| |
Match 11,051 til 11,100 fra 11,335
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 11051 |
TITEL: Greve af Holsten
| Holstein, Gerhard III af (I866)
|
| 11052 |
TITEL: Hertug
Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.
Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.
Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.
Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.
| Augustenborg, Frederik Christian af (I9935)
|
| 11053 |
TITEL: Hofastrolog ved Kong Christian III's hof
http://daten.digitale-sammlungen.de/bsb00005296/image_1
Reventlow, Lyder, –1547, Læge og Astrolog, var Søn af Lyder R. til Schalkendorf og Mette Hansdatter Breide. Han studerede i sin Ungdom ved forskjellige udenlandske Universiteter og erhvervede sig Doktorgraden, vistnok 1498, i hvilket Aar han fik en Understøttelse af Hertug Frederik af Gottorp, «da han vilde lade sig vie».
Han har da vistnok været i Hertugens Tjeneste, men kort efter maa den urolige og æventyrlystne Mand have forladt den. 1500 opholdt han sig i Neugard, vistnok Staden af dette Navn i Pommern, og kort efter begav han sig til Kejser Maximilian, ved hvis Hof han nu opholdt sig en Række Aar som Læge og Astrolog. O. 1510 kom han tilbage til Holsten paa et Besøg, og Hertug Frederik fik ham da overtalt til at træde i hans Tjeneste som Livlæge; samtidig forlenedes han med den saakaldte Kongsgaard i Hamborg.
Han virkede, som ovenfor sagt, som Hertugens Livlæge, men tillige nød han stort Ry som Astrolog og Spaamand. Bekjendt er saaledes Fortællingen om, at han i 1515, da han i Hertug Frederiks Følge overværede Christian II’s Bryllup i Kjøbenhavn, ved et Drikkelag spaaede, at Hertugen en Gang skulde blive Danmarks Konge. Ved denne Lejlighed er han maaske ogsaa bleven Ridder, i alt Fald nævnes han som saadan flere Gange i de følgende Aar.
O. 1519 forlod han atter det gottorpske Hof og gik til England, som det synes af Uvilje over, at Hertug Frederik ikke vilde give ham Ret i nogle Ejendomstrætter. I England opholdt han sig til Slutningen af 1526, da han over Holland, hvor han i Middelburg havde en Samtale med den landflygtige Kong Christian II, vendte tilbage til Holsten.
I den følgende Tid var han stærkt optagen af sine Ejendomstrætter. Kongsgaarden i Hamborg var under hans Fraværelse ligefrem bleven forlenet til en anden, men R. gjorde nu Fordring paa at faa den tilbage, hvilket dog ikke lykkedes ham før 1542. Tillige kæmpede han med stor Iver for at komme i Besiddelse af de holstenske Godser Kaden, der havde tilhørt Breiderne, og Gaarz, der var en gammel Reventlowsk Besiddelse, men uden Held.
I øvrigt vides der ikke meget om ham i disse Aar. 1533-34 opholdt han sig paa forskjellige Steder i Danmark og har maaske været i Kong Christian III’s Tjeneste som Læge eller Astrolog. 1538 dræbte han i Nærheden af Altona en Mand, vistnok i Tvekamp, og 1544 opholdt han sig i Lybek. 1545 forlenedes han med Gaarden Hvidøre paa Sjælland og forpligtede sig til at begive sig ind i Riget og bo paa Gaarden. Denne Forpligtelse efterkom han dog ikke, hvilket Kongen i en Skrivelse fra Jan. 1547 lod ham høre. Det er det sidste, vi høre om L. R. Efter nogle, dog ikke ganske sikre, Efterretninger skal han 1546 have begivet sig til Kejser Carl V, der havde kaldt ham til sig i Anledning af en Spaadom af ham om den schmalkaldiske Krig. Paa denne Rejse er han rimeligvis omkommen.
Heinze, Kielisches Mag. II, 131 ff.
Danske Mag. 4. R. III, 232; IV, 249.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. III, 189.
Mitth. d. Vereins f. hamburg. Gesch. IV (1880).
Allg. Deutsche Biogr. XXVIII.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 210 f.
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 366.
Voss’ Excerpter i Rigsark.
L. Laursen. (Dansk Biogravisk Leksikon - 1900)
| Reventlow, Lyder (I3055)
|
| 11054 |
TITEL: Hvid ridder, gehejmeråd
til Grünholz (tiltraadt 1731) og Farenstedgaard ved Slesvig (1754—63), født 1698 paa Wesloe ved Lübeck (v. Wickedes Gods), dbt. i Schlutup K.; 1724 Sekltnt. i Eickstedts gevorbne Inf.reg., 1731 kar. Kapitain og afsk. som Oberstltnt., 1754 (30 Sept.) Landraad, 1759 (31 Marts) Kammerherre, 1762 (17 Maj)—1768 Amtmand i Plön og Ahrensbök, 1764 (1 Sept.) hvid Ridder, 1767 (14 Dec.) Geheimeraad.
Han indsatte ved Testamente af 1779 (10 Febr.) sin Broderdatter Frederikke Elisabeth til Universalarving paa den Betingelse, at hendes Ægtefælle, Grev C. M. F. Moltke oprettede sine Godser Nøer og Grönwold til Fideikommis, der skulde tilfalde først Datteren, derefter Svigersønnen, og indskød en Fideikommiskapital paa 110,000 Rdl. Efter Testators Død indløste Grev Moltke ikke Godserne, og ved kgl. Resolution af 1800 ophævedes deres fideikommissariske Kvalitet, medens den Reventlowske Kapital blev staaende i dem (det 1. og 2. nøerske Pengefideikommis) død 28. Okt. 1783 i Kiel, bis. 18 Nov., 86 Aar. | Reventlow, Hvid Ridder, Gehejmeråd Detlev (I9633)
|
| 11055 |
TITEL: Konferentsråd
Han immatrikulerede 1703 i Kiel og var 1730 kammerjunker og 1743 Overhofmester hos Dronning Sophia Magdalene og boede 1748 i Randers. 1749 - 1752 var han amtmand i Husum og Svavested samt Overstaller i Eiderstedt, Everskop og Utholm. 1749 var han Konferenceråd. | Reventlow, Frederik (I8666)
|
| 11056 |
TITEL: Lensgreve, hvid ridder
| Rantzau, Frederik Siegfred (I10707)
|
| 11057 |
TITEL: Lensgreve, Kammerherre
Frederik Ludvig lensgreve Schulin (4. juli 1747 i København – 2. juni 1781 i København) var dansk lensgreve til Frederiksdal og kammerherre. Han var søn af Johan Sigismund Schulin og fader til Sigismund Ludvig Schulin. Har bar titlen lensgreve som nedarvet ærestitel, men var ikke forlenet med et grevskab.
Frederik Ludvig Schulin arvede Frederiksdal, men han var doven og uduelig og døde efter et udsvævende liv allerede som 34-årig. Ni dage før sin død blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, men udnævnelsen blev hemmeligholdt på grund af Schulins dårlige ry. | Schulin, Frederik Ludvig (I9568)
|
| 11058 |
TITEL: Livmedicus
| Moth, Poul (I6205)
|
| 11059 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Romanoff, Prins af Rusland Dimitri Romanovich (I18037)
|
| 11060 |
TITEL:Rigsråd
til Hverringe, Overgaard (Gjerlev H.), hvis Hovedbygning han opførte, Bonderup (Rinds H.), Hessel (Gislum H.), Ovegaard (Hinsted H.), som han fik 1564 af Kronen, Bregenholm (Vrads H.), opholdt sig i sin ungdom i Ungarn, tjente saa fra 1532 til om ved 1543 den franske Konge, Hvis Raad og Kammerherre han var, brugtes oftere til diplomatiske Sendelser til sit Fødeland, havde efter Faderen Keirup og Ladby i Pant til 1548, 1541-49 ligeledes Nyslot og 1542 Sirkjøbing, som han 1547 fik tilskjødet, men solgte til Tage Thott, var 1544 Rigsraad og Sendebud til Sverig, 1547-52 Lehnsmand paa Skanderborg,1548-84 paa Mariager Kloster, deltog 1548 i frøken Annas Brudetog til Sachsen, 1551 Sendebud til Keiseren, 1559 øverste Kjøgemester ved Kroningen og Ridder, 1559-60 forlehnet med Hindsted Herred, 1561 med Horns Herred i Jylland og 1563-83 med Gislum herred, 1561 Gesandt til Kong Carls Kroning i Frankrig, 1563 Sendebud til Polen, s. A. Proviantmester i Jylland og en af de fire Raader, som skulde føre Tilsyn med denne Landsdel, 1564 en af de Greven af Schwartzburg tilforordnede Kommisærer, siden "Løitnant" hos Marskalen Hr. Otte Krumpen, 1565 Sendebud til Spanien, 1577 til Schlesien. "den sidste Ridder i Danmark", var en duelig, men pragtlysten, forfængelig og gavmild Herre, hvorom bla. Ordsproget "Den staar aaben som Jørgen Lykkes Pung" vidner.
| Lykke, Jørgen (I3866)
|
| 11061 |
Tjele | Lüttichau, Christian Ditlev (I13652)
|
| 11062 |
Tjenestekarl hos Købmand Bech i Assens, senere husmand i Barløse | Larsen, Lars (I24463)
|
| 11063 |
Tjenestekarl på Brahesborg, senere fæstehusmand og daglejer i Aborre, Gamtofte sogn | Andersen, Simon (I12677)
|
| 11064 |
Tjenstgørende Kammerherre (Hoffet), Generalløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Kommanderende General | Krogh, Gerhard Christopher von (I11772)
|
| 11065 |
Tjente i den svenske hær til Major, 1631 kaptajn i lybsk tjeneste, oberstløjtnant i brandenborgsk sold, deltog 1634 som oberst i Dansk Sold i slaget ved Nördlingen
| Holsten, Claus von (I5377)
|
| 11066 |
tjente i sin Enkestand som Hofdame hos Hertuginde Christine af Södermanland, født Prinsesse af Gottorp, da denne 1593 redte til Barsel paa Nyköping Slot. | Magnussen, Elisabeth (I4095)
|
| 11067 |
Tjente Kongen som Page. betegnes 1572 af Moderen som hendes yngste Søn, betalte 1577 Tyrkerskat af Depenau, dræbte 1577 Amtmand i Eutin Herbert von Holle og blev Aaret efter af dennes Broder Curt snigmyrdet udenfor sin egen Gaard.
Gift 1577 m. Dorothea von Ahlefeldt (F.: Bendix v. A. til Haseldorf og Emerentia Brockdorff), der i Medgift fik 13,000 Mark lybsk (g. 2° m. Hans Buchwald til Sønderholt (?1591) og Kluvensiek (1591): begge kvitterede 1619 for 928 Rdlr. som Arv efter deres resp. Svigerinde og Søster Alheid Melchior Rantzaus og solgte 1620 Kluvensiek med Landsbyen Oldenmühlen til Bendix von Ahlefeldt. | Sehested, Ditlev Poulsen (I3729)
|
| 11068 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Taylor, Murray Gordon (I22412)
|
| 11069 |
TKS 1900-04; Sydney Grammar; Sydney University | Brown, Dr Keith Sigismund Macarthur (I15080)
|
| 11070 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Christopher Marlay Macarthur (I22418)
|
| 11071 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Robert Rolfe Macarthur (I22434)
|
| 11072 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Hamish Ross Macarthur (I22175)
|
| 11073 |
Toke Trylle var en sjællandsk stormand, der levede i det 11. århundrede (samt muligvis slutningen af det 10. århundrede). Hans fars navn angives som Slag eller Slau, men ellers vides intet sikkert om hans forfædre. Han er den ældste sikre stamfar til en navnkundig stormandsslægt, i eftertiden kendt som Hvideslægten, og han var den første mand i sin familie, der lod sig døbe.
Teorier fremført i moderne tider gående ud på, at Toke Trylle kunne være søn af den danske høvding Pallig, ealdorman i Devonshire, eller måske ligefrem én og samme person som Palnatoke er kronologisk set så udfordrende (foruden at de ikke har nogen hold i en eneste kilde), at de i praksis må anses for umulige at indpasse i den kendte historieskrivning.
Kendte børn:
Skjalm Hvide
Aute "der tilhørte en af de fornemste slægter"
| Trylle, Toke (I18979)
|
| 11074 |
Told- og konsumtionskasserer i Nyborg | Bang, Claus (I10259)
|
| 11075 |
Tolder | Heinemark, Jonas (I5982)
|
| 11076 |
Tolder i Helsingør | Lejel, Frederik (I4277)
|
| 11077 |
Tolder i Helsingør | Mecklenborg, Hans (I18448)
|
| 11078 |
Tolder i Kerteminde | Merckel, Christian Carl (I8497)
|
| 11079 |
Toldforvalter | Mühlenport, Diederich Johanson von (I6674)
|
| 11080 |
Toldforvalter hos Skanderborg-Silkeborg, siden Skovkasserer & Godsforvalter ved Silkeborg Kongelige Skov- & Godsdomæner | Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik Ferdinand Heinrich Greve (I22723)
|
| 11081 |
Toldforvalter og Skovkasserer | Clausen, Claus (I22727)
|
| 11082 |
Toldinspektør og stadshauptmand på St. Croix, Plantageejer | Nully, John Bertrand Heiliger de (I11625)
|
| 11083 |
Toldkasserer i Århus | Ahlefeldt-Laurvigen, Carl Heinrich Greve (I11862)
|
| 11084 |
Toldkontrollør | Bille, Holger Adolf (I11963)
|
| 11085 |
Toldkontrollør | Ahlefeldt-Laurvigen, Christian Emil Greve (I14119)
|
| 11086 |
Toldkontrollør i Vestindien, Grosserer i København | Zachariae, George Peter Ludvig (I12124)
|
| 11087 |
Toldsassistent | Ahlefeldt-Laurvigen, Gustav Adolph Greve (I13667)
|
| 11088 |
Trafikassistent ved De Danske Statsbaner ( DSB ) | Holstein, Nils Adolf Greve (I15078)
|
| 11089 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Macneil, Anne Marie (I22456)
|
| 11090 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Halliday, Catherine Eleanor Broun (I22174)
|
| 11091 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Macdiarmid, Robina Morna (I22322)
|
| 11092 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Ann Maud(e) Macarthur (I22421)
|
| 11093 |
Trained nurse; Clerical/bookkeeper; Shop proprietor | Harrison, Isabel Grace (I15786)
|
| 11094 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Robyn Macarthur (I22420)
|
| 11095 |
Translatør (Engelsk) | Ipsen, Kirsten Julie (I23101)
|
| 11096 |
Translatør i Fransk 1910 | Poulsen, Elisabeth (I15027)
|
| 11097 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knuth, Elisabeth Theodora Marie Comtesse (I23686)
|
| 11098 |
Trenthorst | Rumohr, Henning (I24621)
|
| 11099 |
Treschow, Frederik Wilhelm (efter Daabsattesten: Willum Frederik), 1786-1869, Højesteretsadvokat og Politiker, blev født 15. Sept. 1786 i Kjøbenhavn som Søn af nedennævnte Højesteretsassessor Michael T. Han blev 1803 Student fra Roskilde Skole og 1806 juridisk Kandidat; 1809 Overretsprokurator og 1811 Højesteretsadvokat. I denne Stilling forsvarede han 1820 Dr. Dampe (krævede hans Frifindelse) og førte 1825 Grundtvigs Sag over for H. N. Clausen, ja betalte selv den idømte Bøde af 100 Rdl.; han havde ogsaa tidligere understøttet Grundtvig til hans Gjerning som Oversætter. 1828 blev han Generalfiskal og var som saadan C. N, Davids Anklager 1836 og Orla Lehmanns 1842, men tog sin Afsked 1846, da Regeringen mod hans Raad vilde føre Sagen videre mod Talerne ved Studentermødet 1845 (O. Lehmann, H. F. Poulsen og Fr. Helweg), der alle bleve frifundne. Som en udmærket Forretningsmand blev han 1828-33 samt paany 1840-45, 1849-54 og 1858-63 Repræsentant for Nationalbanken og udnævntes 1838 til Medlem af Kommissionen i den saakaldte Tolvmillionsag (om Statskassens Mellemværende med Banken); han tog virksom Del i Ordningen af dette indviklede Forhold og var ellers forinden af begge Parter udset til at være deres Sagfører, hvis en mindelig Løsning ikke opnaaedes.
1832 blev han en af de «oplyste Mænd», der skulde raadslaa om Provinsialstændernes nærmere Ordning, og 1835-40 var han kongevalgt Medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde. Han hørte i disse Aar til Forsamlingens mere fremtrædende Medlemmer (blev ogsaa 1838 dens Viceformand). Vel tog han ikke nogen stor Del i selve Forhandlingerne, men han indvalgtes i mange og vigtige Udvalg og affattede ogsaa flere Betænkninger. Han var saaledes 1836 Medlem af Udvalgene om den nye Toldtarif, om Rigets Finanser, om Hoveriets Afløsning og om Fæstevæsenet, 1838 om den nye Straffelovgivning o, s. fr. I Landbospørgsmaal var han afgjort konservativ; derimod fremsatte han 1838 det af Grundtvig udarbejdede Forslag om Sognebaandets Løsning og var tillige dets varme Talsmand over for Biskop Mynsters udprægede Modstand.. Ligeledes tog han 1840 aabent Ordet for Forlangendet om de kongerigske Forsamlingers Forening og om forøget Myndighed for dem, særlig i finansielle Spørgsmaal. At Kongen ikke vilde lytte til dette Ønske, var rimeligvis Grunden til, at T. ikke vilde modtage fornyet Udnævnelse til Stænderforsamlingen for Aarene 1842-46, hvorimod han 1848 paany blev Medlem, da Stænderne sidste Gang kom sammen.
Derefter blev han kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling; men han fik ikke Lejlighed til at udøve dette Hverv ret længe. Thi efter at have medvirket som Mellemmand ved Novemberministeriets Dannelse drog han i Dec. 1848 til London i diplomatisk Hverv – afsluttede senere Statslaanet med Hambro – og efter Vaabenstilstanden i Juli 1849 til Berlin for at deltage i de nærmere Forhandlinger. I Dec. s. A. valgtes han i Kjøbenhavn til Landstinget, hvor han nærmest sad som Repræsentant for den konservative Retning og indtog en vigtig Stilling som Medlem af og til Dels Ordfører for flere af de betydeligste Udvalg. Han var saaledes i 3 Aar Medlem af Finansudvalget, end videre af Udvalg om Presseloven, om Rigsrettens Ordning, om borgerligt Ægteskab, om Hoveriets Afløsning og om Jagtretten samt om Anlæg af den sjællandske Jærnbane. Særlig tog han Ordet for at indføre Arvefæste for det Bøndergods, der hørte til Len og Stamhuse, netop for at Bondestanden ikke her skulde blive fortrængt fra Jorden.
Ogsaa i den almindelige Politik stillede han sig paa den konservative Side. Han var saaledes 1852 en Modstander af den paatænkte Mistillidsadresse imod Ministeriet Bluhme og støttede dette i Arvefølgesagen som Medlem af den forenede Rigsdags store Udvalg. Han blev derfor heller ikke gjenvalgt 1853 i Kjøbenhavn, men blev 1854 kongevalgt Medlem af Rigsraadet og var 1855 Formand for det Udvalg, der raadslog om Helstatsforfatningens Omarbejdelse i konstitutionel Retning. Et halvt Aar tidligere havde han været Mellemmand ved Dannelsen af Decemberministeriet Bang-Scheele, ligesom 1848 ved Novemberministeriets Sammensætning, og fik derfor den spøgefulde Titel af ministeriel Fødselshjælper. I Rigsraadet var han ogsaa Medlem af flere vigtige Udvalg, medens han kun sjælden tog Del i selve Ordskiftet, og han støttede gjennemgaaende Ministeriet, saaledes 1858 i Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Søbefæstning. I Marts 1863 frasagde han sig Hvervet som Medlem af Rigsraadet og stod i sine sidste Aar helt udenfor det politiske Liv.
Desuden var der 2 andre Sider af hans offentlige Virksomhed, som vel fortjene at fremhæves, og som have efterladt sig tydelige Spor; den ene er som ypperlig Styrer af offentlige Institutioner og Fond, den anden som selvstændig Grundlægger af velgjørende Stiftelser og Legater. T. var saaledes 1831-47 Medlem af Tontinens Direktion og 1823-53 af Bestyrelsen for det oktroierede Brandassurancekompagni samt 1850-55 en af de 3 Præsidenter for Landhusholdningsselskabet. 1853 blev han den ene af Kuratorerne for Vemmetofte Kloster og havde som saadan væsentlig Del i dets betydelige Udvidelse 1861, saa vel som i Havneanlægget ved Faxe 1862 ff. sammen med Bregentveds Ejer Grev V. Moltke. 1813-55 styrede han M. Gjøes Legat, hvis Kapital i dette Tidsrum næsten fordobledes, og var siden 1839 Styrer af det Hielmstierne-Rosencroneske Bo, hvoraf det paagj ælden de Fond stiftedes 1862. Endelig var han siden 1826 Bestyrer af «Trøstens Bolig», der ogsaa blev væsentlig udvidet, og førtes maaske derved ind paa Tanken om selv at oprette lignende Stiftelser. 1847, 1853 og 1857 opførte han 3 Saadanne for ialt 150 trængende Kvinder, den ene i Klerkegade, de 2 andre paa Christianshavn, og 1859 gnmdlagdes det Treschowske Fideikommis (nu 1,231,000 Kr.), hvoraf en Mængde Legater underholdes. Dertil kom 1864 et særligt Legat for Enker efter faldne Officerer.
End videre var T. 1837 Medlem af Komiteen for Thorvaldsens Musæum, 1847 Medindbyder til Mindesmærket for Tyge Brahe og 1851 baade til J. P. Mynsters Jubilæumslegat og til Legatet for A. S. Ørsteds Medaille. Senere gav han selv en betydelig Sum (5500 Rdl.) til Mindesmærket for Mynster, til hvem han i sin ældre Alder havde knyttet sig stærkt, medens han kom i skarp Modsætning til Grundtvig, hvis politiske Retning og Højskoletanke han slet ikke billigede.
T. havde 1828 kjøbt Brahesborg paa Fyen og 1835 Grevskabet Laurvig i Norge og tilskjødede 1854 disse 2 Ejendomme til sine 2 Sønner, hvorhos han efterlod en Del af sin Formue til sin adopterede Stifsøn Frederik Vilhelm T. – Han var efterhaanden rykket op fra Justitsraad (1824) til Gehejmekonferensraad (1854) og til Storkorsridder (1850). Han døde 2. April 1869.
2. Juli 1812 ægtede han Jensine Palæmona Rosenkilde, f. Aagaard (f. 27. Juli 1786 d. 21. Okt. 1826), Enke efter Maanedslieutenant J. J. R. (d. 10. Dec. 1811) og Datter af Sognepræst i Roskilde J. P. A.
Erslew, Forf. Lex. Barfod, Dansk Rigsdagskal. Illustr. Tid. 11. April 1869.
Emil Elberling.
| Treschow, Willum Frederik (I12081)
|
| 11100 |
Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances | Portalis, baron Harold Jean-Baptiste (I13159)
|
|
