Christen Thomesen Sehested

Notater:

Christen Thomesen (Sehested) (17. februar 1590 – 5. august 1657) var en dansk adelsmand og kansler. Han var ud af Sehested-slægten, men han hørte til den sidste generation af adelige, der ikke anvendte det faste familienavn. Hans forældre var Thomas Maltesen (Sehested) til Bækmark og Anne Christophersdatter Lunge (1550-1607) til Stovgaard.

Som 10-årig kom Christen Thomesen i huset hos den lærde Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Her var han tre år, hvorefter han drog udenlands i flere omgange. De tyske universiteter i Rostock og Wittenberg, samt forskellige steder i Frankrig og Italien var blandt rejsemålene. Han embedskarriere begyndte som sekretær i kancelliet i 1613. Derefter hofjunker og kort tid efter kammerjunker hos den udvalgte prins Christian. 1617-27 var han prinsens hofmester. Samtidig var han dog også gesandt med talrige rejser til Sverige, Nederlandene, England, Frankrig og Spanien.

1629 blev han lensmand på Helsingborg og Kalø og 1630 udnævnt til rigets kansler. Efter at 1634 ha blevet slået til ridder, blev 1640 kongens kansler og lensmand på Skt. Knuds Kloster i Odense. Hans relationer med kongemagten var altså ret nære, men han var også en konservativ adelsmand, der fuldt ud støttede adelens særlige privilegier. Han var lige så ansvarlig som Corfitz Ulfeldt for Frederik III’s meget hårde håndfæstning. Han ”..nævnes med hæder i Danmarks historie. En retlinet og helstøbt personlighed, en statsmandstype som sine lidt ældre forgængere fra omkring år 1600, og måske en del konservativ, i sin tro såvel som i sit politiske virke.”

Som godsejer var han blandt andet i besiddelse af herregårdene Stovgaard, Bækmark, Lykkesholm m.fl. Christen Thomesen var gift med Mette Rosenkrantz (1600-44), datter af ovennævnte Holger Rosenkrantz til Rosenholm. Hun fødte ham 11 børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Holgersdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 27 feb. 1600 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev døbt den 9 mar. 1600 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 21 dec. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anne Sehested blev født den 29 apr. 1631 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 30 aug. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
2. Dorthe Sehested blev født den 10 jan. 1637 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 21 okt. 1664 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1664 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

Notater:

BESIDDELSER: Bækmark

Thomas blev gift med Anne Christophersdatter Lunge i 1588. Anne (datter af Christoffer Lunge og Karen Jørgensdatter Juel) blev født i 1550; døde i 1607; blev begravet i Flynder Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Højris

Notater:

BESIDDELSER: forlenet med Ørslev kloster og 1585 Dudum Kloster

Stiftede legater for Viborg Katedralskoles disciple og byens fattige

Malte blev gift med Sophie Clausdatter Bille den 28 okt. 1550 i Malmö, Skåne, Sverige. Sophie (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 31 dec. 1529 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 12 apr. 1587 i Holmgård, ,; blev begravet den 28 maj 1587 i Møborg Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand /Soldat

Christoffer blev gift med Karen Jørgensdatter Juel. Karen (datter af Jørgen Hansen Juel og Bege Pedersdatter Skram) blev født cirka 1522; døde den 11 sep. 1556 i Odden, Hjørring, Danmark; blev begravet i Mygdal Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Højris Og Lilleris

Notater:

Skulle 1539 føre regeringen under Kongens fravær

Jens blev gift med Anne Maltesdatter Juel før 1517 i Ringkøbing, Danmark, of,Flynder. Anne (datter af Malte Juel og Marine Pedersdatter Bomøve) blev født cirka 1499 i Ringkøbing, Danmark, of,Flynder; døde i 1549; blev begravet i Møborg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Bopæl: Tirsbæk Og Kragerup

Notater:

Lunge, Ove Vincentsen, -1540, til Tirsbæk, Rigsraad, forekommer
allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med
Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til
Engelsholm.

Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang,
med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til
Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden
(i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s
Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene
1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og
spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand
mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen
i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven
Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende
Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet-, en Mængde
Hverv betroedes ham-, i 1524 var han saaledes en af
Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var
1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i
Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes
han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under
en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder
Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig
forlede til at love den falske Nils Sture
() Understøttelse fra Danmark, forlangte
Kong Gustav Vasa ham straffet*, dog mægledes til
sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af
O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.

Efter Frederik I's Død 1533 var O. L. en af de 41
Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod
han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan
Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian
for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede
. Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa
til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de
Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug
Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under
den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede
O. L. en Tid Aastrup, som Skipper dement forlenede til
Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag
ved Svend-strup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at
ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet;
Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter
at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var
kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at
fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere
deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid
tillige med Johan Friis Krigsraad, o: skulde sørge
for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for
en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg)
maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede
han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død
en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud
til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).

Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse
af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte
1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester
ved at afrunde Besiddelserne ved Mageltil at udgive Rimkrønniken
paa ny med Tilføjelse af Kong Hans' Historie. -
Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540;
Anne Friis overlevede ham til 1542.


Becker, Qvartalskr. Orion I, 296ff.

Personalhist. Tidsskr.2. R. VI.

Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155.

Beskæftigelse:
Rigsråd, Høvedsmand i Jylland

Ove blev gift med Karen Eriksdatter før 1511. Karen (datter af Erik Timmesen og Margrethe Bosdatter Høg) blev født cirka 1476; blev begravet i Engum Kirke, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p687 71b

Jørgen blev gift med Bege Pedersdatter Skram. Bege (datter af Peder Skram og Kirsten Enevoldsdatter Rafvad) døde i 1562; blev begravet i Ballum Kirke, Tønder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]