Mads Povelsøn

Notater:

BESIDDELSER: Tvilumgaard

Mads Poulsen var storkøbmand i Randers, hvor han fra 1638 var rådmand og fra omkr. 1655 borgmester. Han fratrådte vist stillingen som borgmester 1664, nævnes 1668 som tolder i Randers og ejede fra 1661 godset Tvilumgaard ved Faarvang.

Mads Poulsen blev født 20. juni 1600 i Randers (l), søn af Poul Nielsen, rådmand og senere borgmester i Randers, og hustru Kirsten Madsdatter.
Han døde 1678 - vel på Tvilumgaard i Tvilum sogn (2). - Han blev vel begravet i Tvilum Kirke, men 1715 lod datteren Maren sine forældre overflytte til Skt. Mortens Kirke i Randers (3).

Han blev gift 1621 med Anne Nielsdatter; hendes påstående mellemnavn Vestenie kendes kun fra sønnen Peder Rosenørns gravminde i Tvilum Kirke, hvor han ligeledes udsmykkede faderens navn med tilføjelsen von Rosenørn (4).

Anne blev født 17. september 1601 i Randers, datter af Niels Jacobsen, senere rådmand og sidst borgmester i Randers, og hustru Maren Pedersdatter. - Faderen skrev da i sin stambog (5).

Anne Nielsdatter blev født den 17. september om tirsdag morgen, der klokken var to efter midnat udi vægtens tegn anno 1601.

Hun døde 1663 eller senere. Adelsårbogen angiver, at hun døde 1653 i Randers - født 1591, altså 62 år gl. - Stamtavlen i Tycho de Hofmans bog om Peder Lasson fra 1753 hævder, at hun døde 1663, 62 år gl., hvilket passer med bedre med hensyn til fødselsåret. Sidstnævnte sted oplyses om hende: Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand.

Børn
Anne og Mads Poulsen fik 6 børn(6):

1. Poul Madsen (Ørn!), ca. 1623-1659. Hans tilnavn Ørn kendes kun fra Hofmans stamtavle 1753; han blev student 1642 fra Viborg Katedralskole(7), studerede 1652 i Padua i Italien. Tavlen fra 1753 siger, at han fulgte krigen udenlands i 12 år og vovede sin trøje så yderlig i Københavns belejring, at han blev skudt i et udfald 1659, 36 år gl.
2. Peder Madsen Lassen, 1624-1676, land- og krigskommissær: i Jylland. Gift 1671 med Marie Worm, 1649-1715, datter af professor, dr.med. Ole Worm og Magdalene Motzfeldt. Marie Worm, der fra 1678 ejede Brusgaard i Galten herred, blev gift anden gan1 1680 med generalmajor Mathias Numsen, 1646-1731, ejer af Fuglebjerg og Saltø.
3. Kirsten Madsdatter, adlet Rosenørn 1679, 1628-1694. Gift første gang 1658 med Clement Clementsen, død 1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakjær amter. Gift anden gang 1677 med Peder Lerche, 1642-1699, landsdommer og ejer af Lerkenfeld.
4. Karen Madsdatter, 1630- 1710. Gift 1663 med Niels Mogensen, 1610-1666, borgmester i Randers fra 1664.
5. Peder Madsen (Mathiesen), adlet Rosenørn, født 1635, ane 588.
6. Maren Madsdatter, 1643-1723. Gift 1667 med Jens Poulsen (Kolding), 1635-1687, søn af rådmand Poul Bertelsen og hustru Johanne Mortensdatter i Koldings. Jens Poulsen var 1664-68 amtsforvalter over Møns Land, men fra 1668 over Havreballegaard amt, samt assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommissær, ejer af Søbygaard ved Hammel. Deres tre sønner, der blev adlede 1718, var landsdommer Mathias Poulson til Søbygaard, Niels Poulson til Gunderupgaard og Jochum Poulson til Vaar.

Mads Poulsen
Han var fra giftermålet 1621med den hovedrige borgmester Niels Jacobsens datter Anne storkøbmand i Randers, hvor han måske boede i den store endnu bevarede bindingsværksgård på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet, som sønnen Peder Rosenørn senere skal have ejet(9). Denne gård, Houmeden 2-4, der nu er stærkt ombygget, skal være opført omkr. 1570 og havde gavl mod torvet, to stokværk og 19 fag langs Houmeden. - Særlig karakteristisk er de krydsede skråstivere andreaskors, der peger på tysk byggeskik.

I 1627 havde Mads Poulsen købt en del rug på godserne Gl. Estrup og Sostrup af ejeren, rigsmarsk Jørgen Skeel, lensmand på Vestervig Kloster. Men på grund af modvind og tjendernes hastige indfald i Jylland, der i efteråret 1627 blev besat af den kejserlige feltmarskal Wallenstein, fik Mads Poulsen ikke sin rug - eller kun en mindre del deraf - hentet. Efter krigens afslutning 1629 lod Jørgen Skeel ham tiltale for hele betalingen for kornet. - Mads Poulsen lod sagen indanke for kongen, der 31. marts 1630(10) udbad sig Christopher Gersdorffs erklæring om foholdene.

På grund af besættelsen af Jylland flygtede de velhavende borgere fra de jyske købstæder over Kattegat til de nuværende svenske lande Halland og Skåne. - Mads Poulsens kone flygtede sammen med sin mor Maren Pedersdatter(11) til Marstrand, hvor hun i januar 1628 fødte datteren Kirsten.
Mads Poulsen, borger i Randers, og broderen Thomas Poulsen, rådmand samme sted, nævnes 28. september 1630(12) blandt de 24 dannemænd i Randers, der skulle have tilsyn med byens hospital eller fattiggård. -Ligeledes sammen med broderen underskrev han til vitterlighed 28. januar 1631(13) sin svigermor, Maren Pedersdatter, salig Niels Jacobsens efterleverske, hendes handel med Kronen.

I 1632 kunne Mads Poulsen låne 1.000 speciedaler til adelsdamen Berte Stygge, der 12. oktober 1632, læst 20. oktober(14), som pant overdrog ham et pantebrev på 2.580 speciedaler, som hun igen 18. december 1629 havde modtaget af Iver Dyre med pant i jordegods i Taars og Ugilt sogne i Vendsyssel.

Sammen med sin svigermor Maren, Niels Jacobsens efterleverske, borgerske i Randers, fik Mads Poulsen via borgmestre og råd i Randers 20. april 16331(5) centraladministrationens ordre om at indsende deres jordebøger til Jørgen Urne til Alslev inden Skt. Hansdag. - Året efter nævnes Mads Poulsen blandt de voldgiftsmænd, der 13. marts 163416 blev udset til at bedømme sagen mellem Peder Ankersen i Randers og Jens Bang i Aalborg, der havde købt et skib af førstnævnte.

5. april 1634, læst 26. april (17), udstedte Valdemar Løkke til Grinderslev Kloster i Salling et pantebrev til Mads Poulsen i Randers og Hans Sørensen i Aalborg på 200 rdlr. med pant i en halvgård på Thyholm. - Og 13. juni samme år, læst 21. juni (18), solgte Mads Poulsen ved skøde et par mindre ejendomme i Bovense sogn ved Nyborg til Mogens Kaas; han havde erhvervet sig godset ved indførsel. Samtidig skødede han to gårde i Ulbølle sogn på Sydfyn til Johan Friis til Ørritslevgaard.

7. juli 1634 (19) stævnede Jens Bang i Aalborg Mads Poulsen i Randers til bytinget i Aalborg for 50 tdr. salt, fordi Mads havde sagt god for Jens Christensen i Nors (i Thy) for 5 sldlr. pr. td. - Mads Poulsen ønskede sagen behandlet ved sit værneting (bytinget i Randers), hvorfor intet videre skete i Aalborg.

Mads Poulsen i Randers og hans hustru Anne Nielsdatter fik 22. februar 1638 (20) kgl. stadfæstelsesbrev i begges levetid på Kronens part af korntienden af Borup og Raasted sogne i Støvring herred samt Hornbæk i Taanum birk, hvoraf de årligt skulle svare 40 tdr. rug, 24 tdr. byg og 24 tdr. havre til Randers Hospital inden Fastelavn. - Samme år ses Mads Poulsen at være taget i ed som rådmand i Randers 13. august 1638 (21); udnævnelsen til rådmand viser hans position og anseelse i byen.

Til snapsting 1 639(22) ses Mads Poulsen at have modtaget 85 rdlr. som rente for 4 år 30 uger af 300 rdlr., som svigerinden Maren Nielsdatter havde udlånt til den lærde Holger Rosenkrantz til Rosenholm og fru Sophie Brahe. - Skyldnerne viste ikke hvem, der skulle have renterne af beløbet, derfor de 4½ års restance. Også til snapsting 1640 modtog han renter af beløbet, nemlig 24 rdlr. - 13. maj 1639 (23) bevilgedes Mads Poulsen - vel i anledning af en fest - fem dyr fra skovene i Hald len, men han skulle betale derfor.
I 1637 eller måske senest 1639 havde Mads Poulsen købt korn hos lensmanden på Vestervig Kloster, rigsmarsk Jørgen Urne, som derfor havde modtaget en obligation på 1.200 rdlr. - Denne obligation havde Mads Poulsen fået af Diderich Krefting i Bremen, som havde beløbet tilgode hos den danske konge. - Denne sag omtales i Kancelliets breve 4. november 1639, 26. april 1641 og 20. oktober samme år (24), da sagen endnu ikke var ude af verden.

Mads Poulsen var en velhavende mand, der kunne låne 700 rdlr. til den fattige Palle Rosenkrantz til Vesløsgaard; sidstnævntes svoger Iver Krabbe havde kautioneret for beløbet, hvilket fremgår af to breve af 16. august 1651 og 29. september samme år, læst henholdsvis 27. august og 8. oktober ved Viborg landsting (25).

Omkr. 1655 overtog Mads Poulsen den ene af de to poster som borgmester i Randers, hvor han blev taget i ed af den kgl. lensmand på Dronningborg Henrik Thott til Boltinggaard; dette embede havde han vist indtil 31. oktober 1664, da to nye borgmestre blev taget i ed (26).

Mads Poulsen og Jacob Nielsen (bror til Mads' kone) underskrev til vitterlighed 29. september 1656 (27) en arveoverdragelse inden for den von Andersenske slægt, hvortil Jacobs kone hørte.

Som borgmester i Randers underskrev Mads Poulsen 10. januar 1661 28 borgerstandens arvehyldningsakt sammen med tre rådmænd og to borgere fra byen. Hans segl indeholder navnet, en dødningehoved og neden under et bomærke, hvis grundelement er et andreaskors (kryds). - Akkurat samme bomærke havde faderen benyttet 1584, 1608 og 1609 (29).


Mads Poulsens bomærke kendes tillige fra en damaskdug, fremstillet i Harlem i Holland, nu i Kunstindustrimuseet i København; dugen, der har en vævet fremstilling af Jacobs historie, er desuden prydet med et broderi bestående af to borgerlige våbenskjolde, det ene med nævnte bomærke, det andet med et Jesus-monogram; over skjoldene initialerne M.P.S. og A.N.D. og neden under årstallet 1657.

På Nationalmuseet findes en malmlysestage med de samme skjolde og bogstaver, men med årstallet 1663. - Alene af denne grund kan Anne Nielsdatter ikke være død allerede 1653.

Borgmester Mads Poulsen i Randers må under Svenskekrigene 1657-59 eller før have forstrakt Kronen med store beløb, for 6. juli 1661 30 fik han for 35.034 rdlr. 43½ sk. udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster med tilhørende birk i Tvilum sogn ved Faarvang mellem Viborg og Århus. Selve hovedgården - Tvilum Ladegaard eller Tvilumgaard - var på 50 tdr. hartkorn, hvortil kom store skovstrækninger, flere ålegårde og 540 tdr. hartkorn bøndergods, samt jus patronatus og tienderne til Tvilum Kirke. - Blandt de største af bøndergårdene var Holmgaard i Serup sogn.

At eje jordegods - den mest ansete form for kapitalanbringelse - opfyldte et brændende ønske for alle borgermænd efter statsomvæltningen 1660, og ikke mindre end tre borgmestre i Randers (31) anbragte efter 1660, da forbuddet mod, at borgerlige ejede jordegods, blev ophævet, hele deres formue i jordegods. De to af dem - borgmester Mads Poulsen og borgmester Johan Stenbech - fik endog bevilget deres afsked fra bestillingen og trak sig tilbage som godsejere. - Bl.a. dette forhold betød en tilbagegang for byen.

Også andre end kongen lånte penge af Mads Poulsen, - 14. februar 1662, læst 26. februar (32), udstedte Knud Seefeld til Oksholm på Øland i Limfjorden og hans hustru Karen Friis et pantebrev på 12.600 erkende rdlr. in specie til ærlig, vise og velfornemme mand Mads Poulsen, borgmester i Randers, med pant i godset Oksholm på 132 tdr. hartkorn samt bøndergods. -Dette gods overtog Mads Poulsen ved indførsel 21. marts 1667, læst 25. april (33).

Men allerede 25. januar 1668, læst 31. januar (34), transporterede Mads Poulsen, Clement Clementsen (svigersøn), Peder Mathiesen (sønnen) og (svigersønnen) Jens Poulsen (Kolding) godset til Hans Friderich Levetzaa. - Dog synes ærlig, højagtbare og velfornemme mand Mads Poulsen, kgl. majestæts tolder i Randers, og hans børn ved indførsel 4. marts 1668, læst 11. marts (35), at have erhvervet sig rettigheder i Oksholm.

Sine sidste år synes Mads Poulsen at have tilbragt i ro på godset Tvillumgaard, til hvis sognekirke i Tvilum han og hustru skænkede både alterkalk og dåbfad (36). Kalken, der nu findes i annekssognet Skorups kirke, og som i 1898 har fået fornyet selve bægeret, skal være skænket 1667 og på fodtungerne have indgraveret bl.a. evangelisterne med deres tegn samt bomærkeskjold og initialerne M.P.S. og A.N.D. - Det sydtyske dåbsfad i Tvilum Kirke bærer ligeledes givernes bomærker og initialer.

Som nævnt lod parrets datter Maren sine forældre flytte til Skt. Mortens Kirke i Randers, hvor hun lod opsætte en tavle med indskriften:
Anno 1715 haver Maren Madsdatter, salig assessor Poulsens ladet dette epitafium og sin salig faders borgmester Mads Poulsens og moders Anne Nielsdatters lig nedsætte i dette sit begravelse, som siden 1565 familien tilhørt haver. - Tavlen findes vist ikke mere.

Noter:
1. Danmarks Adels Aarbog 1967, 11, s. 21.
2. Stamtavle over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 144ff, samt stamtavlen i Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753.
3. S. A. Stadfeldt: Randers Bys Diplornatarium, s.227, Landsarkivets håndskriftsamling. H. 7 (516) -1.
4. Afskrift af gravmindet i Heilskovs samling H.1(9) - 18, hæfte V, s. 20.
5. Borgmester Niels Jacobsens stambog, udgivet ved Albert Fabritius 1966, s. 15.
6. Stamtavlen 1932 i kilde 2, s. 144-45.
7. Sixhøj: Viborg Katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s. 14, nr. 116.
8. Danmarks Adels Aarbog 1909, s. 364ff.
9. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt 1966, s. 60709, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
10. Kancelliets Brev bøger 1630-32, 1932, s. 127.
11. Tycho de Hofmans bog i note 2, s. 14, samt stamtavlen 1932 i adelsårbogen.
12. Kilde 10, s. 246.
13. Kronens Skøder, bd. 1, 1535-1648, 1892, s. 448.
14. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s. 177-78.
15. Kancelliets Brev bøger 1633-34, 1936, s. 127.
16. Samme, s. 519.
17. Kilde 14, s. 222.
18. Samme, s. 226.
19. D. H. Wulff: Jens Bang, 1885-86, s. 101-02.
20. Kancelliets Brev bøger 1637-39, 1944, s. 321.
21. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fo1 .26b.
22. Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 v. Henning Paulsen; 1955, 195 og 212,
23. Kilde 20, s. 762.
24. Samme, s.927, samme 1640-41, 1950, s. 451-52 og 602-03.
25. Viborg landstings skøde- og pante bøger (trykt) 1645-52, 1969-73, s. 231 og 235.
26. Kilde 21, fol.4b-5a.
27. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1653-57, 1978, s. 242.
28. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad 1809, 2. udg., 1976, s. 121 og 138, samt Allan Tønnesens artikel Fra bomærke til adelsvåben - To Randersslægters sociale opstigen, Heraldisk Tidsskrift t marts 1981, s. 132ff.
29. Tønnesen i note 28, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76.
30. Kronens Skøder, bd.2, 1648-88, 1908, s. 90ff.
31. Randers Købstads historie v. P. v. Spreckelsen, bd. 2, 1952, s. 394-95.
32. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol. 113.
33. Samme 1667-68, B.24-640, fol.14b.
34. Samme, fol. 269b.
35. Samme, fol. 326b.
36. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 564 og 566.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

Citat: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20830&tree=tree1

Mads blev gift med Anne Nielsdatter Vestenie i 1621 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Jacobsen og Marie Pedersdatter Lassen) blev født den 17 sep. 1601 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1663 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Povl Madsen Rosenørn blev født i 1623; døde cirka 1660.
2. Peder Madsen Rosenørn blev født i 1624; døde i 1676 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
3. Kirsten Madsdatter Rosenørn blev født den 6 jan. 1628 i Marstrand, Danmark,; døde den 6 dec. 1694; blev begravet den 28 dec. 1694 i Vesterbolle Kirke, ,.
4. Karen Madsdatter Rosenørn blev født den 25 sep. 1630 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 12 sep. 1710.
5. Peder Madsen Rosenørn blev født den 10 okt. 1635 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 aug. 1706 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark.
6. Maren Madsdatter Rosenørn blev født den 1 aug. 1643 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 jun. 1723; blev begravet den 16 jul. 1723 i Sct Mortens Kirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Borgmester

Notater:

Poul Nielsen nævnes fra 1578 som købmand i Randers, hvor han blev rådmand 1590 og omkr. 1616 borgmester. Han skal have ejet og bygget ejendommen Houmeden 2-4 på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet.

Poul Nielsen blev ifølge sit nu forsvundne gravminde (1) født 11. juli 1551, mens han ifølge sønnen (2) var født ca. 1553 i Randers som søn af Niels Poulsen og hustru Mette Pedersdatter. - Om forældrene vides intet ud over, at faderen i 1550 skal have været sandemand og 1552 blandt byens 24 såkaldte oldinge (3); faderen angives født 1514 i Kvorning mellem Randers og Viborg, samt død 18. juni 1559 i Randers, hvor han skal være begravet i familiebegravelsen i Skt. Mortens Kirke Kong Hans' Kapel.
Poul Nielsen døde 1618, men sønnen og Stadfeldts afskrift af gravmindet angiver dødsdagen til henholdsvis 12. januar og 17. februar; sønnen siger tillige, at han døde Skt. Pouls dag, nemlig 25. januar.

Han blev gift senest 1585 - måske 1581 (4) - med Kirsten Madsdatter, der må være født 1551-65 - vel omkr. 1555-60.
Sønnen oplyser, at hun var datter af Mads Andersen og hustru Karen Bajsdatter i Randers. - Moderen tilhørte altså den kendte Bay-slægt i Randers, men ellers vides intet herom. Faderen nævnes vist i en dom fra 1562 i Kancelliets Brevbøger og 6. februar 1587 i Randers tingbog (5).
Kirsten Madsdatter døde - ifølge gravmindet - 5. september 1626 i Randers. - Sønnen nævner ingen dato, men hævder, at hun døde en søndag, men 5. september var en tirsdag i 1626.

Børn
Ifølge gravmindet fik Kirsten og Poul Nielsen 11 børn, nemlig 5 sønner og 6 døtre, hvoraf kun 2 sønner og 2 døtre var levedygtige. Ifølge adelsårbogens stamtavle over slægten Rosenørn kendes 9 børn:

1. Niels Poulsen, født senest 1586, død spæd.
2. Thomas Poulsen, født 1587, død samme år.
3. Thomas Poulsen, 1588-1669, storkøbmand i Randers, rådmand fra 1626 og senere borgmester (6). Gift med Margrethe v. Høveln. - Mon ikke deres datter var Karen (Kathrina) Thomasdatter, død 1694, gift 2. gang med dr. jur. Chr. Schiønning, 1620-1673, og gift 2. gang med Niels Ægidiesen (Nicolaj Egidiesen), død 1696. Fra Chr. Schiønnings klagesang over Thomas Poulsen 1669 (7) stammer de ofte citerede linjer: Du fede Laxestad o.s.v.
4. Mogens Schou Poulsen, død lille omkr. 1590.
5. Anne Hofmann Poulsdatter, født 1591, død samme år.
6. Anne Hofmann Poulsdatter, 1592-1602.
7. Anne Poulsdatter, født omkr. 1590(?), død 1649 (8). Gift 1608 med enkemand, mag. Peder Tøgersen, 1582-1634, rektor i Randers fra 1605 og fra 1608 faderens efterfølger som sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, samt senere tillige provst i Støvring herred. Han, der er kendt som forfatter til flere skuespil, var søn af mag. Tøger Lassen og hustru Gertrud Pedersdatter.
8. Kirsten Poulsdatter, 1598-1602.
9. Mads Poulsen, født 1600, ane 1.176.

Poul Nielsen
Som allerede faderen Niels Poulsen var en agtet mand i Randers, nævnes Poul Nielsen fra senest 1587 (9) - måske allerede 1578, 82 og 83 (10) - blandt byens såkaldte 24 oldinge, hvorefter han 27. oktober 1590 blev rådmand. - I 1584 skal han have været byens kæmner.

Omkr. 1570 eller lidt senere skal Poul Nielsen have bygget den endnu eksisterende ejendom Houmeden 2-4 på hjørnet ved Rådhustorvet (11) med gavl mod torvet og 19 fag langs Houmeden, 2 stokværk høj; gården, der nu er ombygget, er karakteristisk ved sine krydsede skråstivere - andreaskors. - Skinderstræde mellem Rådhustorvet og Snaregade hed tidligere Skidenstræde, men i 1600-tallet Poul Nielsensgyde (12). Sin staldgård skal Poul Nielsen have haft i nærheden af Slyngborgade (13).
Poul Nielsens bomærke, der uændret gik i arv til sønnen Mads, findes endnu under kongehyldingerne 1584 og 1608 af Christian IV. og dennes søn(14), ligesom hans bomærke findes under Randers bys vilkår og artikler, sammen med hans egenhændige underskrift.

Hans segl gengives her efter et brev fra 1595 (15)
Poul Nielsen, der nævnes et par gange i en retssag fra 1599 (16), stod på en god fod med sin foresatte, lensmanden Eske Brok på Dronningborg, idet de havde forskellige pengemellemværender, ligesom lensmanden og flere andre adelige var til stede, da Poul Nielsen fejrede sin datter Annes bryllup på byens rådhus 1608 (17). - I 1608 kautionerede Eske Brok for et lån på 1.000 dlr. til Aksel Galt.

Under Christian IVs besøg i Randers 1609 var rådmand Poul Nielsen - sammen med rådmand Niels Jacobsen og borgmester Peder Lassen, kongens gæst 15. februar hos lensmanden Eske Brok på Dronningborg, hvor kongen lovede at holde Randers Bro vedlige; både vært og gæster fik ved den lejlighed en god rus (18).
Rådmand Poul Nielsen nævnes i et tingsvidne af Randers byting 5. maj 1606 (19) som værge for Karen Madsdatter (vel hans svigerinde), enke efter Peder Schou.

Henved 1616 blev Poul Nielsen borgmester (20), men døde allerede 1618 han og konen, der døde 10 år senere, er begravet i Skt. Mortens Kirke, hvor der tidligere var et epitafium over dem med indskriften:

Her under hviler ærlig og velagte mand, salig Poul Nielsen, fordum borgmester og rådmand i Randers, som er født af ærlige forældre 1551, den 11. juli, og døde 1618, den 17. februar, med sin kære hustru Kirsten Madsdatter, som døde 1626, den 5. september, avlede til hobe 11 børn, 5 sønner og 6 døtre, hvilke alle ere hensovede, uden to sønner og to døtre. - Gud give dem en ærefuld opstandelse.

Noter (xx):

1. S.A. Stadfeldt: Randers bys Diplomatarium i landsarkivets håndskriftsamling H.7 (516) -1, s.225-26.
2. Mads Poulsens optegnelser, Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.35.
3. Danmarks Adels Aarbog, 1932, 11, s .144 (slægten Rosenørn).
4. Samme kilde.
5. Kancelliets Brevbøger 1561-65, 1893-95, s.170-71, og Steman: Randers Befæstning i Slutningen af det 16. de Aarhundrede i Samling til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.206).
6. Randers bys bog fra ca. 1606, D.21-330, fol.26, samt Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd.1, s.228.
7. Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd. I-II, s. 152, 246, 334 og 542, samt 730, note 6, og 733, note 2-3, med henvisning til Lauritz Nielsøn Randrop: Randers March... Anno 1698, 1769.
8. Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V. A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.44-46.
9. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.236-36b, samt fol.24.
10. Kilde 8, s.30.
11. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt ,1963, s.607-08, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
12. Spreckelsen i note 11, s.6.
13. Note 7, Randers købstad, bd. I, s.40.
14. Allan Tønnesen: Fra Bomærke til adelsvåben - to Randersslægters sociale opstigen i Heraldisk Tidsskrift, bd. 5, marts 1981, s.132-33, med henvisning til hyldningerne i Rigsarkivet, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76, original i rådstuearkivet, D.21-331.
15. Note 8, 1. udg. 1885, s.18, med henvisning til Vossiske Samlinger i Rigsarkivet, Randers nr. 18.
16. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af 16. de Aarhundrede Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.212-13 og 216-17).
17. Kilde 8, s.30 og 46, med henvisning til Vedel Simonsens værk om Eske Brok, bd. 2, 1843, s.24, samt bd. 1, 1842, s.68.
18. F. Jørgensen: Kristian den 4. Besøg i Randers 1609 i Samling til jydsk Historie og Topografi, 4-7, 1911-14, s.527-30, med henvisning til Niels Jacobsens optegnelser på museet i Randers og Eske Broks dagbøger i Danske Samlinger, 2-2, 1872.
19. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers by, tillæg, s.115.
20. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad, 1804, s.120.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

citat fra: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20904&tree=tree1

Povl blev gift med Kirsten Madsdatter i 1581 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Kirsten (datter af Mads Andersen og Karen Baysdatter) blev født i 1545; døde den 5 sep. 1626 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1550, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Sandemand

Notater:

Begravet i Skt Mortens kirke i den i 1565 indrettede begravelse

1550 Sandemand i Randers, 1552 en af de 24 mænd, som kaldes oldinger.

Niels blev gift med Mette Pedersdatter i 1550 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Mette blev født i 1509; døde i 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mads blev gift med Karen Baysdatter i 1543. Karen blev født i 1510; døde i 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]