Mette Pedersdatter Brahe

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Margrethe Marsvin blev født den 16 mar. 1606 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark; døde den 22 mar. 1650 i Marsvinsholm, Ystad, Sverige.
2. Karen Ottesdatter Marsvin blev født den 30 apr. 1610 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1680.

Notater:

Uddannelse:
1561 Immatr. i Rostock, 1573 Lensmand Fers Hrd. 1584 Lensmand Sølvitsborg

Peder blev gift med Margaret Albretsdatter Gøye cirka 1574. Margaret (datter af Albrecht Gøye og Anne Rosenkrantz) blev født cirka 1556 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1594 i Bäckaskog slot, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 26 maj 1594 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vittskövle, Kristianstad, Sverige

Jens blev gift med Anne Esgesdatter Bille. Anne (datter af Esge Bille og Sophie Henriksdatter Krummedige) blev født cirka 1517 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 20 sep. 1566 i Loberod, Sverige, Malmöhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Mfl

Notater:

Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)

Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.

Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.

I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.

Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.

Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558

Albrecht blev gift med Anne Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 14 mar. 1522 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 27 nov. 1589 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1590 i Bisat I Ringsted Begravet I Radsted Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p695 116d

Notater:

1534 ritmester for adelens rustning i Skaane

1523 Sluttede sig til Frederik I

1526 En af anførerne i krigen mod Hr. Søren Nordby

Sluttede sig nødtvunget til Grev Christopher

1537 Bar scepteret ved Kong Christians III kroning

1540 deltager i forhandlingerne med Sverige

Axel Axelsen Brahe, (o. 1480-23. februar 1551), til Krogholm og Vidskøvle, var en dansk ridder, en af de bekendteste skånske rigsråder på reformationstiden, søn af Axel Pedersen Brahe og Maren Lunge.

Brahe forekommer allerede 1501 som lensmand på Haraldsborg ved Roskilde, 1505 på Lykå i Bleking, senere på Lindholm Slot i Skåne, svor i begyndelsen af 1523 Christian 2. fornyet troskab på Lunde Landsting, men sluttede sig, straks efter at kongen havde forladt landet, til Frederik I, indtog med magt Børringe Kloster fra den bekendte Hans Mikkelsens familie, fik det i forlening og optoges i rigsrådet.

Da Søren Norby 1525 rejste den skånske bondeopstand, gik Brahes gård op i luer. Straffen over de frafaldne overdroges ham i forening med rigsmarsken Tyge Krabbe; ved denne lejlighed kom hans fætter Niels Brahes gård Vidskøvle, hvori han selv havde andel, og mere gods i hans hænder.

Under hele Frederik I's tid indtog Brahe en betydelig stilling, sendtes flere gange i diplomatiske sendelser til Sverige og fik 1531, da Christian II ventedes, tillige med Tyge Krabbe den øverste magti Skåne. Under herredagen 1533 efter kongens død beseglede han recessen af 3. juli, hvorved man søgte at give biskopperne deres fulde magt tilbage, men deltog ikke i det katolske partis mere yderliggående skridt og nævnes heller ikke blandt Hans Tausens dommere.
Af samtidige forfattere betegnes han også som en af de første adelsmænd, der ligesom Mogens Gjøe og Erik Banner sluttede sig til den nye lære. Under grevefejden, da oprøret i Malmø udbrød, søgte man at gribe ham, hvilket dog mislykkedes. Ligesom den øvrige skånske adel sluttede han sig kort efter til grev Christoffer; men da svensk hjælp nærmede sig, gik han tillige med den øvrige adel over til hertug Christian og var den skånske adels fører i slaget ved Helsingborg i januar 1535, hvor Marcus Mejer og flere af lybekkernes førere fangedes. Som statholder i Skåne ledede han derpå belejringerne af Landskrone og Malmø.

Efter Københavns overgivelse 1536 måtte han udstede revers om ikke at modsætte sig bispemagtens afskaffelse, sendtes 1537 i diplomatisk sendelse til Sverige, ledsagede 1538 Christian III til fyrstemødet i Brunsvig og var i det hele taget den betydeligste mand i Skåne lige til sin død. , siges om ham i en gammel optegnelse.

Brahe var gift 1. med Anne Lavesdatter Brock fra Vemmetofte, død 1524, og havde med hende 6 børn, 2. med den højt ansete Sophie Rosenkrantz, datter af Holger Eriksen Rosenkrantz og den bekendte fru Anne Meinstrup, død 13. november 1558. Med hende havde han ingen børn, men blev plejefader for hendes broderbørn, de i Frederik II's tid så bekendte brødre Holger, Erik Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Rosenkrantz.

Beskæftigelse:
1501 Lensmand på Haraldsborg, 1505 Lensmand Lykaa, 1514 Lensmand Lindholm, 1526 Lensmand Vittskövle

Titel:
1504 Ridder og Hofsinde, 1535 Statholder i Skaane

Axel blev gift med Anne Lavesdatter Brok før 1507. Anne (datter af Lauge Esgesen Brok og Else Laxmand) blev født cirka 1477 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 7 dec. 1524; blev begravet i Ystad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark

Notater:

til Svanholm, 1510-1514 lensmand på Kbh.s slot, 1514-1517, 1518-1521 og 1523-1529 på Hagenskov, 1523 rigsråd, 1524 deltog sammen m. Anders Bille i den resultatløse Sendelse til Søren Norby, 1529-1537 lensmand på Bergenhus, under Christian 2.s tog til Norge i 1532 angreb han ærkebiskop Olav Engelbrektson, der var én af hovedstøtterne bag oprøret, 1530 døde svigerfaderen og 1533 svigermoderen, efter hvilke han arvede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge, 1533 medl. af det norske rigsråd, 1534-1535 holdt i fangenskab af lubeckerne, der opbragte hans skib på vej ned til den dansknorske herredag i 1534, efter løsladelsen 1535 (5. nov.) opsøgte han på hjemvejen Christian 3. i Hertugdgdømmerne, men nægtede at fravige eden til det norske rigsråd, efter ankomsten til Norge blev han taget til fange, men løsladt 1536 (maj), erklærede sin støtte til Christian 3., men holdt Bergenhus til det norske rigsråds hånd, havde en betydelig andel i, at Nordnorge i foråret 1537 underkastede sig Christian 3., 1537 deltog i Christian 3.s kroning og blev slået til ridder, under kongens fravær fungerede han som statholder på Kbh.s slot, 1538 m. til fyrstemødet i Braunschweig, sammen m m. Peder Svave forhandlede han m. den franske konge, 1540 tilskiftede han sig Svanholm m. broderen, biskop Ove Billes hjælp, s.å. sluttede han Gent-traktaten m. Nederlandene, 1541 (instruks af 12. sept.) ledede den danske forhandlingsdelegation, der indgik Fontainebleau-forbundet m. Frans 1., 1541-1552 forlenet m. Skt. Peders kloster i Lund, 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen, 1547 (instruks af 16. marts) mæglede han sammen m. Erik Banner, Erik Krabbe, Peder Svave og C Caspar Fuchs (sekr.) i Den schmalkaldiske Krig, s.å. rigshofmester, 1547-1552 forlenet m. Halmstad h., havde også efter sin svigermor, fru Anne Rud, Vor Frue kloster i Roskilde, 1549 statholder på Sjælland, var i samtiden en anset mand, der både i Norge og Danmark indlagde sig stor fortjeneste og spillede navnlig en rolle under Grevens Fejde, død 11. febr. 1552 på Kbh.s slot, begr. sst. (H), gravmælet ødelagt 1728.

Titel:
Rigshofmester

Esge blev gift med Sophie Henriksdatter Krummedige cirka 1517. Sophie (datter af Henrik Hartvigsen Krummedige og Anne Jørgensdatter Rud) blev født cirka 1500; døde i maj 1539 i Vallen, Våxtorp, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 151 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 257+400+447

Mogens Gøye, maa siges at være Slægten Gøyes navnkundigste Medlem, Under fire Konger spillede han en fremragende Rolle i Statens Styrelse og greb dybt ind i Landets Skæbne gennem he l e den omskiftelsesrige første Halvdel af sekstende Aarhundrede. Allerede inden Faderens Dø d v ar han Rigsraad, og Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kroningen i Stockholm, da Kong Hans fejrede sin Sejr over Sten Sture. En ledende Stilling indtog han ogsaa under Christ ia n II trods sit bitre Fjendskab med Mor Sigbrit, der kaldte ham Kongen i Nørrejylland, ford i h un ansaa den Indflydelse, han som Lensmand paa Skanderborg Slot vandt paa den jyske Adel , for faretruende og ønskede ham knækket. Kun ugerne og tøvende, tvungen af Forholdenes Magt , for lod Hr. Mogens Kong Christians Sag, men gled dog letind i de nye Forhold, hvori han kom til at virke lige saa indgribende som tidligere, ja størst Betydning for Udviklingen fik h an ut vivlsomt i den følgende Tid derved, at han sluttede sig til de Adelsmand, der tog Part i for d en indtrængende Lutherdom, til hvis Sejr han væsentlig bidrog.

Til sin Død var Mogens Gøye Lensmand paa Skanderborg og, knyttet til Jylland ogsaa paa anden Maade, regnedes han gerne til den jyske Adel, men alligevel, og skønt han altid stod mi d t i de hastigt skiftende Begivenheders Hvirvel, tabte han dog aldrig sit lollandske Gods af Syne. Han foretog saaledes betydelige Byggearbejder paa Krænkerup og gav i Hovedsagen Gaarden den Skikkelse, den senere har bevaret. Eskild Gøyes Hus forlængedes mod Vest, og i Forbindelse hermed opførtes en vestre Fløj, ved hvis sydvestre Hjørne der skal have staaet et Taarn , og paa hvis østlige Mure der udfor andet Stokværk var anbragt Hængekarnapper. Ved den gamle Nordfløjs anden Ende opførtes ligeledes et nyt Hus, og i denne Østfl, og da hendes Broder faldt paa Kong Hans ' bekendte Ditmarskertog som den sidste Mandaf Slægten, kom han ved dette Ægteskab i Besiddelse af meget Gods baade i Jylland og Sjælland; efter hendes tidlige Død ægtede han Margrethe Sture, Datter af Claus Sture til Gammelgaard paa Als, men ogsaa hende overlevede han; med dem begge havde han saa talrige Børn, at Samtiden sagde om ham, at han var Danmarks rigeste Mand, baade paa Jordegods og paa Børn.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Mogens blev gift med Mette Brok Bydelsbak cirka 1499. Mette blev født skønnet 1481 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde den 19 dec. 1513; blev begravet i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stokkebrogård Og Skærvad

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Næsbyholm Og Store Godser I Norge
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Otte Holgersen Rosenkrantz, d. 6.10.1525, til Boller m.m., rigsråd. Død i Lübeck, begravet i Lübeck domk., siden ført til Uth og til sidst til Hornslet k.

R. blev' gennem sin mor arving til umådelige godser i Norge, på Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans mormors søster, gamle fru Inger Erlandsdatter, enke efter rigsråd Arild Kane, tildelte ham sin store arv der dog først faldt i hans børns besiddelse efter hendes død (1526) og medførte store arvestridigheder. Det hele ansloges til en fireogtyvendedel af al skyldsat jord i Norge.

Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Christian (II)s følge og havde vistnok allerede dengang overtaget en stor del af den norske arv. Ca. 1509 overtog han sin fædrene arv Boller m.m. og senere erhvervede han, efter en strid med Torben Oxe, Næsbyholm.

1514 var R. høvedsmand på Akershus, fra 1517 på Torning i Slesvig. 1519 forstrakte han Christian II med den for en enkelt mand meget store sum af 12 000 mark lübsk (8000 gylden), og året efter gik han i borgen for et stort lån på 39 000 mark lübsk til kongen af slesvigske og holstenske adelsmænd hvorved disse fik underpant i Torning slot.

Ved oprørets udbrud 1523 kom R. derfor i en meget farlig stilling; Frederik I anerkendte dog gældsfordringen hvorpå R. sluttede sig til ham, blev optaget i rigsrådet, forlenedes med Ålholm slot og opgav Torning; ridder blev han ved Frederik Is kroning 1524. I slutningen af året da der førtes underhandlinger om Frederik Is norske håndfæstning, var der stærkt tale om at gøre R. til lensmand på Akershus og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene) hvor størstedelen af hans norske arv lå. Vincens Lunge fik det dog afværget. Han var ikke alene R.s politiske rival, men også på sin hustrus vegne hans medbejler til fru Inger Erlandsdatters store godser. 1525 deltog R. i kampen mod Søren Norby. Han døde af pest under et familiebesøg i Lübeck.

Familie
Forældre: rigsråd Holger Eriksen R. (død 1496, gift 2. gang med Anne Meinstrup, ca. 1475–1535) og Margrethe Bosdatter Flemming. Gift ca. 1516 med Margrethe Gans, død 29.9.1525 i Lübeck, d. af brandenburgsk hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Anna Maltzan. – Far til Anne R., Erik Ottesen R. (1519–75), Holger R. (1517–75) og Jørgen R. (1523–96). Halvbror til Holger Holgersen R.

Beskæftigelse:
1513 Hofsinde, 1514 Høvedsmand på Akershus, 1517 på Tørning i Slesvig, 1523-25 på Ålholm, rigsråd.

Kilde:
DAA 1985 p692 96a

Titel:
1524 Ridder ved Frederik I.s kroning

Død:
Pest

Begravelse:
siden ført til Uth og til sidst til Hornslet kirke

Otte blev gift med Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz cirka 1516. Margrethe (datter af Caspar Gans zu Putlitz og Anna Maltzan) døde den 8 nov. 1525 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke Senere Ført Til Uth Og Endelig Til Hornslet K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Pest