Preben Bild

Preben blev gift med Anne Kaas den 25 feb. 1593 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigets Admiral

Notater:

Evert Bild, d. 1.8.1567, til Ravnholt, rigsråd, admiral. Død i Kastrup, begravet i Kbh. (Frue k.) eller i Herrested. B. var 1548–53 lensmand på Åkjær og blev 1553 befalingsmand på Steinviksholm slot (Trondheim len). Her kom han snart i et skarpt modsætningsforhold til superintendenten Hans Gaas, og lensmandens hårdhændede skatteopkrævninger vakte en uvilje hos bønderne der synes at have påvirket deres holdning over for svenskerne under syvårskrigen. Da svenske tropper efteråret 1563 indtog Jämtland, lykkedes det hurtigt B. at fordrive dem, men i febr. 1564 vendte svenskerne under Claude Collart tilbage, erobrede Jämtland og tvang i marts B. til at overgive Steinviksholm samme dag som Trondheim faldt. B. drog på sit eget skib til Bergen, hvervede tropper og kom tilbage til Trondheim samtidig med en undsætningsekspedition under Erik Munk som lensmanden på Bergenhus havde afsendt. Trondheim og Steinviksholm blev atter indtaget, Claude Collart måtte overgive sig og førtes til Danmark. Nogen mistillid til B.s militære dygtighed synes disse begivenheder ikke at have vakt. Han måtte ganske vist 1564 afgive Trondheim len, men s.å. blev han løjtnant over de danske knægte under oberst Frands Brockenhuus, n.å. under svogeren Mourids Podebusk; i slaget ved Axtorna blev han såret. Fra sommeren 1566 kaldes han admiral, og i foråret 1567 blev han udnævnt til øverste admiral med bopæl i Kbh. for at have tilsyn med orlogsskibene. Marts s.å. blev han rigsråd. Han døde, kort før han skulle løbe ud i Østersøen mod den svenske flåde. – 1566 blev han forlenet med Odensegård, 1567 med Stege og Møn. Fra 1559 havde han faderens pantelen Herrested birk som hans enke 1580 tilmageskiftede sig; hun nævnes også som ejer af Aggersborggård og den nu forsvundne Lindholm i Herrested sogn. Hun er forfatter til en slægtebog og nogle optegnelser om historiske begivenheder 1464–1573.

Familie
Forældre: rigsråd Niels B. til Ravnholt (død 1540) og Beate Eggertsdatter Ulfeldt (død 1555). Gift 7.6.1549 på Kbh.s slot med Vibeke Podebusk, død 16.4.1596 på Aggersborggård, d. af rigsråd Claus P. til Kørup (død 1540) og Anne Krognos (1495–1572 el 73). – Far til Niels B. (1553–1622) og Preben B. Bror til Peder B.

Bibliografi
Danm.s adels årbog V. 1888 70. H. D. Lind: Fra kong Frederik den andens tid, 1902 125–36 248. H. F. Rørdam: Historieskrivningen og historieskriverne i Danm. og Norge siden reformationen I, 1867 125

Kilde:
Povl Bagge: Evert Bild i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286940

Evert blev gift med Vibeke Podebusk. Vibeke (datter af Claus Podebusk og Anne Olufsdatter Krognos) blev født efter 1517 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 apr. 1596 i Aggersborg, Fjerritslev, Danmark; blev begravet i Herrested Kirke, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd

Notater:

Claus Podebusk (død 1540) til Kørup, dansk rigsråd.

Han var søn af rigsråd Predbjørn Clausen Podebusk (død 1541) og dennes første hustru, Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, og skrev sig allerede i 1534 til faderens ejendom Kørup på Fyn.

Han blev 20. juli 1517 gift med sin stedmor Anne Mouritsdatter Gyldenstjernes datter af første ægteskab Anne Krognos og fik med hende Krapperup og Marki i Skåne. De fik sønnen Erik Clausen Podebusk, senere rigsråd.

Han sluttede sig under borgerkrigen efter Christian 2.'s fald ligesom faderen i 1523 til Frederik 1. og fik et par mindre forleninger i Skåne (Kullen og 1526 Sirekøbing). Han blev omkring 1526 ridder og omkring 1532 rigsråd. Han stillede sig i 1533 på det katolske parti, og deltog under Grevens Fejde i den skånske adels møder og kampe. I 1536 måtte han ligesom de øvrige rigsråder erklære at ville finde sig i reformationen, og han beholdt sin plads i rigsrådet, men synes ikke at have haft større betydning.

Han døde før faderen 7. november 1540. Hans enke levede endnu 1572.

Claus blev gift med Anne Olufsdatter Krognos den 20 jul. 1517. Anne (datter af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født den 12 nov. 1497 i Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark; døde efter 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kørup Og Vosborg

Notater:

Predbjørn Podebusk (* omkring 1460, † 1541) var en dansk rigsråd fra Vosborg, søn af Claus Podebusk til Vosborg og Jytte Moltke.

Efter sin fader arvede han Nørre Vosborg i Jylland og Kjørup på Fyn (Skam Herred). Ved sit første ægteskab, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af den bekendte rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, kom han i besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskellige pantelen. Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring 1512, med en rig enke, Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste datter af den rige rigsråd Mourids Nielsen Gyldenstjerne havde arvet Ågård i Vendsyssel og Bregentved på Sjælland, og som efter sin første mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skåne var kommet i besiddelse af Karsholm i Skåne. Alle disse ejendomme kom Predbjørn Podebusk i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske kun overgået af Mogens Gjøe.

Under alle disse forhold viste Predbjørn Podebusk sig som en rå, voldsom og egenrådig mand, der lige fra sin første færd havde en mængde ejendomsstridigheder med sine egne eller sine 2 hustruers slægtninger. Som katolik af den gamle skole oprettede han talrige sjælemesser rundt omkring for sig og sine hustruer, men samtidig hermed var han overordentlig grisk efter gods, selv om denne griskhed gik ud over kirken. Efter at være kommet i besiddelse af Niels Bugges gamle ejendom Nørre Vosborg benyttede han sig med stor dygtighed af det gamle arkiv på Vosborg og søgte åbenbart efterhånden at komme i besiddelse af sin oldefader Niels Bugges store ejendomme. Således søgte han 2 gange i sit liv, 1502 og 1536, at komme i besiddelse af Hald Hovedgård, som allerede Dronning Margrethe havde overdraget til Viborg bispestol, begge gange dog uden resultat.

At Predbjørn Podebusk i følge den stærkt fremskudte sociale stilling, som han indtog, også måtte komme til at tage del i rigets anliggender, følger af hele tidens forhold. 1487 forekommer han allerede som ridder i Prins Christian II’s hyldingsbrev i Lund. Men den voldsomhed og trods, også over for kongens domme, som han i disse år viste i et arvetrætte om Ringe Mølle på Fyn, synes en tid lang at have hindret hans forfremmelse. 1494 nævnes han som lensmand på Skjoldenæs, og nogle år senere (inden 1499) blev han lensmand på Riberhus, en stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. november 1502 som rigsråd deltog i dommen over Poul Laxmand. I de følgende år deltog han som rigsråd i fejden mod Sverige og i forskellige forhandlinger. At en mand med hans karakter ikke kunne finde sig i en stærkere kongemagt, følger af sig selv.

Det er derfor betegnende, at han straks efter Kong Hans’ død 1513 var blandt de jyske rigsråder, der søgte at hindre, at Kong Christian II straks overtog regeringen, inden en fornyet hylding havde fundet sted, og at han allerede den gang i al hemmelighed skal have arbejdet på at sætte Hertug Frederik på tronen. Men for øvrigt er der ikke spor til fjendligt sindelag fra Christian II’s side mod Predbjørn Podebusk. Han vedblev at have Riberhus som afgiftslen, og da han havde givet kongen med større lån, fik han også pant heri. Alligevel var Predbjørn Podebusk en virksom deltager i det jyske råds opstand mod kongen 1522 og 1523 og havde en tid lang oprørspartiet samlet hos sig på Riberhus, hvorpå han i marts 1523 deltog i Frederik I’s hylding på Viborg ting.

Han blev belønnet med forleningen af Han Herred i Jylland på sin og hustrus Levetid. Heri fik han kort efter pant, ligesom han tidligere efter sin svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i pant. 1529 fik han tillige Lysgaard- og Hids Herreder i pant, uafløst på livstid. Han deltog i Frederik I’s tid som rigsråd i de forskellige møder og forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende stilling ud over, hvad hans sociale stilling medførte.

Som mand af den gamle skole frygtede Predbjørn Podebusk selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulle komme på tronen. "Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand", skriver således hans hustru fra Bidstrup til sin datter Pernille Krognos’ mand, rigsråd Anders Bentsen Bille, da toget til Norge mod Christian II forestod. Også på herredagen i København efter Frederik I’s død viste Predbjørn Podebusk sig som ivrig katolik. Han deltog i alle rigsrådets mest udprægede skridt, beseglede recessen af 3. juli, selv det såkaldte Enighedsbrev af 13. juli 1533, hvorved biskopperne søgte at hindre et kongevalg for øjeblikket, og deltog i dommen over Hans Tausen.

Under Grevens Fejde deltog Predbjørn Podebusk i møderne i Ry i juni og juli 1534, hvor de katolske råd blev nød til at slutte sig til Hertug Christian 3., og deltog i dennes hylding i Horsens. Under bondefejderne kunne en mand som Predbjørn Podebusk, der var vant til at sætte bønderne i blok og jern, ikke vente sig noget godt. Under skåningernes rejsning under Søren Norby 1525 var det gået ud over hans skånske ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans datter Jyttes Mand, rigsråd Niels Brock til Estrup m. m., mod bønderne ved Svenstrup.

Predbjørn Podebusk's rolle var for øvrigt nu udspillet. En mand af hans tænkemåde kunne ikke bruges under de nye forhold. Han var desuden nu hen ved de 80 år. Allerede inden marts 1536 havde han måttet afstå Riberhus til Johan Rantzau mod at få Tranekjær på Langeland i steddet. De store pantesummer, han havde lånt kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s kroning i 1537 bar han dog som ældste ridder rigsæblet, og sin stilling som rigsråd beholdt han lige til sin død i december 1541. Som en rask og rørig gammel mand deltog han i rigsrådsforhandlingerne lige til det sidste.

Med sine 2 hustruer havde han 6 børn. Men døden havde ryddet stærkt op i hans kreds. Kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død havde ægtet den forhenværende biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545..

Med sine to hustruer havde han 6 børn, deriblandt Jørgen Predbjørnsen Podebusk; men kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død var blevet gift med den tidligere biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545.

Titel:
Rigsråd

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter i 1486. Vibeke (datter af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1460 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1506; blev begravet i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p686 65m

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Bopæl: Krapperup Bollerup Og Karsholm

Notater:

Oluf Stigsen Krognos (omkring 1450 - omkring 1505), til Krapperup og Bollerup, dansk rigsråd.

Han var søn af Stig Olufsen Krognos til Krapperup og Bollerup og Barbara Clausdatter Brahe og nævnes 1469. I 1483 var han ridder og 1492 rigsråd; fra 1486 og til 1501 nævnes han som lensmand på Varberg, og 1505 var han høvedsmand på Laholm.

Han var tæt knyttet til sin fætter rigshofmesteren Poul Laxmand. Da ærkebisp Birger havde sigtet ham for at have været hovedmanden bag visse landsforræderske forbindelser med de svenske under krigen iDitmarsken, måtte han sværge sin uskyld, men den mistanken var dog måske hovedårsag til, at han meget snart efter drabet på rigshofmesteren i 1502 trak sig tilbage fra dennes sag, skønt han straks havde optaget den dræbtes børn i sit hus og ført deres sag for rigsrådet.

Med begge sine hustruer, Gertrud Knudsdatter Hase og Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne til Ågård og Bregentved, forøgede han den rigdom, han havde arvet fra sine forældre, og særlig kendt er et overdådigt bryllup, som han arrangerede mellem sin eneste datter af første ægteskab, Magdalene, og Thyge Axelsen Brahe (død 1523).

Han levede endnu 26. august 1505, men var død 23. marts 1506. Hans enke, Anne Mouritsdatter (død 1545), giftede sig siden med Predbjørn Clausen Podebusk

Oluf blev gift med Anne Mouridsdatter Gyldenstierne. Anne (datter af Mourids Gyldenstierne og Margarethe Bielke) blev født cirka 1470; døde i 1545; blev begravet i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark

Notater:

Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne (død 1545), dansk adelsfrue.

Hun var eneste barn af Mourits Nielsen Gyldenstjerne, efter hvem hun arvede Ågård, Bregentved og Markie. Denne rige arv øgedes ved hendes ægteskaber, først med rigsråden Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup, Karsholm osv., der døde 1505 eller 1506, siden med rigsråd Predbjørn Clausen Podebusk til Vosborg, Kjørup og Bidstrup.

Af første ægteskab havde hun 2 sønner og 3 døtre, af andet 1 datter, men da begge hendes mænd havde været gift før, blev her sammenbragt 4 forskellige kuld børn, og hun var således mor eller stedmor til en talstærk flok, der yderligere gennem ægteskab knyttedes til landets mest ansete slægter.

Kun med sin ene svigersøn, Thyge Axelsen Brahe, hvis overdådige bryllup, med hendes steddatter af første ægteskab, hun selv i sin tid havde været med at arrangere, stod hun på dårlig fod, og de stredom arven efter Oluf Stigsen og hans første hustrus far. Skønt Predbjørn Podebusk først døde 1541 i den høje alder af over 80 år, overlevede hun ham og opholdt sig som enke hos sin søn Mourits OlufsenKrognos eller Olsen på Skjoldenæs, og her døde hun 1545.