Niels Peter Christian Arnstedt

Notater:

Niels Peter Arnstedt (4. november 1920 på Frederiksberg – 1. september 1986) var en dansk advokat og erhvervsmand knyttet til FLSmidth-koncernen, bror til Christian Arnstedt. Han var også modstandsmand.

Han var søn af gesandt N.P. Arnstedt og hustru Johanne f. Larsen, blev student fra Herlufsholm 1939 og cand.jur. 1948. I studietiden var han med dæknavnet "Tykke Niels" modstandsmand i Studenternes Efterretningstjeneste og Holger Danske. Mens faderen N.P. Arnstedt opholdt sig i udlandet, anvendte Niels Arnstedt faderens villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg som illegalt mødested. I huset boede ingeniør Frederik Jørgen Eggert Hostrup-Schultz, som husede sabotører.

Da Gestapo dukkede op på adressen 19. december 1944, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne. Som hævn blev villaen den 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjerne for næsen af de tyske vagtposter.

Også landstedet Humleore blev i faderens fravær anvendt til illegalt at huse modstandsfolk. Bl.a. var Gunnar Dyrberg på rekreation på Humleore.

20. januar 1945 flygtede Niels Arnstedt til Sverige, hvor han fra 5. februar indgik i Den Danske Brigade.

Arnstedt var ansat hos højesteretssagfører Helge Bech-Bruun 1948-58, blev prokurist i A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1958 og underdirektør 1961. Han var også formand for bestyrelsen for Glumsø Spånplade Fabrik A/S samt medlem af bestyrelsen for F.L. Smidth & Co., A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik og andre danske selskaber.

Han blev gift 26. juni 1955 med Suzanne Neergaard-Petersen (født 26. oktober 1933 i København), datter af direktør for Patent- og Varemærkevæsenet F.C.L. Neergaard-Petersen.

Niels blev gift med Suzanne Neergaard-Petersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 4 okt. 1886, Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source22171/opslag4497963
• Folketælling: 1890, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/census1890/opslag8235929

Notater:

Niels Peter Arnstedt (20. september 1882 på Horupsgaard, Nørre Eskildstrup – 13. november 1954) var en dansk diplomat.

Arnstedt var søn af gårdejer Peter Andersen og hustru Maren f. Pedersen. (NB se ovenfor.) Han blev student fra Roskilde Katedralskole 1901 og cand.jur. i 1907. Han var sekretær ved De forenede Skoler 1908-12, og 1910 blev han overretssagfører. 1918-19 var han leder af de danske erhvervsorganisationers i Washington D.C. og handelsråd ved samme legation. 1921 blev han 1. legationssekretær ved det danske gesandskab i London og året efter legationsråd. 1922 steg han til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Warszawa, i 1924 i Bukarest, fra 1928 i Cairo. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I 1934 byggede han sig landstedet Humleorehus nær Ringsted. Hans villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg blev 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten, da den blev benyttet af modstandsbevægelsen. Arnstedt søn Niels var med i Holger Danske og Studenternes Efterretningstjeneste. Arnstedt opholdt sig i udlandet, og i huset boede ingeniør Hostrup-Schultz, som husede sabotører. Mens Gestapo undersøgte forholdene på adressen, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne, hvilket resulterede i en sprængning af villaen. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjern for næsen af de tyske vagtposter.

Arnstedt blev gift 21. marts 1911 med Johanne "Auntie" Larsen (17. januar 1889 i København – 2. maj 1974), datter af Poul Larsen, direktør i F.L. Smidth. Dermed trådte Arnstedt-familien ind i F.L. Smidths cirkler. De fik sønnerne Christian og Niels Arnstedt, som begge fik plads i firmaets bestyrelse.

Kilde: Wikipedia

Fødsel:
Ifølge kirkebog var Niels Peter Arnstedt søn af Peder Andersen og Maren Pedersen.

Imidlertid var Niels Peter Arnstedt ikke søn af Peder Andersen, men derimod af Christian Benedictus Reventlow.

Slægtsskabet er fastslået ved DNA-undersøgelse af hhv Christian Ditlev Reventlow og Kirsten Seidenfaden, der viser DNA-sammenfald, der alene kan forklares ved at Christian Benedictus Reventlow var fader til Maren Pedersens søn Niels Peter Arnstedt.

Niels Peter Arnstedt og Christian Benedictus Reventlows søn Eduard Reventlow var nære venner lige fra barnsben og der har mellem de to familier været formodning om slægtsskabet, som nu er fastslået ved DNA-undersøgelse (FamilyFinder via FamilyTreeDNA)

Der har i familien Arnstedt/Seidenfaden været viden om, at Niels Peter Arnstedt fik sin skolegang på Roskilde Katedralskole, hvor han gik i klasse med Eduard Reventlow, betalt af en 3part og det formodes at det har været Christian Benedictus Reventlow, der har financieret Niels Peter Arnstedts skoleophold.

Navn:
Fødenavn var Niels Peter Andersen, men han tog 1907 navneforandring til Niels Peter Arnstedt

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source22167/opslag4497433

Niels blev gift med Johanne Larsen den 21 mar. 1911 i Solbjerg Kirke, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Johanne blev født den 17 jan. 1889 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 18 apr. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 feb. 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Maren Pedersen. Maren (datter af Peder Nielsen og Karen Marie Sørensdatter) blev født den 7 apr. 1841 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev døbt den 6 jun. 1841 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1917 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 3 mar. 1917 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1880, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid9750418
• Folketælling: 1890, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/census1890/opslag8235929
• Folketælling: 1901, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid15748491

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source143545/opslag16055379

Død:
https://www.danishfamilysearch.com/kbid354852

Notater:

Gift:
Ikke gift