Christopher Rosenørn

Christopher blev gift med Karen de Hemmer den 16 maj 1699. Karen (datter af Christopher de Hemmer og Magdalene von Ginckel) blev født den 23 apr. 1673; døde den 27 jun. 1746 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Christopher Rosenørn blev født den 1 jul. 1700 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1727; blev begravet den 27 okt. 1727.
2. Anna Rosenørn blev født den 1 jun. 1701 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 30 mar. 1758.
3. Helene Rosenørn blev født i maj 1703 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 16 jul. 1748; blev begravet den 20 jul. 1748 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark.
4. Sidsel Catharine Rosenørn blev født den 14 jul. 1704 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 aug. 1742; blev begravet den 7 aug. 1742 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark.
5. Anne Elisabeth Rosenørn blev født den 14 jul. 1704 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 21 mar. 1767; blev begravet den 7 apr. 1767 i Hersom Kirkegård, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark .
6. Peder Rosenørn blev født den 30 okt. 1706 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 30 dec. 1708.
7. Peder Rosenørn blev født den 22 aug. 1708 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 jun. 1775 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 12 jun. 1775 i Hersom Kirkegård, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark .

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Adelspatent: 20 mar. 1679; Ved våbenbrev af 20. marts 1679 tillagdes der ham navnet Rosenørn. Våbnet består af et skjold, der er firdelt af blåt og sort, i 1. og 4. felt en med en rød rose belagt sølv-bjælke, i 2. og 3. en kronet guld-ørn, på hjelmen en busk sølv-hejrefjer mellem to røde og yderst to sorte strudsfjer.
• Beskæftigelse: 1689; Kancelliråd

Notater:

Benyttedes i forskellige kgl. kommissioner, bl.a. angående den ny matrikel og ryttergodsets indrettelse.

Peder blev gift med Anna de Hemmer den 20 nov. 1664 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Anna (datter af Christopher de Hemmer og Karen Lasdatter Suur) blev født den 23 feb. 1637 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt den 26 feb. 1637 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark; døde den 5 apr. 1703 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; blev begravet i Tvilum Kirke, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Tvilumgaard

Mads Poulsen var storkøbmand i Randers, hvor han fra 1638 var rådmand og fra omkr. 1655 borgmester. Han fratrådte vist stillingen som borgmester 1664, nævnes 1668 som tolder i Randers og ejede fra 1661 godset Tvilumgaard ved Faarvang.

Mads Poulsen blev født 20. juni 1600 i Randers (l), søn af Poul Nielsen, rådmand og senere borgmester i Randers, og hustru Kirsten Madsdatter.
Han døde 1678 - vel på Tvilumgaard i Tvilum sogn (2). - Han blev vel begravet i Tvilum Kirke, men 1715 lod datteren Maren sine forældre overflytte til Skt. Mortens Kirke i Randers (3).

Han blev gift 1621 med Anne Nielsdatter; hendes påstående mellemnavn Vestenie kendes kun fra sønnen Peder Rosenørns gravminde i Tvilum Kirke, hvor han ligeledes udsmykkede faderens navn med tilføjelsen von Rosenørn (4).

Anne blev født 17. september 1601 i Randers, datter af Niels Jacobsen, senere rådmand og sidst borgmester i Randers, og hustru Maren Pedersdatter. - Faderen skrev da i sin stambog (5).

Anne Nielsdatter blev født den 17. september om tirsdag morgen, der klokken var to efter midnat udi vægtens tegn anno 1601.

Hun døde 1663 eller senere. Adelsårbogen angiver, at hun døde 1653 i Randers - født 1591, altså 62 år gl. - Stamtavlen i Tycho de Hofmans bog om Peder Lasson fra 1753 hævder, at hun døde 1663, 62 år gl., hvilket passer med bedre med hensyn til fødselsåret. Sidstnævnte sted oplyses om hende: Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand.

Børn
Anne og Mads Poulsen fik 6 børn(6):

1. Poul Madsen (Ørn!), ca. 1623-1659. Hans tilnavn Ørn kendes kun fra Hofmans stamtavle 1753; han blev student 1642 fra Viborg Katedralskole(7), studerede 1652 i Padua i Italien. Tavlen fra 1753 siger, at han fulgte krigen udenlands i 12 år og vovede sin trøje så yderlig i Københavns belejring, at han blev skudt i et udfald 1659, 36 år gl.
2. Peder Madsen Lassen, 1624-1676, land- og krigskommissær: i Jylland. Gift 1671 med Marie Worm, 1649-1715, datter af professor, dr.med. Ole Worm og Magdalene Motzfeldt. Marie Worm, der fra 1678 ejede Brusgaard i Galten herred, blev gift anden gan1 1680 med generalmajor Mathias Numsen, 1646-1731, ejer af Fuglebjerg og Saltø.
3. Kirsten Madsdatter, adlet Rosenørn 1679, 1628-1694. Gift første gang 1658 med Clement Clementsen, død 1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakjær amter. Gift anden gang 1677 med Peder Lerche, 1642-1699, landsdommer og ejer af Lerkenfeld.
4. Karen Madsdatter, 1630- 1710. Gift 1663 med Niels Mogensen, 1610-1666, borgmester i Randers fra 1664.
5. Peder Madsen (Mathiesen), adlet Rosenørn, født 1635, ane 588.
6. Maren Madsdatter, 1643-1723. Gift 1667 med Jens Poulsen (Kolding), 1635-1687, søn af rådmand Poul Bertelsen og hustru Johanne Mortensdatter i Koldings. Jens Poulsen var 1664-68 amtsforvalter over Møns Land, men fra 1668 over Havreballegaard amt, samt assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommissær, ejer af Søbygaard ved Hammel. Deres tre sønner, der blev adlede 1718, var landsdommer Mathias Poulson til Søbygaard, Niels Poulson til Gunderupgaard og Jochum Poulson til Vaar.

Mads Poulsen
Han var fra giftermålet 1621med den hovedrige borgmester Niels Jacobsens datter Anne storkøbmand i Randers, hvor han måske boede i den store endnu bevarede bindingsværksgård på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet, som sønnen Peder Rosenørn senere skal have ejet(9). Denne gård, Houmeden 2-4, der nu er stærkt ombygget, skal være opført omkr. 1570 og havde gavl mod torvet, to stokværk og 19 fag langs Houmeden. - Særlig karakteristisk er de krydsede skråstivere andreaskors, der peger på tysk byggeskik.

I 1627 havde Mads Poulsen købt en del rug på godserne Gl. Estrup og Sostrup af ejeren, rigsmarsk Jørgen Skeel, lensmand på Vestervig Kloster. Men på grund af modvind og tjendernes hastige indfald i Jylland, der i efteråret 1627 blev besat af den kejserlige feltmarskal Wallenstein, fik Mads Poulsen ikke sin rug - eller kun en mindre del deraf - hentet. Efter krigens afslutning 1629 lod Jørgen Skeel ham tiltale for hele betalingen for kornet. - Mads Poulsen lod sagen indanke for kongen, der 31. marts 1630(10) udbad sig Christopher Gersdorffs erklæring om foholdene.

På grund af besættelsen af Jylland flygtede de velhavende borgere fra de jyske købstæder over Kattegat til de nuværende svenske lande Halland og Skåne. - Mads Poulsens kone flygtede sammen med sin mor Maren Pedersdatter(11) til Marstrand, hvor hun i januar 1628 fødte datteren Kirsten.
Mads Poulsen, borger i Randers, og broderen Thomas Poulsen, rådmand samme sted, nævnes 28. september 1630(12) blandt de 24 dannemænd i Randers, der skulle have tilsyn med byens hospital eller fattiggård. -Ligeledes sammen med broderen underskrev han til vitterlighed 28. januar 1631(13) sin svigermor, Maren Pedersdatter, salig Niels Jacobsens efterleverske, hendes handel med Kronen.

I 1632 kunne Mads Poulsen låne 1.000 speciedaler til adelsdamen Berte Stygge, der 12. oktober 1632, læst 20. oktober(14), som pant overdrog ham et pantebrev på 2.580 speciedaler, som hun igen 18. december 1629 havde modtaget af Iver Dyre med pant i jordegods i Taars og Ugilt sogne i Vendsyssel.

Sammen med sin svigermor Maren, Niels Jacobsens efterleverske, borgerske i Randers, fik Mads Poulsen via borgmestre og råd i Randers 20. april 16331(5) centraladministrationens ordre om at indsende deres jordebøger til Jørgen Urne til Alslev inden Skt. Hansdag. - Året efter nævnes Mads Poulsen blandt de voldgiftsmænd, der 13. marts 163416 blev udset til at bedømme sagen mellem Peder Ankersen i Randers og Jens Bang i Aalborg, der havde købt et skib af førstnævnte.

5. april 1634, læst 26. april (17), udstedte Valdemar Løkke til Grinderslev Kloster i Salling et pantebrev til Mads Poulsen i Randers og Hans Sørensen i Aalborg på 200 rdlr. med pant i en halvgård på Thyholm. - Og 13. juni samme år, læst 21. juni (18), solgte Mads Poulsen ved skøde et par mindre ejendomme i Bovense sogn ved Nyborg til Mogens Kaas; han havde erhvervet sig godset ved indførsel. Samtidig skødede han to gårde i Ulbølle sogn på Sydfyn til Johan Friis til Ørritslevgaard.

7. juli 1634 (19) stævnede Jens Bang i Aalborg Mads Poulsen i Randers til bytinget i Aalborg for 50 tdr. salt, fordi Mads havde sagt god for Jens Christensen i Nors (i Thy) for 5 sldlr. pr. td. - Mads Poulsen ønskede sagen behandlet ved sit værneting (bytinget i Randers), hvorfor intet videre skete i Aalborg.

Mads Poulsen i Randers og hans hustru Anne Nielsdatter fik 22. februar 1638 (20) kgl. stadfæstelsesbrev i begges levetid på Kronens part af korntienden af Borup og Raasted sogne i Støvring herred samt Hornbæk i Taanum birk, hvoraf de årligt skulle svare 40 tdr. rug, 24 tdr. byg og 24 tdr. havre til Randers Hospital inden Fastelavn. - Samme år ses Mads Poulsen at være taget i ed som rådmand i Randers 13. august 1638 (21); udnævnelsen til rådmand viser hans position og anseelse i byen.

Til snapsting 1 639(22) ses Mads Poulsen at have modtaget 85 rdlr. som rente for 4 år 30 uger af 300 rdlr., som svigerinden Maren Nielsdatter havde udlånt til den lærde Holger Rosenkrantz til Rosenholm og fru Sophie Brahe. - Skyldnerne viste ikke hvem, der skulle have renterne af beløbet, derfor de 4½ års restance. Også til snapsting 1640 modtog han renter af beløbet, nemlig 24 rdlr. - 13. maj 1639 (23) bevilgedes Mads Poulsen - vel i anledning af en fest - fem dyr fra skovene i Hald len, men han skulle betale derfor.
I 1637 eller måske senest 1639 havde Mads Poulsen købt korn hos lensmanden på Vestervig Kloster, rigsmarsk Jørgen Urne, som derfor havde modtaget en obligation på 1.200 rdlr. - Denne obligation havde Mads Poulsen fået af Diderich Krefting i Bremen, som havde beløbet tilgode hos den danske konge. - Denne sag omtales i Kancelliets breve 4. november 1639, 26. april 1641 og 20. oktober samme år (24), da sagen endnu ikke var ude af verden.

Mads Poulsen var en velhavende mand, der kunne låne 700 rdlr. til den fattige Palle Rosenkrantz til Vesløsgaard; sidstnævntes svoger Iver Krabbe havde kautioneret for beløbet, hvilket fremgår af to breve af 16. august 1651 og 29. september samme år, læst henholdsvis 27. august og 8. oktober ved Viborg landsting (25).

Omkr. 1655 overtog Mads Poulsen den ene af de to poster som borgmester i Randers, hvor han blev taget i ed af den kgl. lensmand på Dronningborg Henrik Thott til Boltinggaard; dette embede havde han vist indtil 31. oktober 1664, da to nye borgmestre blev taget i ed (26).

Mads Poulsen og Jacob Nielsen (bror til Mads' kone) underskrev til vitterlighed 29. september 1656 (27) en arveoverdragelse inden for den von Andersenske slægt, hvortil Jacobs kone hørte.

Som borgmester i Randers underskrev Mads Poulsen 10. januar 1661 28 borgerstandens arvehyldningsakt sammen med tre rådmænd og to borgere fra byen. Hans segl indeholder navnet, en dødningehoved og neden under et bomærke, hvis grundelement er et andreaskors (kryds). - Akkurat samme bomærke havde faderen benyttet 1584, 1608 og 1609 (29).


Mads Poulsens bomærke kendes tillige fra en damaskdug, fremstillet i Harlem i Holland, nu i Kunstindustrimuseet i København; dugen, der har en vævet fremstilling af Jacobs historie, er desuden prydet med et broderi bestående af to borgerlige våbenskjolde, det ene med nævnte bomærke, det andet med et Jesus-monogram; over skjoldene initialerne M.P.S. og A.N.D. og neden under årstallet 1657.

På Nationalmuseet findes en malmlysestage med de samme skjolde og bogstaver, men med årstallet 1663. - Alene af denne grund kan Anne Nielsdatter ikke være død allerede 1653.

Borgmester Mads Poulsen i Randers må under Svenskekrigene 1657-59 eller før have forstrakt Kronen med store beløb, for 6. juli 1661 30 fik han for 35.034 rdlr. 43½ sk. udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster med tilhørende birk i Tvilum sogn ved Faarvang mellem Viborg og Århus. Selve hovedgården - Tvilum Ladegaard eller Tvilumgaard - var på 50 tdr. hartkorn, hvortil kom store skovstrækninger, flere ålegårde og 540 tdr. hartkorn bøndergods, samt jus patronatus og tienderne til Tvilum Kirke. - Blandt de største af bøndergårdene var Holmgaard i Serup sogn.

At eje jordegods - den mest ansete form for kapitalanbringelse - opfyldte et brændende ønske for alle borgermænd efter statsomvæltningen 1660, og ikke mindre end tre borgmestre i Randers (31) anbragte efter 1660, da forbuddet mod, at borgerlige ejede jordegods, blev ophævet, hele deres formue i jordegods. De to af dem - borgmester Mads Poulsen og borgmester Johan Stenbech - fik endog bevilget deres afsked fra bestillingen og trak sig tilbage som godsejere. - Bl.a. dette forhold betød en tilbagegang for byen.

Også andre end kongen lånte penge af Mads Poulsen, - 14. februar 1662, læst 26. februar (32), udstedte Knud Seefeld til Oksholm på Øland i Limfjorden og hans hustru Karen Friis et pantebrev på 12.600 erkende rdlr. in specie til ærlig, vise og velfornemme mand Mads Poulsen, borgmester i Randers, med pant i godset Oksholm på 132 tdr. hartkorn samt bøndergods. -Dette gods overtog Mads Poulsen ved indførsel 21. marts 1667, læst 25. april (33).

Men allerede 25. januar 1668, læst 31. januar (34), transporterede Mads Poulsen, Clement Clementsen (svigersøn), Peder Mathiesen (sønnen) og (svigersønnen) Jens Poulsen (Kolding) godset til Hans Friderich Levetzaa. - Dog synes ærlig, højagtbare og velfornemme mand Mads Poulsen, kgl. majestæts tolder i Randers, og hans børn ved indførsel 4. marts 1668, læst 11. marts (35), at have erhvervet sig rettigheder i Oksholm.

Sine sidste år synes Mads Poulsen at have tilbragt i ro på godset Tvillumgaard, til hvis sognekirke i Tvilum han og hustru skænkede både alterkalk og dåbfad (36). Kalken, der nu findes i annekssognet Skorups kirke, og som i 1898 har fået fornyet selve bægeret, skal være skænket 1667 og på fodtungerne have indgraveret bl.a. evangelisterne med deres tegn samt bomærkeskjold og initialerne M.P.S. og A.N.D. - Det sydtyske dåbsfad i Tvilum Kirke bærer ligeledes givernes bomærker og initialer.

Som nævnt lod parrets datter Maren sine forældre flytte til Skt. Mortens Kirke i Randers, hvor hun lod opsætte en tavle med indskriften:
Anno 1715 haver Maren Madsdatter, salig assessor Poulsens ladet dette epitafium og sin salig faders borgmester Mads Poulsens og moders Anne Nielsdatters lig nedsætte i dette sit begravelse, som siden 1565 familien tilhørt haver. - Tavlen findes vist ikke mere.

Noter:
1. Danmarks Adels Aarbog 1967, 11, s. 21.
2. Stamtavle over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 144ff, samt stamtavlen i Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753.
3. S. A. Stadfeldt: Randers Bys Diplornatarium, s.227, Landsarkivets håndskriftsamling. H. 7 (516) -1.
4. Afskrift af gravmindet i Heilskovs samling H.1(9) - 18, hæfte V, s. 20.
5. Borgmester Niels Jacobsens stambog, udgivet ved Albert Fabritius 1966, s. 15.
6. Stamtavlen 1932 i kilde 2, s. 144-45.
7. Sixhøj: Viborg Katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s. 14, nr. 116.
8. Danmarks Adels Aarbog 1909, s. 364ff.
9. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt 1966, s. 60709, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
10. Kancelliets Brev bøger 1630-32, 1932, s. 127.
11. Tycho de Hofmans bog i note 2, s. 14, samt stamtavlen 1932 i adelsårbogen.
12. Kilde 10, s. 246.
13. Kronens Skøder, bd. 1, 1535-1648, 1892, s. 448.
14. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s. 177-78.
15. Kancelliets Brev bøger 1633-34, 1936, s. 127.
16. Samme, s. 519.
17. Kilde 14, s. 222.
18. Samme, s. 226.
19. D. H. Wulff: Jens Bang, 1885-86, s. 101-02.
20. Kancelliets Brev bøger 1637-39, 1944, s. 321.
21. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fo1 .26b.
22. Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 v. Henning Paulsen; 1955, 195 og 212,
23. Kilde 20, s. 762.
24. Samme, s.927, samme 1640-41, 1950, s. 451-52 og 602-03.
25. Viborg landstings skøde- og pante bøger (trykt) 1645-52, 1969-73, s. 231 og 235.
26. Kilde 21, fol.4b-5a.
27. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1653-57, 1978, s. 242.
28. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad 1809, 2. udg., 1976, s. 121 og 138, samt Allan Tønnesens artikel Fra bomærke til adelsvåben - To Randersslægters sociale opstigen, Heraldisk Tidsskrift t marts 1981, s. 132ff.
29. Tønnesen i note 28, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76.
30. Kronens Skøder, bd.2, 1648-88, 1908, s. 90ff.
31. Randers Købstads historie v. P. v. Spreckelsen, bd. 2, 1952, s. 394-95.
32. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol. 113.
33. Samme 1667-68, B.24-640, fol.14b.
34. Samme, fol. 269b.
35. Samme, fol. 326b.
36. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 564 og 566.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

Citat: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20830&tree=tree1

Mads blev gift med Anne Nielsdatter Vestenie i 1621 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Jacobsen og Marie Pedersdatter Lassen) blev født den 17 sep. 1601 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1663 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; Købmand, Borgmester
• Link: 27 maj 1658

Christopher blev gift med Karen Lasdatter Suur i 1627. Karen (datter af Laurids Jensen Suur og Johanne Laursdatter Guldsmed) blev født i 1595; døde den 5 okt. 1671 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Borgmester

Notater:

Poul Nielsen nævnes fra 1578 som købmand i Randers, hvor han blev rådmand 1590 og omkr. 1616 borgmester. Han skal have ejet og bygget ejendommen Houmeden 2-4 på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet.

Poul Nielsen blev ifølge sit nu forsvundne gravminde (1) født 11. juli 1551, mens han ifølge sønnen (2) var født ca. 1553 i Randers som søn af Niels Poulsen og hustru Mette Pedersdatter. - Om forældrene vides intet ud over, at faderen i 1550 skal have været sandemand og 1552 blandt byens 24 såkaldte oldinge (3); faderen angives født 1514 i Kvorning mellem Randers og Viborg, samt død 18. juni 1559 i Randers, hvor han skal være begravet i familiebegravelsen i Skt. Mortens Kirke Kong Hans' Kapel.
Poul Nielsen døde 1618, men sønnen og Stadfeldts afskrift af gravmindet angiver dødsdagen til henholdsvis 12. januar og 17. februar; sønnen siger tillige, at han døde Skt. Pouls dag, nemlig 25. januar.

Han blev gift senest 1585 - måske 1581 (4) - med Kirsten Madsdatter, der må være født 1551-65 - vel omkr. 1555-60.
Sønnen oplyser, at hun var datter af Mads Andersen og hustru Karen Bajsdatter i Randers. - Moderen tilhørte altså den kendte Bay-slægt i Randers, men ellers vides intet herom. Faderen nævnes vist i en dom fra 1562 i Kancelliets Brevbøger og 6. februar 1587 i Randers tingbog (5).
Kirsten Madsdatter døde - ifølge gravmindet - 5. september 1626 i Randers. - Sønnen nævner ingen dato, men hævder, at hun døde en søndag, men 5. september var en tirsdag i 1626.

Børn
Ifølge gravmindet fik Kirsten og Poul Nielsen 11 børn, nemlig 5 sønner og 6 døtre, hvoraf kun 2 sønner og 2 døtre var levedygtige. Ifølge adelsårbogens stamtavle over slægten Rosenørn kendes 9 børn:

1. Niels Poulsen, født senest 1586, død spæd.
2. Thomas Poulsen, født 1587, død samme år.
3. Thomas Poulsen, 1588-1669, storkøbmand i Randers, rådmand fra 1626 og senere borgmester (6). Gift med Margrethe v. Høveln. - Mon ikke deres datter var Karen (Kathrina) Thomasdatter, død 1694, gift 2. gang med dr. jur. Chr. Schiønning, 1620-1673, og gift 2. gang med Niels Ægidiesen (Nicolaj Egidiesen), død 1696. Fra Chr. Schiønnings klagesang over Thomas Poulsen 1669 (7) stammer de ofte citerede linjer: Du fede Laxestad o.s.v.
4. Mogens Schou Poulsen, død lille omkr. 1590.
5. Anne Hofmann Poulsdatter, født 1591, død samme år.
6. Anne Hofmann Poulsdatter, 1592-1602.
7. Anne Poulsdatter, født omkr. 1590(?), død 1649 (8). Gift 1608 med enkemand, mag. Peder Tøgersen, 1582-1634, rektor i Randers fra 1605 og fra 1608 faderens efterfølger som sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, samt senere tillige provst i Støvring herred. Han, der er kendt som forfatter til flere skuespil, var søn af mag. Tøger Lassen og hustru Gertrud Pedersdatter.
8. Kirsten Poulsdatter, 1598-1602.
9. Mads Poulsen, født 1600, ane 1.176.

Poul Nielsen
Som allerede faderen Niels Poulsen var en agtet mand i Randers, nævnes Poul Nielsen fra senest 1587 (9) - måske allerede 1578, 82 og 83 (10) - blandt byens såkaldte 24 oldinge, hvorefter han 27. oktober 1590 blev rådmand. - I 1584 skal han have været byens kæmner.

Omkr. 1570 eller lidt senere skal Poul Nielsen have bygget den endnu eksisterende ejendom Houmeden 2-4 på hjørnet ved Rådhustorvet (11) med gavl mod torvet og 19 fag langs Houmeden, 2 stokværk høj; gården, der nu er ombygget, er karakteristisk ved sine krydsede skråstivere - andreaskors. - Skinderstræde mellem Rådhustorvet og Snaregade hed tidligere Skidenstræde, men i 1600-tallet Poul Nielsensgyde (12). Sin staldgård skal Poul Nielsen have haft i nærheden af Slyngborgade (13).
Poul Nielsens bomærke, der uændret gik i arv til sønnen Mads, findes endnu under kongehyldingerne 1584 og 1608 af Christian IV. og dennes søn(14), ligesom hans bomærke findes under Randers bys vilkår og artikler, sammen med hans egenhændige underskrift.

Hans segl gengives her efter et brev fra 1595 (15)
Poul Nielsen, der nævnes et par gange i en retssag fra 1599 (16), stod på en god fod med sin foresatte, lensmanden Eske Brok på Dronningborg, idet de havde forskellige pengemellemværender, ligesom lensmanden og flere andre adelige var til stede, da Poul Nielsen fejrede sin datter Annes bryllup på byens rådhus 1608 (17). - I 1608 kautionerede Eske Brok for et lån på 1.000 dlr. til Aksel Galt.

Under Christian IVs besøg i Randers 1609 var rådmand Poul Nielsen - sammen med rådmand Niels Jacobsen og borgmester Peder Lassen, kongens gæst 15. februar hos lensmanden Eske Brok på Dronningborg, hvor kongen lovede at holde Randers Bro vedlige; både vært og gæster fik ved den lejlighed en god rus (18).
Rådmand Poul Nielsen nævnes i et tingsvidne af Randers byting 5. maj 1606 (19) som værge for Karen Madsdatter (vel hans svigerinde), enke efter Peder Schou.

Henved 1616 blev Poul Nielsen borgmester (20), men døde allerede 1618 han og konen, der døde 10 år senere, er begravet i Skt. Mortens Kirke, hvor der tidligere var et epitafium over dem med indskriften:

Her under hviler ærlig og velagte mand, salig Poul Nielsen, fordum borgmester og rådmand i Randers, som er født af ærlige forældre 1551, den 11. juli, og døde 1618, den 17. februar, med sin kære hustru Kirsten Madsdatter, som døde 1626, den 5. september, avlede til hobe 11 børn, 5 sønner og 6 døtre, hvilke alle ere hensovede, uden to sønner og to døtre. - Gud give dem en ærefuld opstandelse.

Noter (xx):

1. S.A. Stadfeldt: Randers bys Diplomatarium i landsarkivets håndskriftsamling H.7 (516) -1, s.225-26.
2. Mads Poulsens optegnelser, Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.35.
3. Danmarks Adels Aarbog, 1932, 11, s .144 (slægten Rosenørn).
4. Samme kilde.
5. Kancelliets Brevbøger 1561-65, 1893-95, s.170-71, og Steman: Randers Befæstning i Slutningen af det 16. de Aarhundrede i Samling til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.206).
6. Randers bys bog fra ca. 1606, D.21-330, fol.26, samt Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd.1, s.228.
7. Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd. I-II, s. 152, 246, 334 og 542, samt 730, note 6, og 733, note 2-3, med henvisning til Lauritz Nielsøn Randrop: Randers March... Anno 1698, 1769.
8. Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V. A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.44-46.
9. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.236-36b, samt fol.24.
10. Kilde 8, s.30.
11. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt ,1963, s.607-08, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
12. Spreckelsen i note 11, s.6.
13. Note 7, Randers købstad, bd. I, s.40.
14. Allan Tønnesen: Fra Bomærke til adelsvåben - to Randersslægters sociale opstigen i Heraldisk Tidsskrift, bd. 5, marts 1981, s.132-33, med henvisning til hyldningerne i Rigsarkivet, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76, original i rådstuearkivet, D.21-331.
15. Note 8, 1. udg. 1885, s.18, med henvisning til Vossiske Samlinger i Rigsarkivet, Randers nr. 18.
16. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af 16. de Aarhundrede Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.212-13 og 216-17).
17. Kilde 8, s.30 og 46, med henvisning til Vedel Simonsens værk om Eske Brok, bd. 2, 1843, s.24, samt bd. 1, 1842, s.68.
18. F. Jørgensen: Kristian den 4. Besøg i Randers 1609 i Samling til jydsk Historie og Topografi, 4-7, 1911-14, s.527-30, med henvisning til Niels Jacobsens optegnelser på museet i Randers og Eske Broks dagbøger i Danske Samlinger, 2-2, 1872.
19. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers by, tillæg, s.115.
20. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad, 1804, s.120.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

citat fra: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20904&tree=tree1

Povl blev gift med Kirsten Madsdatter i 1581 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Kirsten (datter af Mads Andersen og Karen Baysdatter) blev født i 1545; døde den 5 sep. 1626 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1619, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Borgmester i Randers

Notater:

Niels Jepsen, som lod sig kalde Niels Jakobsen.
Han blev født 29. juli (Sct. Olaj dag) 1556 i Simested by og sogn i Rinds herred, søn af Jep Mogensen og hustru Karine Nielsdatter (l).
Gik i Aalborg Skole i 4 år, og i Ribe Skole 3 år, dernæst i dansk Skole 2 år.

1581 blev han Foged hos Mandrup Parsberg på Hagsholm, 1585 blev han hans Skriver over Århusgård og Len, 1589 Slotsskriver over Skanderborg Len og Bygholm Len.

Fra 1589 var Niels Jacobsen slotsskriver på Skanderborg og fra senest 1592 bosat i Nygaard i Dover sogn. 1595-96 flyttede han til Randers, hvor han blev en rig købmand, rådmand 1604 og borgmester 1619.

Niels Han - borgmester Niels Jacobsen - døde 10. juni 1624 i Randers i hans 68. år (2).

Han blev - ifølge sine egne optegnelser - gift første gang 26. maj 1592 i Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg med den adelige Margrethe Christoffersdatter (Udsen), datter af Christoffer Lauridsen (Udsen) til Overgaard i Ø. Lisbjerg herred og hustru Margrethe Lauridsdatter Vestenie. Margrethe Christoffersdatter (Udsen) døde 14. april 1595 i Nygaard og blev begravet foran alteret i Dover Kirke; hendes store portrætligsten findes endnu i kirken (3).

Derefter blev Niels Jacobsen gift 2. gang 3. oktober 1596 i Randers med enken Maren Pedersdatter. - Hun var blevet gift 1. gang 1592 med enkemand Søren Hofmann, borgmester i Randers, død 31. marts 1595. Søren Hofmann, der døde barnløs, og som tidligere havde været gift med Anne Jensdatter, død 1590, var søn af borgmester Jep Hofmann, død 1570, og hustru Anne Sørensdatter, død 1560.

Maren Pedersdatter blev født 12. oktober 1575 i Randers, datter af Peder Lassen (4), senere borgmester, og hustru Mette Andersdatter.
Maren Pedersdatter døde 22. eller 25. februar 1635 i Randers, 59 år gl. (5)

Børn
Niels Jacobsen fik i sit 1. ægteskab 3 døtre, der alle døde og ligger begravet hos moderen i Dover, samt 9 børn af 2. ægteskab, 6 døtre og 3 sønner, hvoraf kun 1 datter døde som barn (6):

Af 1. ægteskab:

1. Karine Nielsdatter, født 1593-94, død 1594.
2. Margrethe Nielsdatter, født 1594-95, død 1595.
3. Dorthe Nielsdatter (vist tvilling med 2), født 1594-95, død 1596.

Af 2. ægteskab:

4. Margrethe Nielsdatter, 1597-1602.
5. Karine Nielsdatter, 1 599-1675 (7). Gift 1. gang 1621 med Axel Christensen (Aand), død ca. 1627, forvalter på Dronningborg. Gift 2. gang ca. 1628 med Jesper Lauridsen, død 1659, borgmester Randers.
6. Søren Nielsen Hofmann (Hoffmand), 1600-1649, dr. med. i Randers (8). Gift 1639 med sit næstsøskendebarn Gertrud Pedersdatter, død 1658, datter af provsten, mag. Peder Tøgersen, sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, og hustru Anne Poulsdatter. - Gertruds farfar Tøger Lassen var bror til Sørens farfar Peder Lassen.
7. Anne Nielsdatter, født 1601, ane 1.177.
8. Margrethe Nielsdatter, 1602-1676. Gift 1630 med Egidius (Gjøde) Jensen, død 1656, dr. med. i Randers, søn af biskop Jens Gjødesen i Århus.
9. Jacob Nielsen, 1604-1664, kaptajn og ejer af herregården Ristrup. Gift 1634 med Cathrine v. Andersen.
10. Peder (Nielsen) Lassen, 1606-1631, kendt jurist og legatstifter (9). Gift 1661 med Magdalene Pedersdatter, ca. 1637-1707, datter af rådmand Peder Pedersen (Ridermand) i København og hustru Agnete Svendsdatter.
11. Mette Nielsdatter, kaldet Andersdatter (efter mormoderen), 1609-1687, gift 1640 med Niels Benzon, 1609-1674, dr. med. og ejer af herregården Vaar.
12. Maren Nielsdatter, 1611-1687, ugift og bosat i Randers.

Niels Jacobsen
I en bog, som Niels Jacobsen fik foræret 1609, nedskrev han sin såkaldte stambog med selvbiografiske notater. - Han voksede op hjemme i Simested, men på grund af moderens sygdom og død 1566, opholdt han sig 1½ år hos moderens morbrors søn - og fostersøn - Anders Jensen i Rold, hvorfra faderen i 1566 satte ham i latinskolen i Aalborg. Efter 4 års forløb blev han på foranledning af sin morbror søn Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, flyttet fra Aalborg til Ribe, hvor lensmanden Erik Lykkes fru Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) i 4 år skænkede ham kost og logi på slottet; her i Ribe gik han i latinskole i 2½ år og i skriveskole 1½ år. - I 1574 blev han antaget som Erik Lykkes egen skriverdreng, men kom 1575 i tjeneste som skriver på Antvorskov Kloster og senere Sorø Kloster, hvor han var til 1577.

1577-80 var han i tjeneste hos slotsskriver Christen Jensen på det jyske Hald, hvor Niels Joensen (Vifferf) da var lensmand. - 1580-81 var Niels Jacobsen i Randers, hvor han under borgmester og hospitalsforstander Peder Pedersen havde dele af regnskabet for hospitalet. Fra 1581 til 1595-96 var han i tjeneste hos Manderup Parsberg til Hagsholm, først som ridefoged ved godset 1581-85, derpå som skriver ved Arhusgaard, hvor Parsberg var lensmand, samt fra 1589 i 4 år slotsskriver på Skanderborg og regnskabsskriver over stiftets og kirkernes rettigheder i Skanderborg og Bygholm len. Fra senest 1592, da han blev gift, boede Niels Jacobsen på Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg, hvor han 25. juni 1593 (10) bevilgedes frihed for at svare landgilde og gøre ægt og arbejde. -

Til kirken i Dover, hvor hans første kone og 3 børn ligger begravet foran alteret, skænkede Niels Jacobsen i Nygaard, slotsskriver på Skanderborg, og hustru Margrethe Christoffersdatter juleaften 1592 to store malm-alterstager, hvorpå parrets navne endnu ses (11).

Efter sin første kones død flyttede han senest 1596-97 til Randers, hvor han fik borgerskab 1597 (12) og året efter nævnes som kæmner eller bysæde.
Allerede 1598 (13) var Niels Jacobsen den største skatteyder i Randers, med 180 mk. - Hans hovedejendom, hvor han boede fra giftermålet 1596 til efter 1610, var det nuv. Løveapotek, Torvegade 12, matr. nr. 345 (14), hvor han sammenbyggede to gamle gavlhuse; men ved sin død boede han i stenhuset på hjørnet af Torvegade og Rådhusstræde. I 1599 (15) erhvervede han hele området mellem Kirkegade, V. Kirkestræde og St. Voldgade lige vest Skt. Mortens Kirke. - På hjørnet af Kirkegade og St. Voldgade opførte han en stor 2 etagers bindingsværksgård af solidt egetømmer; denne gård blev købt af kommunen 1820 og i 60' erne ombygget til grundmur, hvorefter den husede skolen. - Efter skattebogen 1625 efterlod Niels Jacobsen sig hele 34 ejendomme i Randers, hvor i blandt næsten alle de betydeligste.

Som en af byens indflydelsesrige mænd aflagde han 4. maj 1604 sin rådmands ed på byens rådhus, - og 1608 mødte han sammen med svigerfaderen borgmester Peder Lassen på herredagen i København i anledning af prins Christians valg (16). 17. oktober 1608 (17) fik rådmand Niels Jacobsen skøde af Peder Lauridsen Hvidt på dele af hans (Hvidts) iboende gård, nemlig arven efter forældrene rådmand Laurids Snur og hustru Karine Pedersdatter samt søsteren Marine Lasdatter.
I årene omkr. 1605 skal Niels Jacobsen have været med til at få indført en bys bog i Randers med indførsel af embeds- og bestillingsmænd, ligesom han - måske som en af
initiativtagerne - l. januar 1609 underskrev Randers bys vilkår og artikler, hvorfra her gengives hans egenhændige underskrift og bomærke (18):

Mærkeligt nok benyttede Niels Jacobsen ikke altid samme bomærke, idet han også benyttede 3 V'er (19).

Her ses sidstnævnte mærke, som går igen i øverste venstre hjørne af portræt-stikket af Maren og Niels Jacobsen, samt i porttræet fra Torvegade 72 (20).

I februar 1609 havde Niels Jacobsen besøg af selveste kong Christian IV, hvorom Niels selv beretter foran i en opbyggelsesbog, som nu findes på Museet i Randers (21):
Anno 1609 den 14. Februarij læste Kong. May. Udi denne Bog och sagde att dette wor dett første hand haffde werrett udi nogen Mandtz Huss ij Randers. Och daa samme Tid haffde hans May. alle mine sex Børn och Peder Saxessen for sig forsamblet wid Kackelloffnen, och haffde den gode Herre hiel Skiembt om dennem for di vor saa mange och nestiende lige store, Gud beuare hans Naade euindelige.
Niels Jacossøn
Egenn haandt

2. Dagen som vor den 15. Februarij war Peder Lassen, Niels Korde, Poull Nielssen och jeg hos hans Mays. på Drottningborig. Och fick Kong May. breff, att hans Naade aff Kronens her epther will holde Randers Bro ferdige, der till medfick wij en god Ruuss. Rusens størrelse kan aflæses i lensmand Eske Broks dagbog, hvor den har fået de maksimale 3 kors.

Niels Jacobsen og Maren Pedersdatter skænkede i 1613 200 rdlr. in specie til Skt. Mortens Kirke, for at der hver lørdag eftermiddag skulle holdes aftensangsprædiken (22). 19. oktober 1619 (23) aflagde Niels Jacobsen sin ed som borgmester et embede, som han bestred til Gud Aller mægtigste bortkaldede hannem den 10. juni år 1624 udi sin alders 69. år.

Foruden købstadsgods i Randers ejede Niels Jacobsen gods på landet - bl.a. en bondegård i Testrup i Ning herred ved Aarhus, som han afhændede før 1620. - 3. januar 1620 anføres i Kancelliets Brevbøger (24), at Niels Sørensen i Testrup for år tilbage havde fæstet gården af Niels Jacobsen; men denne havde nu solgt gården, hvis nye ejer ville sætte ham ud, uden at tilbagebetale stedsmålet. Som velhaver kunne Niels Jacobsen mod pantebrev af 15. januar 1624, læst 31. januar (25), udlåne 3.000 speciedaler til Falk Gøye, der gav ham pant i forskellige bøndergårde i Himmerland og Han herred.

Sønnen Peder Lassen tilføjer i faderens stambog vedrørende dennes død: Anno 1624 den 5. april om aftenen gående ud af stuen mod gården, neder på stentrappen faldt han på samme trappe og brød sit højre ben i Jacob Nielsens overværelse, blev straks forbunden af god bartskær, siden fik bartskær og doktor fra Viborg, 1å så med stor tålmodighed hen til 20. juni samme år, Gud bortkaldte Hannem i sin alders 68. år.

Børnene lod ophænge et epitafium i Skt. Mortens Kirke over Maren og Niels Jacobsen med malerier af disse. Mindesmærket er af sandsten og marmor, men det kolde marmor ødelagde delvis malerierne, hvorfor Siegumfeldt i 1870 (26) malede dem op på mahogni, dels efter resterne dels efter stikket i Tycho de Hofmans bog om Peder Lassen; heri findes stik af O. H. Lode efter tegning af Cramer af malerier af Maren og Niels Jacobsen.

Om Maren fortælles 1753 (26): Hans efterladte hustru sad enke på 11. år, og roses meget for sin Gudsfrygt, forstand og munterhed; først blev hun gift udi hendes alders 17. år og siden udi hendes 21. år.

Da Jylland år 1627 var oversvømmet af de kejserlige krigsfolk, forvarede hun sine midler, som kunne flyttes, så godt som muligt, hvoraf en del gik forloren, inden hendes tilbagekomst. - Selv flygtede hun med et uforsagt mod til søs, med sine børn til Marstrand, hvorfra, efter at hun med dem der havde været 2 år, begav sig til Halmstad i Halland, og der opholdt sig 1 års tid, indtil den Lübeckske fred 1629 blev sluttet, da hun igen med sine kom tilbage til Randers, og ikke aleneste medens hendes flugt varede, med flid besørgede hendes opdragelse, men siden lod give sine trende sønner de bedste fundamenter udi studeringer, og selv besørgede deres udenlandsrejser. - Den ældste studerede medicin, den anden jura, den tredje militaria, hvorved de i sin tid gjorde sig bekendte, og er det ikke lidet at undre over, hvorledes en borgmester-enke i Randers, uagtet af krigen så nylig tilforn havde forårsaget hendes midlers forringelse, kunne formå at holde på en gang trende sønner på academier og til felds, og dog i sin tid efterlade dem og øvrige søskende anseelige midler. - Hun døde 22. februar 1635 udi hendes alders 60. år.
30. juli 1630 (27) handlede Maren Pedersdatter, borgerske i Randers, med Kronen (Kongen), idet hun mod at overlade Kronen en selvejergård i Ravnholt i Ning herred, sikrede sig, at hendes andre gårde, nemlig en i Stovby i Nørhald herred, en i Borup i Støvring herred, en i Hvidding i Sønderlyng herred og en ødegård i Vissing i Galten herred stedse ville forblive under Kronen og Dronningborg len. Maren, Niels Jacobsens efterleverske, og (svigersøn) Mads Poulsen fik 20. april 1633 (28-29?) pålæg om at indsende deres jordebøger - åbenbart i forbindelse med skatter og afgifter eller lignende.

Niels Jacobsen og Maria Pedersdatter Lasson.
Titelblad til stambog
Niels Jacobsens håndskrift.

Noter:
1. Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.11.
2. Sønnen Peder Lassens optegnelser i kilde l, s. 19.
3. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s.140.
4. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753, XIV -XV samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.43, med henvisning til epitafieindskrift i Hans de Hofmans Samling af Fundationer, bd. 2, s.343 og 363.
5. Note 1, s.19, samt note 4, Secher, s.43.
6. Note 1, s.14-15 og s.19-21, samt note 4, Tycho de Hofmans Stamtavle.
7. C. Klitgaard: Af dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff.
8. Note 4, Secher, s.67-72.
9. Samme, s.53-57.
10. Kancelliets Brevbøger 1593-96, 1910, s.95 (Jyske Registre, 5 ,293).
11. Note 3.
12. Note 4, Secher, s.41.
13. Randers købstads historie v. Poul v. Spreckelsen, 1-2,1952, s.254-56.
14. Povl v. Sprechelsen: De gamle stenhuse i Randers, s.11-13, i Fra Randers amt, 1955, s.5ff, samt samme: Randers bys gamle gader og gadenavne 1966, s.26, og note 13, s.204.
15. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af det 16de Aarhundrede, s.211, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi,3-2, 1899-1900, s.203ff, med afskrifter af bytingbogen 18. juni 1599 samt Aage Brunoe: Randers, historisk topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s.173.
16. Note 4, Secher, s.41, samt Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.24. b.
17. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers, tillæg, s.115, Randers pergament 20.
18. Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgård Sørensen, 1965, s.76.
19. Note 4, Secher, 1. udg. 1885, s.30.
20. Note 4, Tycho de Hofmann, samt Secher, s.40, og note 1, samt Johan Rohde: Gamle Gaarde i Randers (s.192-93) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-8, 1880-81, s.193ff.
21. F. Jørgensen: Kristian den 4. ' s Besøg i Randers i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.527ff, samt Fra Randers Museums arbejdsmark i Fra Randers amt, 1952, s.61ff, gengivet i note 13.
22. Note 4, Secher, s.42, med henvisning til Hans de Hofmann: Samlinger af Fundationer, bd. 2, s.360-64.
23. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.3b.
24. Kancelliets brevbøger 1616-20, 1919, s.754.
25. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s.4.
26. Kirkehistoriske Samlinger,4-4, 1895-97, s.203 (vedr. Sct. Mortens Kirke).
27. Note 4, Tycho de Hofmann, s. 14.
28. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.190 (og 537).
29. Samme 1633-34, 1936, s.127.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

Citat fra: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20982&tree=tree1

Niels blev gift med Marie Pedersdatter Lassen i 1581. Marie blev født i 1549; døde i 1594. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Merchant Købmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Merchant City Council.

Laurids blev gift med Johanne Laursdatter Guldsmed. Johanne blev født cirka 1585; døde den 28 jun. 1652 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]