Lisbet Rosenkrantz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 129g

Lisbet blev gift med Anders Thott den 21 feb. 1585 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anders (søn af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født cirka 1548 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde før 8 maj 1595; blev begravet den 1 jun. 1595 i Næs Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård Og Landting
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1563 Proviantmester for Århus Stift, 1564-72 Lensmand på Århusgård og Åkær og stiftslensmand i Århus Stift

Kilde:
DAA 1985 p693 105e

Folmer blev gift med Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne den 16 aug. 1552. Margrethe (datter af Knud Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand) blev født cirka 1527; døde den 20 aug. 1581 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård Landting Rydhave
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1492 og 1497 Hofsinde.

Kilde:
DAA 1985 p687 72a

Axel blev gift med Birgitte Lauridsdatter Knob. Birgitte (datter af Laurids Knob og Tale Arvidsdatter Baad af Halland) blev født i 1490 i Gjorslev, Store Heddinge, Danmark; døde den 1 apr. 1551 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark; blev begravet i Ejsing Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p687 72a*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim Og Ljungby
• Link: https://www.wikiwand.com/da/Knud_Pedersen_Gyldenstierne

Notater:

Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad, var Søn af Peder Nielsen G. til Tim og Regitse
Torbensdatter Bille fra Søholm og maa være født o. 1480, thi 1498 blev han indskreven ved Kjøbenhavns
Universitet.

1502 deltog han som Hofsinde i den unge Christian II’s Tog mod Elfsborg; 1517 blev han Lensmand
paa Aalholm, men mistede kort efter denne Forlening, da han beskyldtes for at have været sin Fætter Torben Oxe
behjælpelig ved Dyvekes formodede Giftmord. Han kastedes i Fængsel, men frigaves mod at forpligte sig til ikke
mere at vise sig for Kongens Øjne og opholdt sig i den følgende Tid paa sin Gaard Tim ved Ringkjøbing. Sin
voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom
Adfærd, han havde vist mod en Bonde. – Af Frederik I blev K. G. strax 1523 udnævnt til Lensmand paa
Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin Død paa en meget fremtrædende Maade i Tidens Begivenheder. I Juli
1524 har han medbeseglet den af en Del Adelsmænd indgaaede Forpligtelse til at modstaa Luthers Kjætteri, blev
af Frederik I udnævnt til Fodermarsk og deltog som saadan det følgende Aar i Kampen i Skaane mod Søren Norby,
men sendtes i Juni Maaned af Johan Rantzau og de skaanske Raader til Sverige for at fremskynde den af Kong
Gustav lovede Hjælp. Han skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne Medhjælper Otte Stigsen
(Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde
tilhørt den 1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G. fik denne Gaard i Besiddelse;
men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje
megen Spot af sine jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G. først o. 1528 at være
bleven gift med Sidsel Ulfstand.

l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529
optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn Hertug Christian paa dennes bekjendte
Rejse til Norge for at ordne de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa Kalundborg Len til
Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse
af deres Kloster, uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da Christian II i Juli Maaned
1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader at
føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det var første Gang, de atter saas siden Dyvekes
Dage. Sit Had til Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade, i det han med voldsom Haand
rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en Raahed, der
fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s Tilhængere.

Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var
saaledes blandt Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af Grev Christoffers Angreb paa
Holsten af det sjællandsk-skaanske Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa Grund af de
i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer
pludselig landede paa Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte forgjæves at faa
Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i
Forholdene, men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel Blick, der vare sendte imod ham
med en stor Krigsmagt, og blev som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med Grev Christoffer og
blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg). I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp. I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde
i Kjøbenhavn, men tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse, som den Skaanske Adels
Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter
Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange i Rensborg og
senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian
III og dennes Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev udnævnt til Marsk. Meningen hermed
synes at have været, at han skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder sig i et Brev af
3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
«Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede Embeder.

Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet
i Brunsvig, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og ledsagede 1548 den unge Hertug
Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage, og i Aaret
1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft
saa mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70.
Aar. Mod Kong Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed, som det gik an efter de
Paalæg, han stadig modtog om at passe godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa
bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og
besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af
poetisk Begavelse; men Peder Palladius K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand, der først
døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte
Sønner Axel og Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han sig paa Tim i selve
Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art.
Stenen har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens Side i Karmeliterklosteret i
Helsingør. Brudstykker af denne mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f. Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till. Ny kirkehist.
Saml. IV, 428 ff. Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.

A. Heise.


Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født cirka 1510 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1575; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ljungby I Skåne Tim I Nørrejylland Og Bønnet På Falster
• Bopæl: Ljungby Og Bønnet

Notater:

Beskæftigelse:
godsejer, lensmand

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Stensballegaard

TITEL: 1465 ridder, rigsråd

Beskæftigelse:
1453 Baccalaureus i Rostock, Kannik i Ribe, 1455 ærkedegn

Kilde:
DAA 1984 p682 28b

Titel:
Rigsråd

Niels blev gift med Inger Nielsdatter Gyldenstierne i 1470. Inger (datter af Niels Eriksen Gyldenstierne og Mette Jensdatter Banner) blev født før 1470; døde før 4 apr. 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting, Vinderup, Struer, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Landting

Kilde:
DAA 1985 p682 28b*

Notater:

BESIDDELSER: Gyllebo

Laurids blev gift med Tale Arvidsdatter Baad af Halland. Tale døde i 1500. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Vadsted

Notater:

Tale Baad til Vadsted var gift med Laurids Knob til
Gyllebo. Han var 1479-1510 lensmand på Gjorslev,
Grimstrup, Lykå og Gurre. De fik 6 børn.

Peder blev gift med Regitze Bille. Regitze (datter af Torbern Bille og Sidsel Lunge) blev født cirka 1440 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; blev begravet i Ringkøbing, Danmark, Tim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Jens blev gift med Margrethe Trolle den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgersson Trolle og Beate Iversdatter Thott) blev født den 26 jun. 1475 i Jönköping, Sverige, Vaxtorp; døde i 1502 i Glimminge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]