Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag
Personer:
1. række nederst fra venstre:
1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen
1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim")
1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs")
2. række (siddende) fra venstre:
2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående)
2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe
2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen
2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen
2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen
2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående)
3. række fra venstre:
3.1 "tante Putte" - hvem er det?
3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell
3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig
3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff
3.5 Ellen Bille-Brahe
4. række fra venstre
4.1 ?? Hovedet næsten skjult
4.2 ??
4.3 ??
4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow
4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow
4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe
4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell
5. række fra venstre
5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig
5.2 ??
5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell
5.4 ??
5.5 Oluf Bille-Brahe
5.6 ??
5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell
5.8 Dr. Balle (hvem er det??)
5.9 Frederik Vilhelm Treschow
5.10 Gustav Ludvig Vad
5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell
Kilde:
Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.
Hier Ruhet in Gott Der Hoch
Wohlgebohrne Herr Henning
Reventlau, Ritter, Herr auf
Glasau, Altenhoff und Gottes
gabe Ihro Königl Maj. zu
Dennemark Norwegen Hoch
betreuten Geheimbte und Land
Racht Ambtman zu Flensburg
ist Gebohren zu Glückstadt
Anno 1640 den 24sten Januarÿ
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30
sten January umb ein
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6
Tage dessen Seele Gott genaedig sey.
Der Gott dem Könige
Dem Werten Vaterlande
Den Seinen var getreu
Ein Teurer Werther Man
Ein Recht Nathanael.
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel
ist wo sie stets
In Gott sich Freuen kann.
