PortrætterSlægten Reventlow:
Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow(1883 - 1963)
Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).
Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.
Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.
1946 Ridder af Dannebrog
Andre slægter:
Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen(1893 - 1984)
Slotte og Herregårde Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik Conrad Reventlow
Ridder af Elefanten
Symbolum: A Deo et Rege
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow
Ikkun fem Dage var du
uskyldige lille Pige
dine Forældres
Einar og Hilda Reventlows
Haab og Glæde herneden
Men som dine Søstre vil du
berede dem evige Glæder
i Gudsrige
|
|
|
|
1299 - 1358 (59 år)
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
Generation: 4
8. | Albrecht IV von Habsburg (søn af Rudolf II von Habsburg og Agnes von Staufen); døde i 1240 i Ashkelon, Israel. Notater:
Albert IV (or Albert the Wise) (ca. 1188 – December 13, 1239) was Count of Habsburg in the Aargau and a progenitor of the royal House of Habsburg.
He was the son of Count Rudolph II of Habsburg and Agnes of Staufen. About 1217 Albert married Hedwig (Heilwig), daughter of Count Ulrich of Kyburg (died 1237) and Anna of Zähringen. Upon the death of his father in 1232 he divided his family's estates with his brother Rudolph III, whereby he retained the ancestral seat at Habsburg Castle. A follower of Emperor Frederick II of Hohenstaufen, he took part in the Barons' Crusade with King Theobald I of Navarre and died near Ashkelon.
Albert was the father of King Rudolph I of Germany,[2] and a mutual ancestor of Archduke Franz Ferdinand of Austria and of his wife Sophie, Duchess of Hohenberg
Titel:
Graf von Habsburg
Albrecht blev gift med Heilwig von Kyrburg i 1217. Heilwig døde den 28 maj 1260. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| |