Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Christine Benny Malvine Reventlow
(1884 - 1946)



Andre slægter:

Charlotte Christiane Sofie Cederfeld de Simonsen
(1862 - 1918)

Gæster ved Hans Christian Cederfeld de Simonsens bryllup med Benny (Bebbe) Treschow Personerne på billedet er: 1. række (nederst) fra venstre 1.1 Preben Bille-Brahe 1.2 ?? 1.3 ?? 1.4 ?? 1.5 F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe 2. række (midten) fra venstre 2.1 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 2.2 Charlotte C. S. Cederfeld de Simonsen ("Lulle") g.m. Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 2.3 ?? 2.4 Marie Charlotte Frederikke Uldall g.m. Hans Christian J. Cederfeld de Simonsen 2.5 Hans Christian J. Cederfeld de Simonsen 3. række (bagerst) fra venstre: 3.1 ?? 3.2 Ludvig S. V. Schaffalitzky de Muckadell 3.4 Fanny Schaffalitzky de Muckadell 3.5 ?? 3.6 ?? 3.7 Gustav Ludvig Wad 3.8 ??


Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold
Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Wappen des Bischofs w:de:Detlev von Reventlow (Bischof), in der Rehbein Chronik, Heft K, Bl. 70v, Ms. Lub. 2° 63 , Stadtbibliothek Lübeck

https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 11,001 til 11,050 fra 11,335

      «Forrige «1 ... 217 218 219 220 221 222 223 224 225 ... 227» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
11001 The Kings School 1870-1879 Brown, Edwin John (I14238)
 
11002 The Kings School 1872-1880 Brown, Walter Sigismund (I14365)
 
11003 The Kings School 1881-85 Brown, Francis Lindon (I14347)
 
11004 The Kings School 1889-92 Brown, Phillip Henry (I13670)
 
11005 The Kings School 1905-08 Brown, Edwin Leonard (Leonard) (I15511)
 
11006 The Kings School 1906-1910; Brown, Gordon Macarthur (I15418)
 
11007 The Kings School 1909-1915 Brown, Arthur Macarthur (I15573)
 
11008 The Kings School 1913-1919 Brown, George Macarthur (I15206)
 
11009 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Brown, Phillip Macarthur (I22416)
 
11010 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Brown, Colin Charles Macarthur (I22404)
 
11011 Theodor Carl Ludwig Detlev Graf zu Reventlow

Geboren am 24.12.1862 in Kiel, gestorben 21.5.1878 in Husum. FR's mit 15 Jahren verstorbener ältester Bruder.
Erscheint im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne als Kai. 
Reventlow, Greve Theodor Carl Ludwig Detlev (I12390)
 
11012 Thott, Axel Pedersen, –o.1446, Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag. 1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.

A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge y der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.

A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66.

Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff.

William Christensen.

 
Thott, Axel Pedersen (I1779)
 
11013 Tidl. Forp. Af Horne-Møllegaard Schaffalitzky de Muckadell, Henning Emil (I15169)
 
11014 Tidl. huslærer hos brygger S. Jacobsen, København
 
Faaborg, Jacob Jacobsen (I10333)
 
11015 Tidl. Til Rynkebygaard Schaffalitzky de Muckadell, Ove (I17876)
 
11016 Tidligere udskrivningschef Holck, Harald Ludvig (I12351)
 
11017 Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her... 
Reventlow, Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand (I13927)
 
11018 til Bratskov og Linderumgård, havde Skarpenbergs gods Rotfeld, Niels Jensen (I3096)
 
11019 til Depenau og Perdöl (købt 1593 sammen med broderen), svarede 1577 Tyrkerskat af Depenau, huldede 1580 i Odense, dræbte 1582 en Pommersk adelsmand von Luckow, hyldede 1588 og 1592, betalte 1602 Tyrkerskat af Depenau, solgte 1604 sin part af Stendorf, købte 1608 et hus i Plön, 1616 ved hertug Johan Adolfs ligbegængelse, vistnok død 1621.

 
Sested, Ove (I13777)
 
11020 til Depenau, nævnes 1550 med Broderen som Ejer af Depenau med Stolper Sø samt Halvdelen af Stendorp, betalte 1558 Romertog af Depenau, skrives i Landregistret for 1564 til Depenau, førte 1566-69 for Hertug Hans Klage over Broderen, der voldelig var brudt ind i hans Del af Stendorf, og efter dennes Død med Enken, der vilde sælge sin Del af Stendorf til Povl Rantzan; han pantsatte i Omslaget 1572 sin Part af Stendorf til sine Kreditorer. Begge Ægtefællers Epitafium af Træ med endnu velbevarede Farver i Eutin Kirke.

 
Sested, Poul (I3622)
 
11021 til Eskjær, Havnø og Møllerup (Sønder H. Dyrs) som han 1618 købte af Eggert Kaas. Lykke, Iver (I5630)
 
11022 til Faddersbøl (Hundborg Herred) og Rosendal (Luggude Herred, Sverige), nævnes 1615, 1617 Erkedegn i Trondhjem, skrives 1621 til Skovsgaard og fik da Bestalling som Skibschef, frasagde sig 1624 Arv og Gjæld efter sin Broder Eggert, var s. A. Admiral, blev 1625 taxeret til 158 Tdr. Hk., var 1630 Underadmiral, 1635 afsk. fra Flaaden, skjødede 1636 Faddersbøl til sin Broder Iver Kaas og overtog 1637 Rosendal, var 1644 atter Skibschef, deltog i Slaget paa Kolbergerheide, nævnes 1655 i Adelsmandtallet. Kaas, Stalder (I5745)
 
11023 til Fahren og Goldebeck (—1635);
siges ruineret 1637 (til Maslow);
 
Reventlow, Achim (I5214)
 
11024 til Fahren, var Panthaver af Jesendorf  Reventlow, Hartvig (I6139)
 
11025 til Fideikommisgodset Breitenburg, f. 15 Maj 1876 paa Pronstorf, preuss. Kmhr., Ritm. og fhv. Regeringsassessor, Verbitter for Klostret Itzehoe og første Prælat for det slesvig-holstenske Ridderskab, Æresborger ved Kiels Universitet.  Rantzau, Rigsgreve Hans Kaspar Kuno Friedrich (I15540)
 
11026 Til Gallentin, solgte sin Andel til Fætteren Christoph Reventlow, maatte 1574 flygte fordi han havde dræbt Hans von Braelstorf, opholdt sig længe hos Joachim Brockdorff paa Gaarz. Reventlow, Arend (I4079)
 
11027 til Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt Knuth, Lensgreve Eggert Christoffer (I13841)
 
11028 til Grumtoft (Lundsgaard), Husby H. (til hvilket han skrives 1564—83 og som siges at være kommet til ham med Jørgen von der Wisch' Datter), angives paa nogle Stamtavler at være Søn af Ove (ældste Søn Claus opkaldt efter Bedstefaderen), f. 1523, 1572 Amtmand i Tremsbüttel, 1576 i Kiel, hvilket Amt han sammen med Warleberg havde i Pant, hyldede 1580, levede endnu 1537.

Gift
1° m. N. N. von der Wisch;
2° før 1575 m. Dorothea Heesten (Forældre: Michael H. til Rethwisch og Anna Leve), »pessima mulier«, 1592 ved Hyldingen med sine Stifsønner Michael og Hans (g. 2° 6 Sept. 1593 m. Otte Emmiksen til Steensgaard, f. 1531 død 6 Juli 1594).  
Rantzau, Andreas (I16647)
 
11029 til Lindau, testamenterede 1620 som Enke Lindau til sin Brodersøn Bertram Reventlow, købte 1622 Avisgaarden Kiesby i Boren Sogn, førte Proces mod Frantz Rantzau til Nütschau, der 1631 i Kroen i Nortorf havde dræbt hendes eneste Søn Christian Rathlou, død 1650, bis. 8 Juli fra Ekernförde Kirke. Gift m. Amtmand paa Maarkjær Moritz Rathlou død 1617-18, bis. i Boren Kirke.
 
Reventlow, Dorothea (I5588)
 
11030 til Moesgaard og Østergaard (Ning H.), var 1531 kgl. Sekretær og Fodermarsk, fik 1532 Ventebrev paa Darum K. i Ribe Len og Præsentats paa Gjelsted Kloster (Vends H.) —1535; førte 1537 Proces m. Fru Maren Anders Jacobsens, og 1551 (til Østergaard) t. Vitth. m. Christiern Steen, forhandlede s. A. m. Hertug Hans om Mageskifte af Tvedsgaard m. Oregaard paa Fyen, trættede 1557 m. Svogeren Povl Abildgaard mod Godske Rantzau om Oregaard, havde 1558 Aaby Præbende i Aarhus Domkirke.
__________ 
Ulfeldt, Just (I3390)
 
11031 til Ovelgönne (1628—36); imm. 1622 i Rostock, 1626 i Orleans, 1630 i gottorpsk hoftjeneste, samme år ved hertug Frederik af Holsten-Gottorps formæling i Dresden, 1631 ved prinsesse Sophie Augustas dåb, 1633 ved hertug Joachim Ernst af Plöens bryllup, 1635 ved prins Frederiks dåb, lånte 1641 af sin svoger Henrik Rantzau 2000 Spd. mod pant i Övelgönne, i gården i Neustadt, i sin andel i Skjersø og nogle bønder i Skåne. Pogwisch, Ditlev (I19002)
 
11032 til Rixdorf (erhvervet af Broderen), Schöneweide (købt af Hr. Johan Rantzau, blev 1542 af Otto Rantzau til Neuhof indstævnet for Kammerretten i Speier for uretmæssig Tilegnelse af Schöneweide), Stelböck i Selent Sogn (1528 Ventebrev af Hertugen, overdraget 1543 arveligt af Kong Christian III) , Dristorf (købt af Bertram v. Ahlefeldt, mageskiftet mod Jerpelundgaard ved Flensborg), Lammershagen og Lindved

Født. o. 1495, medforseglede 1518 Hertug Frederiks og Prinsesse Sophies Ægtepagt og 1522 Overenskomsten mellem Lübeck og Hertugdømmerne og var da Ridder, hyldede 1523 (14 Apr.) Hertug Frederik paa Gottorp, deltog i Københavns Belejring, beseglede 1525 (til Rixtorp) Kong Frederik og Hertug Christians Skøde paa Hanerau til Clement v, der Wisch, 1526—30 Amtmand i Segeberg, 1526 selvanden Kong Frederik I's Sendebud ved Mødet i Segeberg til Afslutningen af en Reces mellem Kongen og Lübeck vedrørende Bornholm, 1533 Raad og Amtmand paa Gottorp, beseglede 5 Dec. den fornyede Union mellem Danmark og Hertugdømmerne og da Amtmand i Tønder (-1537), s. A. af Kong Frederik sendt til Forhandlingerne i Gent, der førte til Afslutningen af en Forbundstraktat mellem Danmark og Nederlandene, gyldig i 30 Aar,

Havde 1535—61 Torning og Lille Tønder samt Østerland Føhr i Pant for 4000 Mk.; var sammen med Hr. Johan Rantzau Leder af Bevægelsen for at bibeholde de fælles Raader i Hertug-
dømmerne, førte 1542 paa Kong Christian III's Vegne For- handlingerne om Afslutningen af en Traktat mellem Kongen og de pommerske Hertuger, traadte i Nov. 1545 tilbage som Landmarskal og Raad paa Grund af Kongens Modstand mod hans ovfr. anførte Opfattelse og gik over i Hertug Hans' Tjeneste, beseglede 1549 Forliget i Assens, deltog 1550 i Forhandlingerne med Ditmarsken paa Kuxwall og var 1551 Statholder i Hertug Hans' Fraværelse; 1546—60 hertugelig Amtmand i Rendsborg og indtil 1557 tillige paa Femern,

Deltog endnu 1559 i Toget mod Ditmarsken Død o. 25 Okt. 1569, bgr. i Lebrade Kirke, hvor hans Grav endnu ses med en Metalplade, paa hvilken hans egen, hans Søn Gabriels og hans to sidste Hustruer er fremstillet.

Gift 1° o. 1518 m. Anna von Ahlefeldt (F.: Henrik v. A. til Torning og Pronstorf og Catharine Buchwald), f. 3. S. e. Paaske 1488 f 1530; 2° m. Anna Buchwald (F.: Otto Buchwald til Wensin og Benedikte Rant- zau) t 1546; 3° m. Margarethe Rantzau (F.: Otto R. til Bülck og Anna Breide) f 1550; 4° m. Margarethe Rantzau (F.: Claus Rantzau til Rastorf og Catharine) død 1594.

 
Reventlow, Iven (I3558)
 
11033 til Søbo, var 1518 Medudsteder af et Tingsvidne paa Baag Herredsting, 1520 forlenet m. Salling H., 1523 Lensmand paa Næsbyhoved, gjorde 1524 Lovhævd paa Søbo, kaldte sig 1526 Anders Retløff, 1527 —30 Høvedsmand paa Dragsholm, kaldes 1528 Anders Reventlow, s. A. bl. Adelige forskrevne at møde i Holsten, falden 1535 for Assens, bgr. i Jordløse Kirke. Gift m. Sidsel (F.: Niels Lange til Knudsbøl, Søn af Mogens Lange og Fru Ide Juelsdatter, og Anne Saxtrup, Datter af Hr. Knud Saxtrup og Fru Birette Lykkesdatter af Halmstad) død 1553 paa Søbo, bgr. i Jordløse K. Reventlow, Anders Jacobsen (I2807)
 
11034 til Søbo.

Imm 1550 i Leipzig, 1552 i Wittenberg. Fik 1554 med sin broder Knud bevilling at måtte det kronens gods i salling, som deres moder havde haft i pant. 1561 forlenet med et kannikedømme i roskilde Domkirke, skulle, når han ikke er i Kancelliet residere ved domkapitlet. S.a. bevilling for Erik Bille at indløse fra ham den part i Salling H., som han havde i pant.

 
Reventlow, Jacob (I3418)
 
11035 til Tovskov (ved Hyldingen 1580) og Solvig (1583) mageskiftet mod Tovskov, imm. 1581 i Strassburg, 1583 i Siena, 1588 dansk Hofjkr. død 11 April 1589, begr. i Haderslev.

Gift m. Dorothea Rantzau (Fader: Christopher R. til Quarnbek), der 1592 skænkede Kalken og Disken i Hoptrup Kirke; hun afstod 1601 Solvig til Hertug Joh. Adolf med Brødres og Søn Henriks Samtykke 
Rantzau, Melchior (I4001)
 
11036 til Vraagaard Nissen, Peter (I3940)
 
11037 TITEL: af Huset Hohenberg
 
Reitzenstein, Cathrine Magdalene von (I7689)
 
11038 TITEL: Amtmand, kammerherre

Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen (24. september 1817 i Odense – 24. juli 1906) var en dansk amtmand og politiker, far til H.C.F.W. Cederfeld de Simonsen.

Christian Cederfeld de Simonsen blev født i Odense 24. september 1817 som søn af stiftamtmand Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen. Noget over et halvt år efter, at han var blevet student, succederede han (5. maj 1836) i besiddelsen af Stamhuset Erholm og Søndergårde på Fyn. Han fortsatte imidlertid studeringerne og blev i 1840 juridisk kandidat. Året efter ansattes han i Rentekammeret, hvor han forblev til 1848; kammerjunker blev han 1841. Cederfeld de Simonsen deltog derefter som kongevalgt medlem i den grundlovgivende Rigsforsamlings arbejder. Efter at han i 1855-56 havde været konstitueret stiftamtmand over Fyens Stift, var han fra 1856-1867 amtmand over Svendborg Amt. I 1878-1886 var han fra 6. Landstingskreds valgt til Landstinget, og han havde i en del af denne periode sæde i Rigsretten. Han blev i 1851 kammerherre og i 1888 Kommandør af Dannebrog.
Cederfeld de Simonsen har ikke hørt til forgrundsfigurerne i vort offentlige liv, men hans solide dygtighed og sympatiske personlighed have givet ham en smuk position både på hans embedsbane og i hanspolitiske virksomhed. Han ægtede 6. juni 1857 Marie Charlotte Frederikke Uldall (f. 1837), datter af etatsråd, fysikus Uldall i Holbæk og Elisabeth Johanne Sophie f. Sick.
 
Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Joachim (I13366)
 
11039 TITEL: Arpshagen og Goldbeck
 
Plessen, Wipert von (I19728)
 
11040 TITEL: Baron

stilling attaché, godsejer. Tilhørte tysk rigsadelsslægt. Kammerjunker, sekondløjtnant i Livgarden. Fik en stor del af sin opdragelse i Danmark, moderens hjemland. Ejede 1910-17 herregården "Astrup" ved Jyderup; derefter attaché ved det danske gesandtskab i Berlin, senere leder af det danske paskontor sst.


Berlingske Tidendes nekrolog:

Fra Berlin er indløbet Efterretning om, at Attaché ved det danske Gesandtskab, Kammerjunker, Baron Christian Eduard von Lotzbeck er afgaaet ved Døden, godt 36 Aar gammel.

Baron Christian von Lotzbeck var yngste Barn af bayersk Kammerherre, Friherre Eugen von Lotzbeck, og den danske Komtesse Malvina Reventlow, Søster til bl.a. den forhenværende Gesandt Greve Ferdinand Reventlow. Hans Moder, der afgik ved Døden for et Par Aar siden, opholdt sig meget i sit Fædreland, og her fik den unge Friherre en stor Del af sin Opdragelse, og blev Løjtnant i Garden, hvor han endnu stod i Forstærkningen.

En Tid ejede han Herregaarden "Astrup" ved Jyderup, som han senere solgte til Professor, Dr. med. Jens Schou, og modtog herefter Stilling som Attaché honorahe ved Gesandtskabet i Berlin og senere som Leder af det danske Paskontor i den tyske Hovedstad. De tyske Blade roser ham for den Takt og Elskværdighed, han i denne Stilling lagde for Dagen og udtaler sig i det hele taget paa den mest sympatiske Maade om den i berlinske Kredse meget afholdte unge danske Embedsmand.

Baron Lotzbeck's mange Venner her i Danmark vil modtage Efterretningen om hans Død med Vemod.
 
Lotzbeck, Christian Eduard von (I13853)
 
11041 TITEL: baronesse

https://www.pinterest.com/pin/263531015669458227/

Den moderigtige hvide chemisekjole af netteldug - stof af nældefiber - har sandsynligvis været båret af baronesse Eleonora Sophie Rantzau (f. 1779), da hun i 1797 blev gift med lensgreve Preben Bille-Brahe, Hvedholm. (Nationalmuseet) 
Rantzau, Eleonora Sophie (I10082)
 
11042 TITEL: Baronesse

I Vibeke og Erik Juel-Brockdorffs ejertid "blomstrede Hindemae op, idet de fik antikviteter ind på hovedgården. De boede på Hindemae Mølle... og indretningen med fremragende god smag og kultur var hendes værk, ligesom den mønsterværdige have."
 
Lotzbeck, Vibeke Marie Malvina von (I15864)
 
11043 TITEL: Comtesse

Hans Schack 2. bliver sammen med sine 2 koner begravet i krypten under alteret, som rantzauerne havde fået indrettet. I krypten står der i dag 3 sarkofager, men det er et spørgsmål, hvormange mennesker, der er i dem. Greven er - tidlige har han kunstige sølvarm også ligget ovenpå kisten. Den 2 kone - den onde Anna Sophie også. Men om den første kone - Anna Margrethe - er der, er et spørgsmål.
Anna Margrethe f. Reventlow - elskede nemlig ikke sin grev Schack. Familieren have planlagt ægteskabet hen over hendes hoved. Hun elske i st.f. sognepræsten i Aller. Før hun bliver gift med Schack, skal hun imidlertid i hemmelighed være blevet gift med sin præst. Schack er jo, som jeg sagde, en meget optaget mand - og når han er væk - tager hun til Aller. Anne Margrethe bliver gravid - det er problem, men heldigvis - fortæller historie - dør hun i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og så er den historie slut.
MEN vi ved, at hun rent faktisk lever videre som præstekone 18 år i Aller - så hvis der er nogen i hendes kiste, hvem mon det så er.
Der er flere historier om hende - hun får barnet, men tager straks efter fødslen livet af det - måske godt nok, hvis der kan være tvivl om faderen. Hvad sker der så - jo djævelen kommer for at hente hende. Det her sker på Gram slot, som også tilhører Schack. Nu er hun ikke så villig til at følge med djævlen - så hun får fat i præsten. Han ved ikke hvad han skal stille op, så han henter sin kollegafra Fole, som har mere forstand på den slags. Fole-præsten tilbyder djævelen, at han må få Anna Margrethe med, når de 2 stearinlys, som står på bordet, er brændt ned. Det går djævelen ind på - så længe kan han godt vente. Men præsten er smart - han slukker straks lysene - altså brænder de ikke ned - og djævelen får hende ikke med. For nu, at lysene ikke siden skal brænde ned - murer han dem ind ikirkevæggen. Så slår et lyn ned i kirken - kirken brænder af - dermed også lysene - Anna Margrethe må så være blevet hentet. Da Gram kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet rent faktisk havde slået ned i kirken - men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned.

Kilde: (linket virker ikke)
http://www.sitecenter.dk/moegeltoender-kirke/historienlang/ 
Reventlow, Komtesse Anna Margrethe (I7413)
 
11044 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Reventlow, Sibila Maria (I19514)
 
11045 TITEL: Erektor af grevskabet Hardenberg Reventlow

Godserne gik ved moderen Juliane F. C. Hardenberg (f. Reventlow) over til Sønnen Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der giftede sig med Jeanette Caroline von Reitzenstein og tog Bolig paa Krænkerup. Istandsættelsen af den forfaldne Hovedbygning, som Faderen havde begyndt paa, blev nu genoptaget med Kraft; de gamle røde Tagsten forsvandt og erstattedes af blaa glaserede, og Vinduerne med de blyindfattede Ruder blev med Undtagelse af Taarnene forandret til franske Vinduer, en pyntelig Bro af huggen Granit afløste den gamle Vindebro af Træ , som førte over Graven udfor Porten, og Laden flyttedes bort fra sin Plads nord for Hovedbygningen, hen bag Peder Brahes Stald; endelig blev det Indre ganske ombygget efter Tidens og Smagens Fordringer.

I Aaret 1798 afhændede Hardenberg med kongelig Tilladelse Stamhuset Frisenvold, imod at erhverve andet Gods. Han købte derefter Fjellebro i Fyen, som han dog straks efter solgte til Grev Holck-Winterfeldt, der fik Tilladelse til at substituere Baroniet Wintersborg med dette Gods; i Stedet fik Hardenberg Wintersborg og Sæbyholm, af hvilke han solgte det første, medens Sæbyholm og Christiansdal i Branderslev Sogn ved Nakskov, som han samtidig købte, skulde træde i Stedet for Frisenvold; hertil kom endelig Krænkerups Nabogaard Nielstrup i Vaabensted Sogn, som ligeledes blev købt og lagt til Stamhuset. Da denne sidste Gaard var erhvervet, og det tidligere indledede Mageskifte med Engestofte var bragt til Afslutning, kunde Arbejdet med Udskiftningen genoptages, og det gennemførtes overalt paa Godserne i Løbet af den første Snes Aar af det nittende Aarhundrede. Den dermed følgende Udflytning, der foretages i meget stort Omfang, kostede mange Penge, og Hardenberg ofrede desuden betydeligt paa forskellige andre Forbedringer, navnlig med Hovedgaardenes Drift, hvor han anstillede mange Forsøg med nye Kornsorter og Dyrkningsmaader, som ikke altid gav et heldigt Resultat. Forholdene for Landbruget var i Aarene efter Kielerfreden meget ugunstige, og da Hardenberg ikke blot ved sin Tiltrædelse havde maattet overtage Moderens betydelige Gæld, men ved Faderens Død i 1822 fik en lignende Arv, var hans økonomiske Stilling i de senere Aar af hans Liv meget trykket. De preussiske Stamgodser, han kom i Besiddelse af efter Faderen, blev sat under Administration, og det samme var Tilfældet med de holstenske, medens der for de lollandske maatte ansættes en særlig Skatteopkræver, der sørgede for, at Skatterne af Bøndergodset indbetaltes til Staten.

Af disse sidste Godser, Stamhuset Krenkerup og Godserne Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal , oprettedes i Aaret 1815 Grevskabet Hardenberg-Reventlow, og Hardenberg ophøjedes i den danske Grevestand med samme Navn, medens Hovedsædet desværre maatte ombytte sit historiske Navn med Besidderens, og siden har været kaldet Hardenberg. Grevskabet, der naturligvis, lige saa lidt som de andre, i en saasen Tid oprettede Len, fik Skattefrihed, omfattede ca. 2500 Tønder Hartkorn, og deltes naturligt i et østre Distrikt, Hardenberg, Rosenlund, Nørregaard og Nielstrup, og et vestre, Sæbyholm og Christiansdal.

Efter at den første Grevinde Hardenberg, der var overordentlig elsket og afholdt paa Godset, var død i Aaret 1819, ægtede Grev Hardenberg et Par Aar senere sin Kusine Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg, der overlevede ham. Selv døde han paa en Rejse i Tyskland i Aaret 1840, og, medens de preussiske Majoratsgodser gik over til en anden Linie af den Hardenbergske Slægt, tilfaldt det lollandske Grevskab hans eneste Barn, Datteren af første Ægteskab Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, der da var over 40 Aar gammel og Enke efter Grev Harald Holck . Gælden var stor, og den nye Besidderinde maatte sælge alt, hvad der var af Allodialejendomme, hvoriblandt de holstenske Godser og et Hus i København, og lægge Styrelsen i faste og kyndige Hænder. Selv opholdt hun sig meget i Udlandet, men kom dog jævnlig til Hardenberg, navnlig efter at hun havde indgaaet nyt Ægteskab med Grev Christian Gersdorff, der holdt meget af Stedet og særlig tog sig af Haven, som i hans Tid havde en kort Glansperiode, hvorom det smukke Mindesmærke over ham, som Ida Augusta rejste, er et synligt Vidnesbyrd. Nogle Aar efter hans Død ægtede hun sin tredie Mand, en italiensk Lykkejæger ved Navn Almaforte, der var bleven adlet af den sardinske Regering og nu gjordes til dansk Greve; ogsaa ham overlevede den livskraftige Dame, og færdedes ogsaa i sin tredie Enkestand meget i Udlandet, hvor hun døde i Aaret 1867. 
Hardenberg-Reventlow, Greve Christian Heinrich August (I11173)
 
11046 TITEL: Freiherr

Eugen Freiherr von Lotzbeck (* 24. Februar 1882 in München; † 22. Mai 1942 in Assenhausen) war ein deutscher Springreiter.
Lotzbeck wurde geboren als Sohn des bayerischen Reichsrats Eugen Freiherr von Lotzbeck und der Malwina geb. Gräfin von Reventlow.[1] Er war als Major Lehrer an der Kavallerieschule der Reichswehr in Hannover. Bei den Olympischen Spielen 1928 in Amsterdam wurde er auf Caracalla zusammen mit Carl-Friedrich von Langen auf Draufgänger und Hermann Linkenbach auf Gimpel Mannschafts-Olympiasieger im Dressurreiten.
 
Lotzbeck, Eugen Johan Anton von (I14550)
 
11047 TITEL: Fyrste Lavard, Hertug Knud (I133)
 
11048 TITEL: Geheimeråd, Hofmester, Amtmand, Overlanddrost Oldenborg og Delmenhorst

Christoph Ernst von Beulwitz (14. februar 1695 på Lohma – 17. april 1757 i Glückstadt) var dansk gehejmeråd.

Han var søn af Gotfried Christian von Beulwitz og hustru f. Reitzenstein, blev 1738 indkaldt fra Stuttgart, Tyskland for at overtage stillingen som hofmester hos kronprins Frederik, samme år konferensråd, Ridder af Dannebrog og deputeret i General- Landøkonomi- og Kommercekollegiet, fik 1741 ordenen l'union parfaite.

Han var en del af tidens fremspirende oplysningsbevægelse, og efter at den kongelige opdragelse var blevet overladt til andre, kom han i 1743-45 til at beklæde stillingen som amtmand i Sorø. Her engagerede han sig i bl.a. genoprettelsen af byens akademi og udarbejdede en plan for dette. 1745 blev han overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst, samme år gehejmeråd, 1752 amtmand over Steinburg Amt og døde i Glückstadt 17. April 1757.

Han blev gift 1. gang 9. juni 1733 med Bibiane Henriette von Wallbrunn (16. februar 1705 – 16. august 1735), 2. gang 30. juli 1743 med Sophie Hedevig von Warnstedt (18. maj 1707 – 9. august 1768), datter af etatsråd, amtmand Hans von Warnstedt.

_____________________

 
Beulwitz, Christoph Ernst von (I8804)
 
11049 TITEL: Greve

Detlev Christian Graf von Reventlow (* 23. Oktober 1876 in Wittenberg; † 1950 in Pronstorf) war ein deutscher Verwaltungsjurist und Verbandsfunktionär.

Er entstammte der Linie Altenhof und dem auf Gut Wittenberg, heute Ortsteil von Martensrade, ansässigen Ast des Geschlechts von Reventlow. Ernst Emil Kurt von Reventlow war sein älterer Bruder. Nach dem Abitur am Katharineum zu Lübeck studierte Detlev Graf Reventlow Rechtswissenschaft an der Universität Lausanne, der Eberhard Karls Universität Tübingen und der Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin. 1895 wurde er Mitglied des Corps Suevia Tübingen. 1898 legte er das Referendarexamen und 1904 die Assessorprüfung am Kammergericht ab. Er trat in die innere Verwaltung des Königreichs Preußen und war von 1910 bis 1920 Landrat des Kreises Guben. 1921 ging er zum Deutschen Sparkassen- und Giroverband, dessen stellvertretender Geschäftsführer er wurde. Er war Aufsichtsratsmitglied der Märkischen Elektrizitätswerk AG in Berlin.

In erster Ehe war er seit 1912 verheiratet mit Jenny geb. von Dechend (* 1893). Die Ehe wurde 1928 geschieden. In zweiter Ehe heiratete er Edith geb. Engel (* 1894). Der Theologe Henning Graf Reventlow (1929–2010) war ein Sohn aus dieser Ehe. 
Reventlow, Greve Detlev Christian von (I14792)
 
11050 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Reventlow, Henning Lothar Gert (I18010)
 

      «Forrige «1 ... 217 218 219 220 221 222 223 224 225 ... 227» Næste»