Conrad Greve Ahlefeldt-Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg
• Kilde: DAA 1991 p622 6-III-45a

Notater:

Det fremgår af Bobés bog: "Slægten Ahlefeldts historie" at denne forbindelse vakte kongens mishag, især da Ahlefeldt ikke havde indhentet kongens samtykke til ægteskabet.

Jens blev gift med Ida Birgitte von Holsten den 5 maj 1741 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Ida (datter af Wulf Sivert von Holsten og Ide Skeel) blev født i 1704 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 29 apr. 1704; døde i 1754 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gråsten, , Grevskaberne Langeland og Rixingen,Baroniet Mörsberg,til Søgård,Ballegård,Grøntoft og Årup,die Wildniss mv
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1703; Ridder af Elefanten

Notater:

Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand.

Han var den yngste Søn af
Storkansler Grev Frederik A. og dennes anden Hustru Marie
Elisabeth f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes 25. April
1670.

Ved sin Faders Død 1686 arvede han efter dennes testamentariske
Bestemmelse Grevskabet Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet
Langeland tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre vare døde.
Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet Mørsberg, i Sønderjylland
Familiegodserne Graasten, Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte
han en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt, som Frederik III
1664 havde solgt til Gabriel Marselis. Han nedlagde her Landsbyen
Østrup, af hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard, det
nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn byggede han som Lyststed
Sorgenfri Slot.

Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning, blandt andet under
den bekjendte Theolog Hector Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at
han havde tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet, blev han som
ung Mand knyttet nøje til den kongelige Familie. Christian V overdrog
ham 1696 Stillingen som Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins
Carl under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling han kom til at
afløse den senere som Minister hos Frederik IV bekjendte Johan Georg
Holstein. Han fulgte Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland,
Schweits, Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en Række
Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham
under denne Rejse. Lige saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens
moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris, hun satte paa A.
Hun begynder blandt andet en Gang et Brev til ham med de Ord: «Det er
ikke simpelt hen blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde,
jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn; jeg stoler i den
Grad paa eder, at jeg ikke i den Henseende har den ringeste Tvivl. Ved
Trofasthed og Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal
fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end var for den
Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde faa paa Sønnen, saa beroligede
det hende, at han var under A.s Tilsyn.

Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han bleven Kammerherre
(1695); under Opholdet i Udlandet fik han Danebrogsordenen (1698), og da
han kom hjem med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række høje
Hofcharger. Han blev 1699 Overhofmester for Ridderakademiet, 1700
Staldmester ligesom han ogsaa i samme Aar blev sat i Spidsen for det af
Christian V faa Aar i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i
Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil Akademiets Ophør 1703, og
han affattede i denne Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699 i
Anledning af Kong Christians nylig indtraadte Død. Samtidig med, at A.
indtog slige fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at staa
den unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved Siden af
Christian Gyldenløve som hørende til hans fortrolige Omgang, saaledes at
i Sammenligning med dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad
Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer sigter A. ligesom
Christian Gyldenløve for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde
sig skyldig i Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand,
uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om den Yndest,
Frederik IV paa denne Tid havde for A., er, at han 1703 gjorde ham til
Ridder af Elefanten og Geheimeraad.

Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme Hofmand, traadte
han 1704 i de høje Civilembedsmænds Række ved at blive Præsident i
Kommercekollegiet, 1708 i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter
fik han endog Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente, da denne
blev afskediget, formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen i
den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde A. i Forbindelse
med sine Kolleger Otto Krabbe og Christian Sehested i Aaret 1711 det
Hverv at lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten, medens Kongen
personlig tog Ophold i Kolding. Men efter at Pesten havde varet et Par
Maaneder, toge de tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa
Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod Smitten. A.s
Virksomhed i Konseillet varede for øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev
han fjærnet derfra.

Som han tidligere havde staaet paa en spændt Fod med
Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes Død 1708, saaledes vedblev
der at være Rivninger imellem ham og den Reventlowske Familie, og da
dennes Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711 havde
forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte han vige Pladsen i
Konseillet. Dog skete det paa en i det mindste tilsyneladende hædrende
Maade, i det han blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne
Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde paa Graasten. Hans
Embedsstilling medførte, at han spillede en fremragende Rolle ved
Arvehyldingen af Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721.

Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser, vare hans
Formuesforhold slette, da han døde. Han havde blandt andet maattet
pantsætte sine Ejendomme i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven
gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen (f. 1686 d. 1755), en
Datter af Statholderen i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede
ham indtil 1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever til
Grevskabet Langeland.

Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff.

E. Holm.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

_______________

Carl Graf von Ahlefeldt (* 25. April 1670 in Hardenburg; † 7. September
1722 in Gråsten) war Staatsmann und Herr der Herrschaften Rixingen und
Mörsberg sowie Lehnsgraf von Langeland auf Schloss Tranekær sowie
Landrat auf Langeland.

Er war der jüngste Sohn des Adligen Gutsherren Friedrich Graf von
Ahlefeldt (1623–1686), Herr von Rixingen (Réchicourt) im Bistum Metz und
von Mörsberg (Ober-Elsass, Gemeinde Oberlarg), und dessen zweiter Frau
Maria Elisabeth geb. von Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Seine Frau war
Ulrica Amalie Antoinette geb. von Danneskiold-Laurvig (1686–1755), seine
Nachkommen waren Marie Antoinette, Friedrich und Conrad Wilhelm. Nach
dem Tod seines Vaters im Jahre 1686 erbte er nach testamentarischer
Bestimmung Rixingen und nach dem Tod seiner älteren Brüder 1708 das Gut
Langeland. In 1703 verkaufte er Rixingen an seinen Schwager Graf
Friedrich Ludwig von Nassau-Ottweiler. Neben besaß er noch die Güter
Ballegård, Gråsten und Seegaard bei Kliplev. Von Ahlefeldt war Königlich
dänischer Kammerherr, Geheimrat, Präfectus supemus der Königlichen
Akademie Goröe, Statthalter der Herzogthümer und Träger des
Dannebrog-Ordens. Am 27. April 1703 wurde er in Kopenhagen durch den
König Friedrich IV. von Dänemark und Norwegen mit dem Elefanten-Orden
ausgezeichnet.

Literatur

Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
Deutschlands und Dänemarks, Schleswig 1869, S. 11.


Kilde: Wikipedia

Titel:
Greve

Carl blev gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig den 2 mar. 1702 i Hamburg, Tyskland. Ulrikke (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 6 jan. 1686; døde den 30 sep. 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Christian Frederik (Friedrich) von Holstein (8. maj 1678 i Kiel – 29. december 1747 på Cathrinebjerg) var en dansk hofembedsmand, officer og amtmand, bror til Ulrik Adolf, Ditlev og Henning Christopher von Holstein.

Karriere

Han kom tidligt ind i Hæren, blev 1694 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1695 sekondløjtnant, 1699 premierløjtnant, samme år kaptajn, 1701 forsat til Grenaderkorpset og i 1707 oberstløjtnant, dog uden gage og kompagni, i det østsjællandske nationale Infanteriregiment. Senere blev han kammerjunker hos prins Carl og amtmand over prinsens godser, hvilken stilling han fratrådte i 1718, etatsråd og kammerherre, og ved Anna Sophie Reventlows ophøjelse til dronning 1721 overhofmester hos hende og kort efter hvid ridder og overhofmarskal hos kongen. Som sådan blev han af Frederik IV sat i spidsen for det norske matrikuleringsarbejde, og da kongen havde fået øje for, at Holstein sad inde med betydelige administrative evner, afskedigede han ham 1724 fra hofmarskalstillingen og gjorde ham til præses i Politi- og Kommercekollegiet (indtil 1730).

Da den store ildsvåde, som ødelagde det meste af København, udbrød oktober 1728, var Holstein på sin gård Cathrinebjerg. I spidsen for 60 af sine folk og medførende 40 vogne ilede han øjeblikkelig ad den brændende by til for at bringe hjælp, men kunne ikke blive indladt, da Frederik IV havde ladet byens porte lukke for at forhindre soldaterne i at desertere.

Vurdering

Holstein var en hæderlig, arbejdsom og frimodig mand, om han end stundum ved alt for stor frimodighed kunne støde an mod hofetiketten. Også efter at han havde opgivet amtmandskabet over prinsens godser, stod han på den venligste fod med prins Carl og Sophie Hedevig og varetog med iver sit herskabs tarv. Da det under zar Peters ophold i København 1716 blev nødvendigt for alvor at vise zaren tænder, tilbød Holstein kongen i en håndevending at tage samtlige moskovitter og deres zar til fange, hvis kongen for nogle timer ville give ham kommandoen over rytteriet.

I 1729-30 var han stiftamtmand over Sjællands Stift og amtmand i Roskilde og Tryggevælde Amter. Han døde 29. december 1747 på sit gods. Han er begravet i Sengeløse Kirke.

13. juli 1704 blev han gift med Birthe Scheel, f. Schack (20. juli 1680 – 21. september 1729).

Christian blev gift med Berta Scheel von Schack den 13 jul. 1704. Berta (datter af Joachim von Schack og Dorte Sophie Seefeldt) blev født den 20 jul. 1679 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt i Ribe, Danmark, Snerumgaard,Snerum; døde den 21 sep. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Christine Elisabeth Knuth den 18 feb. 1695. Christine (datter af Joachim Friedrich von Knuth og Christine von Wancken) blev født den 2 feb. 1675 i Leizen, ,; døde den 26 feb. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Major

Wulf blev gift med Ide Skeel i 1701. Ide (datter af Jørgen Skeel og Lisbeth Bille) blev født i 1676 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1749 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]