| |
Match 10,751 til 10,800 fra 11,335
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10751 |
Skoleinspektør Helanius Conrad Reventlow
Reventlow blev ansat som lærer ved Grenaa skole i 1865. I 1887 blev han skoleinspektør.
Svenstrup har følgende karakteristik af Reventlow: ”Der herskede jo i de Tider en mere haardhændet Disciplin end nu, og Reventlow var ikke bange for at tage fat, naar det udkrævedes. Han havde et livligt Temperament og lagde ikke Skjul paa sine Følelser, men havde samtidig et varmt Hjerte baade over for Børn og Voksne. Det kan med Sandhed siges, at han ledede Grenaa Skolevæsen med fast og bestemt Haand og altid med dets Vækst og Udvikling for Øje.”
Reventlow var meget samfundsinteresseret og spillede en stor rolle som forkæmper for de fattiges og syges sag. Han var bl.a. involveret i opførelsen af Asylet, var formand for sygekassen og medstifter af arbejderforeningen. Han var desuden politisk aktiv i partiet Højre.
______________
| Reventlow, Helanius Conrad (I13071)
|
| 10752 |
Skolelærer | Nielsen, Peder (I24479)
|
| 10753 |
Skolelærer | Rosen, Wilhelmine Bertha Sitta Hermine von (I22856)
|
| 10754 |
Skolelærer / politiassistent | Gilberg, Kristian Jensen (I15184)
|
| 10755 |
Skolelærer i Landsgrav ved Slagelse | Bruun, Marcelius Vitus (I12980)
|
| 10756 |
Skolpräst i Örebro 1642. Prästvigd i Strängnäs (Hm.) 1645-06-24. Komminister i Almby förs 1645. Komminister i Örebro 1650. Kyrkoherde i Kräklinge 1653 efter farbrodern. Död 1693-08-09 90 år gammal.
Gift 1:o med Brita Haning, dotter av kyrkoherden i Västerhaninge pastorat av Strängnäs stift Johannes Lauréntii.
Gift 2:o med Catharina Andersdotter.
Gift 3:o med Christina Almenia. | Klingius, Laurentius Johannis (I19018)
|
| 10757 |
Skomager | Jørgensen, Jens Peder (I14312)
|
| 10758 |
Skomager | Christiansen, Detlef Peter (I15481)
|
| 10759 |
Skovfoged ved Hedeselskabet (Løgumkloster) 1922-1964 | Schjær-Jacobsen, David (I15588)
|
| 10760 |
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530).
6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, Anders Skovgaard. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder.
Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje.
Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved som Gjæst at deltage i Barselgildet.
1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade. 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd.
H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582).
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff.
C. F. Bricka | Skovgaard, Hans (I25496)
|
| 10761 |
Skovrider | Knuth, Conrad Detlev Greve (I23828)
|
| 10762 |
Skovsbo på Langeland
Skrives til Møllegård i Longelse sgn. og Skovbo i Fuglsbølle sgn. , begge på Langeland. I 1698 fændrik i Trampes fodregiment i polsk sold, stod to år i marineregimentet til Sachsen og Italien, 1707 fændrik i livkompagniet, 1711 premierløjtnant ved oberst Arnolds regiment, bad om afsked som kaptajn, da han ville trække sig tilbage til sit lille gods på Langeland .
Jvf. Dansk Adelsårbog død før 8. sep. 1712. Men iflg . TD 5.2, s.958 har han i 1713 overtaget Møllegård (Longelse sgn., Langelands Sønder hrd, Svendborg amt). Her er der noget der halter. I Vilh. Lütken: Bidrag til Langelands historie, s. 542, noter til 18. kapitel , skrives i note 26: "Risets gavnlighed var i hin tid ubestridt. I 1714 førtes vidner om, hvordan skolemesteren på Møllegård, Niels Haar, slog Capt . Radeleffs 4 og 7års børn gule og blå og skældte og bandede og næsten sloges med Capitainen selv. Denne havde intet mod riset; men med ildklemme og klædebørster måtte han ikke slå." Som kilde angives Herredstingbogen 17/8-25/8 1714. Og nu halter Dansk Adelsårbog da vist for alvor. | Radeleff, Melchior Christopher von (I7531)
|
| 10763 |
Skrev sig til Bankendorf i Oldenburg sogn i Holsten. Indsat efter 1618 i besiddelsen af svigerfaderen Otto von der Wisch til Bankendorf. Han blev 1616 tilsagt til Hertug Frederik III's hyldning og boede da også 1618 i Neustadt og endnu ugift.Han købte 1620 et hus i Neustadt og skrives 1634 - 42 til Bankendorf. 1635 er han blandt skatterestanterne. | Reventlow, Sivert (I5347)
|
| 10764 |
Skrev sig til Binebek der blev solgt til Bendix Pogwisch, Mirebøl som han havde fra 1603 til sin død, Grønholt, Damp og Nordby. Denne sidste solgte han 1613 til Bendix Pogwisch, Unevad, Bornstein blevsolgt til Bertram Rantzau og Basthorst. Han blev opkaldt efter farfader og morbroder og var 1572 med Hertug Adolfs togt til Njimegen. I 1579 og 1590-92 var han amtmand over Maarkjær amt. I 1580 var han med ved Hyldningen og han Hyldede igen 1588, 90, 92 og 93 og var igen amtmand i 1593-98, men nu over Løgumkloster.
Han var 1596 med ved Kroningen og skænkede 1605 med sin hustru Abel, Godske von Ahlefeldt til Quarnbek, Hans og Magdalene von der Wisch til Damp og Otto (+1600) og Sophie Magnussen prædikestolen i Ekernförde. Han købte 1606 det af Bertram von Ahlefeldt inddigede Martensland. Han boede 1609 i Ekernförde og var 1611 Ritmester for slesvigske kompagni og erhvervede 1618, da han endnu skrives til Damp,Unevad og Nordby, af Hertug Adolf Frederik af Meklenburg, Amtet Tempzien. Han var barnløs og testamenterede Damp og Grønholt til de mindreårige sønner af Ditlev von der Wisch til Olpenæs, Volf, Henrik, Johan og Sivert. Han efterlod sig 50.000 Rdl. gæld.
| Wisch, Sivert Von Der (I4742)
|
| 10765 |
skribent af religiøse bøger | Lindholm, Ellen Elisabeth (I14570)
|
| 10766 |
Skriver | Moth, Johann (I18394)
|
| 10767 |
Skrædder | Christiansen, Marie Christine (I15384)
|
| 10768 |
Skrædder og Kirkeværge i Barløse | Rasmussen, Rasmus (I11596)
|
| 10769 |
Skudt | Gabel, Waldermar (I4959)
|
| 10770 |
Skudt i spansk tjenste i Flanderen | Rantzau, Christoph (I5526)
|
| 10771 |
Skudt i Tyrol af bønder på en rejse til Italien | Bardenfleth, Cort von (I22877)
|
| 10772 |
Skudt mellem Kværndrup og Bobjerg af sin egen kok. | Norby, Erik (I4133)
|
| 10773 |
Skudt på Flensborg bymark af Markvard Rantzau | Ahlefeldt, Volf von (I4358)
|
| 10774 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jessen, Ulla Aase (I23873)
|
| 10775 |
Skuespiller | Mattstedt, Julie (I11777)
|
| 10776 |
Skuespiller | Povlsen, Manja Cecilie (I15750)
|
| 10777 |
skuespiller bl.a Det ny Teater, Allescenen og Fiolteatretsamt en række filmkomedier.
Henrik Rosing Wiehe læste hos Holger Gabrielsen og Hans Egede Budtz og var elev ved Århus Teater 1946-1949, hvor han bl.a. spillede den unge sabotør Jørgen i "Silkeborg". Derefter havde han engagementi København ved Det ny Teater og Folketeatret 1949-50, Det ny Teater 1950-55, ABC-Teatret og Det ny Scala 1955-56 og Allé-Scenen 1956-57. Desuden havde han engagementer på Aveny Teatret og på Fiol Teatret. Han havde succes i forestillingen "En duft af honning" og havde i 1960erne mange teaterroller primært i lystspil og revyer, bl.a. medvirkede han i farcen "Ælskov" og i "Det lille thehus". Han medvirkede bl.a. i filmene "Blændværk", "Vi, der går køkkenvejen", "Færgekroen" og "Mig og min lillebror". Han havde talrige TV- og radioroller. Han dannede i begyndelsen af 1960erne par med skuespillerinden Ghita Nørby og var senere gift med skuespillerinden Lene Vasegaard.
________
Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1946-49. Kom herefter til København og var engageret ved skiftende teatre i hovestaden, overvejende i lystspil- og revyroller.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Med et ansigt som på samme tid var filmstjernesmukt og mærkeligt skævt - når han åbnede munden og afslørede et voluminøst overbid - fik Henrik Wiehe pæn succes i 1950'erne og 1960'erne som både renskuret romantisk helt og, oftere, anløben charmør eller direkte skurk. Der kan klæbe et præg af forkælet overklasse til ham, og allerbedst illuderer han som døgenigt i blå blazer og med silketørklæde inden for skjortekraven.
Han har småroller som fræk ung mand i "Det gælder livet" og Erik Ballings "Vi som går køkkenvejen" (begge 1953), men fik en heltehovedrolle i Johan Jacobsens politiske drama "Blændværk" (1955) som den unge forbitrede arbejder, der forelsker sig hvalpet i Mimi Heinrich - en rolle, der ligger lige fjernt fra hans type og hans udtryksformåen.
Biroller blev derpå Henrik Wiehes felt: sleben håndlanger i "Færgekroen" (1956); filmfrikadellen, der charmerer Søs i "Far til fire på Bornholm" (1959); skurkindens vege søn, der forelsker sig i Ghita Nørby i "Baronessen fra benzintanken" (1960); Ghitas udkårne i "Min kone fra Paris" (1961); og Junker Rud i "Dronningens vagtmester" (1963).
Han er sjov og velspillende som en pomadiseret parodi på en rutineret skørtejæger i "Det støver stadig" (1962), og i 1970 får han sin karrieres bedste rolle som den afdankede turnéskuespiller med knas i både karriere og ægteskab i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter". Denne næsten selvbiografiske rolle skulle også blive hans sidste større indsats.
Han tillægges udsagnet: "Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man glemt." [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut] | Wiehe, Henrik (I15678)
|
| 10778 |
Skuespiller. Født 19/12 1898, død 12/12 1950 - 51 år gammel. Gift 1º i 1918 med skuespiller Hans W. Petersen (1897-1974) - ægteskabet opløst, 2º i 1933 med direktør Christian Ditlev Reventlow (1898-1958) - ægteskabet opløst.
Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1916-18 med debut på Aarhus Teater i 1919. Omfattende og meget succesfuld scenekarriere, der overvejende udspillede sig på hovedstadens teatre. Else Skouboe blevbetragtet som en moderne kvinde, der skabte store præstationer, ikke mindst i kraft af sin erotiske udstråling.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Hun var feteret som dansk teaters erotiske første-primadonna - hvad der ikke er helt nemt at forstå på basis af hendes enlige tonefilmhovedrolle: Gaby Grant i George Schnéevoigts ofte billedudsøgte, men kulørte melodrama "Tango" (1933). Her er hun natklubben Tango Bars værtinde, der ofrer sit liv for at redde sin bortadopterede 17-årige datter (Betty Söderberg) fra den slemme natklubcharmør Ebbe Rodes fangarme.
På teatret lyste Else Skouboe ikke mindst i komedier. I "Tango" fører hun sig frem i en noget selvhøjtidelig diva-stil og virker tilmed ikke altid lige fotogén - måske en medvirkende grund til, at hunherefter forsagede filmen. Man mærker dog stjerne-udstråling og solistformat, når hun i natklubben to gange synger filmens smukke evergreen i mol, "En dag er ikke levet uden kærlighed". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere"
| Skoubo, Else (I14807)
|
| 10779 |
skulle 1566 tjene under ritmester Jørgen Rud og 1570 som skibshøvedsmand på Østersøen | Pors, Stig (I4323)
|
| 10780 |
Slaget om Aalborg
http://vendsysselwiki.dk/index.php/Slaget_ved_Svenstrup_16._Oktober_1534 | Kaas, Kristen (I21132)
|
| 10781 |
Slaget ved Skt. Jørgensbjerg fandt sted 6. juni eller 8. juni 1441 ved højdedraget Skt. Jørgensbjerg nær landsbyen Husby i Han Herred. Slaget var kulminationen på et bondeoprør, der var begyndt få år før og havde ført til plyndring og ødelæggelse af en række herregårde.
Bondehæren havde 3. maj 1441 slået en hær ledet af bl.a. lensmanden Eske Brok på Ålborghus plus en bayersk feltherre. Christoffer af Bayern havde dog krigserfaring fra sin tid i den tyske kejsers tjeneste og det lykkedes ham at overtale en del af bønderne til at tage hjem, hvorefter han angreb og overvandt de resterende.
Lederne af oprøret, heriblandt Henrik Tagesen, blev henrettet i Aalborg få dage senere. | Brok, Esge Jensen (I1727)
|
| 10782 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, Iwan (I24431)
|
| 10783 |
Slesvig-holstensk parlamentsmedlem | Neergaard, Lucius Carl Joseph de (I21547)
|
| 10784 |
Slægtens sikre Stamrække maa regnes fra Hr. Johan af Rantzau
Var 1315 og 1318 blandt medloverne for Greverne Gerhard og Henneke af Holstens fredsslutninger med greve Johan og staden Kiel. Han forekommer endnu 1326 sammen med moderen. | Rantzau, Johan (I756)
|
| 10785 |
Slægtstavler for Henrik C. Wormskiold og Ingeborg Teilmann: http://www.gravstenogepitafier.dk/bramming3.htm
| Familie: Henrik Christian Wormskiold / Ingeborg Christiane Teilmann (F34527)
|
| 10786 |
Smed i Kastrup-Gram | Bork, Niels Mikkelsen (I13433)
|
| 10787 |
Smittet af kopper | Ahlefeldt, Johan von (I7713)
|
| 10788 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Peter (I17382)
|
| 10789 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Vigsø, Annette (I21622)
|
| 10790 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Madsen, Ole Berg (I24808)
|
| 10791 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gilberg, Bodil Elisabeth (I22942)
|
| 10792 |
Socialraadgiver, Hofdame | Ahlefeldt-Laurvigen, Alette Ingeborg Henriette Comtesse (I15737)
|
| 10793 |
Sogne Degnen for Ollerup og Kirkeby Menigheder David Schiær og Enken Catharine Elisabeth, Sl. Rasmussens, efter erholdet Kongelig Bevilling at maatte sammenvies uden forudgaaende Tillysning af Præstestolen. | Familie: David Schiær / Cathrine Elisabeth Faaborg (F29379)
|
| 10794 |
Sognepræst | Friis, Kristian Hansen (I15815)
|
| 10795 |
sognepræst | Licht, Hans Henrik (I24121)
|
| 10796 |
Sognepræst | Bloch, Urban Jensen (I8136)
|
| 10797 |
Sognepræst | Jessen, Johannes Andreas (I6017)
|
| 10798 |
Sognepræst | Bloch, Jens Jensen (I8736)
|
| 10799 |
Sognepræst | Bloch, Niels Jensen (I8511)
|
| 10800 |
sognepræst i Burkal | Ambders, Andreas (I6704)
|
|
.png)
Krenkerup.jpg "Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827")
Frederik Ernst Ditlef Reventlow
