Christian Barnekow

Notater:

Christian Barnekow søn af H.B. og M.O., bror til J.B.* 1556 død 1612

1574-91 ophold og studier i udlandet Jena, Padua, Basel, Siena, Tyrkiet, Græskenland, Syrien, Ægypten. 1594-1612 kongens sendebud hvor han bl.a rejste til Skotland, England, Nederlandene og Polen. 1598 gift med Margrethe Brahe *- død 1617.

Christian Barnekow faldt den 21. februar 1612 på Skellinge hede i Halland, hvor han efter sagnet ofrede sit liv for Christian den 4. Det siges at Chrstian Barnekow overlod sin hest til kongen, der havde mistet sin egen, med følgende ord:" Kongen giver jeg min hest, Fædrelandet mit liv og Gud min Sjæl". Christian Barnekow blev derefter nedsablet af fjenden mens kongen flygtede bort på Christian Barnekows hest.

Christian blev gift med Margrethe Henriksdatter Brahe den 30 jul. 1598 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Margrethe (datter af Henrik Jensson Brahe og Helena Tagesdotter Thott) blev født cirka 1584; blev begravet den 3 dec. 1617 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hans Barnekow blev født den 5 jan. 1601 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 8 okt. 1630 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark
• Kilde: 1534, Greifswald, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland

Notater:

Hans Barnekow- død 1559
Hans Barnekow stammer fra en gammel adelsslægt af Vendisk æt. I 1543 dansk tjeneste, som sendebud for Christian den 3.
I 1547 bragte Hans Barnekow en sum af 4000 guldgylden til de protestantiske fyrster i Tyskland, men da disse imidlertid var faldet i Kejserlig fangenskab, førte han pengene med sig tilbage. Samme år blev Hans Barnekow optaget i den danske adelsstand mod at forpligte sig til at tage en hustru af indfødt dansk adel. 1553 Rigsråd og bebor i korte perioder Jomfruens Egede. I 1550 gifter Hans Barnekowsig med Mette Oxe, søster til Rigshofmester Peder Oxe.

______________________

Hans Barnekow, gammel adelsslægt af Vendisk æt, * - , død 1559. I 1543 dansk tjeneste, som sendebud for Christian den 3. I 1547 bragte H.B. en sum af 4000 guldgylden til de protestantiske fyrster i Tyskland, men da disse imidlertid var faldet i Kejserlig fangenskab, førte han pengene med sig tilbage. Samme år blev H.B. optaget i den danske adelsstand mod at forpligte sig til at tage en hustru af indfødt dansk adel. 1553 Rigsråd. H.B. omdøber Ellinge til Birkholm. 1550 gift med Mette Oxe, søster til Rigshofmester Peder Oxe, * - , død 1582.

Uddannelse:
Wittenberg, Sachsen (Tyskland): Studied under Martin Luther

Beskæftigelse:
Danmarks Riges Råd

Hans blev gift med Mette Johansdatter Oxe den 13 sep. 1550 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mette (datter af Johan Oxe og Mette Mogensdatter Gøye) blev født cirka 1525 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i apr. 1582; blev begravet den 8 jun. 1582 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1 LVG Ralsvik

Morten blev gift med Anna Joachimsdatter Krakevitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Bopæl: Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Oxe, Johan, - 1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Johan O., antages at være født omtr. 1487.

I Kong Hans' Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517 - 22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paaLaaland, hvori han snart fik Pant.

Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gj øerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senerefor ugyldig. - J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti.

Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534.

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Mette (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født cirka 1500 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; døde i 1536 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1 LVG Teschenhagen

Morten blev gift med Anna Plessen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1 PROP
2 PLAC Potlos
2 SOUR S5259
3 DATA
4 TEXT Date of Import: Sep 14, 2003

Joakim blev gift med Elisabet V. Normann. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige

Notater:

Oxe, Johan, -o. 1490, til Tordsø, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Peder O. og er sikkert den Johannes Petri, der 1444
blev immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt.

1451 og 1453 var han Hofsinde og skrev sig da endnu til sin Fædrenegaard Asserbo, men kort efter blev han Ejer af Tordsø i Skaane ved sit Ægteskab med en formuende Enke, Birgitte Bondesdatter Thott (gift i. med Peder Brahe, 2. med Hr. Folmer Knob), der rigtignok ogsaa bragte ham 2 Kuld Sti f børn. Ved det endelige Skifte efter hendes Forældre i 1470 blev han end videre Ejer af Brødager Hovedgaard i Halland. Omtrent samtidig med sit Giftermaal, i alt Fald ved 1454, blev han forlenet med Krogen og Søborg, som Hr. Folmer Knob havde haft, og med Kjøbenhavns Slot. Kongen synes nemlig at have sat megen Pris paa ham; alt 1451 havde han givet ham Brev paa alle 40Marks Sager af hans Gods i Danmark, og senere gav han ham atter og atter Beviser paa sin særlige Yndest.

Alt 1455 var han Rigsraad, og hans Navn er herefter knyttet til de fleste af Tidens vigtigste Regeringsaktstykker. 1457 blev han Ridder ved Kroningen i Upsala. 1468 førte han sammen med Hr. Oluf Ged den kongelige Hær, som sendtes til Skaane for at indtage Hr. Iver Axelsens Gaard Lillø, men Belejringen mislykkedes, idet Hr. Iver naaede at undsætte sin Borg og endog at fange Hr. Oluf Ged. Den Gang var J. O., som endnu 1466 havde Krogen Len, bleven Lensmand paa Helsingborg Slot. I de følgende Aar tog han virksom Del i Forhandlingerne med de svenske, i det han var Sendebud til alle de Møder, som holdtes 1468, 1472, 1473, 1474 & 1476, først i Halmstad, i de senere Aar i Kalmar.

For øvrigt havde han adskillige mindre Pantelen paa Laaland og Falster (Bredemade Birk osv.), men da disse bleve overdragne til Dronningen, fik han 1473 i Stedet Fogediet i Landskrone. Ogsaa efter Tronskiftet 1481 bevarede han sin Anseelse usvækket; da Kong Hans 1486 drog til Norge, blev det midlertidig overdraget til J. O. selv fjerde at føre Regeringen i Skaane. Desuden blev han Hofmester hos Enkedronning Dorothea og ledsagede Dronningen paa hendes Rejse til Rom 1488.

Fru Birgitte var alt død 1474 (mellem 14. Juni og 25. Okt.), men J. O. tog sig en ung Hustru i Steden, Inger Torbernsdatter Bille, med hvem han fik Nielstrup paa Laaland. I det hele taget er det som en hensynsløs og virksom Godserhverver, at vi bedst kjende J. O., og det kaster ikke det bedste Skjær over hans Virksomhed i denne Retning, at han fortrinsvis handlede med Enker og andre værgeløse Personer. Foruden de alt nævnte 4 Hovedgaarde erhvervede han dels ved Kjøb, dels ved Pant større eller mindre Andele i Slimminge, Bæltebjærg, Højby og Sørup i Skaane, Lundegaard paa Laaland, Bjærgbygaard i Sjælland, lige som han 1456 kjøbte Vixø Hovedgaard, men den solgte han kort efter til Kongen. Foruden mangfoldigt Bøndergods erhvervede han Kjøb- stadgaarde i Helsingør, Roskilde, Kjøge, Næstved, Malmø og Lands- krone, og saa havde den driftige Herre endda betydeligt Klostergods i Leje saa vel af Sorø, Esrom og de roskildske Nonneklostre som af St. Peders Kloster i Lund.

Men J. O. var ogsaa en, i alt Fald udvortes, from Herre, der 1480 havde stiftet et Alter i Landskrona Kirke og 1483 byggede et Kapel i Helsingør Kirke, desuden stiftede han et Alter i Esrom, alle rigelig doterede. Endnu i Sommeren 1489 var han i fuld Virksomhed, indløste bl. a. til sig Majbølle Birk, men 18. Maj 1491 var Fru Inger Enke, og deroprandt nu en brydsom Tid for hende og hendes umyndige Børn, i det hendes urolige Stifsøn Oluf O. paaførte hende en langvarig og meget bitter Proces om Besiddelsen af Tordsø, af hvilken Gaard J. O. i sin Tid havde udkjøbt sine Stifbørn. Fru Inger levede endnu ind i det følgende Aarhundrede.


Beskæftigelse:
Rigsråd

Johan blev gift med Inger Torbernsdatter Bille cirka 1461. Inger (datter af Torbern Bille og Sidsel Lunge) blev født cirka 1434 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde i 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 151 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 257+400+447

Mogens Gøye, maa siges at være Slægten Gøyes navnkundigste Medlem, Under fire Konger spillede han en fremragende Rolle i Statens Styrelse og greb dybt ind i Landets Skæbne gennem he l e den omskiftelsesrige første Halvdel af sekstende Aarhundrede. Allerede inden Faderens Dø d v ar han Rigsraad, og Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kroningen i Stockholm, da Kong Hans fejrede sin Sejr over Sten Sture. En ledende Stilling indtog han ogsaa under Christ ia n II trods sit bitre Fjendskab med Mor Sigbrit, der kaldte ham Kongen i Nørrejylland, ford i h un ansaa den Indflydelse, han som Lensmand paa Skanderborg Slot vandt paa den jyske Adel , for faretruende og ønskede ham knækket. Kun ugerne og tøvende, tvungen af Forholdenes Magt , for lod Hr. Mogens Kong Christians Sag, men gled dog letind i de nye Forhold, hvori han kom til at virke lige saa indgribende som tidligere, ja størst Betydning for Udviklingen fik h an ut vivlsomt i den følgende Tid derved, at han sluttede sig til de Adelsmand, der tog Part i for d en indtrængende Lutherdom, til hvis Sejr han væsentlig bidrog.

Til sin Død var Mogens Gøye Lensmand paa Skanderborg og, knyttet til Jylland ogsaa paa anden Maade, regnedes han gerne til den jyske Adel, men alligevel, og skønt han altid stod mi d t i de hastigt skiftende Begivenheders Hvirvel, tabte han dog aldrig sit lollandske Gods af Syne. Han foretog saaledes betydelige Byggearbejder paa Krænkerup og gav i Hovedsagen Gaarden den Skikkelse, den senere har bevaret. Eskild Gøyes Hus forlængedes mod Vest, og i Forbindelse hermed opførtes en vestre Fløj, ved hvis sydvestre Hjørne der skal have staaet et Taarn , og paa hvis østlige Mure der udfor andet Stokværk var anbragt Hængekarnapper. Ved den gamle Nordfløjs anden Ende opførtes ligeledes et nyt Hus, og i denne Østfl, og da hendes Broder faldt paa Kong Hans ' bekendte Ditmarskertog som den sidste Mandaf Slægten, kom han ved dette Ægteskab i Besiddelse af meget Gods baade i Jylland og Sjælland; efter hendes tidlige Død ægtede han Margrethe Sture, Datter af Claus Sture til Gammelgaard paa Als, men ogsaa hende overlevede han; med dem begge havde han saa talrige Børn, at Samtiden sagde om ham, at han var Danmarks rigeste Mand, baade paa Jordegods og paa Børn.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Mogens blev gift med Mette Brok Bydelsbak cirka 1499. Mette blev født skønnet 1481 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde den 19 dec. 1513; blev begravet i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stokkebrogård Og Skærvad