Lavrids Vestenie

Notater:

Medbeseglede 1422 (Lafz Thammessøn) et Skøde til Hr. Niels Eriksen Banner, førte 1426 Trætte med Mus af Brusgaardom Gods, som hans Morfader havde i Pant , blev dømt fredløs paa 7 Aar og levede i "Skov og Skjul"

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Munk. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Karen Lauridsdatter Vestenie døde efter 1477.
2. Erik Vestenie blev født før 1467; døde efter 1508.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1384, Lindegård (Fensten Hovgård, Gosmer sogn), Odder, Danmark; Herremand til Lindegård, som han senest 1401 skøder til nonnerne på Ring Kloster.
  Han skøder dog også del af Lindegård til bispen i Århus. (kilde: http://www.kulturarv.dk/publicffdata/documentation/file/doc/137917/public side 3)
• Bopæl: 1401, Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark
• Bopæl: 1409, Møgelkjær, Rårup Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; I 1409 og vist endnu 1420 havde han også Møgelkær. Hans enke gav nonnerne underhold på Søbygård, men blev fornærmet af provsten i Tvilum, i hvilken anledning sønnen Laurids Thomsen Vesteni overfaldt provsten, og blev 1426 dømt fredløs i 7 år.

Notater:

Familien Vestenie, der i Skjoldet førte i Sølv Felt en blaa mod højre vendt Skraabjelke, hvorpaa 3 røde Egern, og paa Hjelmen 2 mod hinanden vendte røde Egern.

Slægten ses tidligst 1315 i Hinterpommern (idag NV-Polen) og har måske navn efter Wusteney (som idag hedder noget andet på polsk) nær Koszalin, midt mellem Szczecin og Gdansk. Måske kommer den oprindeligt fra grevskabet Tecklenburg ved Osnabrück i NV-Tyskland, men det er uvist hvad den teori er begrundet på.
Herfra kom de til fystendømmet Rügen, som var dansk vasalstat 1168/69 - 1325, og så blev spist af Pommern. I Pommern kendes Thomas Wostenige, som 1334 i sit segl havde 1 egern, farver ukendte.
Og fra Pommern/Rügen kom de til Danmark, hvor de ses fra 1344. Sidste mand døde mellem 1581 og 1599, hans datter ses sidste gang 1648. Når navnet kommer af Wüstenei, må den rette danske udtale være med tryk på 9e.
Deres danske godser var ikke så store, de lå hovedsageligt i Viborg, Skanderborg og Randers amter. Søbygård V f Hammel, 15 km NØ f Silkeborg havde de i 5 generationer.

Een mand var ridder og landsdommer, så slægten må klassificeres som lokaladel.

Danmarks Adels Aarbog 1932 s 183.
Rettelser: 1940 s 173; 1947 s 106; 1953 s 45; 2000-02 s 607.

Kilde: http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/vestenie.htm

I 1409 og vist endnu 1420 havde han også Møgelkær. Hans enke gav nonnerne underhold på Søbygård, men blev fornærmet af provsten i Tvilum, i hvilken anledning sønnen Laurids Thomsen Vesteni overfaldt provsten, og blev 1426 dømt fredløs i 7 år.