Peder Brahe

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1561 Immatr. i Rostock, 1573 Lensmand Fers Hrd. 1584 Lensmand Sølvitsborg

Peder blev gift med Margaret Albretsdatter Gøye cirka 1574. Margaret (datter af Albrecht Gøye og Anne Rosenkrantz) blev født cirka 1556 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1594 i Bäckaskog slot, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 26 maj 1594 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Skarholt

Oluf blev gift med Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne. Lisbeth (datter af Henrik Gyldenstierne og Lisbeth Ottesdatter Brahe) døde den 20 feb. 1638. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vittskövle, Kristianstad, Sverige

Jens blev gift med Anne Esgesdatter Bille. Anne (datter af Esge Bille og Sophie Henriksdatter Krummedige) blev født cirka 1517 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 20 sep. 1566 i Loberod, Sverige, Malmöhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Mfl

Notater:

Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)

Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.

Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.

I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.

Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.

Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558

Albrecht blev gift med Anne Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 14 mar. 1522 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 27 nov. 1589 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1590 i Bisat I Ringsted Begravet I Radsted Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p695 116d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skarhult, Malmöhus, Sverige

Notater:

Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.

Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.

I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.

Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.

Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.

Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.

Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Død:
Faldet i slaget ved Svartrå i Halland, Sverige se https://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna

Steen blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vester Vallø Og Totterupholm
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Vestervallø

gift 2g. med Rigshofmester Peder Oxe

_________________

Mette Rosenkrantz (ca. 1533 - 1588)
ca. 1533-88, godsejer.
*ca. 1533, †2.4.1588 på Skarhult, Skåne.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Oluf Nielsen R. (ca. 1490-1545) og ◊•Ide Munk (†1586).
~1551 med godsejer, rigsråd ◊Steen Rosensparre, *7.9.1523, †20.10.1565 ved Axtorna, Halland, s. af Jens Tobernsen R. og Birgitte Steensdatter Bille.

~14.9.1567 med godsejer, rigshofmester ◊Peder Oxe, *7.1.1520, †24.10.1575 på Frederiksborg Slot, s. af rigsråd ◊Johan O. og Mette Gøye.
Børn: Jens (1558), ◊Oluf (1559), Birgitte (ca. 1560).

MR tilhørte fra sin fødsel højadelens inderkreds. Som 18-årig blev hun gift med den skånske godsejer Steen Rosensparre. I ægteskabet var der tre børn, hvoraf den ældste søn døde som spæd. Rosensparrefaldt under Syvårskrigen 1563-70 i slaget ved Axtorna 1565. To år senere giftede MR sig med den nyudnævnte rigshofmester Peder Oxe. Deres ægteskab var barnløst. Efter Oxes død 1575 var MR som 42-årigover den alder, hvor man normalt giftede sig igen, så hun levede sine sidste 13 år som enke.

MR var datter af en adelsmand, der længe havde holdt fast ved den katolske tro. Alligevel havde familien indstillet sig på de nye tider, og hun fik den senere berømte lutherske teolog ◊Niels Hemmingsen som huslærer. Religiøsitet gennemsyrer de bevarede breve fra hendes hånd, et typisk træk ved især de kvindelige adelsbreve fra denne tid. I hendes religiøse livssyn indgik troen på trolddom. Da hunsom ældre blev syg, mente hun, at det skyldtes en troldkvinde i Malmø, og hun lod kvinden fængsle på Skarhult. MR var livet igennem særdeles rig. Hun og den eneste overlevende søster Birgitte R. deltei 1554 faderens store gods Vallø, og de ejede til deres død hver sin halvdel af hovedbygning, marker, skove osv. MRs del kaldtes Vester Vallø. Efter Rosensparres død overtog MR hans gods Skarhult i Skåne på børnenes vegne. Hun havde ingen arveret efter Oxe, da de ikke fik børn sammen, men han gav hende livsbrev på sine mægtige godser: Gisselfeld og Tølløse på Sjælland, Løgismose på Fyn, part i tremindre hovedgårde samt omkring 400 bøndergårde. Efter moderen arvede hun yderligere Totterupholm, det nuværende Rosendal ved Fakse, så hun som enke bestyrede en af landets største godsbesiddelser, måske den største.

Besiddelsen var ikke uanfægtet. Da MR rejste en ny anselig bygning med mægtige tårne på sin vestlige halvdel af Vallø og et galleri langs skillemuren, klagede søsteren over, at bygningerne tog lys ogluft fra hendes halvdel og fik røgen til at slå ned i værelserne. En anden strid stod med Oxes slægtninge og arvinger, der bestred lovligheden af, at han på livstid havde overdraget hende alt sit gods, dog uden held. Disse processer er senere blevet udlagt som et tegn på stridbarhed, men var snarere en forholdsvis normal del af en storgodsejers liv. De mange spredte ejendomme og mange tilfælde afsameje af gårde, skove m.m., kunne næsten ikke undgå at give anledning til konflikt, og det hørte til en kompetent godsejers opgaver at våge over sin ret. Ved at oprette avlsgården Gunderup under Vallø placerede MR sig tillige blandt de mere moderne godsejere, der ikke kun ville leve af bøndernes afgifter, men også søgte at udvide deres egen drift. Hun blev i sin samtid berømmet af digteren ◊ClausChristoffersen Lyschander, der omtalte hende som “en frue mægtig og god” med “en ridders hjerte under det kvindebryst”, og hun er hovedperson i •Helle Stangerups roman Sankt Markus nat, 1992.

MR og hendes ægtemænd har sat sig enestående bygningsminder på Skarhult, Tølløse og Løgismose og især på Vallø, hvor hun som enke byggede kernen i det endnu stående hus med de to mægtige tårne. EfterOxes død ville hun rejse et pragtfuldt gravmæle i Vor Frue Kirke i Kbh. med frie skulpturer af den afdøde mand og hende selv. Kongen greb imidlertid ind og forbød det, dels fordi gravmælet angiveligtville være i vejen ved kroningerne, dels fordi en sådan begravelse kun passede sig for kongelige personer. Det blev derfor i stedet til mere almindelige gravminder, dels i Vor Frue Kirke, dels i BråbyKirke ved Gisselfeld. Selv blev MR begravet i Skarhult Kirke, men er formentlig senere overført til Vor Frue Kirke.

Relief på ligsten fra 1566 af Hans Maler i Skarhult Kirke. Mal. fra ca. 1570 på Gisselfeld. Husalter med portræt fra 1579 smst.

G.L. Wad (red.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1893. Historisk Tidsskrift 5.r.V, 1885.
Privatarkiv fælles med ægtefællen Peder Oxe i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Beskæftigelse:
Godsejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Aagaard

Henrik blev gift med Lisbeth Ottesdatter Brahe. Lisbeth (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 20 okt. 1545 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 9 dec. 1563 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]