Greve Christian Ditlev Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Til Grevskaberne Reventlow (1708) og Christiansborg (1729), Baroniet Brahetrolleborg (1722), til stamhusene Frisenvold (1731) og Krenkerup (1736), Pederstrup med Skjelstofte (1725), Lungholm (1727), Taastrup og Aalstrup (1728) og Tølløse (1728)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p53: II,3
• Titel: Besidder af Grevskabet Reventlow. Oprettede desuden Grevskabet Christiansborg (senere Christianssæde)
• Ordner: 15 aug. 1698; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 26 maj 1707, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI :Dansk Biografisk Leksikon:

Reventlow, Christian Ditlev, lensgreve, 1671-1738, officer, diplomat. * 21.6.1671 i Haderslev , død 1.10.1738 på Tølløse, begr i Radsted k. F: storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna M. Gabel(1651-78). Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brockdorff, * 1678, død 7.6.173 9 på Tølløse (gift 1 g. 1691 med kammerjunker Jørgen Skeel til Gl. Estrup, 1656-95), d. af svensk oberst Cai Bertram B. tilBothkamp (1619-89) og Hedevig Rantzau. Halvbror til Anna Sophie Reventlow (1693-1743).

Som søn af storkansleren var Reventlow nært knyttet til hoffet. Christian V havde stået fadder til ham og trolovet ham med datteren Anna Christine Gyldenløve der imidlertid døde som ganske ung. Til den jævnaldrende Frederik IV stod han i et personligt forhold, men hans kritisk e holdning til kongen vanskeliggjorde samarbejdet. Efter et kort studium ved Kbh.s universitet sendtes han til udlandet for at søge uddannelse navnlig i Frankrig og England. 1690 afløste han faderen som amtmand i Haderslev og landråd i hertugdømmerne.

1699 fulgte han ham i embedet som overjægermester der indebar tilsyn med statens skov- og jagtvæsen. Imidlertid var det som officer og i nogen grad som diplomat han kom til at gøre sin indsats i kongens tjeneste. 1690 fulgte han et felttog ved Rhinen, 1692, som overtallig oberst , det danske korps i Irland og deltog n.å. i slaget ved Steenkerke. 1694 blev han oberst for et dragonregiment hjemme oghvervede s.å. på egen bekostning et infanteriregiment til kejserlig tjeneste som han førte 1699 ved Rhinen under markgrev Ludvig af Baden, hans første virkelige læremester i krigskunsten. Efter Frederik IVs tronbestigelse løste han det betydningsful de diplomatiske hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede forhandlinger om offensiv og defensiv alliance med Sachsen-Polen mod Sverige, og 1700sendtes han atter til Dresden for at fremskvnde afsendelsen af et hjælpekorps. Reventlow deltog i det kortvarige felttog ved sydgræsen og ledede derefter forhandlingerne med Karl XII om at forlade Sjælland. 1701 blev han generalmajor og skulle 1702 have befalingen over rytteriet i det korps der under Chr. Gyldenløve gik i kejserlig tjeneste i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid energisk dette under trussel om tilbagetræden, og Reventlow gik i stedet i tjeneste i den egentlige kejserlige hær hvor han 1703 blev feltmarskalløjtnant. Prins Eugen af Savoyen satte megen pris på ham og betroede ham ved flere lejligheder ret betydelige kommandoer. 1704 ledsagede han Prinsen under felttoget i Bayern, bl.a. i slaget ved Höchstädt hvorom han skrev en interessant beretning til kongen.

De følgende år deltog han i felttog i Italien hvor han 1705 blev såret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Eugen, dels atter under Ludvig af Raden, og udnævntes 1706 til felttøjmester . Efter hjemkomsten udnævntes Reventlow 1707 til general af infanteriet, den højeste grad Frederik IV tildelte nogen. Hermed var hans mangeårige, afvekslende, udenlandske krigerfærd afsluttet, og han overtog gerningen som højstkommanderende over den hjemmeværende hær. 1708-09 ledsagede han Frederik IV på Italienrejsen, ledede i Wien forhandlingerne om hjælpekorpsets hjemmarch og var derefter i Dresden deltageri de afsluttende aftaler om samvirken under eventuel krig med Sverige. Han skønnede at de politiske og militære forhold var gunstige for en afgørelse og tilrådede ivrigt en sådan. Hans udnævnelse tilleder af felttoget må anses for en rigtig disposition, men kongen unddrog ham ved sin ringe forståelse og ubeslutsomhed den nødvendige støtte. Midt i nov. 1709 stod den lille feltbær samlet syd for Helsingborg. Reventlow pressede hårdt på om forstærkninger, men navnlig om belejringsskyts til angreb på fæstningerne Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert rygstød, basis for operationerne mod den fjendtlige hær. Samtidig skyndede han på for at få den norske hær til at binde en del af de fjendtlige styrker. Altsammen dog forgæves da kongen ikke viste synderlig interesse. Da vejene kort efter nytår var blevet nogenlunde farbare rykkede Reventlow med en del af styrken mod Magnus Stenbock der stod vest for Kristianstad, kastede fjenden tilbage i Småland og fortsatte ind i Blekinge. Da han imidlertid også måtte sikre sig mod frembrud fra Halland gik han mod slutningen af febr. tilbage til egnen nordøst for Lund for herfra at gå til angreb når forholdene ind bød hertil. Kort efter blev han meget syg af gigtfeber, men forblev ved hovedkvarteret til han 27.2. måtte afgive kommandoen til Jørgen Rantzau og lade sig transportere til Sjælland. 10. 3. led hæren det nederlag ved Helsingborg som Reventlow forgæves havde påpeget over for kongen som en mulighed. Udfaldet der blev afgørende for hele felttoget viste at Reventlow havde set rigtigt, og ansvaret må først og fremmest placeres hos Frederik IV der kvitterede ved i april at afskedige Reventlow.

Kort for slaget ved Gadebusch 1712 blev Reventlow sendt til zar Peter og Frederik II August for at formå dem til hurtigt at rykke til undsætning for den danske hær. Afgørelsen på slagmarken faldt imidlertid før egentligt samarbejde nåedes, og kun ved yderst skarp optræden over for zaren lykkedes det Reventlow at formå denne til at følge efter den svenske bær ind i Holsten, til samvirken med den danske ved Tanning m.m. Sine evner som handlekraftig og klarsynet administrator kom han til at vise da han 1713 blev overpræsident i det af Stenbock afbrændte Altona med næsten diktatorisk myndighed. Men baggrunden for kongens udnævnelse af ham var nok lige så meget ansket om at fjerne R. fra hoffet på grund af hans modvilje mod Frederik IV s forhindelse med søsteren, Anna Sophie. På forholdsvis kort tid fik han byen genrejst smukkere og regelmæssigere end forhen. Han anlagde en havn og virkede på alle måder energisk for byens opkomst.

Han rejste det endnu bestående såkaldte "Reventlow stift" og ydede personlig et betydeligt tilskud dertil. Som deltager i "Den store votering" 1718 afgav han et af de udførligste, bedst affattede og mest udtømmende indlæg hvori han på grundlag af den gode hær og de gunstige militær-politiske forhold bestemt rådede til med v storkansler må også ses i lyset af hans kritiske holdning til forbindelsen, og til kongen almindelighed.

Efter Kbh.s brand 1728 var han den første der fremkom med ideer om genopbygningen og maj 1729 blev han overdirektør for bygningskommissionen. Her kæmpede han energisk mod inkompetence og slendrian i bystyre og centraladministration og b!ev grundigt upopulær, men ved tronskiftet 1730 fik han sin afsked og mistede tillige stillingen som overjægermester. Han synes dog ik ke at være forment adgang tilhoffet.

R. var meget velhavende og en af landets største godsejere med besiddelser i hertugdømmerne og kongeriget. På Lolland oprettede han grevskabet Christiansborg. R. lagde desuden grunden til det senere grevskab Hardenberg. - Kammerherre 1698. Overjægermester 1699. Gehejmeråd 1707.

Selv om han sjældent boede på Sandbjerg, varetog han sine bønders interesser. Da hertugen af Glücksborg i 1735 udstedte en forordning, hvorved han indfev, d. I. Okt. 1738 paa Tølløse, begr. i RadstedK.

Forældre: Storkansler Conrad R. (s. d.) og I. Hustru. Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brock dorff f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa Tølløse (gift 1g 1691 med Kammerjunker Jørgen Skeel til Gl . Estrup, 1656-95), D. af svensk Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (161989) gift 1g 1644 me d Susanne Amalie v. Münster, 1618-56 (gift 1g 1636 med Oberst Rüdiger v. Waldow, d. 1642)) og Hedevig Rantzau.

Efter et kort Studium ved Kbh.s Universitet sendtes C. D. R. til Udlandet for at søge Uddanne lse navnlig i Frankrig og England. 1690 afløste han Faderen som Amtmand i Haderslev og Landra ad i Hertugdømmerne og fulgte s. A. et Felttog ved Rhinen.

1692 fulgte han som overtallig Oberst det danske Korps i Irland og deltog n. A. i Slaget ved Steenkerke. 1694 blev han Oberst for et Dragon regiment hjemme og hvervede samme år paa egen Bekostning etInfanteriregiment til kejserlig Tjeneste, hvilket han førte 1699 i Felttog ved Rhinen under Markgrev Ludvig af Baden, der blev hans første virkelige Læremester i Krigskunsten.

Efter Frederik IV.s Tronbestigelse løste han det betydningsfulde diplomatiske Hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede Forhandlinger om offensiv og defensiv Alliance med Sachsen Polen mod Sverige, og n. A. (1700) sendtes han atter til Dresden for at fremskynde Afsendelsen af et Hjælpekorps, men Korpset naaede ikke frem i Tide.

C. D. R. selv deltog derimod i det kortvarige Felttog ved Sydgrænsen og ledede derefter Forhandlingerne med Karl XII. om at forlade Sjælland. 1701 blev han Generalmajor og skulde 1702 ha ve Befalingenover Rytteriet i det Korps, der under Chr. Gyldenløve gik i kejserlig Tjenest e i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid energisk dette: Hvis Kongen ikke vilde tilbagekalde Ordren, vilde han selvtræde tilbage. Kongen maatte føje ham, og C. D. R. gik i Tjeneste i den egentlige kejserlige Hær, hvor han 1703 blev Feltmarskalløjtnant. Prins Eugen satte megen Pris paa ham og betroede ham ved flereLejligheder ret betydelige Kommandoer.

1704 ledsagede han Prinsen under Felttoget i Bayern, bl. a. i Slaget ved Hochstädt, hvorom ha n skrev en interessant Beretning til Kongen. De følgende Aar deltog han i Felttog i Italien , hvor han 1705 blev saaret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Prins Eugen, dels atter un der Ludvig af Baden, og udnævntes 1706 til Felttøjmester. 1707 udnævntes C. D. R. hjemme ti l General af Infanteriet, den højeste Grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans mang eaarige, afvekslende, udenlandske Krigerfærd afsluttet, og han overtog Gerningen som højstkom manderende over den hjemmeværende Hær.

I 1708-09 ledsagede han Frederik IV. paa Italienrejsen, ledede i Wien Forhandlingerne om Hjælpekorpsets Hjemmarch og var derefter i Dresden Deltager i de afsluttende Aftaler om Samvirke n under eventuel Krig med Sverige. Han skønnede, at de politiske og militære Forhold var guns tige for en Afgørelse og tilraadede ivrigt en saadan. Hans Udnævnelse til Overgeneral kom ve l først umiddelbart før Krigsudbrudet, men som Følge af hans hidtidige Virksomhed og Forhol d til Kongen var det givet, at han skulde kommandere Felthæren, og alt taget i Betragtning ma atte han anses for at være den af Generalerne, der var bedst egnet.

Midt i Nov. 1709 stod den lille Felthær samlet Syd for Helsingborg. C. D. R. pressede haardt paa Kongen om Forstærkninger, men navnlig om Belejringsskyts til Angreb paa Fæstningerne Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert Rygstød, Basis for Operationerne mod den fjendtlige Hæ r. Samtidig skyndede han paa for at faa den norske Hær til at binde en Del af de fjendtlige S tyrker. Han blev imidlertidskuffet paa alle Punkter; Kongen syntes ikke at interessere sig s ynderlig for Felttoget og foranledigede intet af Betydning, skønt C. D. R. under et Besøg, Kongen aflagde i Helsingborg, paapegede eventuelle Følger netop som Nederlaget 10. Marts.

Da Vejene kort efter Nytaar var blevet nogenlunde farbare, rykkede C. D. R. med en Del af Styrken mod Stenbock, der stod Vest for Kristianstad, kastede Fjenden tilbage i Småland og forts atte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsaa maatte sikre sig mod Frembrud fra Halland, gik h an mod Slutningen af Febr. tilbage til Egnen Nordøst for Lund for herfra at gaa til Angreb, n aar Forholdene indbød dertil. Ifølge sin Instruks udbad han sig Kongens Tilladelse til egentlig Offensiv og fik den, men bebrejdede atter Kongen, at Korpset ikke var blevet forstærket. H an opnaaede kun yderligere at irritereKongen og skabe sig Fjender i Myndighederne i Kbh.

Til al Ulykke blev han meget syg af Gigtfeber; han forblev dog ved Hovedkvarteret, til han 27 . Febr. maatte afgive Kommandoen til Jørgen Rantzau (s. d.) og lade sig transportere til Sjælland. Rantzaunød imidlertid ikke den Tillid fra de undergivnes Side til Føringen, som C. D . R. havde forstaaet at vinde, og vaklede i sine Dispositioner, og 10. Marts blev Hæren total t slaaet ved Helsingborg, hvorpaa Skaane maatte rømmes.

I April blev C. D. R. "forløvet fra sin Charge" og kom ikke senere til at udøve egentlig militær Virksomhed, men vedblev stedse med Interesse at følge Forholdene i Hæren og, naar Kongen selv gav ham Anledning dertil, med Frimodighed at fremsætte sine Anskuelser. Paa andre Omraader kom han dog til endnu at yde sit Land meget værdifulde Tjenester. Ved Faderens Død 169 9 var han blevet hans Efterfølger i den meget indbringende Stilling som Overjægermester, tilsynsførende med Landets, navnlig Statens, Skove og Jagtvæsen, og viste disse Anliggender megen Interesse.

Til Hoffet var C. D. R. nøje knyttet i Christian V.s Tid. Kongen havde staaet Fadder til ha m og trolovet ham med sin Datter Anna Christiane Gyldenløve, der døde som ganske ung. Til Fre derik IV. komhan som jævnaldrende i endnu nærmere personligt Forhold, der dog kølnedes stærk t af C. D. R.s skarpe Kritik Vinteren I7o9~Io og ved den Uvillie, han, i Modsætning til U. A . Holstein, viste over Kongens Forbindelse 1712 med C. D. R.s Søster Anna Sophie; baade C. D . R. og hans Hustru holdt sig fjernt fra denne, saa længe Dronning Louise levede, og slutted e sig nøje til Kongens Søskende, der dannede en Slags Opposition. Christian VI. nærede allige vel Uvillie mod ham og fratog ham Stillingen som Overjægermester. Hvis det, som det siges, er rigtigt, at C. D. R. af Christian VI. blev forvist fra Hoffet, har dette ikke været for bestandigt, thi ved et Taffel 1737 fremsatte han Indvendinger mod Landmilitsforordningen af 1733 , et Emne, hvorover Kongen var meget ømtaalig.

C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben og frimodig, en særdeles vind ende Personlighed, udadtil og indadtil en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet , myndig ogvirksom Dame, der øvede betydelig, men mindre heldig Indflydelse paa ham. Hun va r ham i øvrigt oprigtigt hengiven, var ham i alle Livets Forhold en trofast Støtte, men haves yg og pengegrisk. C. D. R. var en af Landets største Godsejere, med store Besiddelser i Hertu gdømmerne og i Kongeriget. Han fik oprettet Grevskabet Christiansborg (Christianssæde) og lagde Grunden til det senere Grevskab Hardenberg. Kammerherre 1698. Overjægermester 1699. Gehejmeraad 1707.

König Friedrich IV. von Dänemark ernannte am 16. März 1713 Detlef Christian von Reventlow (1671 – 1738) zum Altonaer Oberpräsidenten. Reventlow ging tatkräftig an den Wiederaufbau, und a ls Glücksfall für Altona muß es gelten, daß Reventlow den erst 32 Jahre alten Claus Stallknec ht als Baumeister zur Seite hatte. Der Aufbau vollzog sich in geordneten Bahnen, und die Stad t erhielt durch einigehervorragende Bauten ein sehr viel ansehnlicheres Gesicht als zuvor. Z u nennen ist besonders das Alte Rathaus an der Königstraße, das Max Brauer noch Ende der zwan ziger Jahre hatte renovieren lassenund das im Bombenhagel des Jahres 1943 zerstört wurde.

Stallknecht war es, der die Genehmigungspflicht für Neubauten in Altona einführte und mit de r mittelalterlichen Bauweise aufräumte. Beischläge sollte es in den Straßen nicht mehr geben.

Unter Reventlow wurden aber auch weitere bemerkenswerte Einrichtungen in Altona geschaffen, s o von 1722 bis 1724 der neue Holzhafen – heute auch Kleinschiffhafen genannt –, um dessen Res taurierung man sich am nördlichen Elbufer in den nächsten Jahren wieder kümmern will. Schließ lich fällt in Reventlows Amtszeit die Begründung des nach ihm benannten Reventlow-Stifts, da s seinerzeit gemeinsam mit der Heilig-Geist-Kapelle auf dem Gelände der heutigen Grünanlage B ehnstraße/Struenseestraße entsteht. Die Stiftung sollte Armen und Alten Wohnung und Unterstüt zung gewähren. Erst 1892 werden diese Stiftswohnungen abgebrochen und an den heutigen Standor t des Reventlow-Stifts an der Thadenstraße verlegt.

_________________

The plundered city had to be rebuilt. In March 1713 King Frederick IV appointed Christian Detlev von Reventlow (1671-1738) as president of Altona. His task was to supervise the reconstruction program.The rebuilding program progressed very well. However, during this time Denner and his church got involved in prolonged court proceedings with Countess Benedikte Margarethe Reventlow (1678-1739)5. TheCountess had made a substantial contribution towards the construction of the Dompelaar church in 1707. When Ernst Goverts died on May 8, 1728 the Countess seized the title to the church property and her husband demanded that all church records be turned over to him. The church council refused to comply with this demand. The dispute was finally resolved when Balthasar Denner promised to paint a portrait of the Countess once a year. In return Jacob Denner was allowed to preach in her church. In 1732 Count Reventlow resigned from his position in Altona and moved back to Danmark. When an opportunity presented itself Denner purchased the church and asked his congregation to provide the funds for the annual mortgage payments.

The Countess had donated large sums of money for an orphanage and for Denner's Church. She asked God to reward her kind deeds by protecting her husband during the War of the Spanish Succession (1702-1712). When Reventlow returned unharmed they regretted the great loss of money and tried to repossess the buildings.

Beskæftigelse:
Officer, diplomat

Christian blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff i 1700. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I 1700 havde Christian Ditlev Reventlow indgået ægteskab med Benedicte Margaretha Brockdorf , enke efter Jørgen Skeel til Gammel Estrup, en af landets rigeste godsejere. Med hende fik han ikke alene en betydelig formue, men tydeligt nok også »kam til sit hår«, da hun nok var mere begavet og energisk end just elskværdig. Men hun var ingen dårlig hustru. Hun fulgte sin mand på felttoget i Skåne og plejede ham trofast under hans sygdom. Også stamhusene Frisenvold og Krænkerup samt godserne Bothkamp, Rosenlund og Nørgård kom gennem hende i Christian Ditlev Reventlows hænder.

Boet opføres som følger. Grevskabet Reventlow med palæet i København og Baroniet Brahe-Trolleborg, som forud tilfaldt den ældste søn og derfor ikke kom til deling, grevskabet Christiansborg med Taastruo anslået til 400 000 Rdl, Pederstrup 34 000 Rdl og Lungholm 80 000 Rdl, de jyske Godser 70 000 Rdl, Krenkerup 40 000 Rdl., Tølløse 60 000 Rdl. Sehested 76 000 Rdl. Huset Altona 10 000 Rdl, Juveler,Pretiosa og indbo 80 000 Rdl, de Goverske penge 100 000 Rdl., rede penge og breve 40 000 Rdl., andre revenuer af Godserne 10 000 rdl., uvisse provenuer af den Løvendalske proces 50 000 Rdl., den plönske medgift og udstyrsummen 116 000 Rdl, Ialt 864 000Rdl., Hvoraf afgik passiver på 112 000 Rdl., således at der til deling blev tilbage 744.000 Rdl., Sønnerne fik dobbelte portioner.

1. Greve Frederik Ludvig Reventlow blev født den 31 jan. 1701 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde i jan. 1725 i Padua, Italien.
2. Greve Conrad Reventlow blev født den 30 aug. 1702; døde skønnet 1715.
3. Greve Conrad Detlev Reventlow blev født den 23 jul. 1704 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland; døde den 24 jul. 1750 i Rønne, Bornholm, Danmark; blev begravet den 20 maj 1751 i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark.
4. Comtesse Anna Margrethe Christiane Reventlow blev født den 18 jul. 1705; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark.
5. Greve Cai Bertram Reventlow blev født den 14 aug. 1706 i Verona, Italien; døde i 1706.
6. Greve Cai Bertram Reventlow blev født i 1707 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
7. Comtesse Dorothea Reventlow blev født den 14 dec. 1708 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i Altona, Hamburg, Tyskland.
8. Greve Christian Detlef von Reventlow blev født den 10 mar. 1710; døde den 30 mar. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark.
9. Comtesse Christine Ermegaard Reventlow blev født den 2 maj 1711; døde den 6 okt. 1779 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland.
10. Comtesse Sophie Hedevig Reventlow blev født i 1712.
11. Greve Christopher Reventlow blev født i 1716 i Altona, Hamburg, Tyskland; blev døbt den 7 apr. 1716 i Altona, Hamburg, Tyskland.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste:
• - Deltagelse i den skånske krig. Patent på at hverve et regiment og udnævnt til Oberst. Hvervede et dragonregiment (Reventlows Dragoner)(1675)
• - Chef for 2. fyenske nat. rytterregiment. (1675)
• - Deltog i gen.major von Meerheimbs ekspedition over Kellinge Aa, under hvilken herresædet Skarhult brændte (1676)
• - Deltog i slaget ved Lund og overtog den faldne Henrik Sehesteds regiment (1676)
• - var juli 1677 i lejren ved Landskrona, deltog i august i kavalkaden i Kristiansstad og i sept i ekspeditionen til Rügen (1677)
• - Søgte nov om at måtte forlade militærtjenesten for at gå i civil tjeneste (1678)
• Beskæftigelse:
• - Hofjunker (1665)
• - Hof- og Kancelliråd i Tyske Kancelli (1667)
• - Amtmand i Haderslev (1670)
• - Landråd (1672)
• - Overjægermester (1680-99)
• - Gehejmeråd (1680)
• - Patron for Københavns Universitet (1681)
• - Medlem af Konseillet (1682)
• - Amtmand på Gottorp (1684-89)
• - Medlem af kommisionerne i rådsstuen (1690-1705)
• - Patron for det kongelige ridderakademi
• - Storkansler (1699)
• Bopæl:
• - Futterkamp (1660-72)
• - Segeberg Kalkbjerg med Gieschenhagen (1673-86),
• - Sandbjerg og Ballegård i Sundeved (1673)
• - Turø, Sunds Herred (-1674)
• - Clausholm (1683)
• - Friisenvold, Løjstrup og Kalø (1690)
• - Kollerup (Galten Herred)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p52 - I,1
• Titel: Besidder af grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Storkansler, Elefantridder
• Ordner: 1 jan. 1672; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1 jul. 1681, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler.

Reventlow, der var Søn af nedennævnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), fødtes 21. April 1644 i København, besøgte Akademiet i Sorø og studerede derpå ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybæk. 1665 udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancelliråd i det tyske Kancelli og søgte efter Th. Lentes Død i Febr. året efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigersøn og Tilhænger fjernedes han fra Hoffet efter Christian V’s Tronbestigelse af Gyldenløve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnævntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landråd i Slesvig og Holsten. I de vidtløftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrædende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide Bånd, og 1673 ophøjedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnævnelse hertil kendes ikke.

Som militær fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmærke sig under den skånske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent på at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst. Han oprettede det såkaldte Reventlowske Dragonregiment, som han Året efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efteråret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Å,hvor de danske opbrændte Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmærkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han lå i Garnison i Hertugdømmerne, fik han Ordre til at støde til Armeen i Skåne, men nåede næppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen på Malmø. I Juli lå han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til Rügen iSept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte Rytteri på Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet på Rügen, men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. lå han med sit Regiment iHaderslev. I Aug. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge heraf var så nedbøjet, at han måtte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes hantil Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at formå denne til at forlægge det med Kongen af Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opnåede intet.

Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680 til Gehejmeråd samt Overjægermester, hvilket Embede han beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i København og ses allerede i Aug. samme Aar at have været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmænd, blandthvilke særlig må nævnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla (), der i Firserne udøvede en så stor Indflydelse på Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man Håbet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenløve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod store årlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighedfor Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig.

I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at havehindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogenBistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland.

1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark ogBrunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhverIndblanding i den lauenborgske Arvefølgesag.

Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få År før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere medOversekretær Moth.

I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland samme År sendtes han af Kongen, som opholdtsig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til København for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger.

I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skønt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding.

Reventlow var en af de største Jordegodsejere i Danmark på hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved Lütjenburg), som han afhændede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden Øen Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup til Dels som Ækvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 købte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gjøe opførte Bygning og byggede den nuværende Hovedfløj. Et Par Mil nord for Hovedstaden opførte han Gården Frydenlund. Endelig ejede han Hovedgården Kalø samt Kollerup (Galten Herred) og Øen Turø (til 1674). Skønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, varehans finansielle Forhold ingenlunde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrene- og Mødrenearv fik han med sin første Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T Tønde Guld.Allerede 1678 angiver han sin Gæld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Død var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow også jævnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales hans . Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skønt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen. Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men næppe mere umådelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd på hin Tid.

Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der må udfordre Dommen over ham: Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten Hågensen. i Åbenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld.

Louis Bobé.




Nytaarsønske til Grev Reventlou

Høybaarne hr Gros Kanßeller,

Naadige Græve,

Mægtige Patron,

Saa fuldte Tiden det forgangne Aar til Senge

Forleden Afften, og lod Nattens Teppe henge

For ald dets Tidegang, og hen i M

Ordner:
Symbolum: A Deo et Rege

Conrad blev gift med Anna Margrethe Gabel den 21 jul. 1667 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anna (datter af Christopher von Gabel og Ermegaard von Badenhaupt) blev født den 6 jul. 1651; døde den 26 aug. 1678; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1664, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Statholder i København
• Ejendom: 1664, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt – 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København. Under Frederik III var han i lange perioder rigets mægtigste mand ved hove.

Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus da forældrene omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. Han var gift med Ermegaard Badenhaupt, datter af rentemesteren i bispedømmet Verden, hvor Frederik 3 en tid var koadjutor. Sammen fik de blandt andet sønnen Frederik Gabel i 1645.

I begyndelsen af 1650'erne drog han til Danmark for at søge lykken og vandt hurtigt kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra 1655 forpagtede han de visse og uvisse indtægter af Færøerne mod at svare en årlig afgift på 1000 rigsdaler til kongen. 19. januar 1661 fik han af kongen tilstået Færøerne som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i 1662, hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom Frederik 3. havde afskaffet lenssystemet i 1661.

Gabel blev kort før Karl Gustav-krigene (1657-1660) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under Freden i Roskilde. Da enevælden trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til gehejmeskriver , stats- og kammerherre i den danske adel og statholder i København. Christoffers lykke blev ved med at stige til 1667, hvor hans kone Anna døde under en jagt nær Rekinde. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd Hans Schack, greve af Schackenborg og Johan Christoffer Kørbitz, amtmand i Roskilde Amt blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget – næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren Christina von Büchloew to uægte børn.

Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes lensmand. Gabel døde i 1673 blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel-familiens position i dansk politik.

Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Det kommer særlig til udtryk i William Heinesens historiske brevroman Det Gode Håb, udg. 1964.

Christopher blev gift med Ermegaard von Badenhaupt. Ermegaard (datter af Johann von Badenhaupt og Anna von Schön) blev født skønnet 1617; døde i 1699; blev begravet den 8 feb. 1699 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ziesendorf, , Brodehusen sant Reetz
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p 40 - III,3.1

Notater:

BESIDDELSER: Ziesendorff, Brockhus og Reetz

TITEL: Lensmand til Silkeborg, Skive og Vinderslevgård, Landråd

Reventlow, Henning, 1551-1624, til Ziesendorf og Reetz
(i Meklenborg), var første Mand i Danmark af den ældgamle
meklenborgske Linje af Slægten. Hans Forældre vare Lorenz R.
og Anna Below.

Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1579-84
Kammerjunker hos Kong Frederik II, der benyttede ham til flere
udenlandske Sendelser. Derefter havde han betydelige Forleninger,
nemlig 1584-88 Silkeborg, 1587-1600 Dueholm, 1600-2 Mariager og
1602-6 Skive og Silkeborg. Han ledsagede 1590 Prinsesse Anna
til Skotland og var 1591 i den unge Konges Følge paa Hyldingsrejsen
til Norge og 1603 med ham paa Rejsen til Tyskland.

Ligesom han hentede sine Hustruer – 1. Anna Valentinsdatter v.
Vieregge (f. 3. Marts 1572, gift 8. Maj 1590, d. i Barselseng 9. Febr.
1592), 2. Sophie Conradsdatter Sperling (f. 1578 d. 25. Marts 1636) –
i Tyskland, saaledes drog han ogsaa selv, efter at have fratraadt
sit sidste danske Len. tilbage til Meklenborg, hvor han var
Landraad. Her døde han 5. Marts 1624.

Thiset. (Danske Biografisk Leksikon - 1900)

_____________________

Han er den første mand af Meklenburg-linie, der kommer til Danmark. Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1578 fadder ved Prins Ulriks dåb. 1579-84 kammerjunker og 1584-88 forlehnet med Silkeborg Len og blev1585 optaget ved Prinsedrikken som medlem af det Kgl. skydebroderskab. 1587-1600 var han forlehnet med Dueholm og 1588 var han med ved Kong Frederiks II begravelse og skriver sig da "af Kiel". Han ledsagede 1590 prinsesse Anna til Skotland og 1591 Christian IV på dennes Hyldningsrejse til Norge samt 1603 til Tyskland. 1602-06 Lahnsmand på Skive, Vinderslevgaard og Silkeborg. 1608 var han mecklenburg-güstrowsk Landråd.

Titel:
Dansk gehejmeråd og Mecklenborgsk landråd

Henneke blev gift med Sophie von Sperling i 1595. Sophie (datter af Cord von Sperling og Mette von Stralendorff) blev født den 4 maj 1578 i Rüting, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde i 1636; blev begravet den 18 maj 1636 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Neuhaus Og Satjewitz Samt Hanerau
• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Notater:

BESIDDELSER: NieNüus, Sarvitz

Henrik blev gift med Catharine Rantzau i 1607. Catharine (datter af Cai Rantzau og Elisabeth Rantzau) blev født den 21 feb. 1590; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Kletkamp-Hanerau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; landmåler, senere byskriver og kgl. proviantmester

Notater:

Død:
Skudt

Waldermar blev gift med Margrethe Jæger cirka 1616. Margrethe blev født cirka 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Rentemester i Rothenburg i bispedømmet Verden

Johann blev gift med Anna von Schön. Anna blev født i Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]