Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Benedicte von Qualen
(1774 - 1813)

* m. Christian Detlev Reventlow (1775-1851)


Andre slægter:

Enevold Nielsen de Berregaard
(1653 - 1731)



Slotte og Herregårde


egeskov3.jpg
egeskov3.jpg



Heraldik


Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr

Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Adeline Anna Friederike Reventlow
Adeline Anna Friederike Reventlow

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Joachim von Gersdorff

Joachim von Gersdorff

Mand 1677 - 1745  (68 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Joachim von Gersdorff blev født i 1677 (søn af Christian Gersdorff og Sophia Nansen); døde i 1745.

    Joachim blev gift med Edel Margrethe von Gersdorff i 1705. Edel (datter af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født i 1689; døde i 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]


Generation: 2

  1. 2.  Christian Gersdorff blev født i 1644 (søn af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt); døde i 1725.

    Christian blev gift med Sophia Nansen. Sophia blev født i 1657; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Sophia Nansen blev født i 1657; døde i 1704.
    Børn:
    1. 1. Joachim von Gersdorff blev født i 1677; døde i 1745.


Generation: 3

  1. 4.  Joachim GersdorffJoachim Gersdorff blev født den 11 nov. 1611 i Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark (søn af Christopher Gersdorff og Else Munk); døde den 19 apr. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Aalstrup Og Tostrup (Christianssæde)

    Notater:


    Udtalte: "Gid jeg ikke kunne skrive", da han skulle underskrive freden i Roskilde.

    Gersdorff, Joachim, 1611-61, Rigshofmester, blev født 11. Nov. 1611 paa Søbygaard i Jylland og var en Søn af Christoffer G.

    Efter en omhyggelig Opdragelse, først i Hjemmet og senere i Sorø, foretog G. i sin Ungdom store og langvarige Rejser, studerede særlig i Leipzig og Leiden, men besøgte desuden England, Frankrig, Italien, Østerrig og Ungarn. Efter sin Hjemkomst til Danmark 1638 blev han Hofjunker hos den udvalgte Prins Christian og kort efter Kammerjunker hos dennes Gemalinde, Magdalena Sibylla. Han forlod imidlertid 1641 det prinselige Hof i Nykjøbing paa Falster for at gifte sig med Øllegaard Huitfeldt, en Datter af Henrik H. og Margrethe Axelsdatter Rosenkrantz; Brylluppet fejredes 3. Okt. i Kjøbenhavn. Franu af var han nøje knyttet til Skaane, hvor hans Hovedgaard Tunbyholm laa, og hvor hans Svigerfader havde sine Godser; under Krigen med Sverige 1644 stod han ogsaa denne, der var Lensmand paa Landskrone Slot, bi i Forsvaret af dette. I Sommeren 1645 var han en Tid Generallandkommissær i Sjælland, var i Avg. s. A. befuldmægtiget for den Skaanske Adel og valgtes i Foraaret 1646 af denne til skaanskLandkommissær, en Stilling, som han forgjæves ønskede at fritages for. En større Rolle kom han dog først til at spille under Frederik III. Efter Indstilling af Adelen og Rigsraadet optog Kongen ham 1648 i dette; ved Kroningen i Nov. s. A. blev han slaaet til Ridder. Han var endnu paa denne Tid en Ven af Corfits Ulfeldt og en hyppig Gjæst i hans og Leonora Christinas Hjem; efter Otto Sperlings Sigende var det ogsaa Ulfeldt, der anbefalede ham til at beklæde Embedet som Statholder, da han selv i Efteraaret 1648 forberedte sig til sin Gesandtskabsrejse til Holland. I Dec. overtog G. det nævnte Embede og fik sin Bestalling i Jan. 1649; 1651 forlenedes han med Bornholm. Under Ulfeldts Fraværelse fra Febr. til Dec. 1649 varetog han midlertidig de Forretninger, der paahvilede Rigshofmesteren, ogbenyttede Lejligheden til at sætte sig fast i Kongens Gunst. Det er ogsaa fra denne Tid, at man kan datere Bruddet mellem ham og Corfits Ulfeldt; denne bebrejdede ham Overgreb i hans Embedsførelse, regnede ham fra da af imellem sine Fjender og beskyldte ham 1651 for at have været en af Hovedophavsmændene til hans Fald. G. skal ogsaa have været med til at udarbejde den officielle Beretning om DinasProces, som i saa høj Grad krænkede Ulfeldt, og han kom til at nyde godt af dennes Landflygtighed, i det han i Okt. 1652 udnævntes til Rigshofmester efter at have faaet de fleste Stemmer i Rigsraadetved Indstillingen om Besættelsen af dette Embede.

    G., der fra nu af var Førsteminister i Danmark, var en fin og livlig Natur med ikke ringe humoristisk Sans. Han yndede at lade sin Spøg gaa ud over gejstlige. , skrev han 1655 til en af sine Venner. Dogmatiske Stridigheder laa ham i det hele fjærnt; skjønt han ikke vilde vide noget af jesuitisk Proselytmageri, roste dog de katholske Gesandter ham for hans Maadehold og Tolerance i religiøse Sager.Han var et Stykke af en Skjønaand, i høj Grad sympathetisk knyttet til den spanske Afsending i Kjøbenhavn, Digteren Grev Rebolledo, der uden Tvivl mente at sige en udsøgt Kompliment om ham ved at betegne ham som den, der havde mere af en Spaniers end af en Franskmands Væsen. Han stod i Brevvexling med lærde i Evropa, interesserede sig for Filosofi, tog sig af Ole Worm og andre danske Videnskabsmænd og samlede sig et stort og udsøgt Bibliothek. I dette, som talte henved 3000 Bind, var den franske, spanske og italienske Litteratur særlig repræsenteret, den tyske kun i ringere Grad, og af danskeSkrifter fandtes ikke mere end 80. Hvad angaar hans Stilling til Tidens politiske Brydninger, opfattedes han i Almindelighed som nøje knyttet til Kongen og stemt for en Udvidelse af dennes Magt; et positivt Træk, der viser i denne Retning, er ogsaa, at han i Okt. 1658 sammen med Jørgen Seefeldt og Peder Reedtz skilte sig fra sine Fæller i Rigsraadet, da dettes Flertal stemte for en Proposition tilKongen om ikke i saa høj Grad som hidtil at benytte fremmede Raadgivere, men derimod besætte de ledige Kansler-og Marskembeder. Med større Bestemthed kan man betegne hans ydre Politik som overensstemmende med Kongens i dens Tilslutning til Sveriges Fjender, Spanien og Kejseren, og i Bestræbelsen for at vinde Nederlandene. Han hører sikkert til dem, som med Kongen dele Ansvaret for den Letsindighed, hvormed man i Haabet om Alliancer, men uden nogen Sikkerhed for Saadanne, drev til Krigen 1657, og hans diplomatiske Dygtighed bestod uden Tvivl ogsaa mindre i Talent til at kunne bedømme en politisk Situation end i Evne til paa en vindende Maade at kunne omgaas de fremmede Magters Repræsentanter.

    Da Ulykkerne kom, undgik G. ikke sin Del af Byrden. I Juli 1657 fik han sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage de nødvendige Forretninger i Kjøbenhavn; men tungere var det Ærende,der i Febr. 1658 overdroges ham sammen med Christen Skeel, da de sendtes afsted for at møde Carl Gustav og søge at vinde Fred. Forhandlingerne begyndte i Vordingborg mellem de danske Afsendinger og den svenske Konges befuldmægtigede, Sten Bjelke og Corfits Ulfeldt; den sidstes Tilstedeværelse som Sejerherrens Repræsentant har sikkert været et haardt Stød for G., hans gamle Modstander. Efter at have aflagt Beretning for Frederik III i Kjøbenhavn om, hvad der var sket i Vordingborg, fortsatte Afsendingerne derpaa Underhandlingerne i Taastrup og Roskilde. G. var medtagen af saa pinende Sygdomme som Sten og Podagra; da han 26. Febr. satte sit Navn under Roskildefreden, skal han have udbrudt: Fredslutningen havde tilmed sin personlige Betydning for ham; hans Godser, der vare forøgede ved Arv efter hans Svigerfaders Død, laa for største Delen i Skaane, og han var forlenet med Bornholm. Til Gjengjæld for Tabet ved denne Øs Afstaaelse fik han kort efter Kalundborg Len; men ogsaa Carl Gustav søgte at byde ham Erstatning, uden Tvivl for at gjøre ham medgjørligere under de Forhandlinger, der i Tilslutning til Roskildefreden førtes i Kjøbenhavn i Løbet af de følgende Maaneder. Han udstedte etBrev, hvorefter Indtægterne af Bornholm skulde tilfalde G., saa længe han levede, men denne afslog at modtage Tilbudet. Hans Politik var ogsaa vedblivende rettet paa Alliancen med Østerrig og Holland,og han udtalte sig til sine Tider ret uforbeholdent til den kejserlige Gesandt, Baron Goés, om Muligheden af et Angreb paa den svenske Hær i Jylland, medens han i Rigsraadet anbefalede Forhandlinger med Nederlandene for at opnaa Hjælp i Tilfælde af et nyt svensk Angreb. Rimeligvis kom dette, da det iværksattes i Avg. 1658, ham dog uventet, men han udfoldede under Belejringen en betydelig Virksomhed og saas ved Kongens Side Stormnatten 11. Febr. 1659. Efter Freden i Kjøbenhavn foretog han en stor Handel med Kronen, i det han mod Erstatning af Krongods i Jylland mageskiftede til den alle sine Godser i Skaane; de benyttedes derefter som Vederlag til Sverige for Tilbagegivelsen af Bornholm. Han havde ogsaa endnu stadig Kongens Gunst; men ikke desto mindre overfløjede Begivenhederne ham. Hvor meget han end var stemt for en Udvidelse af Kongens Myndighed, var, hvad der skete i Efteraaret 1660, næppe efter hans Hoved.

    Da Stænderne traadte sammen i Sept. i Kjøbenhavn, holdt han paa Kongens Vegne Aabningstalen, hvis Sirlighed rostes af de tilstedeværende. Men netop under Mødet i Kjøbenhavn tog hans gamle SvagelighedOverhaand, og han maatte i de afgjørende Dage i Okt. holde Sengen. I hans Hus paa Hjørnet af Østergade og det nuværende Kongens Nytorv samledes da det raadvilde og dødsdømte Rigsraads Medlemmer; her undertegnedes Resolutionen om Arverettens Overdragelse, her forhandledes om Bevarelsen af Adelens Privilegier, og her kom den østerrigske Gesandt, Goës, for at skaffe sig Nyheder og for at arbejde paaen fredelig Udgang paa Konflikten. Saa vidt man kan bedømme Forholdene, har G. indtaget en mæglende Holdning; han stod uden for den Sammensværgelse, der havde Kongen til Hoved og Christoffer Gabel tilBudbringer; han søgte at faa Kongen til at besætte de ledige Rigsraadspladser, førend Raadet tog en endelig Beslutning; han roste over for fremmede Adelens Eftergivenhed, og han lod sig om Eftermiddagen 15. Okt. kjøre op paa Slottet for at stemme Kongen gunstig for Adelens Privilegier, men nogen bestemt Modstand mod de for Haandfæstningen og for Rigsraadets Indflydelse ødelæggende Skridt indlod han sig ikke paa. Begivenhederne gik saa temmelig over hans Hoved. Da Arvehyldingen foregik paa Slotspladsen 18. Okt., bares han paa en Stol op paa den Tribune, hvor Rigsraadet aflagde Eden til Arvekongen. Dagen efter besøgte den nederlandske Gesandt Vogelsang ham og vilde vide Besked om Situationen. spurgte han. svarede G. . lød atter Ministerens halv selvopgivende, halv humoristiske Svar.

    En Uge efter, 26. Okt., blev G. dog udnævnt til Rigens Drost, det nye, endnu ganske ubestemte Embede med det gammeltklingende Navn. Han blev tillige Præsident i Statskollegiet, og sin Natur tro vedblev han at staa i det bedste Forhold til Kongen og Dronningen. Hans Svagelighed tog imidlertid stadig til, og han testamenterede Frederik III sit Bibliothek og Sophie Amalie sine Fiskedamme lige uden for Kjøbenhavn. Ogsaa de viste ham stor Venlighed og besøgte ham, Kongen endog flere Gange, under hans Sygdom, der 19. April 1661 medførte Døden. Hans Hustru var allerede død ii. Marts 1655.

    Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 203 ff.

    J. A. Fridericia.

    Beskæftigelse:
    Rigshovmester

    Beskæftigelse:
    Statholder i København

    Joachim blev gift med Øllegaard Huitfeldt den 3 okt. 1641 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Øllegaard (datter af Henrik Huitfeldt og Margrethe Rosenkrantz) blev født den 16 maj 1622 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 11 mar. 1655 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Øllegaard Huitfeldt blev født den 16 maj 1622 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige (datter af Henrik Huitfeldt og Margrethe Rosenkrantz); døde den 11 mar. 1655 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Margrethe Gersdorff døde efter 1698; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark.
    2. 2. Christian Gersdorff blev født i 1644; døde i 1725.
    3. Sophie Amalie Gersdorff blev født i 1649; blev døbt den 11 maj 1649; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark.
    4. Frederik Gersdorff blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark.


Generation: 4

  1. 8.  Christopher Gersdorff blev født cirka 1575 i Buchholz (før 1936: Krischa), Görlitz, Sachsen, Tyskland (søn af Peter von Gersdorff og Anna von Minckwitz); døde før 9 feb. 1635.

    Notater:

    Gersdorff, Christoffer, -o.1635, hørte til en paa Godset Krischa i Schlesien bosat Linje af den udbredte tyske Adelsslægt Gersdorff og var en Søn af Peter G. og Anna v. Minckwitz.

    I en meget ung Alder maa han være kommen til Danmark og tjente med en kort Afbrydelse som Hofjunker fra 1573-80. Derefter savnes alle Efterretninger om ham i de næste 20 Aar, som han maaske derfor kan antages at have tilbragt udenlands; men strax i det 17. Aarhundrede er han atter her inde, og efter at han 25. April 1602 havde ægtet en dansk Adelsjomfru, Else Munk, tog han fast Ophold her i Landet.

    Med Fru Else fik han Hovedgaarden Taaberup, som han imidlertid allerede 1604 afstod til Kronen mod andet Vederlag, bl. A. Forleningen med Lønborggaard. Han synes at have deltaget i Kalmarkrigen, men har ellers næppe spillet nogen fremragende Rolle i det offentlige Liv, hvorimod han vistnok var en driftig Jorddrot, der idelig var paa Færde med Kjøb og Salg af Jordegods og Tid efter anden ejede en hel Række jyske Hovedgaarde: Palstrup, Isgaard, Vosnæsgaard, Hanbjærg Hovgaard, Kjærsholm, Søbygaard, Tanderupgaard, Refstrup, Udstrup, Risager, Donslund osv.; hans Ejendomme ansloges 1625 til 2088 Tdr. Hartkorn. C. G., der døde mellem 24. Febr. 1634 og 9. Febr. 1635, er Fader til Rigsdrost Joachim G.

    Thiset.

    Christopher blev gift med Else Munk. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Else Munk
    Børn:
    1. Dorthe von Gersdorff blev født skønnet 1600; døde efter 1620.
    2. 4. Joachim Gersdorff blev født den 11 nov. 1611 i Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark.

  3. 10.  Henrik Huitfeldt blev født den 6 mar. 1583 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge (søn af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis); døde den 29 maj 1652 i Landskrona, ,.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Hagestedgård Og Lillø
    • Aka (Facts Pg): 1633

    Notater:

    Aka (Facts Pg):
    Ridder

    Henrik blev gift med Margrethe Rosenkrantz den 31 mar. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 14 sep. 1593 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 21 okt. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Margrethe Rosenkrantz blev født den 14 sep. 1593 i Glimminge, Skåne, Sverige (datter af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe); døde den 21 okt. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: VIII: Glimminge-linjen

    Børn:
    1. 5. Øllegaard Huitfeldt blev født den 16 maj 1622 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 11 mar. 1655 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.