Greve Conrad Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste:
• - Deltagelse i den skånske krig. Patent på at hverve et regiment og udnævnt til Oberst. Hvervede et dragonregiment (Reventlows Dragoner)(1675)
• - Chef for 2. fyenske nat. rytterregiment. (1675)
• - Deltog i gen.major von Meerheimbs ekspedition over Kellinge Aa, under hvilken herresædet Skarhult brændte (1676)
• - Deltog i slaget ved Lund og overtog den faldne Henrik Sehesteds regiment (1676)
• - var juli 1677 i lejren ved Landskrona, deltog i august i kavalkaden i Kristiansstad og i sept i ekspeditionen til Rügen (1677)
• - Søgte nov om at måtte forlade militærtjenesten for at gå i civil tjeneste (1678)
• Beskæftigelse:
• - Hofjunker (1665)
• - Hof- og Kancelliråd i Tyske Kancelli (1667)
• - Amtmand i Haderslev (1670)
• - Landråd (1672)
• - Overjægermester (1680-99)
• - Gehejmeråd (1680)
• - Patron for Københavns Universitet (1681)
• - Medlem af Konseillet (1682)
• - Amtmand på Gottorp (1684-89)
• - Medlem af kommisionerne i rådsstuen (1690-1705)
• - Patron for det kongelige ridderakademi
• - Storkansler (1699)
• Bopæl:
• - Futterkamp (1660-72)
• - Segeberg Kalkbjerg med Gieschenhagen (1673-86),
• - Sandbjerg og Ballegård i Sundeved (1673)
• - Turø, Sunds Herred (-1674)
• - Clausholm (1683)
• - Friisenvold, Løjstrup og Kalø (1690)
• - Kollerup (Galten Herred)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p52 - I,1
• Titel: Besidder af grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Storkansler, Elefantridder
• Ordner: 1 jan. 1672; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1 jul. 1681, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler.

Reventlow, der var Søn af nedennævnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), fødtes 21. April 1644 i København, besøgte Akademiet i Sorø og studerede derpå ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybæk. 1665 udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancelliråd i det tyske Kancelli og søgte efter Th. Lentes Død i Febr. året efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigersøn og Tilhænger fjernedes han fra Hoffet efter Christian V’s Tronbestigelse af Gyldenløve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnævntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landråd i Slesvig og Holsten. I de vidtløftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrædende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide Bånd, og 1673 ophøjedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnævnelse hertil kendes ikke.

Som militær fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmærke sig under den skånske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent på at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst. Han oprettede det såkaldte Reventlowske Dragonregiment, som han Året efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efteråret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Å,hvor de danske opbrændte Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmærkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han lå i Garnison i Hertugdømmerne, fik han Ordre til at støde til Armeen i Skåne, men nåede næppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen på Malmø. I Juli lå han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til Rügen iSept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte Rytteri på Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet på Rügen, men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. lå han med sit Regiment iHaderslev. I Aug. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge heraf var så nedbøjet, at han måtte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes hantil Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at formå denne til at forlægge det med Kongen af Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opnåede intet.

Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680 til Gehejmeråd samt Overjægermester, hvilket Embede han beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i København og ses allerede i Aug. samme Aar at have været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmænd, blandthvilke særlig må nævnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla (), der i Firserne udøvede en så stor Indflydelse på Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man Håbet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenløve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod store årlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighedfor Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig.

I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at havehindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogenBistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland.

1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark ogBrunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhverIndblanding i den lauenborgske Arvefølgesag.

Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få År før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere medOversekretær Moth.

I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland samme År sendtes han af Kongen, som opholdtsig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til København for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger.

I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skønt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding.

Reventlow var en af de største Jordegodsejere i Danmark på hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved Lütjenburg), som han afhændede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden Øen Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup til Dels som Ækvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 købte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gjøe opførte Bygning og byggede den nuværende Hovedfløj. Et Par Mil nord for Hovedstaden opførte han Gården Frydenlund. Endelig ejede han Hovedgården Kalø samt Kollerup (Galten Herred) og Øen Turø (til 1674). Skønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, varehans finansielle Forhold ingenlunde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrene- og Mødrenearv fik han med sin første Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T Tønde Guld.Allerede 1678 angiver han sin Gæld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Død var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow også jævnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales hans . Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skønt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen. Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men næppe mere umådelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd på hin Tid.

Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der må udfordre Dommen over ham: Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten Hågensen. i Åbenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld.

Louis Bobé.




Nytaarsønske til Grev Reventlou

Høybaarne hr Gros Kanßeller,

Naadige Græve,

Mægtige Patron,

Saa fuldte Tiden det forgangne Aar til Senge

Forleden Afften, og lod Nattens Teppe henge

For ald dets Tidegang, og hen i M

Ordner:
Symbolum: A Deo et Rege

Conrad blev gift med Anna Margrethe Gabel den 21 jul. 1667 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anna (datter af Christopher von Gabel og Ermegaard von Badenhaupt) blev født den 6 jul. 1651; døde den 26 aug. 1678; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Greve Frederik Reventlow blev født cirka 1665; døde cirka 1665.
2. Komtesse Charlotte Amalie Reventlow blev født cirka 1670; døde cirka 1670.
3. Greve Christian Ditlev Reventlow blev født den 21 jun. 1671 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 1 okt. 1738 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark.
4. Komtesse Christine Sophie Reventlow blev født den 30 okt. 1672 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1757 i Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark.
5. Komtesse Charlotte Amalie Reventlow blev født cirka 1674; døde cirka 1674.
6. Greve Frederik Reventlow blev født cirka 1675; døde cirka 1675.
7. Grevinde Armgard Margareta Reventlow blev født den 17 aug. 1679 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1709 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 jan. 1709 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark.

Conrad blev gift med Sophie Amalie von Hahn den 1 maj 1681. Sophie (datter af Vincentz Joachim von Hahn og Sidsel Kaas) blev født den 25 mar. 1664 i Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 mar. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Komtesse Anna Margrethe Reventlow blev født den 6 okt. 1682 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 mar. 1710; blev begravet i Møgeltønder Kirke, Tønder, Danmark.
2. Komtesse Charlotte Amalie Reventlow blev født den 31 dec. 1683; døde i 1700 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland.
3. Komtesse Cecilie Catharine Reventlow blev født i 1685; døde i 1691.
4. Komtesse Ulrike Eleonore Reventlow blev født i 1686; døde i 1686.
5. Komtesse Sophie Hedevig Reventlow blev født cirka 1687.
6. Greve Frederik Reventlow blev født i 1687; døde i 1688.
7. Komtesse Anna Sophie Reventlow blev født i 1688.
8. Greve Conrad Reventlow blev født cirka 1690.
9. Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow blev født den 1 nov. 1690; døde den 12 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 28 sep. 1754 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
10. Dronning Anna Sophia Reventlow blev født den 16 apr. 1693 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1743 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Lauerstein. Cathrine blev født i 1661; døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Conrad Reventlow havde et uægte barn med kammerpigen Cathrine Lauerstein. Dette barn, Anna Margrethe Conradsdatter Reventlow blev gift med sognepræst Johannes Paulsen Zoega .

1. Anna Margrethe Conradsdatter Reventlow blev født den 29 aug. 1682; døde i jun. 1722; blev begravet den 18 jun. 1722 i Aller Kirke, Aller Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, Danmark.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Cathrine von Hagen. Anne (datter af Carsten Hagensen og Eleonore Jørgensdatter) blev født i 1659; døde i 1691. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Conrad Reventlow fik 3 børn med sin 2. hustrus kammerpige Anne Cathrine Hagensen (1659-1691), datter af borgmester Carsten Hågensen i Åbenrå.

Børnene blev anerkendt og siden adlet med navnet Revenfeld

1. Detlev von Revenfeld blev født den 4 mar. 1684 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 18 jul. 1746 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark.
2. Conrad Revenfeld blev født i 1685.
3. Conradine Revenfeld blev født den 9 jul. 1687 i Løgumkloster, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark; døde den 22 okt. 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ziesendorf, , Brodehusen sant Reetz
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p 40 - III,3.1

Notater:

BESIDDELSER: Ziesendorff, Brockhus og Reetz

TITEL: Lensmand til Silkeborg, Skive og Vinderslevgård, Landråd

Reventlow, Henning, 1551-1624, til Ziesendorf og Reetz
(i Meklenborg), var første Mand i Danmark af den ældgamle
meklenborgske Linje af Slægten. Hans Forældre vare Lorenz R.
og Anna Below.

Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1579-84
Kammerjunker hos Kong Frederik II, der benyttede ham til flere
udenlandske Sendelser. Derefter havde han betydelige Forleninger,
nemlig 1584-88 Silkeborg, 1587-1600 Dueholm, 1600-2 Mariager og
1602-6 Skive og Silkeborg. Han ledsagede 1590 Prinsesse Anna
til Skotland og var 1591 i den unge Konges Følge paa Hyldingsrejsen
til Norge og 1603 med ham paa Rejsen til Tyskland.

Ligesom han hentede sine Hustruer – 1. Anna Valentinsdatter v.
Vieregge (f. 3. Marts 1572, gift 8. Maj 1590, d. i Barselseng 9. Febr.
1592), 2. Sophie Conradsdatter Sperling (f. 1578 d. 25. Marts 1636) –
i Tyskland, saaledes drog han ogsaa selv, efter at have fratraadt
sit sidste danske Len. tilbage til Meklenborg, hvor han var
Landraad. Her døde han 5. Marts 1624.

Thiset. (Danske Biografisk Leksikon - 1900)

_____________________

Han er den første mand af Meklenburg-linie, der kommer til Danmark. Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1578 fadder ved Prins Ulriks dåb. 1579-84 kammerjunker og 1584-88 forlehnet med Silkeborg Len og blev1585 optaget ved Prinsedrikken som medlem af det Kgl. skydebroderskab. 1587-1600 var han forlehnet med Dueholm og 1588 var han med ved Kong Frederiks II begravelse og skriver sig da "af Kiel". Han ledsagede 1590 prinsesse Anna til Skotland og 1591 Christian IV på dennes Hyldningsrejse til Norge samt 1603 til Tyskland. 1602-06 Lahnsmand på Skive, Vinderslevgaard og Silkeborg. 1608 var han mecklenburg-güstrowsk Landråd.

Titel:
Dansk gehejmeråd og Mecklenborgsk landråd

Henneke blev gift med Sophie von Sperling i 1595. Sophie (datter af Cord von Sperling og Mette von Stralendorff) blev født den 4 maj 1578 i Rüting, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde i 1636; blev begravet den 18 maj 1636 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Neuhaus Og Satjewitz Samt Hanerau
• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Notater:

BESIDDELSER: NieNüus, Sarvitz

Henrik blev gift med Catharine Rantzau i 1607. Catharine (datter af Cai Rantzau og Elisabeth Rantzau) blev født den 21 feb. 1590; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Kletkamp-Hanerau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ziesendorf, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Ziesendorff Og Brockhusen - begge ved Rostock
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Han skrev sig til Ziesendorf og Brockhusen. Han blev hårdt såret i 1547 ved Drakenburg og skænkede 1575 100 Gylden til Kirken i Buchholz.

Vedr. slaget ved Drakenburg se: http://de.wikipedia.org/wiki/Schlacht_bei_Drakenburg

Slaget blev udkæmpet Drakenburg 23 Maj 1547 nord for Nienburg, mellem hæren af ​​den protestantiske Schmalkaldiske forbund og tropper fra det Hellige Romerske Rige under kommando af Eric II, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Resultatet var en skarp nederlag de kejserlige tropper. Eric blev tvunget til at kaste sig ud i floden Weser i sikkerhed. Som et resultat, de kejserlige tropper forlod det nordlige Tyskland, bidrage til etablering af religionsfrihed for lutheranere og katolikker i Nordtyskland. - See more at: http://cosmofusion.com/kategorier/uddannelse/slaget-ved-drakenburg.php#sthash.F0eQPHJ8.dpuf

Lorenz blev gift med Anna von Below. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Klinken

Notater:

BESIDDELSER: Ruting, Echsteen, Rubow

Cord blev gift med Mette von Stralendorff. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Neuhaus, Satjewitz, Eskilsmark og Ornum
• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Notater:

BESIDDELSER: Satiewitz, Neuhaus, Eskildsmark, Ornum

Beskæftigelse:
Amtmand på Femern

Kilde:
DAA 1982-84 p601 21b*

Hans blev gift med Margarethe von Ahlefeldt i 1566. Margarethe (datter af Markvard von Ahlefeldt og Margrethe von Rathlou) blev født i 1543; døde i 1615 i Dransau, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p601 21b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Kletkamp-Hanerau

Notater:

BESIDDELSER: Hanrou

Cai blev gift med Elisabeth Rantzau den 7 maj 1587. Elisabeth (datter af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 18 jul. 1567; døde i 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg