Steen Rosenkrantz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Anders blev gift med Sophie Steensdatter Bille den 28 feb. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. Sophie (datter af Steen Bille og Karen Andersdatter Bille) blev født den 2 jul. 1664 i Søbo, Jordløse Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 23 aug. 1706 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Sophie (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 9 jan. 1693 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Ejsing K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA:1985:523

Steen blev gift med Karen Andersdatter Bille. Karen (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 13 feb. 1642 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 11 jan. 1671 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting, Glimminge, Esperød, Skotterup, Perstorp Og Demmestrup, Claustrup, Vemmetofte Mfl
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz, Holger Axelsen Rosenkrantz, 9.5.1586-31.7.1647, lensmand.

Holger Rosenkrantz gik ca. 1602–03 i Herlufsholm skole og kom derefter i huset hos kansler Christian Friis til Borreby som han 1603 ledsagede til England i anledning af James 1.s kroning i London. Derefter var han otte år i nederlandsk krigstjeneste, en tid i prins Maurits af Oraniens livgarde. 1611–13 deltog han i Kalmarkrigen med et af ham selv hvervet kompagni og var bl.a. med ved erobringen af Ryssby skanse 1612. 1614–17 var han forlenet med Roskildegård, 1617–20 med Halmstad, 1620–25 med Laholm og 1625–45 med Bornholm.

Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". I Skåne ejede ham Glimminge og andel i Esperød, i Halland Demmestrup, Perstorp, Torup, Skotterup, Claustrup (Stjärnarp) og Troilunge, på Sjælland Egholm, Trudsholm og Vemmetofte, på Fyn Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup samt i Jylland Landting, hvortil kom en gård i København. 1647 takseredes hans gods til 4026 tdr. hartkorn. Bemærkelsesværdig er hans omhu for sine godsers fattige; på hver gård underholdtes tre og ved Vemmetofte, Glimminge og i Rønne oprettedes hospitaler (asyler for fattige). På Demmestrup og Vemmetofte indrettede han skolestuer og lønnede degnene med 10 speciedaler årligt for at undervise børnene. –

Trods sin rigdom og anseelse blev han aldrig rigsråd, muligvis på grund af en trætte med Lundebispen Mads Jensen Medelfar som han korporligt antastede i bispens eget hus hvad han måtte bøde en større sum penge til Frederiksborg skole for. 1645 pådrog han sig for alvor Christian 4.s vrede da han i juni delvis tvunget af den kun 60 mand stærke besætning overgav Hammershus til en lille svensk styrke der var landsat på Bornholm. Kongen lod ham tiltale for rettertinget, men rigsrådet frifandt ham 5.5.1646 hvad kongen tilskrev at "Mr. Skramhans" havde et "stort anhang" blandt sine standsfæller. Nogen ny forlening fik Holger Rosenkrantz ikke, og hans sidste år har muligvis været vanskelige, bl.a. fordi en så væsentlig del af hans gods lå i det til Sverige afståede Halland.

Familie
Holger Rosenkrantz blev født på Glimminge, død i Odense, begravet i Nyborg k. Forældre: Axel Rosenkrantz til Glimminge m.m. (1552–1630) og Mette Pedersdatter Grubbe til Högesta (død senest 1640). Gift 1. gang 3.7.1614 i Landskrona med Lene Gyldenstierne, født 17.5.1588, død 30.1.1639 på Demmestrup, d. af Mogens Gyldenstierne til Bjersgård (ca. 1548–1621) og Helle (Helvig) Ebbesdatter Ulfeldt (død 1608). Gift 2. gang 19.9.1641 i Odense med Karen Krabbe, født 29.4.1597, død 14.5.1662 i Køge (gift 1. gang 1614 med Johan Friis til Ørritslevgård og Løjtved, 1585–1635), d. af Tage Krabbe til Rössjöholm og Jordberga (1553–1612) og Sophie Jørgensdatter Friis (1576–1611). – Far til Oluf Rosenkrantz. Bror til Palle Rosenkrantz (1587–1642).

Ikonografi
Mal. 1645 (Egeskov), efter dette stik af A. Haelwegh, 1649, af A. Folkema, 1746 og min. fra Thornborgs værksted (Fr.borg).

Bibliografi
Danske mag. V, 1751 22–31; 2.r. II, 1806 289–314 (dommen over R. 1646). Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C.F. Bricka og J.A. Fridericia I–VII, 1878–91 (fot. optr. 1969–70). – Hans Mikkelsen: Ligprædiken over H. R., 1649. Chr. H. Brasch: Vemmetoftes hist. I, 1859 159–66. Saml. til Fyens hist. og top. VI, 1873 130 (Hans Mikkelsens dagbog). H.F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4,r.V, 1897–99 31–33 607f. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933. M.K. Zahrtmann: Borringholmerens historiebog I–II. 1934–35. Curt Wallin: "Rige Holger" till Glimmingehus och Dömestorp, Simrishamn 1943 = Fören. för fornminnes- och hembygdsvård i sydöstra Skåne. Småskr. II.

Kilde:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Holger Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296543


Beskæftigelse:
1614-17 Lensmand på Roskildegård, 1617-20 Halmstad, 1620-25 Laholm og 1625-45 Bornholm

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne og Helvig Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Demmestrup, (Dömmestorp), Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.

Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.

Anders Bille var også med til at grundlægge Fredericia.

Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.

Han var søn af Erik Jensen Bille (1570-1600) til Rønnovsholm og hustru Mette Banner Andersdatter (1575-1614).

Som ung var han i udenlandsk krigstjeneste. Han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4.s hær i Tyskland og i 1627 blev han ritmester.

Han fik tildelt Rygårds Len i 1631 og var lensmand på Øsel fra 1634 til 1642. I 1642 blev han rigsmarsk og blev samtidg forlenet med Vestervig Len, som han i 1650 fik ombyttet med Skanderborg Len.

Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer.

Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657.

I 1642 grundlægger han våbenfabrikken Brobyværk i Sdr. Broby, samt det man i dag kender som Brobyværk Kro.

Værket blev drevet af vandkraft fra Odense Å. Det forsynede en tid hæren med våben, men blev ødelagt under Svenskekrigen 1658. Værket blev ikke retableret.

Våbenværket var den første industrivirksomhed på Fyn.

Anders Bille deltog på dansk side i Torstenson-Krigen 1643 til 1644. Efterfølgende rejste han i 1646 spørgsmålet om en ny hærordning, idet han mente, at den nationale hær skulle øges og befæstningsanlæggene styrkes. Ordningen trådte først i kraft i 1653.

Da Karl Gustav-krigene brød ud i 1657, blev Anders Bille øverstbefalende over styrkerne i Holsten. Han måtte efter at have erobret Bremen stift trække sig tilbage til Frederiksodde (Fredericia), hvor han blev hårdt såret, da svenskerne stormede fæstningen 24. oktober 1657. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab af sine stiksår.

Anders Bille blev 14. december 1628 gift med Sophie – datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz til Arreskov og hustru Pernille (Gyldenstierne). Hustruen overlevede Anders Bille med 10 år og døde 1667.

I Brobyværk har man opkaldt vejen Marsk Billes Vej efter ham.



Død:
Saaret Og Taget Til Fange Ved Frederiksodde.

Frederiksodde var fra 1651 til 1664 navnet på den fæstning, som Frederik 3. lod anlægge på Bers Odde.

To måneders belejring endte den 24. oktober 1657 hvor svenskerne under ledelse af feltmarskal og rigsadmiral Wrangel stormede den ikke færdiggjorte fæstning, som måtte overgive sig efter mindre end to timers kamp. Mere end 1.000 mand faldt, resten taget til fange, og blandt disse den sårede rigsmarsk Anders Bille. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab.

I 1664 fik fæstningen navnet Fredericia.

Anders blev gift med Sophie Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1608 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde i 1667. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 12e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Henrik blev gift med Lisbeth Eilersdatter Bryske. Lisbeth (datter af Eiler Bryske og Gertrud Iversdatter Dyre Lunge) blev født i 1585; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Lisbeth Bryske er blandt alle Slægtebogs-Forfatterinder sikkert den, der har efterladt sig de talrigste egenhændige skriftlige Vidnesbyrd om sin Interesse for Adelshistorien. Hun fødtes i 1585 og ægtede 1604 Mogens Krabbe, der døde efter ti Aars Ægteskab, hvorefter hun i 1616 blev gift med Henrik Bille til Billeskov, der døde 1655. Saavel i sin Ægtestand som særlig i de mange Aar, hun hensad som Enke paa Tirsbæk - hun døde først i 1674, nær de 90 Aar - beskæftigede hun sig med genealogiske Udarbejdelser til den danske Adels Historie. Hun havde efter Peder Dyrskjøts Udsagn mange gamle Antikviteter, Stambøger og mange Manuskripter, allehaande skrevet Tøj og gamle Breve, en hel Kiste fuld.

Lisbeth Bryske har efterladt sig en Slægtebog, der vel er den betydeligste og mest benyttede indenfor denne Litteratur. Den foreligger i flere Redaktioner, der deler sig i to Grupper, af hvilke den ene begynder med Ove Jakobsen Lunge (o. 1450), den anden indledes med en Omtale af Slægten Thott. Det ældste Haandskrift af den første Gruppe er begyndt i 1624.