Claus von Rathlou

Notater:

Til Lindau hørte landsbyerne Gundeby, Düttnis, Borne, Ulnis, Askeby ogKetelsb y ( k ø b t 1 4 9 2 a f Henrik Breide) samt Hohenfelde. Nævnes 1479 ogvar da husfoged på Gott orp , f al d t i s la ge t ve d Hemmingstedt.

Beskæftigelse:
husfoged på Gottorp

Claus blev gift med Anna Pogwisch i 1481. Anna (datter af Hans Pogwisch og Margrete Heest) blev født før 1481; døde efter 1527. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hans von Rathlou døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
2. Otto von Rathlou blev født cirka 1500; døde den 12 maj 1551; blev begravet i Boren Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland.
3. Anna von Rathlou

Notater:

Nævnes 1447 og 1449, da han kaldtes "Joachim Merckendorf, gehetenRatlow", var 14 5 0 s a m m e n m e d sin broder "Claus Ratlowe to der Tylen"forlover for Eler Mystorp til Bu ra u.

Notater:

Skriver sig desuden til Schönenkamp med Dokendorf (Dunkelsdorf), Kürausogn NV for Lübeck, og Ratmansdorf (Ratjensdorf), sydøst forOldenburg, købt af Peter Tisenhusen, der 1416 solgte disse ejendommetil klosteret Ahrensböck.Var 1399 forlover for Claus Brockdorff, tjente 1409 Lübeck modhertugen af Sachsen-Lauenburg, 1411 en af de holstenske forlovere vedforliget i Kolding, 1416 slotshøvedsmand på Femern og 1418 grev Henrikaf Holstens drost, fangen 1419 ved danskernes indtagelse af Glambækslot, beseglede 1426 sammen med sin fætter Eler Rathlou, Johans søn,og 1430 sammen med sin broder Eler, fik 1437 betaling af Ahrensböckkloster for gods i Schönenkamp, 1439 af kong Albrecht tildeltLindormens orden
.

Titel:
1439 tildelt Lindormens orden

Notater:

Slægten Rathlou, en af de ældste og godsrigeste adelige slægter i Holsten, fører i sit vå b e n et skjold, delt af guld og sølv ved en rød,højre spids; på hjelmen tre fjer, en rød mel l e m en af guldog sølv.Navnet forekommer allerede 1282 med WULWCKE de RADLO.

Slægtens hjemstavn er landsbyen Rathlou (Rathlowe), beliggende ca. seks kilometer fra bye n L ü tjenburg i Blekendorf sogn. Indtil ca. 1845 lå nord for landsbyen Rathlou den såkaldt e Wall be rg med to, nu sløjfede, af vand omgivne og af volde omkransede høje. I Blekendorf s ogn lig ge r også en af slægtens ældste hovedbesiddelser Futterkamp, nær vedLütjenburg. Sydve st herfo r d ens ældste andreejendomme Lebrade i Lebrade sogn (o.1440-1588) og sydøstlig Len sahn i Ol denb urg sogn, hvori også landsbyen Dannau, som i 1335 af Johan Rathlau solgtes ti l Lübeck Do mkapi tel. Længere mod syd nærNeustadt ejede slægten Merckendorf (1386-1450) i A ltenkrempe s ogn . I Eutin sogn Stendorf medHogenberg (1489).

I nyere tid har slægten en årrække ejet godserne Blumendorf og Holtenklinken ved Oldesl o e . I Slesvig har slægten ejet Lindau ved Slien i Boren sogn(1492-1650), Gereby i Svansen s o g n (1598-1671)og Unevad i Grumtoftesogn (1708-35).

I Danmark erhvervedes på Fyn (1627) Østrupgård i Lundeherred og Krogsgård i Skads herred (1 6 3 2). Ved giftermål tilfaldt Gregers Rathlou de Gersdorffske godser, der blev forenede i st am hu set Rathlousdal.

De tidligst forekommende led af slægten kan ikke udredes genealogisk tilfredsstillende. Æl d s t er brødrene Wolf (Wulvcke de Radlo) og Markvard (Marquarus de Radlo), der i 1282 var næ rv ær ende vedudstedelse af et skøde til Cismar Kloster, og i 1289 nævnes som vidnerved en fo rha ndl ing mellem hr. Hasso de Smalenstede og Neumünster. Markvard nævnes endvidere i 1300 v ed e t a f grev Gerhard tilCismarKloster udstedt gældsbrev, og 1301 ved greverne Johan og Ge rhard s fo rlig med Reinfeld Kloster, 1302 ved et Lübeck tildelt toldprivilegium og 1309 solg te ha n samm en med Detlev de Nevenstorfgods i Hohendorp til Cismar Kloster. I den følgende t id for ekomme r brødrene Johannes, Emmekinus og Marquardus ved det ovennævnte salg af Danna u 1335. J ohanne s blev 1359 sammen med andre holstenske og lauenburgske adelsmænd af abbed H erman i St ade ban dlyst for overgreb mod bispen i Rantzeburg. Videre nævnes nærværende Nicol aus, ælds t kendte s tamfader til hele slægten Rathlau. Han havdebrødrene Wulf og Johannes . Wulf fik 1 391 af prov sten i Preetz fritagelse for et i Kerstenhagen aflagt løfte, var 139 2 vidne af Ur hoved Landst ing, var forlover 1396 for Swin von Qualens skøde tilCismar Klost er og 1397nærv ærende i Plö n sammen med Claus Rathlau.

På den tid hvor de mange brevadelfamilier, såsom von Andersen(1452), Frodsen (1480), Benn i c k (1488) og Boginck (1527), dukkede op i Nordslesvig, herksede der megen misundelse og st r i d om hvem, der var virkelige adelige, og hvem der ikke var det, og ofte havde den "gamle " a de l svært ved at acceptere den "yngre" adel, selv om den "gamle", for manges vedkommend e (in cl . Rathlou'erne), selvvar udgået fra velhavende storbondefamilier.

Slægten Rathlou regnes dog blandt de fornemmeste adelige familier i Holsten. Navnet Rathl o w f orekommer blandt de, i Henrik Rantzau's "Cimbricae Chesonesi Descriptio", til landade l re gned e 51 slægter, som alle var adkomstberrettigede til at møde på landdagen i 1564, hvo rfo r liste n må anses for at have officiel gyldighed, ligesom også rækkefølgen er udtryk fo r de n anseels e, de nød i landet. Først de egentlige holstenske slægter, derefter de nordsle vigsk e og frisi ske: Rantzau, Ahlefeldt, Sehested, Walstorp, Reventlow, Buchwald, Pogwisch , von de r Wisch, Qu alen, Rathlau, Blome, Brockdorff, Krummedige, Meinstorp, von Thienen, va n Damme , Heesten, Swi n, Gadedorp, Breide, Stake, Wensin, Plesse, Wittorp, Wonsfleth, von Ha gen, Hol ck,Magnussen, H oier, Ucken, Sture, Hacke, Kerssenbrock, von der Herberge, Woie, Pen tz, Johan sen, Munk, Peter sen, von Andersen, Grabow, Paysen, Høcken, Leve, von der Lencken , Stove, Møe t, von Karberg, I versen, Rosenkrantz og von Köller. Det ses af listen, at Rathl ou rangerer s om nummer 10.

Af det efterfølgende vil tillige fremgå, at Rathlou'erne er indgiftet i adskillige af ovens t å ende slægter. Eler Rathlou kaldes 1418 "grote Eler Rathlow knape", vidne ved grev Henrik s s ta dsfæstelse af Henneke Rathlous salg af Schönenkamp, 1426 til vitterlighed med Detlev v on B uch wald til Schwinekulen og Henneke Rathlou, der kaldes hans fætter, er vanskelig at ho lde u de f ra Hennekes broder Eler. Nicolaus Rathlou havde sønnen Emeke, Futterkamp-linien.

Fra ham nedstammer i 5. led Sivert til Lehnsahn. Hans søn Godske er stamfader til Gereby- l i n ien. Den vistnok sidste på mandssiden levende af slægten Rathlou, Christian Rathlou, opre tt ed e af sine to godser Stamhuset Rathlousdalfor sin hustrus brodersøn J.O. Schack, der i 1 77 1 fi k patent på at føre det rathlouske navn og våben i forbindelse med sit eget. Rathlous da l neda rvedes til majorNiels Rosenkrantz von Holstein, der 1828 fik bevilling på at knytt e d e Rathl ouers navn og våben til sit eget.

Slægten Rathlou mistede ved slaget ved Hemmingstedt i 1500 følgendemænd: Brødrene Claus ( t i l Lindau) og Michaelæ, Emeke til Futterkamp og Sivert til Lensahn. Den har ikke på noge t om rå de vundetet navn i sit hjemlands historie, end ikke ved de så almindelige gaver ti l kirke r o g fattige.

Stamtræet viser de samme beretninger om drab, ufærd og trættekærhed, som kendes fra andre s l æ gter af det gamle holstenske ridderskab i det 17. århundrede. Johan blev dræbt i 1548, e n a nd en Johanblev dræbt i 1618 af Otto von Buchwald, der siden ægtede Cai Rathlous enke . I 163 1 d ræbtes Christian Rathlou og Sivert Rathlou til Lensahn, hvis søsters mand i 163 8 fik uliv ssår . Ida Rathlou, gift med Adolf Hans von Holstein, er, vistnok med rette, ild e berygtet fo r hår dhed mod sine bønder. Nærværende Nicolaus von Rathlou nævnes 1386, var 13 90 til vitterl ighe d for greverne af Holstensstadsfæstelse af byen Kiels privilegier ogve d grev Claus af H olste ns bekræftelse af et godssalg (Nicolaus Raedlouwe), 1392 ved udstedel se af Swin von Qua les sk øde, 1396 til vitterlighed med WolfRathlou, 1399 i Plön. Sandsynli gvis identisk med g rote Cl as Rathlow, der 1406 lå i strid med Kiel. Blandt efterkommerne ti l Nicolaus von Rathl ou bør s andsynligvis ogsåt ælles Margrethe Paulsdatter Rathlau, gift me d skriver på Schwabst edt slo t Johann Moth. Dette ægtepar er oldeforældre til Kirsten Mathie sdatter (1594-1629), d er før s it ægteskab var kong Christian IV.'s elskerinde og vedham mo der til hertug Christia n Ulri k Gyldenløve.