Johanne Oxe

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Bopæl: Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Oxe, Johan, - 1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Johan O., antages at være født omtr. 1487.

I Kong Hans' Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517 - 22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paaLaaland, hvori han snart fik Pant.

Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gj øerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senerefor ugyldig. - J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti.

Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534.

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Mette (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født cirka 1500 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; døde i 1536 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige

Notater:

Oxe, Johan, -o. 1490, til Tordsø, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Peder O. og er sikkert den Johannes Petri, der 1444
blev immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt.

1451 og 1453 var han Hofsinde og skrev sig da endnu til sin Fædrenegaard Asserbo, men kort efter blev han Ejer af Tordsø i Skaane ved sit Ægteskab med en formuende Enke, Birgitte Bondesdatter Thott (gift i. med Peder Brahe, 2. med Hr. Folmer Knob), der rigtignok ogsaa bragte ham 2 Kuld Sti f børn. Ved det endelige Skifte efter hendes Forældre i 1470 blev han end videre Ejer af Brødager Hovedgaard i Halland. Omtrent samtidig med sit Giftermaal, i alt Fald ved 1454, blev han forlenet med Krogen og Søborg, som Hr. Folmer Knob havde haft, og med Kjøbenhavns Slot. Kongen synes nemlig at have sat megen Pris paa ham; alt 1451 havde han givet ham Brev paa alle 40Marks Sager af hans Gods i Danmark, og senere gav han ham atter og atter Beviser paa sin særlige Yndest.

Alt 1455 var han Rigsraad, og hans Navn er herefter knyttet til de fleste af Tidens vigtigste Regeringsaktstykker. 1457 blev han Ridder ved Kroningen i Upsala. 1468 førte han sammen med Hr. Oluf Ged den kongelige Hær, som sendtes til Skaane for at indtage Hr. Iver Axelsens Gaard Lillø, men Belejringen mislykkedes, idet Hr. Iver naaede at undsætte sin Borg og endog at fange Hr. Oluf Ged. Den Gang var J. O., som endnu 1466 havde Krogen Len, bleven Lensmand paa Helsingborg Slot. I de følgende Aar tog han virksom Del i Forhandlingerne med de svenske, i det han var Sendebud til alle de Møder, som holdtes 1468, 1472, 1473, 1474 & 1476, først i Halmstad, i de senere Aar i Kalmar.

For øvrigt havde han adskillige mindre Pantelen paa Laaland og Falster (Bredemade Birk osv.), men da disse bleve overdragne til Dronningen, fik han 1473 i Stedet Fogediet i Landskrone. Ogsaa efter Tronskiftet 1481 bevarede han sin Anseelse usvækket; da Kong Hans 1486 drog til Norge, blev det midlertidig overdraget til J. O. selv fjerde at føre Regeringen i Skaane. Desuden blev han Hofmester hos Enkedronning Dorothea og ledsagede Dronningen paa hendes Rejse til Rom 1488.

Fru Birgitte var alt død 1474 (mellem 14. Juni og 25. Okt.), men J. O. tog sig en ung Hustru i Steden, Inger Torbernsdatter Bille, med hvem han fik Nielstrup paa Laaland. I det hele taget er det som en hensynsløs og virksom Godserhverver, at vi bedst kjende J. O., og det kaster ikke det bedste Skjær over hans Virksomhed i denne Retning, at han fortrinsvis handlede med Enker og andre værgeløse Personer. Foruden de alt nævnte 4 Hovedgaarde erhvervede han dels ved Kjøb, dels ved Pant større eller mindre Andele i Slimminge, Bæltebjærg, Højby og Sørup i Skaane, Lundegaard paa Laaland, Bjærgbygaard i Sjælland, lige som han 1456 kjøbte Vixø Hovedgaard, men den solgte han kort efter til Kongen. Foruden mangfoldigt Bøndergods erhvervede han Kjøb- stadgaarde i Helsingør, Roskilde, Kjøge, Næstved, Malmø og Lands- krone, og saa havde den driftige Herre endda betydeligt Klostergods i Leje saa vel af Sorø, Esrom og de roskildske Nonneklostre som af St. Peders Kloster i Lund.

Men J. O. var ogsaa en, i alt Fald udvortes, from Herre, der 1480 havde stiftet et Alter i Landskrona Kirke og 1483 byggede et Kapel i Helsingør Kirke, desuden stiftede han et Alter i Esrom, alle rigelig doterede. Endnu i Sommeren 1489 var han i fuld Virksomhed, indløste bl. a. til sig Majbølle Birk, men 18. Maj 1491 var Fru Inger Enke, og deroprandt nu en brydsom Tid for hende og hendes umyndige Børn, i det hendes urolige Stifsøn Oluf O. paaførte hende en langvarig og meget bitter Proces om Besiddelsen af Tordsø, af hvilken Gaard J. O. i sin Tid havde udkjøbt sine Stifbørn. Fru Inger levede endnu ind i det følgende Aarhundrede.


Beskæftigelse:
Rigsråd

Johan blev gift med Inger Torbernsdatter Bille cirka 1461. Inger (datter af Torbern Bille og Sidsel Lunge) blev født cirka 1434 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde i 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 151 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 257+400+447

Mogens Gøye, maa siges at være Slægten Gøyes navnkundigste Medlem, Under fire Konger spillede han en fremragende Rolle i Statens Styrelse og greb dybt ind i Landets Skæbne gennem he l e den omskiftelsesrige første Halvdel af sekstende Aarhundrede. Allerede inden Faderens Dø d v ar han Rigsraad, og Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kroningen i Stockholm, da Kong Hans fejrede sin Sejr over Sten Sture. En ledende Stilling indtog han ogsaa under Christ ia n II trods sit bitre Fjendskab med Mor Sigbrit, der kaldte ham Kongen i Nørrejylland, ford i h un ansaa den Indflydelse, han som Lensmand paa Skanderborg Slot vandt paa den jyske Adel , for faretruende og ønskede ham knækket. Kun ugerne og tøvende, tvungen af Forholdenes Magt , for lod Hr. Mogens Kong Christians Sag, men gled dog letind i de nye Forhold, hvori han kom til at virke lige saa indgribende som tidligere, ja størst Betydning for Udviklingen fik h an ut vivlsomt i den følgende Tid derved, at han sluttede sig til de Adelsmand, der tog Part i for d en indtrængende Lutherdom, til hvis Sejr han væsentlig bidrog.

Til sin Død var Mogens Gøye Lensmand paa Skanderborg og, knyttet til Jylland ogsaa paa anden Maade, regnedes han gerne til den jyske Adel, men alligevel, og skønt han altid stod mi d t i de hastigt skiftende Begivenheders Hvirvel, tabte han dog aldrig sit lollandske Gods af Syne. Han foretog saaledes betydelige Byggearbejder paa Krænkerup og gav i Hovedsagen Gaarden den Skikkelse, den senere har bevaret. Eskild Gøyes Hus forlængedes mod Vest, og i Forbindelse hermed opførtes en vestre Fløj, ved hvis sydvestre Hjørne der skal have staaet et Taarn , og paa hvis østlige Mure der udfor andet Stokværk var anbragt Hængekarnapper. Ved den gamle Nordfløjs anden Ende opførtes ligeledes et nyt Hus, og i denne Østfl, og da hendes Broder faldt paa Kong Hans ' bekendte Ditmarskertog som den sidste Mandaf Slægten, kom han ved dette Ægteskab i Besiddelse af meget Gods baade i Jylland og Sjælland; efter hendes tidlige Død ægtede han Margrethe Sture, Datter af Claus Sture til Gammelgaard paa Als, men ogsaa hende overlevede han; med dem begge havde han saa talrige Børn, at Samtiden sagde om ham, at han var Danmarks rigeste Mand, baade paa Jordegods og paa Børn.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Mogens blev gift med Mette Brok Bydelsbak cirka 1499. Mette blev født skønnet 1481 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde den 19 dec. 1513; blev begravet i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stokkebrogård Og Skærvad

Peder blev gift med Mette Godov cirka 1429. Mette (datter af Johan Godov og Mette Jensen) blev født cirka 1405 i Ugestorp, Slemminge, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand på Abrahamstrup, Rigsråd

Titel:
1434 Ridder

Torbern blev gift med Sidsel Lunge cirka 1430 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Sidsel (datter af Ove Jakobsen Lunge og Maren Tygesdatter Basse) blev født cirka 1410 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1902 s 311 : til Egede og Nielstrup, var 1490-96 Hofmesterinde hos Dronning Christine Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 252+254+291+431+433+ 440

Beskæftigelse:
1490-96 Hofmesterinde hos Dronning Christine

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindholm Gods, Bare Herred, Skåne, Sverige

Notater:

DAA 1896 s 150-51 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 271+291+400+447-48

Eskild Gøye var Godssamler i stor Stil, haardhændet og udholdende, overalt hvor han fik Fodfæste; i Skaane, hvor han arvede Part i det bekendte store skaanske Pant, i Jylland og paa Gisselfeld, som han arvede fra sin Moder, og endelig paa Krenkerup, som han øjensynlig i særlig Grad har interesseret sig for. Det var netop i de Tider, at mange mindre Adelsmænd og Slægter af gammel Lavadel efterhaanden forsvandt under sociale og økonomiske Tryk; de nødtes til at søge Laan, sam kun kunde opnaas mod Pant i deres Gaarde, og naar de ikke var i Stand til at betale, gik Pantet af sig selv over til Eje og gled over i Hænderne paa Storadelsmanden , som altid var Panthaveren.

Paa denne Vis kom Hovedgaard efter Hovedgaard og Bøndergods i Mængder i Eskild Gøyes Hænder og lagdes til Krænkerup, hvis Tilliggende ved hans Død var omtrent tre Gange saa stort, som da han begyndte sin Virken. I sig selv er der naturligvis intet moralsk forkasteligt i, at han udnyttede Forholdene, da han nu engang hørte til de af Skæbnen begunstigede, under en økonomisk Udvikling, som han ikke var Herre over, og som i forskellig Form ofte har fundet Sted i Historien, men det kan ikke nægtes, at de mange Tilfælde, da Hr. Eskild lagde sine Hander paa Gods, som Enker og umyndige Børn ikke formaaede at holde fast paa, stiller hans Karakter i et lidet heldigt Lys, og naar der mange Aar senere i Godsspørgsmaal blev faret noget haardt frem mod hans Søn, tager det sig unægtelig ud, som var det Høsten af den Sæd, han havde saaet.

Efter som Krænkerups Gods voksede saa betydeligt, maatte dens Ejer naturlig nære Ønske om, at selve Gaardens Udseende kom til at svare dertil; hvorledes det hidtil havde været, ved vi intet om, men ifølge dens Oprindelse er det rimeligt at antage, at det har været en ganske uanseelig Bindingsværksbygning, der formodentlig har ligget paa det samme Sted, hvor Slottet nu staar; noget Spor af et ældre Voldsted er i hvert Tilfælde ikke eftervist. Eskild Gøye rejste her et grundmuret Hus med Kælder og to Stokværk, som er det midterste Parti af den nuværende Nordfløj, hvor denne ældste Del tydeligt giver sig til Kende ved sine særlig svære Mure; de nederste Partier af Gavlmuren ses endnu i Kælderen, der iøvrigt er delt i flere Rum, hvoraf det smalle østlige har en gennemgaaende Tøndehvælving, medens de to vestlige har Krydsribbe hvælvinger. Murene er opført i Munkeskifte, og hele Karakteren stemmer med Efterretningen om, at Eskild Gøye lod opføre det Hus, som staar Norden paa Gaarden paa den højre Haand næst inden Porten; denne Krænkerups ældste Del stammer da utvivlsomt fra Slutningen af femtende Aarhundrede.

At Eskild Gøye var i Stand til at samle saa betydelige Rigdomme, beroede naturligvis ogsaa noget paa den fremskudte Plads, han efterhaanden kom til at indtage i Statslivet; han var Ridder og Medlem af Rigsraadet, blev 1486 Rigsmarsk, deltog fra dansk Side tillige med Poul Laxmand i det Møde mellem Rigsraader fra alle tre Riger, der førte til den bekendte Lødese-Traktat , og førte endelig den danske Hær paa det Tog op i Sverige, der genvandt Kong Hans den svenske Krone. Store og vigtige Forleninger havde Hr.Eskild sit hele Liv igennem, Aalholm tæt ved sin Fædrenegaard fra 1471 til 1495 og siden til sin Død Lindholm i Skaane, hvor han jo ogsaa havde saa store private Interesser. Han var første Gang gift med Mette Rosenkrantz , en Datter af Rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz, men det berettes, at hun forlod ham for at klostergive sig, og det er vel muligt, at det er rigtigt, og i saa Fald har det vel været i Maribo Kloster, hvortil han skænkede en Del Gods; formodentlig er hun dog død ikke længe efter, da Hr. Eskild indgik nyt Ægteskab med den unge Sidsel Brahe, en Datter af Axel Brahe til Krogholm i Skaane. Eskild Gøye døde 1506 og fik »en meget skøn og fager Afgængelse« af Verden; sit sidste Hvilested fandt han i Maribo Klosterkirke, hvor han havde sikret sig, at der stadig læstes Messer for hans Sjæl.



Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Kilde:
DAA 1985 p686 66n*

Titel:
Lensmand

Eskild blev gift med Mette Eriksdatter. Mette (datter af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1440 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skærsø
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 381 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 290+400+459

Kilde:
DAA 1985 p686 66n

Notater:

Mette Eriksdatter forlod sin ægtefælle og gav sig i kloster