Jens Carl Krag-Juel-Vind

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dommer, Amtmand, medlem af Overskattedirektionen
• Ordner: 1764; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1766; Hvid Ridder - ridder af Dannebrogordnen

Notater:

TITEL: Geheimekonferenceråd

Jens lensbaron Krag-Juel-Vind (15. juni 1723 – 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.

Han var en søn af lensbaron Jens Juel-Vind (søn af stiftamtmand Frederik Vind) til baroniet Juellinge (død 1726) og baronesse Ide Helle Margrethe Krag (død 1738), trådte 1745 i statstjenesten som assessor i Danske Kancelli og fik 1747 sæde i Højesteret, hvor han 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum; 1756 forlod han Højesteret for at overtage embedet som amtmand over KøbenhavnsAmt, men vendte 1769, tilbage til retten som justitiarius. Samme år blev han tillige første kommissarius ved ekstraskatten og 1773 medlem af Overskattedirektionen. Fra 1774 var han provisor for ValløStift og kurator for Vemmetofte Kloster. 1746 var han blevet kammerjunker, 1756 kammerherre, 1768 gehejmeråd og 1774 gehejmekonferensråd; l'union parfaite fik han 1764, Dannebrogordenen 1766. Død 30.april 1776.

Han var en baade human og dygtig mand, der alle vegne nød stor anseelse. Som han med omhu sørgede for sine egne bønders vel, således støttede han som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bøndernei Københavns Amt til selvejere (1767). Som justitiarius var han medlem af den kommission, der 1771 udarbejdede Højesterets instruks, og året efter var han en af de 9 dommere i Struensees sag, ligesomhan var mellem dem, der havde det ubehagelige hverv at afkræve dronning Caroline Mathilde erklæring i sagen. Han havde arvet sin faders baroni og (1759) efter sin mødrene slægt stamhuset Stensballegård - hvorefter han antog navnet Krag - og ved sit giftermål 7. april 1752 med en datter af overjægermester Carl Christian von Gram, Sophie Magdalene von Gram (4. januar 1734, 1757 Dame de l'union parfaite, død 29. november 1810), bragte han arveretten til grevskabet Frijsenborg i sin slægt. Han ombyggede Juellinge og satte gård og gods i fortrinlig stand; både han og hans enke forøgede besiddelserne.

Begravelse:
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.

Jens blev gift med Sophie Magdalene von Gram den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Carl Christian von Gram og Birgitte Christine Friis) blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

TITEL: grevinde

After the death of her husband, Baron Jens Krag-Juel-Vind of the Baronies to Juellinge and Stensballegård, in 1776, she became the center of "The Danish Party" a circle of high aristocracy and major landowners, in opposition to the governing "German Party" lead by A.P. Bernstorff and Ludwig Reventlow. In 1790 she was one of the driving forces behind the united protest of the estate-owners of Jutland against the agricultural reforms. Also in her later years she was viewed as an formidable political force. In 1799 she inherited the county of Frijsenborg from aunt, Elisabeth Sophie Desmercières,who had inherited the county from her sister, Christine Sophie Frijs-Wedel, who was holder of the fiefcounty 1763-86. Sophia Magdalena, who was daughter and Birgitte Christine Frijs and Carl Christianvon Gram, thereby became the biggest land-owner in the country, and belonged to the highest nobility. After her death, her son, Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs, inherited the title of Fiefcount. She lived (1734-1810).

Beskæftigelse:
grevinde

Notater:

Juel-Vind was born in 1694, the son of Friderich Vind of Harrested and Baggesvogn, and Sophia Catharina, Baroness Juel of Juellinge. His mother was a daughter of the statesman Jens Juel. He had no sons to succeed him as Baron of Juellinge and the estate was therefore passed on to his son-in-law in 1700.

He owned Juellinge from 1706. On 1 May 1708, he was awarded title of friherre under the name Juel-Vind. He was a student at the University of Copenhagen from 1712 to 1717. He served as a squire (kammerjunker) at Frederick IV's court. In 1719, he ceded the Barony of Juellinge to the king in exchange for Halsted Priory on Lolland. On 26 December 1721, Halsted Priory was elevated to a barony under the name Juellinge. He then served as squire for Princess Sophia Hedwig. On 1 April 1725, he was appointed to chamberlain (kammerherre)

On 27 June 1721, Juel-Vind married baroness Ide Helle Margaretha baronesse Krag (23 May 1697 - 28 August 1738). They had three children:

Friderica Charlotte, Baroness Juel-Vind (30 July 1723 - 9 April 1761)
Jens Krag-Juel-Vind, Baron of Juellinge (15 June 1724 - 30 April 1776)
Edel Sophie, Baroness Juel-Vind (28 October 1725 - 26 January 1796)

Jens blev gift med Baronesse Ide Helle Margrete Krag den 27 jun. 1721. Ide (datter af Baron Frederik Krag og Charlotte Amalie Griffenfeld) blev født den 23 maj 1697 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 aug. 1738 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Carl Christian von Gram (1703 – 24. januar 1780) var en dansk overjægermester og forstmand, bror til Friedrich Carl von Gram.

Gram var søn af overjægermester Friedrich von Gram (død 1741). Gram blev 1720 jagtjunker, 1725 jægermester ved parforcejagten, 1731 virkelig hofjægermester samt jægermester på Øerne øst for Storebælt,1734 kammerherre, 1747 overjægermester, 1749 gehejmeråd og 1763 gehejmekonferensråd. 1741 blev han Ridder af Dannebrog, 1762 fik han Ordenen de la fidelité, 1768 Elefantordenen. Han ægtede 1733 Birgitte Christiane grevinde Friis (1715-1775), datter af lensgreve Christian Friis til Frijsenborg. Gram, der i 1768 havde mistet en søn, som var hofjægermester, døde 24. januar 1780. En datter arvede 1799 grevskabet Frijsenborg.

Som overjægermester stod Gram i spidsen for skovbestyrelsen, og fra 1763 indførte han sammen med den berømte tyske forstmand Johann Georg von Langen en ordnet drift med opmåling og taksation, regelmæssig inddeling, hugst og kultur i Nordøstsjællands statsskove, som han tillige søgte at indfrede og befri for en række trykkende servitutter. mødte, bl.a. på grund af dens kostbarhed, megen modstand og blev kun til dels gennemført; men Grams og von Langens arbejder og Erfaringer dannede i mange retninger grundlaget for den skovdrift, der, fra 1778 under ledelse af en selvstændig overforstmester, senere blev indført i Statens og mange private skove.

Beskæftigelse:
Overjægermester

Carl blev gift med Birgitte Christine Friis cirka 1733. Birgitte (datter af Lensgreve Christian Friis og Øllegaard Gersdorff) blev født den 22 jul. 1715; døde den 5 jul. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Juellinge Harrested Og Baggesvogn

Notater:

I år 1700 arvede Frederik Vind baroniet Juellinge på Sjælland efter sin svigerfar, den fremtrædende statsmand baron Jens Juel.

Vind, Frederik, 1662-1702, Stiftamtmand, Søn af Gehejmeraad Holger Vind, var født 29. Juni 1662, 1683 udnævntes han til Sekretær i Danske Kancelli, fik 1687 Løn som saadan og blev 1688 Kammerjunker. 1691 udnævntes han til virkelig Kancelliraad og fik Titel og Rang som Etatsraad 1697, i hvilket Aar han tillige udnævntes til Amtmand over Dronningborg Amt, hvorfra han 1699 forflyttedes til Viborg somStiftamtmand. Vind døde i København 24. April 1702.

V., der ved Faderens Død 1683 havde arvet Harrested, ægtede 22. Jan. 1692 Baronesse Sophie Cathrine Juel (f. 1666, d. paa Juellinge 10. Febr. 1706), Datter af Generaladmiral Baron Jens J. (VIII, 572),ved hvilket Ægteskab han kom i Besiddelse af Baroniet Juellinge og Baggesvogn og blev Stamfader til Baronerne Juel-Vind.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand i Viborg

Frederik blev gift med Sophie Cathrine Juel den 22 jan. 1692. Sophie (datter af Lensbaron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel) blev født i 1666; døde den 10 feb. 1706 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Notater:

Frederik baron Krag (4. eller 6. marts 1655 i Flensborg − 24. september 1728 på Stensballegård) var en dansk adelsmand, embedsmand og vicestatholder i Norge. Han var bror til Palle Krag.

Krag var søn af gehejmeråd Erik Krag (1620–1672) og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz til Dansted (født ca. 1629 – efter 1688).

Som tyveårig deltog han som kavaler i en diplomatisk delegation ved fredsforhandlingerne i Paris og senere i Nijmegen. Senere blev han 1678 kammerjunker hos dronningen, 1683 ceremonimester og var 1685-88 envoyé extraordinaire i Nederlandene. 1697 blev han gesandt i Stockholm.

Alt imens han udviklede Stensballegård, steg han hurtigt til højere stillinger i den danske statsforvaltning. Han modtog Dannebrogordenen i 1708, blev gehejmeråd i 1712 og var stiftbefalingsmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt fra 1695 til 1713.

I 1713 blev han udnævnt til vicestatholder i Norge, et embede han ifølge Dansk Biografisk Leksikon "beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som han dog ikke var voxen".

Han blev udnævnt til baron i 1684 efter sit ægteskab med Hedevig (Helvig) Eleonore Juel (1662 – 1686) året før. Hun døde i sin barselseng med sit andet barn i 1685, og Krag giftede sig på ny med Charlotte Amalie (1672 – 1703), eneste datter af Peder Griffenfeld. Med hende fik han 10 børn. Efter hendes død i 1703 giftede han sig med Edele Nielsdatter Krag (1686 – 1751).

Frederik Krag lod Stensballegård ombygge, og ved køb erhvervede han den nærliggende lille hovedgård Værholm. Derudover ejede han øen Endelave, som han 1695 havde fået udlagt fra kronen, og der opførte han gården Edelsholm og ombyggede delvis kirken. En skole lod han opføre i Stensballe by. Efter hans testamente oprettedes 1748 af hans døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et stamhus af Stensballegård, Værholm og Endelave.

Frederik Krag, Charlotte Amalie og hendes forældre hviler sammen i et åbent gravkapel i Vær Kirke ved Horsens. Det var Charlotte Amalie, der fik bragt sin fars kiste fra Norge og morens fra København, til den sidste hvile i Krags familiekapel.

Beskæftigelse:
Vicestatholder i Norge

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Charlotte Amalie Griffenfeld i nov. 1690. Charlotte (datter af Peder Schumacher Griffenfeld og Cathrine Nansen) blev født den 1 maj 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1703 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Friedrich von Gram (marts 1664 – 25. marts 1741 i København) var en tysk adelsmand, der blev dansk amtmand og gehejmeråd. Han var fader til Carl Christian og Friedrich Carl von Gram.

Han var søn af Eckhard von Gram til Grahlow, kurbrandenborgsk dragonkaptajn, og født i marts 1664. Han kom til Danmark i Christian V's tid og blev jagtpage. Som sådan blev han 1684 tillige med den kgl. overjæger og andre jagtbetjente af kongen sendt over til Jylland, hvor ulvene anrettede store ødelæggelser. Om rejsen over det af drivis opfyldte Storebælt og om de farer og lidelser, han udstod påden, har han selv givet en beretning. Efter at være blevet kammerjunker blev Gram forfremmet til hofjægermester i Sjællands Stift, i 1708 blev han etatsråd, fik 1714 Dannebrogordenen og blev 1718 amtmand i Frederiksborg og Kronborg Amter. I denne sidste egenskab tog Gram virksom del i de betydelige arbejder, der på den tid foretoges til dæmpning af sandflugten i egnen af Tisvilde; der gravedes enkanal, af ingeniørmajor Eberlein, og plantedes marehalm i mængde. I 1738 rejstes der til minde om sandflugtens dæmpning en mindestøtte ved Tisvilde. I 1725 var Gram medlem af den kommission, der behandlede sagen mod assessor Ryssel og præsten Trojel på Christianshavn (de havde sigtet dronning Anna Sophie og hendes slægtninge for at ville omstyrte enevoldsmagten); 11. oktober 1729 blev han gehejmeråd, 1730 overjægermester, fik Elefantordenen 20. oktober 1730 på Frederiksberg Slot, i 1732 Ordenen de la fidelité.

I København ejede han den prægtige Gramske Gård (hvor nu Hotel d'Angleterre står), der i Christian V's tid var opført af storkansler Frederik Ahlefeldt. Gram var gift 1. gang med Henriette f. de Cheusses, 2. med Charlotte Sophie f. von Hattenbach. Han døde 25. marts 1741 i København.

_________________________________

v. Gram, Friedrich, 1664-1741, Gehejmeraad,
var Søn af Eckhard v. G. til Grahlow, kurbrandenborgsk Dragonkapitajn, og
født i Marts 1664. Han kom til Danmark i Christian V’s Tid og
blev Jagtpage. Som saadan blev han 1684 tillige med den kgl.
Overjæger og andre Jagtbetjente af Kongen sendt over til Jylland,
hvor Ulvene anrettede store Ødelæggelser. Om Rejsen over det af
Drivis opfyldte Store Bælt og om de Farer og Lidelser, han udstod
paa den, har han selv givet en Beretning. – Efter at være bleven
Kammerjunker blev G. forfremmet til Hofjægermester i Sjællands
Stift, i 1708 blev han Etatsraad, fik 1714 Danebrogsordenen og blev
1718 Amtmand i Frederiksborg og Kronborg Amter. I denne sidste
Egenskab tog G. virksom Del i de betydelige Arbejder, der paa
den Tid foretoges til Dæmpning af Sandflugten i Egnen af Tisvilde;
der gravedes en Kanal, af Ingeniørmajor Eberlein, og plantedes
Marehalm i Mængde. I 1738 rejstes der til Amindelse om
Sandflugtens Dæmpning en Mindestøtte ved Tisvilde. I 1725 var G.
Medlem af den Kommission, der behandlede Sagen mod Assessor
Ryssel og Præsten Trojel paa Christianshavn (de havde sigtet
Dronning Anna Sophie og hendes Slægtninge for at ville omstyrte
Enevoldsmagten); 11. Okt. 1729 blev han Gehejmeraad, 1730
Overjægermester, fik Elefantordenen,
i 1732 Ordenen de la fidelité. I Kjøbenhavn ejede
han den prægtige Gramske Gaard (hvor nu Hôtel d’Angleterre staar),
der i Christian V’s Tid var opført af Storkansler Fr. Ahlefeldt. G.
var gift 1. med Henriette f. de Cheusses, 2. med Charlotte Sophie
f. v. Hattenbach. Han døde 25. Marts 1741 i Kjøbenhavn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard
• Ordner: 1714; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1755; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Christian Friis, 28.1.1691-23.6.1763, lensgreve, 1691-1763, officer. Begravet i Hammel k. Efter at have studeret ved Sorø akademi blev F. 1709 kar. og virkelig ritmester, n.å. generaladjudant hos Frederik IV og kar. oberstløjtnant, 1712 kar., 1717 virkelig oberst.

Han deltog sammen med kongen i slaget ved Gadebusch 1712, i felttoget i Nordtyskland og erobringen af Stralsund m.m. 1715. 1716 ledede han i Fladstrand hjemtransporten af norske hærafdelinger. 1723 blev han generalmajor. I det hjælpekorps der 1734 sendtes til Rhinen var F. kommandør for rytteriet og blev s.å. generalløjtnant. Under denne kommando ledsagede hans hustru ham, og af sorg over hendes død søgte han afsked og fik denne fra 1735.

Han var sidste mand af slægten med ét rødt egern i våbenet. Ved hans død gik grevskabet Frijsenborg over til grev Erhard Wedel-Friis der var gift med hans ældste datter. –

Kammerherre. Gehejmeråd 1729. Gehejmekonferensråd 1740. – Hv.R. 1714. Bl.R. og L'union parfaite 1755.

Christian blev gift med Øllegaard Gersdorff den 14 jan. 1711 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Øllegaard (datter af Frederik Gersdorff og Elisabeth Sophie Skeel) blev født cirka 1687; døde den 13 jul. 1734 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: grevinde

Beskæftigelse:
grevinde