noget danskerne ikke ønskede, var det at få en svensker som konge. Fra dansk side var man mere interesserede i at få Sønderjylland genforenet med kongeriget. Ved at pege på Adolf 8., hertugen af Slesvig-Holsten, som konge, var der udsigt til at knytte, ikke blot Sønderjylland, men hele Slesvig-Holsten til riget ? men den 47-årige hertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet på sin nevø, den unge grev Christian af | Danmark, Christian 1, Konge af (I2132)
|
| 1917 |
Konge af England 1399 - 1413 | England, Henry IV af (I1504)
|
| 1918 |
Konge Af Hellenes | Grækenland, Pavlos I, Oldenburg, Konge af (I15128)
|
| 1919 |
Konge i Danmark 1375 - 87. I Norge 1381 - 87 Han var den sidste ægte mandlige arv i n g t i l N o r g es trone. Da han i 1381 også blev konge af Norge kom Grønland, Island, Fæ rø er ne , Or kne y ø ern e og Shetland øerne under den danske krone. | Danmark, Oluf 3, Konge af (I1228)
|
| 1920 |
Kongen, Christian V, stod fadder til Christian ved hans dåb. | Jessen, Christian von (I17440)
|
| 1921 |
Konstitueret sognepræst på Helgoland 1740, hjælpepræst 1741, sognepræst samme ste d 1 7 4 4 . S o g n epræst i Neuenbrook 1751-52. | Jessen, Daniel (I8685)
|
| 1922 |
Kontreadmiral, Kammerherre - Kommandør af Dannebrog
Carl Adolph Rothe (1767-1834), Jessens næstkommandrende, var søn af Tyge Rothe, fortfatter og bondeven og hustru Karen Bjørn. Carl blev søkadet i 1781 og kom kort efter på sit første togt. Et par år senere udnævntes han til officer og deltog som sådan i en fare fuld ekspedition til Østgrønland i 1786-88.
I Slaget på København Red 2. april 1801 kommanderede Rothe på 20 kanoners prammen â€NYBORGâ€, der havde en besætning på ca. 200 mand. Rothe bestred under denne kamp en af danskernes mest udsatte poster, og mistede 80 mand!! Han forsvarede sig dog glimrende og førte til sidst sit sønderskudte skib ind til kysten, hvor det sank på grundt vand. Herefter redede han sig med sit resterende mandskab over på prammen â€AKERSHUSâ€, der også sank, efter at han havde ligeledes havde bragt den ind til kysten.
Rothe deltog i de følgende år i togter til Vestindien, Norge og til Østersøen. 2. juledag kom han ombord i â€PRINS CHRISTIAN FREDERIK†som næstkommanderende hvor han som ældste (40 år) afløste premierløjtnant Top som var 30 år.
Med Rothe som ny næstkommanderende oplevede besætningen et markant disciplinskift. Rothe var til forskel for Top væsentlig mere streng og tjenstlig og ikke i nær samme grad godmodig og munter. Rothesforhold til chefen C.V.Jessen var godt, selvom de som personer var meget forskellige. Til forskel fra Jessen, som var ildfuld og opbrusende, var Rothe kold og rolig, hvorfor de to officerer komplimenterede hinanden fortræffeligt til fælles gavn for besætningen.
Under kampen blev Rothe som bekendt hårdt såret, idet han venstre arm blev voldsomt lnge sin dybfølte interesse i deres vel og vel.
Natten efter slaget var det således Rothe, som kom i tanker om den 17-årige løjtnant H.B.Dahlerup, der lå syg i et lukaf forude i skibet. Rothe var bange for, at han skulle blive glemt i den almindelige virak efter slaget, og sendte derfor overlægen afsted for at hente ham. Adgangen til lukafet var næsten aldeles spærret af træværk og af døde og sårede og uden Rothe omsorg kunne den unge officer formentlig have været helt glemt. Siden pålagde Rothe overstyrmanden at tage vare på Dahlerup samt at blive hos ham, til han kunne føres bort fra skibet. Dahlerup har siden som tak skrevet en levnedsskildring af Rothe.
Efter at være blevet nogenlunde rask blev Rothe udvekslet som krigsfange blev han kommanderet til Bornholm, hvor han overtog øens styrelse og forsvar. Arbejdet ledte til store forbedringer på øen og gav Rothe stor hæder og anerkendelse.
Efter Kielerfreden sendtes han til Norge for at få udleveret alle de fartøjer, som blev anset for værende danske. Disse omfattede i alt 7 brigger, 8 kanonbåde, 47 kanonchalupper, 51 kanonjoller, 7 flådebatterier og forskellige andre skibe. Forhandlingerne, som naturligvis blev yderst besværlige endte 22. juni 1816 i en overenskomst, hvor Norge beholdt skibene mens Danmark modtog 95.000 Specier. Enløsning som selv Frederik VI var tilfreds med.I 1820 blev Rothe beordret til Vestindien for at foretage undesøgelser vedrørende den daværende general-guvernørs embedsførelse. Rothe gennemførte disse med den velkendte næsten hensynsløse retfærdige strenghed, der var hans varemærke. Undersøgelserne endte med, at guvernøren afskedigedes uden pension og Rothe unævntes til hans efterfølger.
Selv som general-guvernør udfoldede han stor dygtighed, men blev på trods af dette hjemkaldt allerede efter et år, da man ønskede ham placeret i en vigtig stilling i flådens øverste ledelse.
Rothe døde i 1834 og blev begravet på Holmens kirkegård. På hans gravsten står
â€Sin konges og fædrelandets tro mand med kraftfuld sjæl i hærdet legeme gik han uforfærdet i farens stund over havets bølger modig og klog fjendtlige våben i møde, når hans konge bød. Den danske marines vel var hans stræbens mål. - Retsindig i vandel, klippefast i venskab, kærlig husfader hædredes han af sin konge g af sine medlevende. Hans minde være velsignet.†| Rothe, Carl Adolph (I11016)
|
| 1923 |
Kontrochef, København, Translatør | Schønau, Harald (I20603)
|
| 1924 |
konung av Sverige (1196-1208), faldet den 17. juli 1210 - Gestilren | Sverige, Sverker II Karlsson af (I208)
|
| 1925 |
Kop.protokol 1735-43 Kbh.Afgift 15.Dec.1742 Helliggejst sogn. Viede Helligånd 1735-1 8 1 3 : O n s d ag 19.Dec.1742: Kaj Agerschou Islænding og Madam Birgitthe Marie Regiments... :G ra a e s da tt e rc op:.... ... Kiøbm.Blachs iNye- havnefter kgl
:tillade | Agerskov, Kaj Petersen (I9621)
|
| 1926 |
Krabbe, Anne, 1552-1618, er født paa Aastrup i Sjælland 29. Juli 1552 og Datter af Erik K. (d. 1564).
1. Sept. 1588 havde hun Bryllup med Jacob Bjørn til Stenalt (d. 1596, s. II, 361). Hun indtager en fremragende Plads iblandt Danmarks lærde Adelsdamer. I Haandskrift har hun efterladt sig en Række heraldiske, genealogiske og historiske Optegnelser, en Samling Afskrifter af Dokumenter vedkommende Stenalt og hendes og hendes Mands Slægt og en Kæmpevisesamling. Ogsaa til Runologien har hun ydet Bidrag. En Runesten, hun havde ladet flytte ind i Stenalt Have, lod hun Ole Worm aftegne og beskrive. Den er senere forsvunden og kjendes nu kun igjennem hans Runeværk. Desuden har hun udgivet et Par ubetydelige Andagtsbøger.
Hun døde 17. Febr. 1618 og blev bisat i et Gravkapel, hun havde ladet opføre ved sin Sognekirke i Ørsted. Men den Menighed, hvis Kirke hun havde udsmykket med særlig Omhu, har ikke haft nogen Sans forat værne om hendes Minde. 1828 blev Kapellet nedrevet, og Ligene nedgravedes nogle Aar efter i et Hjørne af Kirkegaarden, uden at man havde den Omtanke at afmærke Stedet, en Vandalisme, der vistnok for sent er bleven paatalt. | Krabbe, Anne (I4706)
|
| 1927 |
Krabbe, Iver, -1561, Rigsraad, var Søn af Glob K. til Østergaard og Inger Fasti.
Han nævnes første Gang 1532, da der klagedes over en Jagt, som han og Hans v. der Wisch havde afholdt paa Øen Fur, og paa hvilken det særlig var gaaet ud over Bøndernes Korn og Kreaturer. Denne Hensynsløshed var nær kommen ham dyrt at staa; thi 2 Aar efter fangedes han af de oprørske Bønder i Slaget ved Svendstrup og beholdt kun Livet ved Mellemkomst af en Bonde, Jens Jepsen, der selv senere blevfritaget for Halsløsning, fordi han i den forgangne Fejde havde friet I. K.s Hals.
Ved Aalborgs Indtagelse blev L K. atter fri, og snart efter træffes hans Navn blandt de mest betroede Lensmænds; 1536 fik han Kjøbenhavns Slot, et Par Aar efter Krogen, 1544 ombyttet med Koldinghus, som han beholdt til 1555. Desuden havde han 1538-50 Borreby Len i Sjælland; 1550 fik han Skivehus og 1560 Horns Herred i Jylland i Pant, og disse Panter havde han endnu ved sin Død, 27. April 1561. Før1552 havde han faaet Sæde i Rigsraadet.
Ved sit Ægteskab med Magdalene Banner (d. 5. Marts 1597), Datter af Marsken Erik Eriksen B., blev han Ejer af en større Gaard, Skovshoved ved Skive, hvilken han gav Navnet Krabbesholm og forsynede meden anselig Hovedbygning; desuden ejede han sin Fædrenegaard Østergaard. Fru Magdalene beholdt som Enke Skivehus Len til 1572. | Krabbe, Ivar (I3358)
|
| 1928 |
Kretssekretær i Indremisjonen, først i Drammen, hvor han bodde, men etter
at han flyttet til Kristiania (rundt 1910), ble det et større
arbeidsfelt. Han reiste fra bedehus til bedehus og talte Guds ord og var
av den grunn mye borte fra hjemmet. Han var registrert på Drammens
Folkebibliotek som forfatter av en andakt- og bønnebok. (Boken finnes
der.) Louise holdt hjemmet og familien samlet og var med sitt lune vesen
et midtpunkt i hele familien. (AR) | Pape, Johannes Bødtcher (I14908)
|
| 1929 |
Kreyer, Lorens, 1633-1704, Handelsmand, er født 5. Avg. 1633,
blev 1659 Medlem af Kræmmerkompagniet i Kjøbenhavn og giftede sig s. A. med Cathrine Selche.
Han var en af de betydeligste Kjøbmænd i Kjøbenhavn i Christian V's Tid, havde adskillige Skibe i Søen, oprettede 1674 et Sæbesyderi, 1677 et Tobaksspinderi, 1682 en Oljemølle. 1672 var han en af Stadens 32 Mænd, hvis 1. Formand han blev 1702, men han frasagde sig denne Stilling s. A. 1680-86 var han Oldermand i Kræmmerkompagniet. Han var ogsaa Stadskapitajn, og 1694 udvalgtes han af Kongen til enaf de 4 Dommere ved Skydeselskabet. Han synes især at have drevet Groshandel med Vine og Kramvarer og døde 21. Febr. 1704 som en efter den Tids Maalestok meget velhavende Mand.
I sit andet Ægteskab med Anna Margrethe f. v. Essen havde han en Datter, der blev gift med Abraham Lehn, og en Søn Lorens, der blev Assessor i Højesteret. Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 9. O. Nielsen, Kj | Kreyer, Lorens (I7220)
|
| 1930 |
Kronprins Frederik (IV) stod fadder til Frederik von Jessen ved hans dåb. Han f i k e n m i l i t æ r uddannelse, blev officer, gik i fremmed tjeneste og blev oberst i Hertu ge n a f Wol ff en bü tt el s tropper. | Jessen, Frederik von (I17441)
|
| 1931 |
Kunigunde von Sternberg (tschechisch Kunhuta ze ternberka) (* 18. November 1425 in Konopischt; 19. November 1449 in Podiebrad), war böhmische Königin, Frau des Georg von Podiebrad. Die Tochter des Smil von Sternberg, stammte einem Nebenast des zur damaligen Zeit einflussreichen Adelsgeschlecht von Sternberg, den Holický ab. Ihr Onkel Ale Holický ze ternberka war gemeinsam mit Hynek Ptáček z Pirk tejna und Ulrich II. von Rosenberg führende Persönlichkeiten südböhmischer Landadeligen, die ein Triumvirats der südböhmischen Machthaber bildeten. Mit sechzehn Jahren zog die junge Braut nach Podiebrad und heiratete den damals 21jährigen Georg. Die Ehe dauerte acht Jahre und brachte 7 Kinder hervor, von denen die Söhne Boček, Viktorin, Heinrich und die Töchter Kunigunde, Katharina und Zdenka die Volljährigkeit erlebten. Die Geburt der Zwillingen waren vermutlich die Todesursache der Königin. Sie wurde in der Pfarrkirche der Erhöhung des Hl. Kreuzes beigesetzt. Kunigunde soll eine gutherzige, menschliche Frau gewesen sein, die sich auch um Belange der Alten und Schwachen kümmerte. 1444 gründete sie in Podiebrad ein Spital, das nach ihr auch benannt und bis Anfang des 20. Jahrhunderts betrieben wurde. Daneben eine Stiftung für Jugenderziehung, Schulbau und Straftäterintegration. Auf ihre guten Taten wies auch ein Zusatz in der Grabinschrift hin, der übersetzt heißt: "Sie war der Armen Mutter, liebte alles Gute. Pomni: Erka Kuňka ternberg". | Sternberg, Kunigunde von (I1801)
|
| 1932 |
Kunstbrodererske. (HHK) Ugift. (CJP/HHK) Bodde som plejebarn hos Andreas
Bødtcher på Moesgård, Mårslet, Århus iflg FT1845 Århus. Bodde hos
foreldrene iflg FT1880 Århus. | Pape, Ludovica Johanne Frederikke (I13365)
|
| 1933 |
Kurt Graf v. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow was (the third of four children) commisioned into the Garde du Corps on 24.6.14. Graf v. Haugwitz entered the GdC at the outbreak of war as a Fahnenjunker and consequently was not listed in the last peacetime army list of May 1914. He was commissioned as a Leutnant ohne Patent on 21.2.15 later receiving seniority effective 24.6.14. The regimental historyindicates that he served throughout the war with the regiment although being detached temporarily for service as a Divisional Orderly Officer in 1918. | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Curt Heinrich Eberhard Erdmann Georg (I15249)
|
| 1934 |
Kvistgård er beliggende i Hjerm hrd, Østergård i Nørlyng hrd., hvilkensidste g å r d h a n 1 4 7 1 o g 1490 beskyttede med lovhævd. Tilskødede 1456Dueholm kloster sin går d Tø ds ø, s o m ha n s mo der havde skødet og opladtham på landstinget indenfire stokke . I 146 4 med udste de r a f e t vid nea f Viborg landsting. Trættede 1469 om en lovhævd, ha n havde g jort p åVamme n K irke skov , me n modp arten, Mariager kloster, fik kendt død ogma gtesløs . I 1471 m edudste de r af e t vidn e a f Vibor
g landsting.Besegled
e 1495 af en biskop Hartvig Juel i Ribe afsagt dom om jord vedvejrup kirke. | Spend, Simon (I2302)
|
| 1935 |
Kvitterede 1394 med sine brødre Emeke, Hartvig og Henneke kaldet Wunsflete, Grev Claus og Hertug Gert for 4000 mark for hvilken sum landsbyerne Groten Volstede, Krogaspe, Tymmenaspe og Sculleby havdeværet bortforpagtet til dem. | Wonsfleth, Markvard (I1294)
|
| 1936 |
Kvitterede 1394 med sine brødre Emeke, Markvard og Hartvig kaldet Wunsflete, Grev Claus og Hertug Gert for 4000 mark for hvilken sum landsbyerne Groten Volstede, Krogaspe, Tymmenaspe og Sculleby havdeværet bortforpagtet til dem. | Wonsfleth, Heneke (I1295)
|
| 1937 |
Kvitterede 1394 med sine brødre Emeke, Markvard og Henneke kaldet Wunsflete, Grev Claus og Hertug Gert for 4000 mark for hvilken sum landsbyerne Groten Volstede, Krogaspe, Tymmenaspe og Sculleby havdeværet bortforpagtet til dem. | Wonsfleth, Hartvig (I1296)
|
| 1938 |
Kvitterede 1394 med sine brødre Markvard, Hartvig og Henneke kaldet Wunsflete, Grev Claus og Hertug Gert for 4000 mark for hvilken sum landsbyerne Groten Volstede, Krogaspe, Tymmenaspe og Sculleby havde været bortforpagtet til dem. | Wonsfleth, Emeke (I1297)
|
| 1939 |
Kwartieren van Hendrik III en Willem de Rijke van Nassau, Geldrop, 1965, Roo van Alderwerelt, G. F. de, Reference: nr 408, ~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: vol I page 45, ~Genealogisches Handbuch des Adels, Fürstliche Häuser , Reference: 1956 page 143. | Wettin, Albrecht (I650)
|
| 1940 |
Københavns vejviser 1899: H.J.Wibroe, stud.jur (Gl.Kongevej 255) Cand.jur. (Al l é g a d e 2 8 ) + H erborg Wibroe(massøse) på samme adresse i 1902 Senere er de flyttet til Ra ad hu ss tr æd e (o verret ssagfører) | Wibroe, Henry Johannes (I14723)
|
| 1941 |
Købmand i Drontheim, Norge. | Jessen, Matthias (I6902)
|
| 1942 |
Købmand i Hull i 34 år (Hastrup).
"Den 30. Marts 1867 dannedes i Hull en luthersk Menighed af de derboende
Danske, som valgte et Kirkeraad, hvis Formand og Kasserer var C.C.Brøchner.
Denne skænkede snart efter Menigheden betydelige Midler, saa der i 1871 kunne
indvies en Kirke, St.Nicolai, og en Læsestue."
(Harald Faber: Danske og Norske i London og deres Kirker, p.193) -
Ejede Folehavegaard 1871-1879 før den overgik til familien Dinesen. I 1872
købte han også Rungsted Ladegaard og rejste 1876 et mindesmærke på Ewalds Høj.
1879 solgte han den til A.W. Dinesen (Boganis).
Død af lungebetængelse på kurrejse til Vogeserne (skilt fra konen) | Brøchner, Carl Christian (I12530)
|
| 1943 |
Købmand i Marstal 5 apr 1895, Klasselotterikollektør 1904.Stifter af og fm for Marstal Handelsforening 1899, Byrådsmedlem i en periode fra 1906. Kirkeværge 1909, Kommunalrevisor 1916 -24. Formand formeninghedsrådet 1925 (medlem 1903)
______________________
Nekrolog i Dansk Handelsblad maj 1951
Købmand Sofus Reventlow, R. Dbm., Marstal, er afgået ved Døden, 78 år gammel. Efter Afdødes Ønske foregik Begravelsen i dybeste Stilhed. Ligeledes var det Afdødes Ønske, at Dødsfaldet ikke omtaltes iPressen. Dette Ønske blev ikke helt efterkommet, og vi haaber det tilgives os, at vi i dybeste Taknemmelighed skriver:
Købmand S. Reventlow har gennem et langt Liv udført et stort og dygtigt Arbejde for sine Standsfæller og ogsaa til Gavn for Samfundet, - et Arbejde, som han i Kraft af hele sin ærlige og kristelige Livsanskuelse havde de allerbedste Betingelser for.
Reventlow var i 1899 Medstifter af Marstal Handelsforening og i godt 40 Aar Foreningens formand. Han var gennem en meget lang Aarrække Medlem af C. O. Fyns Bestyrelse og af D. S. K.s Hovedbestyrelse.
Om Afdødes mange tillidshverv og hans store Deltagelse i det offentlige Liv skal kun anføres, at han i lang Tid var kommunal Revisor, Medlem af Marstal Kommunalbestyrelse, Formand for Værgerådet, Kirkeværge og Formand for Menighedsraadet.
Reventlow var gennem de mange Aar sin Stand, sit Land og sine Medborgere en god og nyttig Mand. Som Kirkeværge har Reventlow været Sjælen i Bestræbelserne for at skaffe Marstal Kirke Taarn, Orgel, nyeStole o.s.s., saaledes at den nu med det nye kønne Kirketaarn staar som en Pryd for Byen og er borgernes Stolthed og Glæde.
Afdøde var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, havde modtaget D.S. K.s Hæderstegn i Guld og var Æresmedlem af C. O. Fyns Bestyrelse.
Afdøde efterlader sig Hustru og tre børn, hvoraf den ene er Direktør Axel Reventlow, København Zoologiske Have. | Reventlow, Boye Sophus (I14824)
|
| 1944 |
Købmand i Trondhjem, kommerceassessor, ejer af Reinskloster i Rissa.
Steen har søn af Carsten Schiødt.
Andet sted oplyses han født: >Rielseng ved Flensborg | Carstensen, Ebbe (I8193)
|
| 1945 |
Købmand Tønder 1667 og "fürnehmer Bürger under Sechzehner der Stadt Tondern". | Thomsen, Andreas (I6537)
|
| 1946 |
Købmand, formentlig tekstilhandler, og deputeret borger i byens råd i Flensborg. Han drev sam tidig en slags bankier-virksomhed for de adelige og fyrstelige godsejere i omegnen . | Jessen, Martin (I4905)
|
| 1947 |
Købmandssvend i København, etableret som købmand iReykjavik ca. 1785. | Zoëga, Johannes (I10682)
|
| 1948 |
Købte 1371 gods i Skads herred af Botoilda Esge Eskildsens. Var 1377nærværende på V a r d e s y s s e lting og 1378 i Ribe domkirke voldgiftmand ien trætte mellem en kannik samm es te d s o g he nn ek e Limbek. Beseglede1387 til vitterlighed med And
ers og J
ens Pedersen Panter og fører dade tre roser i sit våben. Var 1389 nærværende på Ska d s h e r r e d s ting.Udstedte 1392 sammen med (sin fætter og sine sønner) Peder Jensen ogOl u f o g Gu nn e r T home sen et vidne i Ribe domkirke. | Lange, Thomes Iversen (I1280)
|
| 1949 |
Købte 1465 en gård i Hjelmager (Øster Lisbjerg hrd.) af hr. ErikOttesen. Var 14 8 8 , 1 4 9 3 o g 1 4 96 bispelig lensmand på Aalegård.Stadfæstede 1495 med sin broder Iver d e n g ave , s o m der es søs ter havdegivet til Mariager Kloster. Siges at
være dru
knet 1498 i Sverigesammen med sin svoger Munk Jensen.
Hans enke mødte 1501 på skiftet efter sine forældre. Hun nævnesendnu i 1511. | Lunov, Jesper (I2318)
|
| 1950 |
Købte Krogsgård (Tjæreborg sgn, Skast hrd., Ribe amt) i 1631 af Claus Buchwald fra Kiel . Nævnes som "til Østrupgård" i 1627. Købte i 1598 Gereby med 13 boel i Winnemark , 6 i Kobberby og 6 gårde i Karby af Johan von Ahlefeldt for 42.000
rdl., 1592 hofjunker på Gottorp, beseglede 1623 fornyelsesbrevet på unionen af 1533. Betegnes som " en hård herre".
Efterlod sig ialt fem sønner. | Rathlou, Godske von (I5159)
|
|
.jpg "Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834")
