PortrætterSlægten Reventlow:
 Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)
Kilde: https://www.bildindex.de/document/obj20362950
Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Andre slægter:
 Regitze Sophie Holgersdatter Vind(1660 - 1692)
Slotte og Herregårde
 Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Frederik Detlef 1791-1851") Reventlow, Frederik Detlef 1791-1851
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Troskab og Ære
Gravsten og epitafier
 Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland. |
|
| |
 før 1488 - eft. 1541 (> 54 år)
Generation: 1
| 1. | Volf von Ahlefeldt blev født før 1488 i Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Schack von Ahlefeldt og Anna Wonsfleth); døde efter 1541. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold
Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine Sested. Catharine (datter af Benedict Reimersen Sested og Gese von Brockdorff) døde efter 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Schack von Ahlefeldt blev født cirka 1486 i Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde før 1557.
- Bendix von Ahlefeldt blev født cirka 1488 i Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 4 okt. 1579 i Tønder, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark; blev begravet den 2 nov. 1579 i Tønder Kirke, ,.
Volf blev gift med Hese Rumohr cirka 1479 i Düttebüll (da: Dyttebøl), Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Hese (datter af Schack Rumohr og Anna von Ahlefeldt) blev født cirka 1455 i Düttebüll (da: Dyttebøl), Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Jørgen von Ahlefeldt blev født cirka 1482; døde i 1546.
- Anna von Ahlefeldt blev født cirka 1484 i Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde før 1538.
- Asmus von Ahlefeldt blev født i 1490; døde før 1557.
|
Generation: 2
Generation: 3
| 4. | Volf von Ahlefeldt blev født før 1396 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark (søn af Benedict (III) von Ahlefeldt og Catharine Limbek); døde efter 1424 i Gettorp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ejendom: Nøer, Rendsborg-Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland
- Ejendom: Grönwohld, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland
- Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold
Notater:
Var 1396 til stede ved lenshandlingen i Assens. Kvitterede 1398 dronning Margrethe med faderen og brødrene for pantsummen for Grimstrup slot. Medbeseglede 1417 våbentilstanden mellem kong Erik og greverne af Holsten. Bekræftede 1423 den af hertugerne af Holsten udstedte erklæring om at ville stille afgørelsen af deres trætte med kong Erik til kejser Sigismunds voldgift . Afgav 1424 vidnesbyrd om hertugdømmet Slesvigs udstrækning og dets lensforhold til Danmark. Skænkede samme år døbefonten i Gettorp kirke, hvor ligstenen over ham og hans hustru endnu kan ses foran alteret.
Kilde:
DAA 1982-84 p539
Volf blev gift med Hille Von Der Wisch. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 8. | Benedict (III) von Ahlefeldt blev født cirka 1330 i Grimstrup, Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (søn af Benedict (II) von Ahlefeldt og Benedicte af Sædinge); døde efter 1398. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt
Notater:
Nævnes tidligst 1352 med faderen som ridder og søn af hr. Benedict den Ældre, ligeså i 1358 , da han udstedte en gældsforskrivning til en borgerdatter fra Lübeck. Medforseglede håndfæstningen af 1360 og 1362 hertug Albrecht og hans sønners kvittering på medgiften fra kong Valdemar.
Samme år medlover for våbentilstanden i Rostock. Var en af de fem riddere og rigets rådgivere , hvem kongen under sin fraværelse havde givet hele magten. Kaldtes også kongens råd , da han med sin hustru Catharine ansøgte paven om syndsforladelse.
Var 1365 medlover for forliget mellem kongen og de 12 Hansestæder. Sluttede sig til de jyske og holstenske adelsmænds frafald fra kongen og medbeseglede deres og de holstenske grevers forbund i Wismar 1368 mod kongerne Valdemar og Hakon. Blev ved forliget i Flensborg 1373 mellem kongen og hans fjender indbefattet i de holstenske grevers sone. Var 1376 blandt dem, der anerkendte hertug Albrecht som Danmarks konge. Var 1386 på Danehoffet i Nyborg , og siges at have ordnet hele handlingen. Nævnes oftere 1391-92 som medlover for hertug Gerhard og hertug Claus,således som den fornemste ved de holstenske grevers forlig med dronning Margrethe.
Fulgte 1396 hertug Gerhard til lenshandlingen i Assens. Beseglede 1399 et forlig mellem hertug Gerhard og domkapitlet i Slesvig, senest 1404 som den første blandt ridderne ved arvedelingen efter grev Albrecht og betegnes da som den ældre hr. Benedict. Han ejede betydeligt jordegods på de danske øer. Fik 1360 af kong Valdemar og hans søn Christopher for 3.000 mark lødigt sølv al deres gods i Skemminge på Lolland , desuden det såkaldte "hertugindens gods" i Toreby og Flintinge på Lolland. Fik samme år af hr. Otto og hr. Ditlev Wensin tilskødet Hagenskov for 3.000 mark lødigt sølv. Ejede også Krønge .
Fik 1363 af kongen tilskødet Næsborg og Egnæs på Falster. Havde endvidere i pant af kongen Næsbyhoved, samt Grimstrup, der 1398 var pantsat til Carl Moltke og hans sønner. Udstedte 1398 med sine sønner, ridderne Claus, Henrik og Benedict samt væbnerne Carl og Volf, kvittering til dronning Margrethe på en modtagen pantesum af 6.900 mark. Hans hustru Catharine, der levede endnu i 1368, angives et sted at have været datter af rigets drost hr. Claus Limbek (gift med med fru Ide, der måske var enke efter Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i pant) , efter hvem hans ældste søn vel er opkaldt. Et andet sted nævnes som hans første hustru Ide, datter af Hartvig Krummedige og Sophie Stygge, der efter sin fader Peder Stygge arvede Kjærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrende arv.
Han var Kong Valdemars betroede Raad, indtil han 1368 svigtede ham under det almindelige Frafald. Vel blev han senere særskilt optaget i Freden, men efter Valdemars Død sluttede han sig til det meklenborgske Parti og synes fra den Tid efterhaanden at have opgivet Forbindelsen med Danmark.
Foruden de store Familiebesiddelser paa Laaland og Falster ejede han Hagenskov Slot i Fyn, men disse saa vel som andre af Ahlefeldternes Besiddelser i Danmark, deriblandt Hørningsholm paa Sjælland og Kjærstrup paa Taasinge, solgte han «med alt andet Gods, han havde i Danmarks Kongedømme,» til Dronning Margrethe.
Han var gift først med en Datter af Hartvig Krummedige og senere med Claus Limbæks Datter. Han døde o. 1400.
Kilde:
DAA 1982-84 p538
Benedict blev gift med Catharine Limbek. Catharine (datter af Claus Limbek og Ide Nn) blev født cirka 1329 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Lembaek,Slesvig-Holsten; døde efter 1368. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 9. | Catharine Limbek blev født cirka 1329 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Lembaek,Slesvig-Holsten (datter af Claus Limbek og Ide Nn); døde efter 1368. Notater:
levede 1368
Kilde:
DAA 1982-84 I - 4a*
Notater:
Det vides ikke hvorvidt Catrine Limbek er moder til alle Benedict /III)'s efterkommere
Børn:
- Henrik von Ahlefeldt blev født cirka 1361 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde i 1404 i Süderhamme, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
- Benedict (IV) von Ahlefeldt blev født cirka 1363 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde efter 1411.
- Henneke von Ahlefeldt blev født cirka 1365 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde efter 1387.
- Carl von Ahlefeldt blev født cirka 1367 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde efter 1398.
- Ditlev von Ahlefeldt blev født cirka 1371 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde i 1432.
- Claus von Ahlefeldt blev født før 1381 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 9 sep. 1404 i Süderhamme, ,.
- 4. Volf von Ahlefeldt blev født før 1396 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde efter 1424 i Gettorp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland.
|
|
| |
