| |
Match 10,801 til 10,850 fra 11,335
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10801 |
Sognepræst i Jægersborg | Larsen, Anna Kirstine (I24364)
|
| 10802 |
Sognepræst i Kating | Moth, Nicolaus (I4565)
|
| 10803 |
Sognepræst i Snøde | Hansen, Gottfred (I6715)
|
| 10804 |
Sognepræst i Vejle, senere Biskop i Lund | Medelfar, Mads Jensen (I5194)
|
| 10805 |
sognepræst til Horne og Asdal | Luffe, Søren Christian (I9870)
|
| 10806 |
Sognepræst til Nexø og Bodilsker | Garde, Søren Georg (I12041)
|
| 10807 |
sognepræst til Reisby | Luffe, Johannes (I8683)
|
| 10808 |
sognepræst til Risby | Vedel, Søren Pedersen (I8576)
|
| 10809 |
Sognepræst til Store Solt, Flensborg Amt, 1585-1602 | Tuxen, Lorenz (I4519)
|
| 10810 |
Sognepræst, Magister | Jessen, Frederik (I8041)
|
| 10811 |
Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz.
Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt.
Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt.
Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren.
Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint.
Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich.
FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne".
http://www.wolfgang-rieger.de/OnlineTexte/Reventlow/Register/Personen.htm | Reventlow, Greve Ludwig Christian Detlev Friederich (I12953)
|
| 10812 |
Soldat | Christiansen, Ludwig-Henrich (I13725)
|
| 10813 |
Soldat | Christiansen, Christian Friedrich (I13658)
|
| 10814 |
solgte 1631, for at tilfredsstille sin mands kreditorer Satrupholm, Dollerød og Langsted til hertug Frederik af Holsten-Gottorp, levede endnu 1652. | Rantzau, Helvig (I18207)
|
| 10815 |
solgte Wendischen Zülow 1520 til Hertugerne Henrik og Albert af Meklenborg | Reventlow, Achim von (I2625)
|
| 10816 |
Solodanser ved Det Kongelige Teater | Iversen, Ulla Britta (I23770)
|
| 10817 |
Som enke Hofmesterinde ved hoffet i Schwerin | Bassewitz, Ida Elsabe von (I10260)
|
| 10818 |
Songpræst | Harder, Frederik (I14699)
|
| 10819 |
Sophie af Mecklenburg (4. september 1557 – 4. oktober 1631) var dronning af Danmark og Norge fra 1572 til 1588.
Hun var datter af hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth af Danmark og blev gift med Frederik 2. i 1572.
Sophie blev født den 4. september 1557 i Wismar i Mecklenburg som eneste barn af hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow i hans ægteskab med Elisabeth af Danmark, der var datter af Frederik 1. af Danmark.
I 1571 blev hun, kun 14 år gammel, forlovet med sin fætter, den 37-årige kong Frederik 2. af Danmark. Brylluppet fandt sted den 20. juli året efter på Københavns Slot.
Ægteskabet blev, så vidt vides, meget lykkeligt. I sine dagbogsnotater omtaler Frederik 2. ægtefællen som "min Soffye". Hun fulgte ham på rejser rundt i landet, deltog i hans jagter og plejede ham, når han var syg, men blandede sig aldrig i regeringssager. Dronningen var en fornuftig og økonomisk husmoder, der omhyggeligt tog sig af sine børns opdragelse. Hun var bogligt interesseret, besøgte flere gange Tycho Brahe på Hven, samlede på folkeviser og tilskyndede Anders Sørensen Vedel til udgivelse af Danske Viser.
Som 31-årig blev dronning Sophie enke. Sønnen Christian var kun 11 år gammel og for ung til at overtage tronen. Der blev derfor indsat et formynderstyre. Forholdet mellem enkedronningen og rigsrådet var dårligt. Efter Frederik 2.s død blandede hun sig politisk. Hun prøvede energisk – som så mange dronninger før hende – efter tysk arveskik at skaffe sine yngre sønner andel i hertugdømmerne. I 1594 blev hun tvunget til at trække sig tilbage til sit enkesæde på Nykøbing Slot på Falster. Enkedronningens økonomiske evner som godsbesidder medførte, at hun døde 74 år gammel som landets rigeste kvinde, og dermed efterlod sig en stor arv, en arv som imidlertid hurtigt blev sat til af hendes arvinger.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg
| Mecklenburg-Schwerin, Sofie af (I5045)
|
| 10820 |
Sophie af Pommern (født 1498 i Stettin, død 13. maj 1568 i Slesvig by) var dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som ægtefælle til kong Frederik 1.
Sophie var den ældste datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen. Den 9. oktober 1518 blev hun i Slesvig gift med hertug Frederik af Slesvig og Holsten, der var blevet enkemand i 1514. Sophie blev herved stedmoder til Frederiks to børn Christian (1503-59) og Dorothea (1504-47). Ved sin kroning havde Sophie fået tillagt Lolland og Falster, slotte i henholdsvis Kiel og Plön med tilhørende amter samt byer i Holsten som livgeding.
I 1523 overtog hertug Frederik den danske trone som Frederik 1. efter fordrivelsen af nevøen Christian 2. Frederik og Sophie fik sammen følgende børn:
Hans den Ældre (1521-80), der forblev ugift,
Elisabeth (1524-86), gift 1. gang med Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509-50), gift 2. gang med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527-1603),
Adolf (1526-86), gift med Christine af Hessen (1543-1604),
Dorothea (1528-75), gift med hertug Christopher af Mecklenburg-Schwerin (1537-92),
Frederik (1529-56), biskop i Hildesheim og Slesvig.
Efter Frederik I's død i 1533 blev hun dog foreløbig boende på Gottorp med sine børn, først for at afvente det endelige udfald af kongevalget, siden fordi hendes livgeding under Grevens Fejde kom i fjendtlig besiddelse. I 1538 forlangte Christian III, at hun skulle tage ophold på slottet i Kiel og tiltræde sit livgeding, da udgifterne ved opholdet på Gottorp, der gik på hans regning, syntes ham for store. Dette skete også, men der var dog en del stridigheder mellem hende og Christian III angående styrelsen af livgedinget, som hun ville have enerådighed over, mens kongen og rigsrådet krævede medbestemmelsesret ved besættelsen af lensmandsposterne og forlangte, at slotslovene skulle lyde på kongen. I 1540 kom det til en overenskomst, hvorved Sophie i det væsentlige gav efter.
Hun synes at have besiddet en vis lærdom og interesse for religiøse spørgsmål; en tysk salme, "Gott ist mein Heil, mein Hülf und Trost", tilskrives hende.
Efter sin død i 1568 blev Sophie begravet i Slesvig Domkirke.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Pommern
| Pommern, Sofie af (I3535)
|
| 10821 |
Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.
Der vides intet nærmere om hendes opvækst og ungdom. Da hun i 1640 blev trolovet med den senere Frederik 3., var der antagelig tale om en politisk forbindelse.
Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dårlige økonomi midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opførtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.
De første skildringer af Sophie Amalie stammer fra tiden efter kroningen. Hun beskrives som køn, frodig, udadvendt og med behov for fysisk aktivitet. Samtidig ønskede hun del i magten, var hurtig i sine afgørelser og forstod at knytte folk til sig med gunstbevisninger. Desuden var hun modebevidst, gerne fransk orienteret, når økonomien tillod det.
Sophie Amalie blev det ydre midtpunkt i det nye hofliv, der foldede sig ud i Kbh. efter franske og tyske forbilleder. Allerede i 1649 ankom hendes karet fra Frankrig fulgt af kostbare dragter, toiletgenstande og andet. En tysk kapelmester Kaspar Förster, en “Violon-Bande” under ledelse af franskmanden P. Bence, en fransk dansemester D. de Pilloy og en fransk sanger- og danserinde Anette de la Barre knyttedes til hoffet. Nu opførtes balletter, maskeballer og hyrdeidyller, hvori hoffets damer og herrer og de kgl. børn agerede med dronningen selv som det yndefulde centrum. Ved en ballet i anledning af sønnen, den senere Christian 5.s hyldning i 1655 dansede hun således ikke færre end fem forskellige partier: berømmelsens gudinde, en bondepige med en kurv æg på hovedet, krigens muse, en spansk dame og en amazone. Hun var tillige en lidenskabelig ynder af jagt, frem for alt på svaner, og hun lod sig ofte afbilde som jagtens gudinde Diana. De hermed forbundne udgifter vakte samtidens forargelse, men det danske hof fulgte blot den almene tendens i 1650’ernes Europa, hvor fyrster og aristokrati, på skillelinien mellem stænderstyre og enevælde, overalt kappedes om magt og pragt.
I den første del af Frederiks regeringsperiode og igen under sønnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse på de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opgøret i begyndelsen af 1650'erne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevældens indførelse.Det skete, mens kongeparrets popularitet var på sit højeste efter den svenske belejring af København 1658-60.
Blandt danske dronninger er SA usædvanlig i sin åbenlyse higen efter magt. Ifølge Ludvig Holberg havde hun “Capacitet som en Statsmand” og “Hjerte som en Soldat”, var mere “beundret end elsket” og drev sin hævn over for Leonora Christina “noget for vidt”. Holbergs dom er væsentlig, fordi han skrev før fundet af Leonora Christinas Jammersminde, hvis offentliggørelse 1869 passede som hånd i handske til dansk nationalisme efter nederlaget til Preussen 1864. Derved blev Leonora Christina godheden og Sophie Amalie ondskaben. Først de seneste årtiers historiske forskning har set dem som ligeværdige og normbrydende modstandere i spillet om magten.
| Braunschweig-Lüneburg, Sofie Amalie af (I6661)
|
| 10822 |
Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Gräfin zu Reventlow
Geboren 21.11.1854 in Tondern, gestorben am 22.10.1929 in Kiel.
Eine Nichte von FRs Vater. Wurde von ihrer Tante Liane von Qualen adoptiert und heiratete am 15.10.1892 FRs Bruder Ludwig. | Reventlow, Komtesse Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline (I14145)
|
| 10823 |
Sophus Frederik Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sophus Frederik Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvig (18. november 1840 i Tullebølle – 14. juni 1914 i Aalborg) var en dansk borgmester.
Han var søn af forpagter Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvig og Charlotte Juliane Alexandrine født komtesse Ahlefeldt-Laurvig, blev 1859 student fra Herlufsholm, deltog i krigen 1864 som officersaspirant og blev såret ved Dybbøl 18. april, avancerede til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og fik 27. november samme år afsked fra Hæren.
Ahlefeldt-Laurvig blev 1867 cand.jur., 1868 fuldmægtig ved Øster og Vester Han Herreder, 1869 ved Hvetbo Herred, 1872 byfogedfuldmægtig i Aarhus, 1878 by- og birkefuldmægtig i Nykøbing Sjælland, 1883i Sorø, 1892 byfoged og byskriver i Skagen, fra 11. marts samme år tillige borgmester, 5. april samme år desuden vejer og måler. 28. juni 1899 (fra 1. juli) blev Ahlefeldt-Laurvig forflyttet til birkedommer og skriver i Aalborg Birk, herredsfoged og skriver i Fleskum Herred. Han blev 14. april 1904 Ridder af Dannebrog og 20. november 1907 Dannebrogsmand.
Han ægtede den 16. oktober 1878 i Holmens Kirke Anna Marie Mathilde Bech (2. april 1851 i Frederiksborg Nyhuse, Slotssognet – 12. marts 1940 på Frederiksberg), datter af Jens Peter Hvilsager Bech.
Kilder
Danske Jurister 1736-1936. | Ahlefeldt-Laurvigen, Sophus Frederik Ferdinand Greve (I13604)
|
| 10824 |
Sophus Peter Frederik Skeel (22. juli 1776 i Pinneberg – 22. november 1826 på Birkelse) var en dansk godsejer, bror til Christian Frederik Erik Skeel og far til Jørgen Erik Frederik Skeel.
Han var søn af gehejmestatsminister Jørgen Erik Skeel og Anne Dorothea von Ahlefeldt, blev 1792 student, 1796 cand.jur. og 1797 auskultant i Rentekammeret. 1801 blev Skeel kaptajn i Fynske Landeværnsregiment, kompagnichef i den Kongens Regiment annekterede bataljon, oprettet 1808, 1811 kammerherre og blev 1815 sat à la suite og fik senere samme år afsked med majors karakter. Han arvede Stamhuset Birkelse 1815 og ejede også Oksholm. Skeel blev 1817 patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, hvor der findes et portrætmaleri af ham.
Han blev gift 1. september 1799 i Hårby Kirke med Amalie Hedevig komtesse Trampe (2. august 1776 på Krabbesholm - 13. august 1840 på Birkelse), datter af Adam Frederik greve Trampe til Krabbesholm og Gertrud Hofman de Poulson. | Skeel, Sophus Peter Frederik (I10814)
|
| 10825 |
Sorø Akademi, uddannet maskinist. | Schjær-Jacobsen, Otto Eigil (I15528)
|
| 10826 |
Sprogforsker, dr.phil. | Jessen, Carl Arnold Edwin (I13854)
|
| 10827 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Jennifer Leslie Macarthur (I22435)
|
| 10828 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Deborah Leith Macarthur (I22433)
|
| 10829 |
St.-Michaelis-Kirche:
Als Kunstwerk von besonderem Wert gilt das Renaissance-Grabmal der Reventlows. Es wurde neben der Kanzel (von 1608) als kleine Kapelle an die Nordseite der Kirche angebaut. Graf Otto von Reventlow, der um Lütjenburg fünf große Güter besaß, ließ dieses wohl bedeutendste Steingrabmal Ostholsteins noch zu seinen Lebzeiten ebenfalls im Jahr 1608 von dem belgischen Bildhauer Robert Coppens in einer Lübecker Werkstatt anfertigen. Vor einem Sandsteinrelief des Jüngsten Gerichts und dem gekreuzigten Christus knien Otto von Reventlow und seine Gemahlin sowie ihre vier Kinder – alle Figuren sind aus kostbarem Alabaster. Von der adeligen Herrschaft zeugen auch die nur von außen zugänglichen drei Gutslogen aus dem 17. und 18. Jh., die heute noch im Besitz der Familien der umliegenden Güter sind.
| Ahlefeldt, Dorothea (I5138)
|
| 10830 |
St.-Michaelis-Kirche:
Als Kunstwerk von besonderem Wert gilt das Renaissance-Grabmal der Reventlows. Es wurde neben der Kanzel (von 1608) als kleine Kapelle an die Nordseite der Kirche angebaut. Graf Otto von Reventlow, der um Lütjenburg fünf große Güter besaß, ließ dieses wohl bedeutendste Steingrabmal Ostholsteins noch zu seinen Lebzeiten ebenfalls im Jahr 1608 von dem belgischen Bildhauer Robert Coppens in einer Lübecker Werkstatt anfertigen. Vor einem Sandsteinrelief des Jüngsten Gerichts und dem gekreuzigten Christus knien Otto von Reventlow und seine Gemahlin sowie ihre vier Kinder – alle Figuren sind aus kostbarem Alabaster. Von der adeligen Herrschaft zeugen auch die nur von außen zugänglichen drei Gutslogen aus dem 17. und 18. Jh., die heute noch im Besitz der Familien der umliegenden Güter sind. | Reventlow, Otto (I4709)
|
| 10831 |
Stadsinspektør | Gertsen, Johannes Christian Adolf (I15445)
|
| 10832 |
Stadskaptajn i København | Mathiesen, Jørgen (I5741)
|
| 10833 |
stadsmajor i Landskrona i Skåne, generaladjudant | Mathiesen, Werner (I18580)
|
| 10834 |
Stadssekretær i Rendsborg, Hofråd ved Glücksburg, Landmand i Friedrichsholm
___________
| Petersen, Johann Friederich (I25462)
|
| 10835 |
Staldmester hos hertug Christian af Anhalt-Bernburg | Trautenberg, Carl Von Der (I5294)
|
| 10836 |
Staldmester, Godsejer | Haxthausen, Georg Frederik von (I7676)
|
| 10837 |
Stamhusbesidder | Jermiin, Thomas Just (I11677)
|
| 10838 |
Stanget ihjel af en tyr | Brahe, Magdalene (I3607)
|
| 10839 |
Startede Det Danske Selskab 1940 | Wisti, Folmer (I15871)
|
| 10840 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Richard William Toole (I22329)
|
| 10841 |
Statholder | Rantzau, Breide (I3379)
|
| 10842 |
Statholder | Ahlefeldt, Frederik von (I6023)
|
| 10843 |
Statholder | Rantzau, Henrik (I4210)
|
| 10844 |
Statholder i København | Gersdorff, Joachim (I5942)
|
| 10845 |
Statholder i Norge | Gyldenstierne, Axel (I4332)
|
| 10846 |
Statholder i Norge | Munk, Ludvig (I4305)
|
| 10847 |
Statholder i Norge | Munk, Christen (I3755)
|
| 10848 |
Statholder i Norge, Danmarks Riges Råd | Trolle, Niels (I22827)
|
| 10849 |
Statholder på Øsel | Sehested, Claus Maltesen (I4534)
|
| 10850 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schwartz, Erik Hansen (I21827)
|
|
