|
ca. 1492 -
Generation: 1
Generation: 2
2. | Holger Eriksen blev født cirka 1464 (søn af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne); døde før 18 apr. 1496 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; blev begravet i Viborg El. Mariager Senere Ført Til Hornslet Kirke, ,. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark
- Family Line: I. Hevringholm-linjen
Notater:
DAA 1910 s 378-79 :til Boller,nævnes 1485,beseglede 1487hyldingen i Lund,Hø- ved s m a n d p å S k a nderborg,1492Rigsråd,1495 sendt til Gulland,død på tilbageve- jen herfra p å Kr oG ho lm D ans k ead elsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s
459
Beskæftigelse:
Høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsråd
Kilde:
DAA 1985 p686 60h
Holger blev gift med Anne Henriksdatter Meinstorp i 1491 i Boller Hovedgård, Tårs sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Danmark. Anne (datter af Henrik Ottesen Meinstorp og Margrethe Christiernsdatter Daa) blev født cirka 1475; døde den 11 mar. 1535; blev begravet i Ringsted Og Senere Ført Til Hornslet Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
3. | Anne Henriksdatter Meinstorp blev født cirka 1475 (datter af Henrik Ottesen Meinstorp og Margrethe Christiernsdatter Daa); døde den 11 mar. 1535; blev begravet i Ringsted Og Senere Ført Til Hornslet Kirke, ,. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Sæbygård, Sæby, Danmark
Notater:
Beskæftigelse:
o 1502 hofmesterinde hos dronning Christine, 1515 hos dronning Elisabeth, 1523 hos dronning Sophie
Kilde:
DAA 1982-84 I - 43b* DAA 1985 p686 60h*
Død:
Myrdet på Sjællands Landsting i Ringsted i greve C
Børn:
- 1. Mogens Holgersen Rosenkrantz blev født cirka 1492; blev begravet i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark.
- Sophie Rosenkrantz blev født i 1493; døde før 2 jan. 1559 i Sortebrødre Kloster, Næstved, Danmark; blev begravet i Ringsted Domkirke Senere Ført Til Uth Og Endelig Til Hornslet K., ,.
- Else Holgersdatter Rosenkrantz blev født cirka 1493; døde i 1564.
- Holger Holgersen Rosenkrantz blev født i 1496; døde den 25 nov. 1534 i Slaget Ved Svenstrup, ,; blev begravet i Mariager Kloster Men Siden Ført Til Hornslet Kirke, ,.
|
|
Generation: 3
4. | Erik Ottesen blev født cirka 1427 (søn af Otte Nielsen og Else Holgersdatter Krognos); døde den 16 feb. 1503; blev begravet i 1589 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Bjørnholm Møgelkær (Bjerre H.) Og Skjern (Middelsom H.)
- Family Line: I. Hevringholm-linjen
Notater:
DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459
Beskæftigelse:
1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester
Kilde:
DAA 1985 p681 26b
Begravelse:
Begravet I Kapel Ved Mariager Kloster. Senere i 1589 Overført Til Hornslet Kirke
Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne før 9 feb. 1456. Sophie (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk) blev født cirka 1430; døde i 1477. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
5. | Sophie Henriksdatter Gyldenstierne blev født cirka 1430 (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk); døde i 1477. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark
Notater:
DAA 1926 s 13 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 459+460-61-62
Kilde:
DAA 1985 p681 26b*
Børn:
- Mette Eriksdatter blev født cirka 1440 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503.
- Otto Eriksen blev født cirka 1447; døde før 1492.
- Mogens Eriksen blev født cirka 1448; døde den 9 apr. 1486 i Bologna, Italien.
- Henrik Eriksen blev født cirka 1449.
- Knud Eriksen blev født cirka 1450; døde før 1492 i Italien,.
- Kirstine Eriksdatter blev født cirka 1450; døde før 15 maj 1509 i Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark.
- Niels Eriksen blev født i 1451; døde den 12 dec. 1516 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.
- Jørgen Eriksen blev født cirka 1452; døde efter 18 apr. 1496; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
- Henrik Eriksen blev født cirka 1453; døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
- Tønne Eriksen blev født cirka 1455; døde i 1492.
- Anne Eriksen blev født cirka 1456; døde efter 1517.
- Karen Eriksdatter blev født cirka 1457; døde efter 9 maj 1538.
- Elsebe Eriksdatter blev født cirka 1460; døde i 1492 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland.
- Vibeke Eriksdatter blev født i 1460 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1506; blev begravet i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.
- Dorothea Eriksdatter blev født cirka 1462.
- 2. Holger Eriksen blev født cirka 1464; døde før 18 apr. 1496 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; blev begravet i Viborg El. Mariager Senere Ført Til Hornslet Kirke, ,.
- Else Eriksdatter blev født cirka 1464.
|
|
Generation: 4
8. | Otte Nielsen blev født cirka 1395 i Tange, Viborg, Danmark (søn af Niels Jensen og Anne Ottesdatter Skinkel); døde før okt. 1477; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Landsdommer I Viborg
- Bopæl: Bjørnholm og Hevringholm
- Family Line: I. Hevringholm-linjen
Notater:
DAA 1910 s 375-76 + DAA 1985-87 pg 678-679
OTTE NIELSEN (ROSENKRANTZ)
Otte Nielsen var en dansk adelsmand, der levede i 1400-tallet. Han var ud af den jyske adelsslægt, som i 1500-tallet antog slægtsnavnet Rosenkrantz. Otte Nielsen var en af sin tids mægtigste herremænd.
Slægt
Otte Nielsen blev født ca. 1395 og døde 1477. Han var søn af ridderen Niels Jensen, som tilhørte den nørrejyske linje af den adelige slægt, som først i 1500-tallet begyndte at kalde sig ved slægtsnavnet Rosenkrantz. For nemheds skyld bruger historikere også dette slægtsnavn om slægtens ældre led. Slægten kan spores tilbage til første halvdel af 1300-tallet, men steg først op i den øverste elite i 1400-tallet. Denne opstigen skyldtes i høj grad Otte Nielsens personlige indsats og navnlig hans nære tilknytning til kongemagten kombineret med et indbringende giftermål.
Gods
Otte Nielsens arvegods bestod af en andel i hovedgården Hevringholm på Djursland med tilhørende bøndergods. Det gods, han kunne råde over, forøgedes meget betydeligt ved ægteskabet (senest 1426) med den betydeligt ældre Else Holgersdatter (Krognos). Hun var enke efter et medlem af Hvideslægten og indbragte Otte Nielsen en andel i denne slægts hovedsæde, Bjørnholm (nuværende Høgholm) ved Tirstrup, og store godsbesiddelser på Djursland. Otte Nielsen forøgede selv disse ejendomme med omfattende godserhvervelser, især i områder, hvor han som kongelig lensmand stod stærkt. I 1450’erne opkøbte han f.eks. godset Skjern mellem Randers og Viborg fra en række lavadelige godsejere, og i 1449 skødede Christian 1. ham Hassens Birk, Ebeltoft og øen Hjelm, dog med genkøbsret for kronen. En del af dette omfattende gods blev allerede i Otte Nielsens levetid overdraget til parrets eneste overlevende barn, Erik Ottesen, og resten af godset gik efter Otte Nielsens død i arv til samme søn.
Politisk karriere
Første gang, man hører om Otte Nielsen, er, da han ca. 1420 såres under et slag i Erik af Pommerns krig om Sønderjylland. Otte Nielsen synes at have tjent sig op under denne konge, men deltog siden i hans afsættelse og var blandt mændene bag indkaldelsen af Christoffer af Bayern i 1438. Otte Nielsen var senest 1436 (måske allerede 1434/35) medlem af rigsrådet, og senest 1444 blev han udnævnt til rigshofmester, som var det højeste politiske embede i Danmark næst efter kongens. Christoffer af Bayern forlenede ham endvidere med Kalø Slot og Len i 1439. Da Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var Otte Nielsen blandt hovedaktørerne i indkaldelsen af Christian 1. til den danske trone. Det nære forhold til Christian 1. fremgår bl.a. af de usædvanligt vidtgående personlige privilegier, Otte Nielsen modtog af kongen. I 1452 måtte kongen pga. et skifte i unionspolitikken afskedige Otte Nielsen som rigshofmester, men embedet blev i 1456 givet til Otte Nielsens søn, Erik Ottesen, og Otte Nielsen selv bevarede sit sæde i rigsrådet og forblev en af Christian 1.s mest betroede mænd.
Fejder
Otte Nielsens magt- og godsudvidelse bragte ham på kant med konkurrerende jyske stormænd. Det førte til en række konflikter, hvoraf nogle blev løst ved rettergang, mens andre brød ud i åbne fejder. I 1454 opstod fjendskab med biskoppen af Aarhus, Jens Iversen (Lange), som følge af stridigheder om bl.a. kirkelige afgifter og rettigheder. Fejden, der kostede menneskeliv på begge sider og førte til voldelige opgør i Aarhus’ gader, var udslag af en mere generel magtkamp mellem kongemagt og kirke, hvor Otte Nielsen uofficielt repræsenterede kongemagten. Kongens støtte til Otte Nielsen var baggrunden for, at rigsrådet i 1458 ved et forligsmøde gav Otte Nielsen medhold i de fleste af hans klagepunkter, og at Århusbispen i 1459 blev fradømt de kongelige rettigheder i Aarhus, hvilket i realiteten gav Otte Nielsen sejren i fejden. Året efter, i 1460, kom Otte Nielsen og broderen Stygge Nielsen i fejde med herremanden Lage Brok af Gl. Estrup. Denne meget voldsomme strid, der bl.a. drejede sig om rettigheder til agrare ressourcer, men også havde politiske implikationer, varede helt til 1475. På det tidspunkt havde sønnen Erik Ottesen dog overtaget Otte Nielsens rolle som Lage Broks argeste fjende. Undervejs i fejden havde Otte Nielsen i 1466/67, da Lage Broks parti en overgang nød kongens gunst, mistet forleningen med Kalø som følge af anklager om embedsmisbrug.
Religiøsitet og alderdom
Otte Nielsen organiserede og finansierede en række kirkebyggerier, dels af ægte religiøs interesse, dels fordi det var med til at styrke hans image som from herremand. Inden 1458 havde han ladet rydde skov ved Ryomgård og bygget Marie Magdalene Kirke fra grunden. Omkring 1465 nedrev og genopbyggede han Tirstrup Kirke, og han og/eller Erik Ottesen stod bag en omfattende udbygning af Dråby Kirke ved Ebeltoft. I en sen tradition omtales han som en af Mariager Klosters stiftere, både han og sønnen var i hvert fald med sikkerhed klosterets verdslige beskyttere, og Otte Nielsens hustru, Else Holgersdatter, skænkede gods til det. Efter Otte Nielsens tilbagetræden fra sine politiske og administrative hverv omkring 1466 synes han hovedsageligt optaget af religiøse spørgsmål frem til sin død 1477. Otte Nielsen og Else Holgersdatter, der var død 1470, blev begravet i et kapel i Franciskanerkirken i Randers, som de selv havde bekostet.
kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/otte-nielsen-rosenkrantz/
Beskæftigelse:
1434 Rigsråd, 1438 Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 Høvedsmand på Kalø, 1441 / 1443 Ridder, 1444 Rigshofmester
Kilde:
DAA 1985 p678 14b
Begravelse:
I 1562 Overført Til Hornslet Kirke.
Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos før 6 feb. 1426. Else (datter af Holger Gregersen (Krognos?) og Karen Eriksdatter Saltensee) blev født i 1379 i Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige; døde cirka 1470 i Lolland, Danmark; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
9. | Else Holgersdatter Krognos blev født i 1379 i Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige (datter af Holger Gregersen (Krognos?) og Karen Eriksdatter Saltensee); døde cirka 1470 i Lolland, Danmark; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Notater:
Kilde:
DAA 1985 p678 14b*
Begravelse:
Senere overført til Hornslet Kirke
Børn:
- 4. Erik Ottesen blev født cirka 1427; døde den 16 feb. 1503; blev begravet i 1589 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark.
- Anne Ottesdatter blev født cirka 1430; døde cirka 1442; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark.
|
|
|