Christian Güldencrone

Notater:

Chr. Güldencrone (d. 1746), der besad baroniet i
henved 50 år, huskes især for, at han sammen
med sin kone, Amalie Margrethe Moth, fik
indrettet et gravkapel i Malling Kirke, hvor
familiens medlemmer blev begravet indtil
1824.

Det bør også nævnes, at han under sin
dannelsesrejse gennem det meste af Europa i
1690'erne skrev en minutiøs og særdeles informativ
dagbog, der kunne tjene som guide til
datidens lande.

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Baron

Christian blev gift med Amalie Margrethe Moth den 8 maj 1699. Amalie (datter af Mathias Moth og Kirstine Aagaard) blev født den 7 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 feb. 1755 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; blev begravet den 18 feb. 1755 i Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Regitze Sophie Güldencrone blev født den 22 maj 1706 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde den 27 okt. 1779; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
2. Kirstine Güldencrone blev født i 1709; døde i 1770.
3. Sophie Amalie Güldencrone blev født i 1713 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde i 1767 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

Notater:

Vilhelm Marselis lensbaron Güldencrone (født Marselis) (14. august 1645 i Amsterdam – 1683) var en dansk godsejer, bror til bl.a. Constantin Marselis og stamfader til slægten Güldencrone. Sønnen Christian Güldencrone efterfulgte ham som lensbaron.

Vilhelm Marselis var en søn af den danske konges faktor i Amsterdam Gabriel Marselis og Isabeau van der Straaten; 1661 findes han at have studeret på universitetet i Leiden; snart må han imidlertid have forladt sit fædreland og taget ophold i Danmark, hvortil så mange bånd bandt hans slægt, og hvor hans fader samme år var blevet adlet. Allerede 1662 synes han at have erhvervet de jyske godser Skumstrup, Østergård og Moesgård, hvilke han købte af Mogens Friis; det førstnævnte gods erigeredes 1673 for Marselis til baroniet Wilhelmsborg, og samtidig optoges han i friherrestanden med navnet Güldencrone. Han arvede desuden Skarsholm ved Jyderup.[1]

Han døde allerede 1683 (datoen kendes ikke, men hans død nævnes i et brev dateret 26. maj), efterladende en enke, Regitze Sophie Vind (1660-1692), datter af gehejmeråd Holger Vind til Harrested; hun bestyrede godserne under sine børns mindreårighed og oprettede et hospital i Mårslet. I 1682 lod han og hans hustru opsætte en altertavle i Mårslet Kirke med deres våbener. Altertavlen findes i dag i Den Gamle By i Aarhus. 1686 ægtede hun baron Jens Juel til Juellinge. Det vides ikke, hvor han er begravet.

Der findes et portrætmaleri af Vilhelm Güldencrone (ukendt maler).

Wilhelm blev gift med Regitze Sophie Holgersdatter Vind. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han var storkøbmand og fik store godser af staten, som tilbagebetaling for den enorme gæld, landet havde stiftet hos ham for kornleverancer under trediveårskrigen og Karl Gustav-krigen. Det drejede sig bl.a. om Skumstrup/Vilhelmsborg , og Havreballegård, det senere Marselisborg, som han har lagt navn til.

Gabriel blev gift med Isabeau von Straaten den 15 jun. 1635. Isabeau blev født i 1616; døde i 1652. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 9.rk.,1.bd. s.104:cStuderende i Padua: 1643 28.Nov.Holger Wind,Danus.

PHT 8.rk., 6 . b d . , s . 128: Vor Frue kirkesgravbog: VI 98 Næstved sl.Baron Fyrens grav under Høpfners Bibliotek i den sydvestre kant af capellet er Hans Excell.,Geheimeraa

Holger blev gift med Margrethe Ovesdatter Gjedde den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Margrethe (datter af Ove Giedde og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født i 1637; døde den 18 jan. 1706 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige

Notater:

Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweitsog Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle DaasEmbedsførelse. Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 iKildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste som rentemester. 27. Avg. 1620 havdehan i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.
_____________________________

Uddrag af Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm. - Kapitel II A

Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889 - Hans Daniel Lind (1847-1924)

Jørgen Vind til Gundestrup var Søn af Jakob Vind og Else Høg og født 7. Jul. 1593.

Efter sin Udenlandsrejse, - bl. a. til Holland, men 1612 afbrudt ved hans Deltagelse i Kalmarkrigen (til Lands), - fik han Plads i Danske Kancelli (1616-20). I denne Stilling foretog han en Sørejse til Island for som Kommissær at undersøge Herluf Daas Embedsførelse.

Han maa herved have faaet Smag for Søen, thi 15. Jun. 1620 fik J. V. "til Grundet" Bestilling at lade sig bruge som Kaptejn til Lands og Vands med 200 Dlr. Løn og sædvanlig Hofklæde. Han forekommer nui Klædekammerregnskaberne for 1621, 22 og 23. 1621 i Jun. var han i Kildin i Rusland, da hans Søn Jakob fødtes ham hjemme, og 1623 fødtes ham Sønnen Holger, medens han var fraværende som Skibschef paaVeser. 7. Apr. 1623 befaledes han nemlig som Skibshøvedsmand paa Markatten at begive sig paa Veserstrømmen og der blive liggende Sommeren over, "vore Lande" til Forsikring og Defension. J. V. kom paasin Station 21. Maj, men traf hollandske Krigsskibe der og maatte 4. Jul. forlade Floden af Mangel paa Proviant og aflagde Relation om sin Færd 28. Jul., men han blev ikke udsendt igen som Skibschef.

1626 foretog han en Rejse til Holland i offenligt Ærinde og overtog 1627 Rentemesterbestillingen, som han først opgav 1. Avg. 1643 3). Fra 1641 have de ham paabudte Forretninger atter ført ham i nærmere Forbindelse med Marinen. Saaledes skulde han 10. Jan. d. A. paakænde en forhenværende Proviantskrivers Regnskaber, og 21. Feb. skulde han (og Statholderen) eksaminere en Sag mod en Søofficer.

Efter Klavs Daas Død fik J. V. endvidere 18. Jun. Befaling til at have Indseende med Arbejdet paa Bremerholm, at det, som var befalet at skulle forfærdiges, gik for sig; "herhos ville vi, at I skal have Opsigt med Flaaden, som for København ligger". Han var da allerede de facto baade Rigens og Holmens Admiral, uagtet han vedblivende kaldes Rentemester. Han skulde lade to af de snareste Skibe, somlaa færdige for København, sejle til Kronborg og forrette, hvad Lensmanden der maatte befale; til de Skibe, der holdtes i Beredskab, skulde han (21. Jul.) tage de fornødne Soldater af det sjælandske Landfolk; 3 eller 4 svenske Orlogsskibe skulde han (20. Avg.) lade frit passere gennem Sundet; til to Skibe, der førte Tømmer fra Gulland til Torseng, skulde han (21. Avg.) skaffe Fetalje; ligeledes befaledes det ham at træde i Klavs Daas Sted ved Forhøringen af det ostindiske Kompagnis Regnskaber (22. Okt.)

Alt dette dannede ligesom en Forskole for hans fremtidige Stilling, thi næste Aar udnævntes han til Rigsadmiral, og 10. Apr. 1643 aflagde han Eden paa Frederiksborg. Det var atter en Ekspedition mod Hamborg, som nu paaskyndede Udnævnelsen af en Rigsadmiral. Medens Kongen til Lands drog mod Hamborg, sendtes J. V. med Flaaden til Vesterhavet og ventedes 10.-14. Maj til Glykstad, men da han opholdtespaa Vejen af Vindstille, troede Hamborgerne, vildledede af Kongen, at Flaaden var des tineret til England, - indtil "de", skriver Kongen 21. Maj, "saa den ligge paa Elben her for Fæstningen, hvorudover deres consilia mægtig blev altereret", saa at de indgik Forlig. Flaaden skal have bestaaet af 26 Skibe; de største vare blevne liggende ved Glykstad, medens de mindre havde søgt lige op til Harburg.

1644 oprandt. 5. Jan. fik han og Rigshofmesteren den højeste Inspektion paa Sjæland i Kongens Fraværelse; i samme Maaned maatte han sende Kongen Fortegnelse over alle de Orlogsskibe, man kunde udruste; saa snart Vandet blev aabent, skulde alle de Slupper, der stod i Hvælvingen ved Provianthuset, sendes til Middelfart; endvidere skulde J. V. lade visitere ved Sønderborg, Flensborg o. a. St. og borttage alle derværende Skuder og Skibe, for at de ikke skulde falde i Fjendehaand, - i den Anledning udsendte J. V. og Korfits Ulfeldt Pros Mund med 5 Skibe, men 29. Feb. David Danel i hans Sted -; 25.Feb. skulde J. V. undersøge Vogn Vognsens mistænkelige Forhold og 24. Marts sende Markatten til København paa nærmere Ordre og St. Peter til Kristianopel. 1. Apr. afsejlede J. V. paa De tre Løver medden Eskadre, som under Kongens Befaling skulde blokere Gøteborg. Hvor megen Del J. V. har haft i Ledelsen af Blokaden, der ikke al Tid var effektiv, vides ikke. Men 1. Maj brød de danske op fra Gøteborg og kom 8. Maj til Flækkerø; paa Efterretningen om, at de svenske Hollændere vare udsejlede af Elben, sendtes J. V. paa Galejen Højenhald til København for at paaskynde Hovedflaadens Udredning. Efter sin Ankomst 12. Maj satte han dette Hverv saa godt i Gang, at Flaaden, 40 Skibe stærk, kunde lette Anker 29. Jun. 1. Jul. stod Slaget paa Kolbergerhejde.
J. V. var Generaladmiral over 1ste Eskadre paa Patientia. "Den danske Flaade fik de svenske udi Sigte, hvilke Rigens Admiral med stor Ivrighed imod sejled, men der ham fornam, at de andre H. Maj.s Skibe, som ikke vare saa vel besejlede, kunde ikke alle saa snart følge, ervagted han dennem noget; dog, der han formærkte, de svenske at avancere, da gjorde han Sejl igen; saa begyndtes for Alvor den haarde og skarpe Søfægten paa Kolberg Hejde (saa) vældeligen, at de svenske maatte rømme." J. V. blev haardt saaret i Knæet og maatte bæres ned i Kahytten, hvor han, skønt hans Lidelse var stor, holdt Krigsraad med Cheferne. Patientia, der havde faaet 5 Grundskud, sendtes med sin Admiral til København. Her døde J. V. 17. Jul., "ikke af den. Skade, han fik udi Slaget, men af anden Skrøbelighed, som paa den hede Aarstid sig tilslog".

Kongen gav ham det hædrende Eftermæle: "Rigens Admiral salig satte sit Liv til som en ærlig Mand"; og der blev sagt om ham, at han ved forefaldende Lejlighed havde irettesat sine Officerer paa en saadan Maade, "at de ej følte sig fornærmede, men derimod opvakte til indbyrdes Emulation"; hans Valgsprog var: Pro patria dulce periculum. Hans Jordefærd fandt Sted i Helligaandskirken, og hans Gravstedindrettedes i Frue Kirkekors østre Afsætning med et Jærngitter udenom. Hans Gaard i København laa paa Amagertorv. Hans Admiralslen var Dragsholm (1641-45). Ingeborg Ulfstand hed hans Hustru.

http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2a.html

____________________________

Uddrag af Dansk Biografisk Leksikon:

Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV,130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin iRusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.

Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet .1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.

Kilder:
J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644).
Bruun, Slaget paa Kolberger Heide.
Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396.
Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff.
A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff.

Beskæftigelse:
Rentemester

Jørgen blev gift med Ingeborg Ulfstand den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Ingeborg (datter af Holger Ulfstand og Anne Skovgaard) blev født den 16 maj 1598 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde den 20 aug. 1652 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hæroffic. 1628-1814. 1948

Første kommandant på Akershus

Ove Giedde var en framstående man. Sedan Dansk Ostindisk Compagni bildats 1616, ledde han endast 24 år gammal en expedition med fem fartyg, som Christian IV 1618 sände ut för att upprätta handelsförbindelser med Ostindien. Efter ett besök på Ceylon anlände flottan 1620 till Indiens sydöstkust. Här förhandlade Giedde med den tamilske fursten i Tanjore och kunde på Christian IV:s vägnar sluta avtalom handelsrättigheter och övertagande av en liten fiske- och handelsplats. Detta blev inledningen till 225 års innehav av Trankebar, som var Danmarks första utomeuropeiska besittning. 1620 påbörjadesdtillfångatogs av svenskarna under kriget 1658 och avled samma år som Tomarp övergick i svensk ägo. På honom syftar ett i Skåne förr välkänt ordstäv, som omtalas i Gustaf Ljunggrens "Skånska Herregårdar": "det är ude med Ove Giedde". Det går tillbaka till berättelsen om en bonde, som sett Ove Giedde i sina galonerade kläder sitta och äta sallad och som vid hemkomsten berättat: "nu är det ude med Ove Giedde, han äder gräs og stopper sine kläder med halm".
____________________

Danmark had 3 major colonies:

*The Koromandel Coast in India with trade stations in the Bengal, Java, Borneo and Celebes.
*The Guinea Coast (200 kilometres of it!) in West Africa.
*The Virgin Islands (3 islands) in the Caribbean Sea in America.

Beside trading posts and colonies, Danmark had a trading post in Canton in China, just like the big-
ger colonial powers.

The triangle Danmark-Africa-West Indies created many fortunes in Copenhagen as well as did the silk route from China
It all started in 1618, when the Danish King Christian the 4th equipped a fleet that should sail to In-
dia and establish a Danish trading post on the way to China. The commander was Ove Giedde, a 24
years old nobleman, and the fleet consisted of 2 naval ships ELEFANTEN ("The Elephant") and
DAVID and two merchant ships KIØBENHAVN ("Copenhagen") and CHRISTIAN. In March
1618 the first ship, the yacht ØRESUND ("The Sound") commanded by the Dutchman Roland
Crappe, left Copenhagen, and shortly after that the main fleet set sail.

At the same time another explorer, commander Jens Munk, got the kings permission to try to find a
passage north of the Americas to China, and he left 19th of May same year with two naval vessels,
the frigate ENHIØRNINGEN ("The Unicorn") and the yacht LAMPRENEN ("The Lamprey"). His mission failed, and he returned with only two survivors two years later.

The Indian fleet had lots of problems. A mutiny in January 1619 in the Channel. On 19th
of February the fleet took 2 pirate ships at Cap Verde and included them in the fleet. At the same time, the
chief merchant, a Dutchman named Boshouwer was exposed as a fraud. By the time the fleet got to
South Africa over 200 men had been lost and during the next 9 months, when the fleet sailed along
the African east coast to India, another 100 men died.

Ove Gjedde, the commander, got a part of the coastline Trinquemale on Ceylon from the King of
Candy on 21st of August 1620. This was not a nice piece of land, so eventually he went to the
Coromandel Coast in the Tanjore Province, where his second in command Roland Crappe had been
awarded some land of his old friend the Naik at a place called Tarangambadi. European name was
Trankebar. On the 16th of October that year the first customs pay 16 thaler was paid to the Dan-
ish authority. Danmark kept the "colony" for 200 years.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Dorthe (datter af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 jul. 1667; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]