Jørgen Skeel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Etatsråd

Notater:

BESIDDELSER: Broholm og Arreskov

Jørgen blev gift med Lisbeth Bille den 4 maj 1662 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Lisbeth (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 12 nov. 1639 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 7 apr. 1714 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Christoffer Skeel blev født den 23 feb. 1663 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 5 apr. 1699 i Ny Hammelmose, Thise, Brønderslev, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark.
2. Otte Skeel blev født den 20 feb. 1664 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 24 jan. 1690 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark.
3. Anders Skeel blev født den 22 feb. 1665 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark; døde den 25 apr. 1702 i Mullerup Skov, Gudbjerg, Danmark; blev begravet i Gudbjerg Kirke, ,.
4. Jørgen Skeel blev født den 27 jan. 1666 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 23 jul. 1704 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark.
5. Albret Skeel blev født den 3 jul. 1667 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 26 jun. 1709 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark.
6. Erik Skeel blev født i 1670 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 5 jan. 1729 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg.
7. Christen Skeel blev født den 18 maj 1671 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1708 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark.
8. Mogens Skeel blev født den 3 sep. 1674 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1729; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark.
9. Ide Skeel blev født i 1676 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1749 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Otte blev gift med Ide Lunge den 29 jan. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1612 i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 30 okt. 1671 i Juellinge (før Valbygaard), Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.34, 44

Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussingø, Rigsadmiral, Søn af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev født paa Fussingø 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en længere Udenlandsrejse, hvor han studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefærd til Brandenborg og ledsagede det følgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orléans.

1599 blev han Hofskjænk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnævntes til Skibshøvedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det følgende Aar ledsagede han Kongen som dennes næstkommanderende over Skibet paa en dog ikke fuldført Rejse til Akershus.

Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde været forlenet med Mariæ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at være ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmægtigede ved Prins Christians Valg.

1609 blev han udnævnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjælp.

I Dec. 1616 fik han Belønningen for sin tapre Færd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den væbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nærmest følgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nordsøen med en Eskadre.

Da skete det mærkelige, at han paa Raadsmødet i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprædikenen over ham fortæller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenstød mellem ham og Kongen; i en af Formerne,hvor Sammenstødet dog henlægges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Sværd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med ChristianIV's Strid med Broderen Jørgen S. i det sidstnævnte Aar. Hvorom alting er, Rigsadmiral var han ikke længere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete.

Der kom nu de strænge Aar med Fjendens Indfald i Halvøen, som bevirkede, at A. S. 1627-29 maatte forlade sit Len, og med Spænding mellem Konge og Raad. S. hørte uden Tvivl til dem inden for Raadet, der længtes efter Freden, og han blev ogsaa en af Kommissærerne ved Fredsmødet i Lybek 1629; gjentagne Gange rejste han her fra til Christian IV for at formaa ham til Eftergivenhed, hvad jo ogsaa lykkedes i Maj. Han vendte nu tilbage til sit Len og blev en af Kommissærerne til Undersøgelse af Forholdene i Jylland. Flere Gange benyttedes han i den følgende Tid til Forhandlinger med Gottorp, saaledes 1629, 1631 og 1632; 1634 var han paa Mødet i Kolding til Underhandlinger om Udvidelse af Unionen med Hertugdømmerne og 1637 paa Landdagen i Flensborg. Med Hensyn til Forholdet til Udlandet var han Modstander af en udfordrende Holdning over for Sverige, men har næppe spillet nogen st desuden Holbækgaard, Hessel og Katholm, alle i Jylland, og udvidede disse Godser ved Mageskifter med Kronen. Han var ogsaa en velstaaende Mand, der indskød betydelige Summer i det ostindiske Kompagni. Han roses for sin Godgjørenhed mod Kirker, Skoler og fattige. 9. April 1639 døde han paa Riberhus. Hans Enke overlevede ham til 31. Jan. 1652.

Beskæftigelse:
Lehnsmand

Albret blev gift med Berte Nielsdatter Friis den 5 jul. 1601 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Berte (datter af Niels Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne) blev født den 27 feb. 1583 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1652 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 10 feb. 1652 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Notater:

DAA 1942 s 58: Kom 1597 i Dronningens jomfrukammer HansMikkelsens dagbøger 1626-1 6 4 1 s . 4 3 , 1 16

(Research):>Burial note: Burial Surety:0

Notater:

Jørgen Lunge, til Odden, 11.10.1577-19.8.1619, rigsmarsk. Født på Odden, død på Birkelse, begravet i Ålborg (Frue k.).

Efter skolegang hjemme, i Viborg og i Sorø blev L. sendt ud på den traditionelle udenlandsrejse. Han var borte omkr. seks år og studerede sammen med broderen Christoffer og mag. Jens Sørensen Ølgod (Zythagothus) i Genève 1594, Orleans 1595, var i Paris 1596, imm. 1597 i Siena og Padova og var s.å. i Rom, 1598 igen i Padova. Resultatet blev langt bedre end for de fleste af hans samtidige danske adelsstuderende. Han fik "med flid beset landsens skik og politi" (ligprædiken) og blev nærved perfekt i det franske sprog. Dertil kom, at han ifølge N. L. Slange blev "en vel forsøgt krigsmand" under Henrik IV i Frankrig hvor han skal have indlagt sig stor berømmelse. Efter en kort tid hjemme 1600 trak krigerlivet atter i ham: han tjente til 1605 under grev Maurits af Nassau i kamp mod spanierne og steg i graderne til major til fods og hest. På indtrængende bøn fra moderen kom han hjem, blev gift, men fik så lige efter ordre til at hverve et regiment på 2000 mand til Christian IV's kamp mod hansestaden Braunschweig. Kongen opgav dog sin plan, og regimentet blev opløst. Men på hjemvejen blev L. taget til fange af hanseatiske ryttere og måtte selv købe sig fri. Imidlertid var L. meget ærgerrig, og han fik lejlighed til at gøre indtryk på majestæten under Kalmarkrigen. 1611 hvervede han i Nederlandene to kompagnier, hvormed han deltog i kampene ved Älvsborg. Siden kæmpede han under Christian IV selv ved Kalmars belejring og erobring, og snart avancerede han. I foråret 1612 hvervede han flere tropper i Tyskland, så han nu havde et helt regiment under sig; og sammen med Joachim Bülov fik han kommando over det korps der belejrede og erobrede Sveriges smalle port mod vest, den strategisk meget vigtige Älvsborg fæstning med omegn. I juni foretog han desuden et indfald i Västergötland og blev i august kommandant på Älvsborg. Herfra gjorde han flere indfald i Sverige.

L.s giftermål med en datter af rigsråden Steen Brahe i forbindelse med hans dygtigt, snedigt og heldigt ledede operationer under Kalmarkrigen virkede i høj grad fremmende på hans karriere. Mens han 1608-10 havde taget til takke med Vestervig kloster, 1610-13 med Ørum som forleninger, blev han fra 1613 slotsherre på selve Älvsborg og fik desuden nabolenet Bahus under sig. Dermed havde L. overtaget kommandoen over det mest udsatte område i den dansk-svenske magtkamp. Christian IV ville nødigt af med det pantsatte Älvsborg igen, og kunne svenskerne ikke betale de fire terminer af Älvsborgs løsen til tiden, hvilket var højst tvivlsomt, tydede alt på at de ville søge en tilbageerobring ved kup og krig. Stillingen krævede derfor den største årvågenhed og militære kompetence. I december 1616 nåede L. sin karrieres toppunkt. Kongen udnævnte ham til rigsråd, og ved hemmelig afstemning valgte rådskollegeme ham til sit næstfornemste medlem, til rigens marsk. Valget var dog ikke frit, idet Christian IV tydeligt nok selv havde peget på netop L. til stillingen. Den havde i længere tid stået tom, men blev nu besat under indtryk af det spændte forhold til Sverige. Skønt slemt plaget af sygdom fra begyndelsen af 1615 lå den energiske marsk ikke på den lade side i sine få år som rigsråd. Han overværede den nye gottorpske hertugs hyldning og nåede både at føre de vigtige forhandlinger med landdagen i Slesvig og om de store inddæmningsarbejder ved Bredsted der bl.a. af militære grunde optog kongen. I Nordtyskland var han tilmed 1618 indviklet i det diplomatiske spil mellem Hansestæderne, Nederlandene og Danmark om den af Christian ivrigt begærede erhvervelse af koadjutoriet i Bremen ærkestift.

Selv om den nye marsk nød sin konges tillid, blev det dog hurtigt klart, at han stod langt fra dennes syn på udenrigspolitikken. Da Christian IV i februar 1618 utvivlsomt ville have rigsrådets samtykke til en hvervet hær og til en angrebskrig mod Bremen baseret på 24 000 mand tropper, tilmed tildels bekostet af den skattefrie adel, fik L. sammen med kansler Christen Friis og Anders Bille den penible opgave at overrække den rasende konge rådets afvisende svar. L. delte ikke blot rådsflertallets modstand mod Christians aktivistiske Tysklandspolitik, men gjorde også hvad han kunne for at afværge den truende krig mod Sverige i januar 1618 da det så ud til, at svenskerne ikke var i stand til at betale 3. termin af Älvsborgs løsen. L. var desuden på linje med rådet i ønsket om en udsoning med Hansestæderne, utvivlsomt for desto lettere at få den eftertragtede alliance med Nederlandene i stand. I betragtning af kongens selvrådighed var det også i rigsrådets interesse, da L. kort før sin død gjorde sig til talsmand for, at rådet blev holdt bedre orienteret om de stadig farligere udenrigs-politiske forhold. Det ville øge rådets indflydelse på politikkens formulering.

Måske for at undgå en for rådet at se uheldig borgerlig tysk okkupation af stillinger i det ekspanderende statsmaskineri arbejdede L. endvidere stærkt for at få den velbegavede danske ungdom, også de fattige skolebørn, til at gå frem "i gudsfrygt og boglige kunster" (ligprædiken). 1619 skænkede han 1 000 rdl. til Ålborg skole. L. førte da udpræget rådspolitik, og måske som straf herfor, måske som følge af sit stadig slettere helbred forflyttedes han i 1618 til sin tidligere forlening Vestervig. Når der de følgende år ikke udnævntes nogen ny marsk efter L.s død 1619, hang det troligt sammen med Christian IVs slette erfaringer med den indflydelsesrige rigsråds antikongelige synspunkter. -

L. ejede udover fædrenegården Odden i Vendsyssel bl.a. Stensbæk i Horns herred og Frøslevgård i Morså sønder herred. Han købte 1614 og 1615 Birkelse og Hovgård i Kær herred og havde antagelig arvepart i sædegården Eskær i Horns herred, ligesom i Bodum Bisgård i Refs herred. Hustruen Sophie Brahe, der overlevede ham i 40 år, sad inde med mere end 2000 tdr. hartkorn. I betragtning af L.s og især Sophie Brahes optagethed af godsdrift og godskøb kan det næppe undre, at marsken trods sin krigsglæde ønskede en fredelig udenrigspolitik. En sådan tilgodeså nemlig storgodsejernes øjeblikkelige økonomiske standsinteresser i modsætning til den aggressive kongelige udenrigspolitik i Tyskland og over for Sverige. Den havde L. som rådsflertallet ikke blik for nødvendigheden af, hvis man ville hindre det ekspanderende Sverige i at ændre den nordiske magtbalance og i at skabe forudsætning for den lemlæstelse af Danmark der blev resultatet af rådets modstand mod Christian IVs udenrigspolitik. - De nye Lunger (ɔ: Dyrerne) uddøde på sværdsiden med marskens eneste søn Oves død 1637.

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Jørgen blev gift med Sophie Steensdatter Brahe den 8 sep. 1605 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Sophie (datter af Steen Ottesen Brahe og Birgitte Ottesen Rosenkrantz) blev født den 16 aug. 1588 i Boddum Bisgård, Hurup Thy, Danmark; døde den 2 jul. 1659; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
måske datter af

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd

Notater:

Skeel, Christen, 1543-95, til Fussingø, Rigsraad, var Søn af Albert S. (d. 1568), efter hvem han som eneste Søn arvede Hegnet, Fussingø og Hammelmose. Desuden ejede han Ulstrup, som han selv af en stor Del fra Kronen tilforhandlet Gods havde oprettet til Hovedgaard og 1590 forsynede med den statelige Hovedbygning.

C. S. blev født 23. Juni 1543, gik først i Skole i Aalborg og kom derefter i Huset hos den bekjendte Theolog Niels Hemmingsen i Kjøbenhavn, hvorpaa hans Undervisning afsluttedes ved et Ophold i Hamborg. Han tjente saa udenlands, først hos en Greve af Lippe, saa 3 Aar hos Hertug Vilhelm af Lyneborg; men 1565 var han hjemkommen, sagtens i Anledning af Krigen, i hvilken han deltog, bl. a. under Frands Banners Fane i det berømte Slag ved Svarteraa, i hvilket han blev saaret. 1566 var han Hofsinde. Alt 1565 havde han overtaget Smerupgaard fra Faderen; dette Pant havde hans Forfædre uafbrudt haft siden 1506. 1569 erholdt han desuden Bøvling Len, som han 1588 ombyttede med Aakjær. Desuden havde han Sønderlyng Herred i Forlening fra 1592.

C. S., der siden 1581 havde siddet i Rigens Raad, døde 26. Avg. 1595 paa Aakjær. Han havde 8. Okt. 1570 paa Helsingborg Slot ægtet den da 19aarige Margrethe Ottesdatter Brahe, Søster til den store Astronom. Hun døde 10. Marts 1614 og prises for sin usædvanlige Godgjørenhed.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon
___________



Rigsråd Christen Skeel (1543-1595).
Han var den eneste søn til Albret Skeel til ”Hegnet, Hammelmose og Fussingø” og gift med Margrethe Brahe, Tycho Brahes søster. Han er den egentlige grundlægger af Ulstrup, i det han satte sig det mål at gøre den til en hovedgård.

12 marts 1579 overdrog kronen under Frederik II, ved et ”mageskifte”, bl.a. 3 gårde i Ulstrup by.

Ved et senere mageskifte erhvervede Christen Skeel yderligere 13 gårde, de fleste i Langå. Af disse tidligere krongodser blev Ulstrup gård og gods oprettet og da det andet mageskifte var kommet i orden, begyndte han at bygge en gård omkring 1590.

Christen Skeel har ikke brugt Ulstrup som fast bopæl. Han boede mest på Fussingø og opholdt sig også meget på Aakær, hvor han, efter lang tids sygdom, døde 26. aug. 1595.
Efter hans død bosatte sig enken, Margrethe Brahe, på Ulstrup. Hun levede 19 år som enke og døde 1614 på Aakjær. Christen Skeel og Margrethe Brahes yngste søn, Jørgen Skeel, tiltrådte gården efter moderens død.

En rest af denne Christen Skeels gård er den lave nordfløj i Ulstrups nuværende borggård. Den er bygget i et stokværk og har sin egen portgennemkørsel. På nordfløjen ses jernbogstaverne: CS MB IS (Christen Skeel. Margrethe Brahe. Iørgen Skeel )

Kilde: Ulstrup slot http://www.ulstrupslot.dk/Historie/1579-1595

Begravelse:
http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm

Christen blev gift med Margrethe Ottesdatter Brahe den 7 nov. 1570 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige. Margrethe (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født cirka 1551 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 mar. 1614 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1614 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Angaaende Margrethe Brahes Liv og Levned kan her anføres, at hun er født paa sin Fædrenegaard Knudstrup i Skaane i Aaret 1551, blev 7 Aar gammel sat i Gudumkloster (Skodborg Herred, Trap II. 733) for der at optugtes. Hun levede 19 Aar som Enke, idet hun, som anført, døde den 10de Marts 1614 paa Aakjær Kl 9 Morgen ganske pludselig, medens hun var beskeftiget med at oplukke et Skrin; hun blev d 24de Marts bisat i St. Mortens Kirke i Randers, men senere begravet i Aaulm Kirke. I øvrigt havde hun, da hun mærkede alder og Svagelighed gjorde sig gjældende, ladet forfærdige sin Ligkiste og andet til hendes Jordefærd Henhørende. Som Enke gjorde hun meget Godt imod Trængende. Saaledes opdrog hun flere unge Mennesker og ligeledes en Deel fattige Børn; hun lod daglig Almisse uddele paa sin Gaard Ulstrup, hvor hun boede, gav aarlig 10 Par Klædninger til fattige Skolebørn i Viborg m. m.

Ved Fundas af 29de Januar 1614 gav hun 400 Rdl. Til Viborg Latinskole og 200 Rdl. Til denne Byes Fattige.

Ligeledes skjænkede hun 200 Rdl. Til Skolen i Randers og 2oo Rdl. Til Byens Fattige, hvorom oprettedes Fundas af hendes Sønner d. 24de Januar 1617.

I Aaret 1607 skal der være holdt Skifte efter Christen Skeel, men det egentlige Skifte af Eiendommene foregik først efter Magrethe Brahes Død og afholdtes i aaret 1614. Gl. Estrup’s Archiv. En Broderlod var 213 Tbr. Htk.-Albert fik Fusingø Otto Hammelmose og Jørgen Ulstrup og Hegnet Ogsaaa Gods i Sjælland, Lolland og Skaane samt andetsteds i Jylland gik i Arv. – Fra 1614 haves også et Brev fra Knud Brahe til Engelsholm, at, om han døde uden Børn, Skulde hans Søstersønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel arve deres Moders Lod, hvilket maa antages at være skeet, da Knud Brahe (f. 24de Aug. 1555, d. 3die Febr. 1615) døde barnløs.

Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I0338&tree=ks

Begravelse:
se http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Family Line: Friis af Hesselager

Niels blev gift med Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne den 31 aug. 1574 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Vibeke (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født den 2 sep. 1549 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 25 okt. 1613 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Malthesdatter Sehested den 31 aug. 1574 i Odden, Hjørring, Danmark. Anne (datter af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 6 mar. 1554 i Holmgård, Sdr. Lem Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, Danmark, ; døde den 9 mar. 1621 i Odden, Holbaek, Danmark,; blev begravet den 28 mar. 1621 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Diplomat, En from og godgørende mand

Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

C. F. Bricka.

Beskæftigelse:
1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

Kilde:
DAA 1985 p697 135e*

Steen blev gift med Birgitte Ottesen Rosenkrantz den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye) blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Birgitte Otte Rosenkrantz til Næsbyholm (født 12. april 1555 på Skærvad Hovedgaard, død 9. september 1588 på Næsbyholm på Sjælland) var en dansk adelskvinne av slekten Rosenkrantz.

Hun var datter av Otto Ottesen Rosenkrantz til Næsbyholm (–1557) og hustru Ide Mogensdatter Gøye til Skærvad (–1563) og ble oppdratt hos sin moster Birgitte Gøye til dennes død i 1574. Den 18. september 1575 giftet hun seg i København med bror til Tycho Brahe, riksråd Steen Brahe til Knudstrup, og brakte dermed Næsbyholm herregård med inn i ekteskapet. Med ham fikk hun i alt syv barn, deriblant den senere godseier Otte Steensen Brahe (1578–1651) og riksråd Jørgen Steensen Brahe (1585–1661). Hun døde i barselseng på Næsbyholm og ble begravet i et likappel oppført av henne selv og mannen i Næsby kirke, Glumsø. Etter hustruens død valgte Brahe å fraflytte det nyoppførte Næsbyholm.

Kilde:
DAA 1985 p697 135e

Død:
Barsel