| |
Match 10,051 til 10,100 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10051 |
Pastor | Jessen, Daniel (I8685)
|
| 10052 |
Pastor | Jessen, Daniel (I9109)
|
| 10053 |
Pastor | Jessen, Hinrich (I9247)
|
| 10054 |
Pastor | Hinrichsen, Jørgen (I9843)
|
| 10055 |
Pastor | Jessen, Volkmar (I5403)
|
| 10056 |
Pastor | Jessen, Andreas (I6132)
|
| 10057 |
Pastor | Jessen, Heinrich Peter (I6807)
|
| 10058 |
Pastor | Lange, Christoph (I6922)
|
| 10059 |
Pastor | Jessen, Detlef (I7082)
|
| 10060 |
Pastor | Jessen-Schardebüll, Bendix Johann (I7467)
|
| 10061 |
Pastor | Brodersen, Thomas Nicolaus (I8084)
|
| 10062 |
Pastor | Jessen, Daniel (I8085)
|
| 10063 |
Pastor | Jessen, Detlev (I8165)
|
| 10064 |
Pastor 1620-1627 | Andreasen, Hans (I18257)
|
| 10065 |
Pastor 1668-1698 | Ewald, Laurentius (I7043)
|
| 10066 |
Pastor 1681-1689 | Fabricius, Friedrich (I6747)
|
| 10067 |
Pastor 1693-1733 | Ambders, Anders (Andreas) (I8111)
|
| 10068 |
Pastor 1696-1746 | Ambders, Johannes Bernhard (I8493)
|
| 10069 |
Pastor i Niebøl | Lorentzen, Peter (I8961)
|
| 10070 |
Pastor i Rødenæs | Unknown (I17359)
|
| 10071 |
Pastor og Provst 1634-52 | Mauritius, Bernhard (I5653)
|
| 10072 |
Pastor, digter | Jessen, Tycho À (I5769)
|
| 10073 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Mundhenke, Hedwig (I24976)
|
| 10074 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kirschstein, Alexander (I24982)
|
| 10075 |
Peder Lykke, d. 3.2.1535, rigsråd. Død på Sandholt ved Fåborg, begravet i Gråbrødre k. i Odense.
L. var lensmand på Varberg 1506-11 og deltog i kampene mod Sverige. Han blev rigsråd endnu i kong Hans" tid og ridder 1514. Han var medstifter af sammensværgelsen mod Christian II og anførte bondehæren ved Horsens feb. 1523. Som løn fik han Nyborg m.v. i len, 1533 ændret til Ålborg, og blev snart en hovedrig mand. Foruden fædrenegården havde han allerede omkr. 1515 købt det nærliggende Nørlund og 1516 Demstrup ved Randers fjord. I Skåne ejede han Barsebäck, på Fyn Kærbygård og Hverringe der blev L.s hovedsæde hvor Frederik I ofte var hans gæst. Navnlig døtrene synes at have arvet hans økonomiske foretagsomhed, men også hans hårde og stridbare sind.
| Lykke, Peder (I2822)
|
| 10076 |
Peder Otto Rosenørn (1778-1828)
Søn af major Christian Rosenørn og Christine Marie Rosenørn-Teilmann, f. Wormskiold, Nørholm Hovedgård. Gift 1807 med kusinen Ingeborg Christiane Wormskjold (1784-1859), datter af rentekammerdeputeret Peder Wormskiold, Ristrup ved Sabro.
Var fra 1819 direktør for Estvadgård Kloster.
Efterfølgende stiftamtmand over Århus Stift og døde i embedsboligen Ristrup.
Enken flyttede 1830 til Sorø og senere til København, hvor hun fra 1845 var overhofmesterinde hos dronning Caroline Amalie.
Matthias Hans Rosenørn (1814-1902), stiftamtmand over Island, indenrigsminister og amtmand over Randers Amt.
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879), Nørholm, var justits- og kultusminister
| Rosenørn, Peder Otto (I10857)
|
| 10077 |
Peder Oxe (7. januar 1520 – 24. oktober 1575) var dansk rigsråd og rigshofmester.
Peder Oxe var søn af Johan Oxe til Nielstrup og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år rejsen varede (1532-1537) besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet protestantisk.
Peder Oxes fader blev dræbt 24. december 1534 under forsvaret af sin gård Nielstrup, og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved Christian 3.s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. Peder Oxe grundlagde Gisselfeld i sin nuværende form, han byggede gården 1547-75. I 1552 blev han optaget i rigsrådet. I 1550 erhvervede han herregården Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens Gøyes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.
I 1556 begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad i et brev Mogens Gyldenstierne om at gå i forbøn for sig hos kongen, men da det ikke lykkedes, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.
Peder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men Frederik 2. er ubøjelig.
Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige gik dårligt, og da Peder Oxe i 1565 igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre øresundstolden mere indbringende.
Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men 14. september 1567, i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.
Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i Bråby Kirke ved Haslev. Men hans enke Mette Rosenkrantz fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i Vor Frue Kirke i København. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden ligsten samt et epitafium. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her. | Oxe, Peder (I3677)
|
| 10078 |
Peder Reedtz (1531 i Schulzendorf, Mark Brandenburg – 21. september 1607 på Tygestrup) var en dansk staldmester, far til Frederik Reedtz.
Han var født i Mark Brandenburg og søn af Michel Reedtz af en oprindelig pommersk adelsslægt. Tidlig forældreløs lærte han i sin ungdom krigerhåndværket i Tyskland, Frankrig og Lifland og kom i begyndelsen af Den Nordiske Syvårskrig til Danmark, hvor han især var knyttet til feltøversten Daniel Rantzau. Efter fredslutningen (1570) forlod han landet, men vendte dog snart tilbage, ledsagede 1572 prinsesse Sophie til Danmark og blev samme år hofjunker, 1573 staldmester hos Frederik II.
Da han 1580 opgav denne hofstilling, forlenedes han både med Sorø Kloster og Antvorskov, af hvilke han beholdt hint i fire år, dette, hvormed en tid også Korsør Len var forenet, i ni år.
25. februar 1582 gjorde kongen hans bryllup med Karen Rostrup, datter af Jørgen Rostrup til Sjelleskovgård, og samme år viste kongen det nygifte par sin gunst ved at forlene det for begges levetid med Saltø i Sjælland.
Peder Reedtz hørte til den lille kreds af indvandrede tyskere, der stod i høj yndest hos Frederik II, og et nyt bevis på dette forhold var, at kongen 1586 tilskødede ham Hørbygård (i Tudse Herred), egentlig ikke en gave, men en arveforlening, noget, som ellers ikke brugtes her i landet. Idet Peder Reedtz således på flere måder var blevet knyttet til Sjælland, arbejdede han på at udvide sit godsområde der og benyttede hertil sin hustrus jyske besiddelser.
Ved mageskifte med Kronen fik han således 1587 landsbyen Tygestrup (i Merløse Herred), som han nedlagde, og hvor han opførte en herregård (siden 1669 kaldet Kongsdal). Som han havde vist sit hengivne sindelag over for sin kongelige velynder ved at opkalde sin søn efter ham, således lod han nu en indskrift på sin nye gård højlydt forkynde hans taknemmelighed mod kongen, med hvis død hans begunstigede stilling ophørte.
Peder Reedtz, der roses for sin gudsfrygt og godgørenhed, døde 21. september 1607 på Tygestrup; hans enke levede til 1636. Fra dem nedstammer den endnu levende familie Reedtz (Reedtz-Thott) her i landet.
Kilde: Wikipedia | Reedtz, Peter (I4405)
|
| 10079 |
Pensioneret skolelærer | Marcussen, Marcus Gottlieb (I11502)
|
| 10080 |
Pest | Ahlefeldt, Benedict (II) von (I1012)
|
| 10081 |
Pest | Sædinge, Benedicte af (I1018)
|
| 10082 |
Pest | Gans zu Putlitz, Margrethe Jespersdatter (I2686)
|
| 10083 |
Pest | Rosenkrantz, Otte Holgersen (I2687)
|
| 10084 |
Peter Andersen er i kirkebogen opgivet som fader til Niels Peter Arnstedt | Andersen, Peter (I18845)
|
| 10085 |
Peter Friderich Quaade (født 16. januar 1779 i Pommerby, Gelting Sogn i Angel, død 1. marts 1850 i København) var en dansk officer, far til George Quaade.
Han var søn af parcellist August Diederich Quaade (død 1811, 64 år gammel) og Magdalena Margaretha, født Mordhorst (1745-1830). I sin barndom blev han opdraget hos kammerherre Wedderkop på det nærliggende Dollerød, indtil han i 1795 eller 1796 blev student i Kiel og 1798 indskreves som matematisk student ved Christian-Albrechts-Universität. Sin militære løbebane begyndte han som volontær ved Feltjægerkorpset 1796, hvorefter han i 1798 blev fændrik af infanteriet og i 1801 sekondløjtnant ved søndenfjeldske infanteriregiment. I 1804 udnævntes han til virkelig sekondløjtnant i Ingeniørkorpset med anciennitet af 15. april 1801, og han forfremmedes året efter til premierløjtnant samt ansattes som ingeniør ved Nyborg og Korsør Fæstninger, i hvilken stilling han i 1808 udnævntes til virkelig kaptajn. Fra 1810-30 var han ingeniør ved Kronborg fæstning, og han blev 1826 Ridder af Dannebrog samt 1827 karakteriseret, i 1829 virkelig major. Samme år blev han Dannebrogsmand og indtrådte i Kommissionen angående Frederikshavns Havns udvidelse, og han udarbejdede i forening med kaptajnløjtnant Leth en plan til et udvidet havneanlæg ved Frederikshavn, som i 1830 approberedes af kongen, idet Quaade samtidig udnævntes til at føre overopsynet med arbejdets udførelse.
I 1830 forsattes han til København som ingeniør ved Citadellet Frederikshavn, og efter i 1833 at have erholdt oberstløjtnants karakter uden anciennitet blev han fra begyndelsen af 1834 dirigerende stabsofficer for fæstningstjenesten i København og Citadellet Frederikshavn. Han var medlem af den i 1835 nedsatte Kommission angående anlægget af en jernvej til lettelse af kommunikationen mellem Nord- og Østersøen og i 1835-41 undervisningsdirektør ved Den kongelige militære Højskole samt fra 1838 medlem af Defensionskommissionen og fra 1840 medlem af Kommissionen angående brolægningen af Kongens Nytorv. Quaade, som i 1836 var blevet virkelig oberstløjtnant uden anciennitet og Kommandør af Dannebrog og i 1837 havde erholdt oberstløjtnants anciennitet, udnævntes 25. juni 1841 til oberst og chef for Ingeniørkorpset. Han blev samme år medlem af Kommissionen angående vandvæsenet og i 1843 medlem af Kommissionen til at udkaste regulativer for samtlige fæstningers, skansers og batteriers armering m.v. Efter hærorganisationen af 1842 udnævntes han til generalmajor, og han døde 1. marts 1850.
Quaade ægtede 25. december 1812 Christiana Gustava de Tuxen (29. september 1792 i Helsingør – 28. maj 1866), datter af admiralitets- og generalkrigskommissær, inspektør ved Øresunds Toldkammer Louis de Tuxen (1748-1828) og Charlotte Elisabeth f. Klingfeldt (1755-1819). Han havde 5 børn, deriblandt George Quaade.
Der findes et maleri af August Schiøtt fra 1847 i familieeje, litograferet samme år af Peter Gemzøe. Miniature af George Quaade.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
| Quaade, Peter Friederich (I11443)
|
| 10086 |
Peter Louis-Jensen, 1941-1999, dansk billedkunstner. Peter Louis-Jensen blev uddannet på Den Eksperimenterende Kunstskole 1961-68. De tidligste arbejder var abstrakte malerier, men allerede i begyndelsen af 1960'erne var Louis-Jensen med til at introducere happeningen i Danmark via sin tilknytning til Eks-skolen.
Efter arbejdet med de minimale objekter, fx Struktur, 16 objekter (1966, Vestsjællands Kunstmuseum), blev film og video Peter Louis-Jensens foretrukne udtryksmedier; disse værker kan ses i forlængelse af hans optagethed af perceptionens præmisser.
Kilde:
Kristine Kern: Peter Louis-Jensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118430 | Louis-Jensen, Peter (I18674)
|
| 10087 |
Peter Michael Christian Arnstedt (1. august 1952 – 21. februar 2009 i Klampenborg) var en dansk direktør og cand.merc., og indtil 2002 næstformand i F.L. Smidths bestyrelse samt bestyrelsesmedlem i Aalborg Portland.
Han var søn af civilingeniør Christian Arnstedt og bror til advokat Karin Arnstedt, der også var involveret i F.L. Smidth som bestyrelsesformand for Potagua A/S indtil 2003. Da han udtrådte af F.L. Smidth sluttede en æra, hvor familien Arnstedt havde haft indflydelse på firmaets ledelse.
Han var tidligere ejer af herregården Addithus.
| Arnstedt, Peter Michael Christian (I18847)
|
| 10088 |
Petrus Conradi, gift 3 nov 1588, Anne Berndes, (datter af provst Johannes Berndes i Broager) Petrus død 0 mar 1620, begr. 10 mar 1620 i Lysabild. Arends I 162: Petrus Conradi blev formentlig student fra Kønigsberg 1572, slotspræst i Sønderborg 1576, sognepræst i Lysabild ca 1584-1620.
W II 350, J 323,1607,1651, Køn Matr I 51, Schl. Holst. Anzeige 1759 s. 492. R.A. No. 702, V.f.K. 2 rk IV 218.
Børn:
i Johannes Conradi, Han blev gift med NN, Johannes død 27 mar 1657. Achelis 1315: Johannes Conradi var ved universitetet i Kønigsberg 26 maj 1614, magister Wittenberg 18 maj 1619, 1615 prorektor Kønigsberg latinskole, 1623-1630 hofpræst og provst på Glücksborg, ca 1630 sognepræst i Adelby, sognepræst i Bov 1631-1657. NN: Nævnes som fadder 3 jul 1636 hos Jacob Mathiesen i Sønderborg Nævnes som fadder i Sønderborg 1636 uden navn som magisterens frue i Bov.
Arends I 162, DK XXII 2039, J 905, J 966, J 994, C. lit. I 110, Køn. Matr. I 213, P.T. 2 rk II 288 note 1, V.f.K 2 r IV 221, 225f, 444f.
ii Petrus Conradi født 1596.
iii NN født < 1600, Hun blev gift med Peder Rumohr, født < 1590, død < 1650. Nævnes som fadder i Sønderborg 1621-1638 uden navn som Peder Rumohrs frue, 1634 nævnes hun som en søster til Agnes, da denne står fadder. Det antages, at denne Agnes er identisk med den Agnes Petri der står hos hendes børn. Heraf kan udledes, at Peder Rumohrs hustru er en datter af sognepræsten Peder Conradi i Lysabild. Familienbuch Clausen i LA ÅB s. 6: Peder Rumohr nævnes som fadder i Sønderborg 16 okt 1612 hos tingskriver Claus Pedersen. Peder Rumohr nævnes som fadder i Sønderborg 1618-1645. Peder Rumohr er måske identisk med Peder Husfoged, SG0287. Den 17 jun 1638 fik Peder Rumohrs karl et barn døbt uden at han nævnes ved navn. Peder Rumohr nævnes som salig, da datteren Elline står fadder 14 jul 1650.
Kilde: http://www.alsnissen.dk/default.asp?side=279&found=Petrus+Conradi
| Conradi, Petrus (I25500)
|
| 10089 |
Pfalzgraf | Zweibrücken, Wolfgang, Count Palatine af (I3554)
|
| 10090 |
Pfalzgraf bei Rhein in Neumarkt | Wittelsbach, Johann I von (I1751)
|
| 10091 |
Pfalzgraf von Birkenfeld | Birkenfeld, Karl I Count Palatine af (I4251)
|
| 10092 |
Pfalzgraf von Pfalz | Wittelsbach, Adolf von (I761)
|
| 10093 |
Pfalzgraf von Zweibrücken | Wittelsbach, Ludwig I von (I2232)
|
| 10094 |
Pfalzgraf von Zweibrücken | Wittelsbach, Ludwig II von (I3133)
|
| 10095 |
Pfalzgraf von Zweibrücken | Zweibrücken, Johann I, Count Palatine af (I4356)
|
| 10096 |
Pfalzgraf von Zweibrücken | Pfalz-Neuburg, Philipp Ludwig von (I4577)
|
| 10097 |
Pfalzgraf von Zweibrücken und Veldenz | Wittelsbach, Alexander von (I2561)
|
| 10098 |
Pfandherr zu Altkirch | Ramstein, Heinrich von (I2018)
|
| 10099 |
Ph.W. fik 12 børn med Christina Andrea. En af sønnerne var feltskærer og kammertjener hos kong Carl den XII af Sverige. | Familie: Phillippus Weiser / Christina Andreä (F279)
|
| 10100 |
Pharmacien | Laplantine, Robert (I15320)
|
|
