Villum de Berregaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Bopæl: Stamhuset Kjølbygaard Og Borreby & Eskildstrup

Notater:

Villum Berregaard (2. januar 1717 på Antvorskov Slot – 1. december 1769 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, amtmand og højesteretsassessor. Han var far til Frederik Berregaard (til Kølbygård).

Han var en søn af konferensråd og amtmand Christian Berregaard til Kølbygård, Borreby, Eskilstrup m.v. og Jytte f. Worm, blev 1736 hofjunker og tilforordnet i Kammerkollegiet, 1739 justitsråd, 1741 amtmand i Korsør og Antvorskov Amter, 1745 etatsråd, 1749 konferensråd, samme år kammerherre, 1751 deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753 tilforordnet i Højesteret, 1759 direktør for «de fattiges Væsen», fik 1761 ordenen l'union parfaite, blev 1763 deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet, samme år Ridder af Dannebrog, 1767 1. kommissarius i Ekstraskattekommissionen, samme år gehejmeråd og 1769 justitiarius i Højesteret, men døde 1. december samme år. Han var medlem af Kommissionen til Lovens Revision og af Kommissionen til Landvæsenets Forbedring indtil 1757.

Berregaard opførte 1766 Kølbygårds nu nedrevne hovedbygning.

Han blev 27. november 1749 i Slagelse gift med Beata Antonia Augusta rigsgrevinde af Reuss-Lobenstein (6. april 1723 i Halle – 19. november 1797 i Slagelse), en datter af grev Henrik XXIII af Reuss-Lobenstein (1680-1723) og rigsfriherreinde Beate Henriette von Söhlenthal (1696-1757). Svigermoderen overtog godsejerne efter hans død.

Han er begravet i Thisted Kirke.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmeraad, Amtmand over Korsør og Antvorskov, Højesteretsassessor (Højesteretsdommer) og Højesteretsjustitiarius ( Højesteretspræsident ), Direktør i Fattigvæsenet

Villum blev gift med Reichsgräfinn Beata Augusta Antoinette von Reuss-Lobenstein den 25 nov. 1749 i Slagelse, Danmark. Beata (datter af Reichsgraf Heinrich XXIII von Reuss-Lobenstein og Reichsfreiherrin Beate Henriette von Söhlenthal) blev født den 6 apr. 1723 i Halle, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 19 nov. 1797 i Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Frederik Berregaard blev født den 6 apr. 1751 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 13 dec. 1805 i Frederiksro Ved Slagelse, ,; blev begravet i Skt Mikkels Kirkegård, Slagelse,.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Kjølbygaard Borreby & Eskildstrup

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Konferensraad, Amtmand, Godsejer

Christian blev gift med Jytte Worm. Jytte (datter af Willum Worm og Else Christensdatter Luxdorph) blev født i 1683; døde den 19 apr. 1741. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frørsløvgaard & Ullerup

Notater:

Enevold Nielsen Berregaard (1653 i Gjøl Præstegård – 25. april 1731 på Kølbygård) var en dansk godsejer og borgmester, far til Christian Berregaard.

Han var søn af præst i Gjøl Sogn Niels Pedersen Bjerregaard (1615-1656) og Mette Sørensdatter Bhie. Han var 1679 rådmand i Thisted, blev 1681 borgmester i samme by, var 1688 forpagter på Kølbygård, som han købte 1698 og 1726 oprettede til stamhus for sin slægt. Han ejede også herregårdene Ullerupgård (1681-1713), Frøslevgård (til 1724), Vesløsgård (1702), Todbøl (1698-1701) og Kabbel (1729-31).

1721 blev han justitsråd og blev adlet den 19. august 1726.

9. oktober 1679 ægtede han i Thisted Kirke Anna Kristensdatter Søe (1646 i Thisted – 30. maj 1736 på Kølbygård), som 1. gang var gift med rådmand Søren Jacobsen Lugge (død 1679).

Berregaard er begravet i slægtens gravkapel i denne kirke, hvor han 1684 lod et epitafium med portrætmaleri ophænge og 1722 renovere. Inskriptionen lyder: "Anno 1722 haver wellædle og welb. Envold Berregaard till Kiølbyegaard, Kong. May. Justitz Raad og hans kiere Frue Anne Søe ladett dette Epitaphium renovere, som de Anno 1684 till Guds Ære, Kirkens Prydelse og en christelig Amindelse lod indrette. Psalm 62 V. 12." Der findes også et portrætmaleri baseret på epitafiets maleri, som tidligere hang på Kølbygård.

Beskæftigelse:
Justitsraad, Borgmester, Godsejer

Enevold blev gift med Anna Søe den 9. okt. 1679 i Thisted Kirke, Thisted, Danmark. Anna blev født i 1644; døde i 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet 1662, søn af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hånd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobæus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.

Udover sine museumspligter gjorde Worm også juridisk karriere.

______________________

Willum Worm (11. september 1633 – 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.
Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin førsterejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.
Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og somhan ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for detsordning og systematiske opstilling.
Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm undersit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev dettilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.
Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.
Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. Udover biskoppen må nævnes professor Ole Worm. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Titel:
Konferensråd

Willum blev gift med Else Christensdatter Luxdorph. Else (datter af Christen Bollesen og Maren Olufsdatter Staphrophski) blev født den 11 dec. 1647 i Fiskbæk, Viborg, Danmark; blev døbt den 17 dec. 1647; døde den 15 feb. 1722 i Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Else Luxdorph,

f. 11. december 1647 Fiskbæk, Viborg, blev døbt 17. Dec. 1647 med følgende Faddere: M. Christen i Nestved, Anders Søffrensen i Kjøbenhavn, Foch Olluffsøn hendes Broder, det vil sige Moderens Broder, samt Søster M. Erickis i Kiøbenhavn Thale Doctors og Karen Hansdatter,

d. 5. februar 1722 Ribe,

g. 6. november 1666 Justitarius i Højesteret, kongelig Historiograf, Konferensråd Willum Worm, f. 11. september 1633 København, d. 17. marts 1704 København, søn af Ole Worm og Susanna Madsen Lund.

Else var opdraget i Peder Resens Hus, fik 20 Marts 1679 Vaabenbrev.

Notater:

Ole Worm (1588-1654)

Ole Worm blev født i Århus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 år gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsætte sin uddannelse der,først gymnasiet i Lüneburg og senere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms følgende universitetsuddannelse kom også til at foregå udenlands.

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor hanstuderede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627)hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.

Beskæftigelse:
Læge, arkeolog og samler

Ole blev gift med Susanna Madsdatter Medelfar i 1630. Susanna (datter af Mads Jensen Medelfar og Inger Leth) blev født i 1611 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 26 aug. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Susanna Madsdatter Medelfar var datter af sognepræst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfar (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Ægteskab.



Død:
Døde af pest

Notater:

Christen Bollesen, f. omk. 1615 Fiskbæk, Viborg, d. 1669, g. omk. 1642 Fiskbæk, Viborg, Maren Staphrophski, f. omk. 1615 Magleby, Præstø, d. 1689, datter af Superintendent på Gulland, Magiser Oluf Fochsen Staphrophski, af russisk Adel (set; 1646 var han forpagter af Abrahamstrup, det senere Jægerspris, og blev 1651 forstander på Herlufsholm.

Beskæftigelse:
Økonom i Herlufsholm, 1651 Forstander på Herlufsholm

Christen blev gift med Maren Olufsdatter Staphrophski. Maren (datter af Oluf Fochsen Staphrophski) døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Maren Staphrophski, f. omk. 1615 Magleby, Præsø, d. 1689, g. omk. 1642 Fiskbæk, Viborg, Christen Bollesen.
Hendes broder Falch [Focas] Olufsen Staphrophski.
Deres far Superintendent på Gulland, Magiser Oluf Fochsen Staphrophski [Olaus/Olans Focas/Phocae/Phocæ Staphrophski], af russisk Adel, f. omk. 1590 Toksværd, Danmark, d. 1644 Visby, Gotland, g. før 1639 Toksværd, Danmark, konens navn ukent, men født i Toksværd. Han var præst i Næstved.
Hans far Phoca [Phocas]Staphrophski, en russisk Adelsmand, havde tjent som Officier under Frederik II, f. Moskva, Rusland, d. juli 1592 Antvorskov, Danmark, begravet Sankt Mikkels, Slagelse, Sorø, Danmark, g. Elline Olufsdatter, d. efter 1633.