Beate Clausdatter Bille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

Notater:

DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Brahe. Otto (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud) blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Margrethe Brahe
2. Lisbeth Ottesdatter Brahe blev født den 20 okt. 1545 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 9 dec. 1563 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark.
3. Tycho Brahe blev født den 23 jan. 1547 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 24 okt. 1601 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Tein Kirke, Prag, Tjekkiet.
4. Niels Brahe blev født den 23 jan. 1547 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige.
5. Steen Ottesen Brahe blev født den 30 jan. 1547 i Gladsaxehus, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1620 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Kaagerod Kirke, Svalöv, Skåne, Sverige.
6. Maren Brahe blev født den 14 jun. 1549 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige.
7. Axel Ottesen Brahe blev født den 7 jul. 1550 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 14 aug. 1616 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark.
8. Margrethe Ottesdatter Brahe blev født cirka 1551 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 mar. 1614 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1614 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
9. Kirsten Brahe blev født den 5 dec. 1552 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 jun. 1566; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
10. Jørgen Brahe blev født den 31 mar. 1553 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 4 feb. 1601 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige.
11. Knud Brahe blev født den 3 okt. 1555 i Aalborghus, Aalborg, Danmark; døde den 3 feb. 1615 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark.
12. Sophia Ottesdatter Brahe blev født i 1559; døde i 1643 i Helsingør, Danmark; blev begravet i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige.

Notater:

1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Beskæftigelse: 1490, Gladsaxehus, Skåne, Sverige; Lensmand 1490-1506
• Bopæl: ca. 1506, Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige

Notater:

Steen Basse Bille, 1446 - 1520, ridder, rigsråd. Begravet i N. Vram k. i Skåne.

1485 ridder, 1487 deltog i hyldningen, 1489 rigsraad, 1490 lensmand, 1495 landdommer i Skaane

B. var opkaldt efter den gamle Steen Basse der på dette vilkår havde skænket faderen størsteparten af sit gods; i sine yngre dage kalder han sig derfor jævnlig både Steen Basse – og Basse B., men efterhånden sejrede familienavnet, og kun Steen B.s fornavn, ikke hans slægtsnavn bevaredes i B.-ætten. B. arvede efter sin far Allinde på Sjælland og føjede dertil senere Lyngsgård i Skåne. Fra 1485 nævnes han som ridder, fra 1489 som rigsråd i hvilken egenskab han navnlig benyttedes til underhandlinger med svenskerne. Sin hovedvirksomhed fik han dog som landsdommer i Skåne, et embede han beklædte fra 1495 til 1516; hans tilknytning til Skåne hvor han også havde len medførte at han i sine senere år fortrinsvis opholdt sig på Lyngsgård. Af hans tyve børn døde de seksten som små; kun to sønner, Torben og Claus, samt to døtre, Birgitte og Elline, overlevede ham.

Familie
Forældre: rigsråd Torben B. (død 1465) og Sidsel Lunge (død 1503). Gift 1. gang senest 1469 med Ellen Krognos, død ung, d. af Stig Olufsen K. (død ca. 1460) og Barbara Thorkildsdatter Brahe (levede 1488). Gift 2. gang senest 1490 med Margrete Rønnow, begr. i N. Vram k., d. af Claus R. (død 1486) og Birgitta Vasa. – Far til Claus B. (død 1558) og Torben B. (død 1552). Bror til Bent B. (ca. 1440–94).

Bibliografi
Danm.s adels årbog VII, 1890 63. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 399–406.

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnov cirka 1470 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Claus Rønnov og Birgitte Christiernsdatter Vasa) blev født cirka 1443 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1913 s 488

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Jens blev gift med Margrethe Trolle den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgersson Trolle og Beate Iversdatter Thott) blev født den 26 jun. 1475 i Jönköping, Sverige, Vaxtorp; døde i 1502 i Glimminge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand på Abrahamstrup, Rigsråd

Titel:
1434 Ridder

Torbern blev gift med Sidsel Lunge cirka 1430 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Sidsel (datter af Ove Jakobsen Lunge og Maren Tygesdatter Basse) blev født cirka 1410 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1902 s 311 : til Egede og Nielstrup, var 1490-96 Hofmesterinde hos Dronning Christine Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 252+254+291+431+433+ 440

Beskæftigelse:
1490-96 Hofmesterinde hos Dronning Christine

Notater:

DAA 1913 s 484

Claus blev gift med Birgitte Christiernsdatter Vasa før 1454. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 437 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282

Holger blev gift med Birgitte Jensdatter Rosensparre. Birgitte (datter af Jep Eller Niels Rosensparre og Mæritslef Jensdatter Bille) blev født cirka 1415; døde efter 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1899 s 372

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.

Arvid blev gift med Beate Iversdatter Thott den 19 okt. 1466 i Nyköping, ,. Beate (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand) døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s274+283 DAA 1900 s 428