Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow
(1848 - 1916)



Andre slægter:

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
(1916 - 1945)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Reventlow, Ferdinand 1855-1928

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Betænksom og Beslutsom



Gravsten og epitafier


Catharina Reventlow
Catharina Reventlow

Gravsten, krypt bag alteret i Uetersen Kirke
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Johannes Berndes

Johannes Berndes

Mand 1525 - 1596  (71 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Johannes Berndes blev født i 1525 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Johannes Berndes og Kirstine Tucksen); døde i 1596 i Broager, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark.

    Notater:

    Født i Flensborg, død 1596 i Broager. Pastor i Broager, provst over Sundeved, Als og Ærø 1566, provst over Sundeved 1571 - 1582, igen over Sundeved og Als 1582 - 1596.
    Han havde egentlig ingen kongelig udnævnelse, men var udnævnt af dronningemoderen. Hun, Dorothea, en datter af hertugen af Sachsen-Lauenborg, havde, efter at hendes gemal kong Christian d. III af Danmark var død (1559), sit enkesæde i Sønderborg. Hun levede 1511 - 71.
    Byen Sønderborgs historiebog fortæller bl.a. følgende om Johs. Berndes: Efter Christians d. III's død blev Sønderborg igen residens for et fyrsteligt hof, da Als også hørte til dronningemoderen Dorotheas livgeding (aftægt). Hun havde som sin afdøde gemal stor interesse for byens kirke-, skole- og fattigvæsen. Desværre var hun meget herskesyg, hvilket besværliggjorde hendes forhold til hendes ældste søn Frederik d. II. Uden at spørge kongen udnævnte hun Johannes Berndes til provst over Als, Sundeved og Ærø, da hun ønskede, at alt kirkeligt, som hørte til hendes livgeding, skulle ledes af en af hende afhængig kirkemand. Det kom til strid mellem Dorothea og Frederik d. II, men biskoppen af Odense lagde sig udglattende imellem. Således beholdt Dorothea sin Berndes.
    At Johs. Berndes var en akademisk dannet mand, kan læses ud af hans store efterladte brevsamling, skrevet i en elegant latinsk stil og rettet bl.a. til Niels Hemmingsen (professor og grundlægger af teologien i Danmark) og til teologiske studievenner ved tyske universiteter. Af sin velynder enkedronning Dorothea bliver han, i modsætning til sin forgænger i embedet, der var "syg, ulærd og en tidligere glarmestersvend", karakteristeret som en lærd gejstlig af god vandel. Han var en virksom og jovial mand, der hvert år samlede sine præster til kollegiale sammenkomster, en munter vært, der ved visse lejligheder, der i overensstemmelse med datidens skik og brug, var temmelig hengiven til "den ærlige rus". Et barselsgilde i anledning af et barns fødsel skildrer han i et brev som en fest, hvor sol og måne flere gange stod op og gik ned, før det sidste bæger var drukket. Brevene fortæller om flere særligt vellykkede drikkefester.
    Johannes Berndes blev 2 (3.). gang gift den 6.10.1594 med ANNA HANSDATTER FISCHER. Da Johs Berndes døde, giftede Anna Hansdatter sig med efterfølgeren provst Peter Fabricius, Broager. Denne blev i 1632 fradømt sit embede efter 3 gange afholdt forhør over ham i Nybøl Kirke (herredskirken), og hans kone for hekseri dømt til halshugning.
    Hekseprocesser var dengang meget almindelige. De kulminerede o. 1650, og fra ting- og retterstedet Nybøl foreligger mange skriftlige udsagn om, at heksehysteriet, der på den tid hjemsøgte hele Europa, også her havde gode kår. Den sædvanlige gang ved hekseprocesserne var denne: Sladder og rygter - anklage - "med føje sigtet" - derefter tortur - igen tortur - tilståelse - dømmes til bål eller halshugning.

    Nedergaard: Forældreopl. og Dim. Leipzig, imm Wittenberg 16.3.1548. Sp. 1552 i Karlum, 53 i Broager, 12.6.66 tillige provst Sønderborg provsti og til 71 Als-Ærø. 15.5.82 blev Munkbrarup underlagt provstiet.
    Fader til sp Rinkenæs Johannes J.B. Sv.f. til slotspr. Sønderborg N.Gertsen, sp. i Lysabild P.Conradi og sp. Varnæs J.Lund og J.Jørgensen.

    Nedergaard citerer i sin beskrivelse af J.Berndes CP, som er Carsten Jensen Petersen og fra hans bog Slesvigske Præster (1938) står om Berndes :

    side 252
    Den første Provst i Landet, som har efterladt os et Slags Embedsarkiv, er Johannes Berndes i Broager. I Sundeved og paa Als gjorde Niels Jensen (Nic. Johannis), som ellers var Præst i Flensborg, Provstetjeneste til omkring 1557. Hans Efterfølger maa være Joh. Berndes være blevet. En Samling latinske Breve (Koncepter eller Afskrifter) fra hans Haand er nu at finde i Universitetsbiblioteket i Kiel. Det er Embedsskrivelser til Præsterne og Breve til lærde Mænd, til Slægtninge og Nabopræster. En lille Part af Brevene er hverken skrevne af ham eller til ham. Af hans egne Breve ses det, at Joh. Berndes efterkom sine Tilsynspligter med Nidkærhed. Han foretager Præstevielser og sammenkalder regelmæssigt hvert Åar alle Præster til en Dags Samvær og Forhandlinger. Han sender Rundskrivelser afsted med Formaninger "til alle og hver af Præsterne" og han har særlige Ting at drøfte med den, der har forset sig eller er kommet i Gæld eller har Besværligheder i sin Menighed. Hvad Jørgen Thomsen i Egen skulde have drøftet i Enrum med sin Provst veed vi ikke, men Joh. Berndes synes, det er bedst at det sker mundtligt - vi vil snakke sammen - viva voce utamur - ved Stranden og Skovranden ved Dybbøl, der hvor Overfarten er fra begge Sider og Folk fra Sønderborg går over Vandet. Den 13. april 1567 vil de mødes em Eftermiddagen Kl. 2. I et senere brev nævnes Jørgen Thomsens Søn Daniel (som er noget ved Handelen) og øjensynligt volder nogle Bekymringer. Maaske drejede Talen sig om denne unge Mand, mens de to Præster vandrede frem og tilbage ved Alssund. Ogsaa disse Sorger er nu glemte. Joh. Berndes skrev breve til Nic. Hemmingsen i København, G.Sleward i Flensborg, L.Bacmeister i Rostock. Han kalder sig i den senere Tid I.B.L.d.e.Johannes Berndes Carlinus og døde 1596.

    side 274
    Værre var det, naar Folk viste Mangel paa Ærefrygt eller endog Ringeagt for det hellige. Joh. Berndes havde nogle faa gudløse i sin Menighed 1564. Cyclopica ingenia kalder han dem. Men formodentlig fik han Bugt med dem, thi det følgende Aar indbyder han Zak. Wille i Nybøl at komme i hans Kirke (Broager) om Morgenen Kl.8 for at den Gudsbespotter, som en kort Tid tilforn viste Foragt for det hellige Sakramente og opførte sig ugudeligt, nu i 4 Præsters Nærværelse kan tilstaa sin Skyld og faa Forladelse.

    side 246 ved omtale af præsternes kald :
    Var Præsten valgt og kaldet, maatte han, hvis det ikke var sket før, ordineres og derefter indsætte i Embedet. En af de første Præstevieleser vi veed om, fandt Sted 1567, vistnok i Broager Kirke. Den foretoges af Provsten Joh. Berndes. Den unge Mand hed Peder Brun og skulde være sin Faders Medhjælper i Sottrup. Til at overvære Handlingen indbødes, foruden den gamle Fader, Hr. Zacharias i Nybøl, Hr. Bundo i Dybbøl, Hr. Johannes i Ullerup og Hr. Matthias i Asbøl. Naar Provsten ved saadan Lejlighed først skulde prøve Kandidaten, tog han gerne et Par Præster til Hjælp. Hr. Jørgen Thomsen i Egen og Hr. Kristian Rød i Ketting var med til at eksaminere Hr. Petrus Viding 1569.

    Se noter om Jørgen Thomsen, præst i Egen, hvordan de begge indgik i striden mellem enkedronning Dorothea og hertug Hans den Yngre om kirkehøjheden over Als og Ærø 1566 - 1622.

    Af Gerhard Kraack nævnes en anden hustru, præstedatteren Anna fra Feldstedt, til Berndes i værket Historisches Kataster der Stadt Flensburg (2013).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Christina Schröder. Christina (datter af Georg Sartorius) døde i 1562. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Anna Berndes blev født før 1562 i Broager, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde efter 1606.

Generation: 2

  1. 2.  Johannes Berndes blev født i 1480 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde efter 1534 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1527, St. Johannes Kirke, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; Præst i Flensborg

    Johannes blev gift med Kirstine Tucksen i 1531. Kirstine døde efter 1534. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Kirstine Tucksen døde efter 1534.
    Børn:
    1. 1. Johannes Berndes blev født i 1525 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1596 i Broager, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark.