PortrætterSlægten Reventlow:
Dorothea Reventlow(1590 - 1650)
Del af forældrene, Otto og Dorothea Reventlows gravmæle i Luitjenburg Kirke
Andre slægter:
Karin Globsdatter Krabbe(1505 - 1586)
Slotte og Herregårde Krengerup
Heraldik Selent Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland
Gravsten og epitafier Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
|
|
- eft. 1694
Generation: 1
Generation: 2
3. | Vibeke Jensdatter Juel blev født cirka 1600 i Juellingsholm, , (datter af Jens Juel og Anne Jacobsdatter Grubbe). Børn:
- Sidsel Friis døde i 1660.
- 1. Margrete Friis døde efter 1694 i Juellingeholm, ,.
- Godske Friis blev begravet i Ginderslev Kirke, ,.
- Anne Friis blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.
- Elisabeth Friis blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.
- Elsebe Friis
- Anna Elsebe Friis
- Joseph Friis
- Otto Friis blev født i 1624 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1698 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.
|
|
Generation: 3
4. | Jørgen Friis blev født cirka 1556 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark (søn af Godske Friis og Elisabeth Lauridsdatter Vestenie); døde cirka 1632 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. Jørgen blev gift med Anne Justdatter Ulfeldt den 10 okt. 1581 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anne (datter af Just Ulfeldt og Anne Kaas) blev født cirka 1560 i Tved (Dalby sogn, Nr. Tyrstrup H), Kolding, Danmark; døde efter 1585 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
5. | Anne Justdatter Ulfeldt blev født cirka 1560 i Tved (Dalby sogn, Nr. Tyrstrup H), Kolding, Danmark (datter af Just Ulfeldt og Anne Kaas); døde efter 1585 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. Børn:
- Otte Friis blev født cirka 1580 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde den 17 sep. 1604 i Paris, Frankrig; blev begravet i Hugenotternes Kirkegård, ,.
- Just Friis blev født i 1582; døde den 18 aug. 1661 i Eller Lidt Før, ,.
- 2. Christoffer Friis blev født cirka 1583 i Vadsted, ,; døde i mar. 1657; blev begravet den 20 mar. 1657 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
- Niels Friis blev født den 9 okt. 1584 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1651 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark.
|
|
Generation: 4
9. | Elisabeth Lauridsdatter Vestenie blev født før 1540 (datter af Laurids Vestenie og Dorte Ulfeldt); døde i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. Børn:
- 4. Jørgen Friis blev født cirka 1556 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde cirka 1632 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark.
|
|
10. | Just Ulfeldt blev født skønnet 1510; døde cirka 1563 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark . Just blev gift med Anne Kaas. Anne (datter af Niels Kaas og Anne Bjørnsdatter Bjørn) blev født cirka 1532 i Tved (Dalby sogn, Nr. Tyrstrup H), Kolding, Danmark; døde efter 1563 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
11. | Anne Kaas blev født cirka 1532 i Tved (Dalby sogn, Nr. Tyrstrup H), Kolding, Danmark (datter af Niels Kaas og Anne Bjørnsdatter Bjørn); døde efter 1563 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. Børn:
- Kirsten Jostsdatter Ulfeldt døde før 1632 i Da Det Ble Holdt Skifte, ,.
- Edel Jostsdatter Ulfeldt blev født i Nevnt 1620-, ,; døde før 11 okt. 1633 i Da Hun Ble Begravet, ,.
- Helvig Jostsdatter Ulfeldt døde i 1638 i Ugift, ,.
- Anne Jostsdatter Ulfeldt
- Karen Jostsdatter Ulfeldt
- Otto Jostsen Ulfeldt
- Anders Jostsen Ulfeldt
- Niels Jostsen Ulfeldt
- Kirsten Jostsdatter Ulfeldt
- 5. Anne Justdatter Ulfeldt blev født cirka 1560 i Tved (Dalby sogn, Nr. Tyrstrup H), Kolding, Danmark; døde efter 1585 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark.
- Ellen Jostsdatter Ulfeldt blev født efter 1575; døde i 1601.
|
|
| |