Helvig Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hannibal

Familie/Ægtefælle/Partner: Hannibal Gyldenstierne. Hannibal døde i 1608 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stårupgård Vangkjær Kærsgård Ellinggård Voergård Tybjerggård Og Bjersøholm

Notater:

Kaas, Bjørn, -1581, til Staarupgaard, Rigsraad,
hørte til Sparre-Kaasernes Slægt.

I sine unge Dage var
han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der
1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere
førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under
Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en
Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg
1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81,
hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland
og Skaane.

I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet,
og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til
Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede
ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra
Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen
af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han
en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket
imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens
Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte
opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen
større Rolle i Krigsførelsen.

Paa Malmøhus havde han
i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte
Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581
paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard
ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver
sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og
Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred,
Tybjærggaard i Sjælland og Bjers601).

___________________________________________________

Han var rigsråd, befalingsmand på Malmø slot 1567, var samme år befalingsmand på "Svanen", et af de fartøjer der bragte undsætning til Norge under Svenskernes uheldige tog mod Akershus, hvorved Oslo blev opbrændt.

Bjørn Kaas arvede Starupgaard efter sin fader 1535, ombyggede gården for ca. 300 år siden så solid, at hans bygninger står endnu hovedbygningen og tærskeladen, og udenom gravene drog han en vold, af hvilken endnu findes spor.

Af kong Frederik II fik han 1564 birkeret for gården.

I Høislev kirke er et begravelseskapel bygget af rigsråd Bjørn Kaas. Han og fru Christence Rotfeld Nielsdatter er her nedsatte under en stor ligsten, 41/2 al. lang 21/2 al. bred. (Trap. Danm. V. p. 105).

____________________________________________________

Den högadlige Björn Kaas var en av kung Frederik II:s betrodda män och satt som länsman på bl.a. Helsingborgs slott och Malmöhus och utsågs till riksråd. Han skall ha låtit uppföra den gamla borgen 1576. Detta årtal återfinns tillsammans med hans och hustruns namn på en kalkstensplatta på södra fasaden. Byggnadstiden är dock omtvistad och vissa forskare anser att borgen uppförts under tidigt 1500-tal. Efter Björn Kaas död 1581 inträffade en mängd tragiska händelser inom familjen. Äldste sonen Niels dog redan 1597 och hans änka Birgitte Rosenkrantz avrättades 1603 för att ha begriden.

____________________________________________________

Staarup Hovedgaards historie går mere end 600 år tilbage i tiden. Herregården er grundlagt før 1360 af den jyske stormandsslægt Saltensee af Linde. Det første hus blev anlagt på det endnu eksisterendestore, trapezformede voldsted, omgivet af dobbelte, vandfyldte grave.

Den senmiddelalderlige bygnings fundamenter og tøndehvælvede kældre findes stadig under den nuværende hovedbygning. Omkring 1450 kom Staarup Hovedgaard i Kaas-slægtens eje ved Jens Kaas' giftermål medEdel Lagesdatter Saltensee af Linde.

1540 arvedes gården af rigsråd Bjørn Kaas, der 1554 blev gift med Christense Nielsdatter Rotfeld. Hun bragte en stor medgift til Staarup Hovedgaard, og derved fik Bjørn Kaas midler til at opføre den nuværende anseelige hovedbygning. Renæssancehuset stod uændret indtil 1830'erne, da Frederik Vitus Bering gennemførte en større ombygning. Tårn og nordfløj blev brudt ned, nye vinduer isat og gavleneskamtakker fjernet. Ved samme lejlighed blev hovedbygningen hvidkalket, og sådan har den nu stået i 170 år.

____________________________________________________

Bjørn Kaas, f. 1518, rigsråd, d. 26. marts 1581 på Bygholm, begr. i Højslev kirke; forældre: Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård (d. 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (d.1539). Gift 4. nov. 1554 på Staarupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19. marts 1601 i Bjersø kirke i Skåne, datter af Niels Jensen Rotfeld til Bratskov (d. tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær(d. tidligst 1553).
Bjørn Kaas var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian III's datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjenste og førte sammen med broderen Jens Kaas en privatfejde med byen Lüneburg. Efter 1561-63 at have været forlenet med Vordingborg, kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563-65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden ansvar for det slette provianteringsvæsen, der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret, siden han 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580), i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen, der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før.
Sammen med Skånes andre førende opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af samme år varhan blevet rigsråd og umiddelbart derefter dirigerede han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge, hvor de med en forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgivebelejringen af Akershus.
I de følgende år fik Bjørn Kaas flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han et førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm, som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580-81 var hans lensmand på Bygholm. Bjørn Kaas ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Staarupgård (ved Skive) hvis hovedbygning var rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Hillum herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I København ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru.
Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift 'Livsens vej' (1576). - Ligsten med portræt i Højslev kirke.

______________________

Bjørn Kaas til Staarugård, Tybjerggård på Sjælland, Bjersøholm i Skåne, Vorgård i Østhimmerland, samt tre gårde i Nordøstvendsyssel: Vangkær, Kjærsgård og Ellingholm med Strandbylund. (1518-81). Tjente kongen i krig og fred, var lensmand efterhånden på Vordingborg, Helsingborg, Malmøhus og Bygholm, ligger begr. i Højslev kirkes kapel, hvor der er en stor sten med portrætfigurer af ham og hans hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, med hvem han blev gift i 1554.

Beskæftigelse:
kommandør, rigsråd

Titel:
Rigsråd

Bjørn blev gift med Christence Rotfeld den 4 dec. 1554. Christence (datter af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født i 1523 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 nov. 1601; blev begravet i Højslev, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer I Jylland

Notater:

Niels Kaas til Taarupgård og Staarupgård, n. 1505, d. 1535, g. m. Anna Bjørnsdatter Bjørn, d. 1540.

Deres yngste søn var kansler Niels Kaas til Taarupgård.

Niels blev gift med Anne Bjørnsdatter Bjørn cirka 1512. Anne (datter af Bjørn Andersen Bjørn og Anne Henriksdatter Friis) blev født cirka 1490 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde cirka 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

til Bratskov og Linderumgård, havde Skarpenbergs gods

Niels blev gift med Anne Høegh Banner cirka 1495. Anne (datter af Niels Høeg og Karen Steensdatter Gøye) blev født cirka 1475 i Eskjær, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde efter 1553. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Jens Kaas til Taarupgård, Volstrup samt Votborg på Mors, (n.1477-1519), g.m. Edel Lagesdatter Saltensee til Staarupgård.

Hendes forfædre fra hendes oldefar var:

a) Lage Grummesen Saltensee, n. i Ørum i fjends herred 1360.

Søn:

b) Hr. Jep Lagesen Saltensee til Staarupgård (n.1377-1410), g.m. Edel Christiernsdatter Munk af en gammel slægt med et Mursnit i våbnet, til Koustrup i Thy.

Søn:

c) Lage Jepsen Saltensee til Staarupgård (n.1401-38), g.m. Ide Iversdatter Juel til Daubjergård, af slægten Juel med en Stjerne i våbnet, d. af Iver Juel til Øgelstrup og Astrup, (n. 1421,d. 1468) ogførste hustru Mette Lauridsdatter Hvas af Ormstrup, hvis mor var en Strangesen. Iver Juels far var rigsråd Jens Pallesen Juel af og til Øgelstrup (n.1410-28), g.m. Karen Christiernsdatter Fasti

Jens blev gift med Edel Lagesdatter Saltensee. Edel (datter af Lage Jepsen og Ide Iversdatter Juel) blev født cirka 1465 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde efter 1535 i Taarupgaard, Taarup (Fjends H.,) Viborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1914 s 388 : til Starupgaard DAA 1918 s 424 :Rækkefølge af ægtemænd :J Breid e , C S p e n d , J Kaas vist den1536 nævnte Fru Edel af Bøvling,hvis arvinger da blevsagsø g t o m ar v a f K je l d og Thomes Iversen(Juel)s arvinger.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Bjørn Andersen Bjørn, d. tidligst 1507, til Stenalt, adelsmand.

Begr. i Frue Kirke i Aalborg. Forældre Anders Jacobsen Bjørn til Vorgård (d.1490) og Anne Lauridsdatter Muus til Stenalt. Gift med Anne Henriksdatter Friis til Odden, d. 1542 ( der var g. 2. med rigsråd Ove Lunge ), datter af Henrik Friis til Stolliggård (g. 2. med Margrethe Mogensdatter Krabbe) og Anne Olufsdatter Lunge til Odden. Bjørn Andersen Bjørn er mest kendt for sin deltagelse i drabet pårigshofmester Poul Laxmand 1502, vistnok kort efter denne begivenhed søgte og fik han af konge og rigsråd dom for, at han kun i nødværge havde bistået hovedmanden Ebbe Strangesen. Hverken denne ellerBAB blev draget til ansvar for drabet, men nævnes tværtimod snart efter i anselige stillinger, BAB 1506 som lensmand i Rugsø herred, 1507 på Ravnsborg.
(Danmarks Adelsårbog IV, 1887, s.91); (Dsk Mag.4 rk, VI 1886,s 287f); C.F.Allen: De tre nordiske rigers historie I, 1864, s. 282 ; E. Arup: Danmarks historie II 1932, s.296.

Bjørn blev gift med Anne Henriksdatter Friis. Anne (datter af Henrik Friis og Anne Olufsdatter Lunge) blev født cirka 1465; døde cirka 1542 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Jens blev gift med Christense Lunge cirka 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Karen Steensdatter Gøye. Karen døde efter 1527. [Gruppeskema] [Familietavle]