Henriette Emilie von Holstein

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Titel:
Oberst

Hans blev gift med Charitas Emilie von Lente den 6 mar. 1708 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charitas (datter af Johan Hugo von Lente og Margrethe von Bornefeldt) blev født den 24 maj 1681 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 jun. 1720 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 24 jun. 1720 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fresenburg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

BESIDDELSER: Buchholz, Grabow,Rossow og Netzeband.Pantherre til Wredenhagen

Amtmand på Furstenberg, overgik 1676 til dansk tjeneste.oberst

Adam blev gift med Catharine Christine Reventlow den 23 apr. 1663. Catharine (datter af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 8 apr. 1647 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1704; blev begravet i Ørslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Tyrstrup, Beckhof og Vandling

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Regeringsråd i Slesvig og gesandt ved det Køllnske hof
• Titel: Gehejmeråd

Notater:

v. Lente, Johan Hugo, 1640-1716, Diplomat, Kansler.

Fødtes i Bremervørde, besøgte til 1658 Skolen i Lüneburg, hvorfra han dimitteredes til Universitetet i Helmstedt, og tiltraadte 1662 sammen med Broderen Frederik (f. 1639, d. 1677 som Regeringsraad i Gluckstadt) sin Udenlandsrejse til Frankrig, Italien og Nederlandene. 1664 vendte han tilbage til Danmark og udnævntes i 1666 til Kammersekretær hos den nygifte Kurprinsesse Anna Sophie af Sachsen, hvis Brevvexling med Faderen, Kong Frederik III, han en Tid lang førte. 1673 blev han Raad og Resident i Lybek, 1676 i Regensburg, 1679 i Frankfurt a. M. samt var 1682-84 Gesandt hos de rhinske Kurfyrster, særlig i Køln.

I Foraaret 1685 sendtes han, udnævnt til kongl. Vicekansler paa Gottorp, som overordentlig Gesandt til det brandenborgske Hof. De 2 første Aar af hans Ophold i Berlin optoges væsentlig af Forhandlingerne med Kurfyrsten vedrørende dennes Stilling til Hamborg. 1687 forhandlede han med den hollandske Gesandt i Berlin om Gjenoptagelsen af Handelen paa Norge og fornyede den med Holland 1682 afsluttede defensive Alliance med Danmark. Nytaarsdag 1689 udnævntes han til Gesandt i Dresden, opholdt sig ud paa Sommeren paa Krigsskuepladsen ved Rhinen og overværede Belejringen af Mainz. Efter at have vundet Kurfyrsten af Sachsen for Danmarks Interesser i Elbtoldsagen vendte han tilbage til Berlin og hjemkaldtes der fra 1691.

Hans Haab at blive Wibes Efterfølger som Kronprinsens Opdrager gik ikke i Opfyldelse, men han udnævntes s. A. til Vicekansler i Glückstadt. 1695 blev han hvid Ridder, havde 1691-96 Sæde i Kancelliet og blev sidstnævnte Aar Gehejmeraad.1698 var han Medlem af Fredskongressen i Pinneberg og udnævntes s. A. ved Ehrenschilds Død til Landdrost sammesteds. Som befuldmægtiget Minister var han tilstede ved Fredsforhandlingerne i Traventhal 1700, blev s. A. Kansler i Hertugdømmerne og Amtmand i Segeberg og afsluttede 1701 i Hamborg paa dansk Side Forliget med Gottorp.

L. døde 16. Jan. 1716. Han var gift med Margarethe v. Bornefeldt († 1715), Datter af Raadsherre Matthias v. B. i Lybek. Begge ere begravne i Lybek.

Louis Bobé.

Johan blev gift med Margrethe von Bornefeldt den 26 jan. 1674 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. Margrethe (datter af Matthias Bornefeld og Magaretha Brömbsen) blev født i 1657; blev døbt den 3 dec. 1657 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 nov. 1716 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Netzeband

Ulrik blev gift med Barbara von Schwerin cirka 1630. Barbara (datter af Joachim von Schwerin og Catharina von Neukirchen) blev født den 23 apr. 1604 i Spantekow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 23 jul. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Notater:

Lente, Theodor, 1605-68, Kansler, er født i Osnabrück 16. Marts 1605; hans Forældre vare Hugo L., Raadmand, Advokat og Syndikus hos Ridderskabet i Osnabrück Stift, og Catharina Hinrickings. Efter at have været i 3 Aar ved Gymnasiet i Hamborg studerede han Retsvidenskab ved Universitetet i Rostock, var senere Huslærer, først for den holstenske Adelsmand Henrik Blomes Sønner, som han fulgte til Wittenberg og Jena, senere for Rhingrev Otto Philips Sønner, som han ledsagede til Frankrig. Efter at være afskediget fra denne Tjeneste kom han 1635 til Hamborg og bosatte sig derpaa i Kiel, hvor han 14. Sept. 1635 ægtede Magdalene Schønbach (f. 1612), en Datter af den kongelige Raad, Dr. Johan S. og Regina Finckelthausen. Herved var han kommen ind i Christian IV’s Embedsfamilier, og 1637 udnævntes han til Kammersekretær hos Kongens Søn Hertug Frederik, der da var Ærkebisp i Bremen. Ved Svenskernes Indtagelse af Stade i Febr. 1645 blev han tagen til Fange, men løsgiven efter Freden i Brømsebro.

Han vandt sin Herres Gunst, fulgte ham til Danmark, da han blev Konge, fik en ny Bestalling som Kammersekretær og Godset Sarlhusen i Slesvig og kom til at høre til Frederik III’s indflydelsesrigeste Raader. Adskillig Dygtighed havde han ogsaa; han var en ret lærd Jurist, besad Snarraadighed, førte en letløbende Pen, havde forskjellige Interesser og samlede navnlig paa Malerier. Men i høj Grad saa han paa sin egen Fordel og var temmelig hensynsløs i Midlerne til at opnaa denne. Han var almindelig anset for bestikkelig og gøs ikke tilbage for at styrte dem, der stode ham i Vejen. Saaledes hjalp han til den tyske Kansler Ditlev Reventlows Fald 1648 for selv som Sekretær i tyske Kancelli at faa Magten i dette, og da det 1651 efter Dinas Henrettelse et Øjeblik saa ud, som om Corfits Ulfeldt skulde kunne gjenvinde sin Position, skyndede han til det nye Angreb paa ham, som bragte ham til at flygte. Dog synes han endnu 1654 at have tænkt paa at forlade Danmark, men kort efter maa han have betænkt sig. Som Kongens Kammersekretær, Leder af det tyske Kancelli og Bestyrer af dettes Arkiv havde han fra nu af en sikker Stilling, nøje knyttet til Christoffer Gabel. Ved sin Person gjengav han Kancelliet den Betydning, det havde haft før Ulfeldts Magtperiode, og som Forhandler med de udenlandske Gesandter og Hovedmand for Brevvexlingen med Udlandet kom han til at spille en vigtig Rolle. Stort vide vi dog ikke om hans personlige politiske Anskuelser, men da det trak op til Krig med Sverige, var han ivrig for at tilskynde til denne og bærer saaledes Medansvaret for det ubesindige Fredsbrud 1657; han troede ikke paa Muligheden af, at Carl Gustav kunde vende sin Kraft mod Danmark. Som alle andre reves han hurtig ud af Illusionerne og fik i den følgende Tid nok at gjøre med at søge at raade Bod paa Fejlene; 1658 synes han at have forudset det svenske Fredsbrud. Under Kjøbenhavns Belejring havde han Tilsyn med Indkvarteringen. Der kan heller ingen Tvivl være om, at han hørte til Rigsraadets og den danske Adels Modstandere, og at han har gjort sit til at medvirke til Statsomvæltningen 1660, om end han sikkert ikke i denne Henseende har spillet nogen Rolle, der kan maale sig med Gabels.

Da Arveregeringen var indført, blev han i Nov. 1660 udnævnt til Raad, tysk Kansler og Medlem af Statskollegiet, ligesom han fra 1661 var Medlem af Højesteret. I sit Votum i Sagen mod Ulfeldt 1663 støttede han sig til Romerretten. Men snart efter 1660 begyndte hans Indflydelse dog at dale, Gabel og han bleve Uvenner, hans Helbred var tilmed svageligt, og han maatte 1662 foretage en Baderejse. Sine Forretninger, særlig Arkivet, forsømte han ogsaa efterhaanden, og fra 1667 synes Kørbitz at have overtaget den egentlige Ledelse af det tyske Kancelli. Han døde 20. Febr. 1668. Han skal have efterladt sig en betydelig Formue; hans Enke døde 30. Marts 1670.

Universitetsprogr. (1668). H. Bueck, Leichpredigt. A. D. Jørgensen, De danske Rigsarkivers Hist. S. 38. 240, Medd. fra Gehejmeark. 1886-88, S. 104. Bobé, Af Ditl. Ahlefeldts Memoirer S. 114 ff.

J. A. Fridericia.

Theodor blev gift med Magdalene Johansdatter Schønbach. Magdalene (datter af Johan Schønbach og Regina Finckelthausen) blev født i 1612 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1670 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 18 apr. 1670 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rådsherre

Matthias blev gift med Magaretha Brömbsen. Magaretha blev født i 1635. [Gruppeskema] [Familietavle]