Verner Parsberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af Tønne P. og hans 2. Hustru,.

Var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget.

Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn.

Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort.

1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred.

Thiset.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Holck. Anne (datter af Manderup Holck og Anne Lykke) døde den 26 maj 1591. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Niels Parsberg blev født i 1545 i Sølvitsborg, Blekinge, Sverige; døde den 13 jan. 1592; blev begravet den 23 feb. 1592 i Roskilde Domkirke Senere Flyttet Til Hyllinge K., ,.
2. Manderup Parsberg blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark.
3. Valdemar Parsberg blev født i 1557 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 6 maj 1607.
4. Anne Vernersdatter Parsberg blev født i 1549; døde den 15 aug. 1592 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Harrested Og Ørtofte

Notater:

Hyldede Christian II og medlover for dennes ægtepagt

TITEL: ridder, rigsraad,

Titel:
Ridder, Rigsraad,

Tønne blev gift med Ingeborg Podebusk den 25 jun. 1510. Ingeborg (datter af Predbjørn Podebusk og Vibeke Eriksdatter) blev født cirka 1508 i Rosilde, Odense, Danmark,; døde cirka 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

begravet i Århus domkirke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Stierberg

Notater:

besegl. 1448 Christopher af B. testamente, 1456 afsluttede pagt mellem DK og Frankrig

TITEL: ridder og høvedsmand

Verner blev gift med Anne Rønnov. Anne (datter af Tønne Rønnov og Margrethe von Siggem) døde i 1474. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kørup Og Vosborg

Notater:

Predbjørn Podebusk (* omkring 1460, † 1541) var en dansk rigsråd fra Vosborg, søn af Claus Podebusk til Vosborg og Jytte Moltke.

Efter sin fader arvede han Nørre Vosborg i Jylland og Kjørup på Fyn (Skam Herred). Ved sit første ægteskab, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af den bekendte rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, kom han i besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskellige pantelen. Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring 1512, med en rig enke, Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste datter af den rige rigsråd Mourids Nielsen Gyldenstjerne havde arvet Ågård i Vendsyssel og Bregentved på Sjælland, og som efter sin første mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skåne var kommet i besiddelse af Karsholm i Skåne. Alle disse ejendomme kom Predbjørn Podebusk i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske kun overgået af Mogens Gjøe.

Under alle disse forhold viste Predbjørn Podebusk sig som en rå, voldsom og egenrådig mand, der lige fra sin første færd havde en mængde ejendomsstridigheder med sine egne eller sine 2 hustruers slægtninger. Som katolik af den gamle skole oprettede han talrige sjælemesser rundt omkring for sig og sine hustruer, men samtidig hermed var han overordentlig grisk efter gods, selv om denne griskhed gik ud over kirken. Efter at være kommet i besiddelse af Niels Bugges gamle ejendom Nørre Vosborg benyttede han sig med stor dygtighed af det gamle arkiv på Vosborg og søgte åbenbart efterhånden at komme i besiddelse af sin oldefader Niels Bugges store ejendomme. Således søgte han 2 gange i sit liv, 1502 og 1536, at komme i besiddelse af Hald Hovedgård, som allerede Dronning Margrethe havde overdraget til Viborg bispestol, begge gange dog uden resultat.

At Predbjørn Podebusk i følge den stærkt fremskudte sociale stilling, som han indtog, også måtte komme til at tage del i rigets anliggender, følger af hele tidens forhold. 1487 forekommer han allerede som ridder i Prins Christian II’s hyldingsbrev i Lund. Men den voldsomhed og trods, også over for kongens domme, som han i disse år viste i et arvetrætte om Ringe Mølle på Fyn, synes en tid lang at have hindret hans forfremmelse. 1494 nævnes han som lensmand på Skjoldenæs, og nogle år senere (inden 1499) blev han lensmand på Riberhus, en stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. november 1502 som rigsråd deltog i dommen over Poul Laxmand. I de følgende år deltog han som rigsråd i fejden mod Sverige og i forskellige forhandlinger. At en mand med hans karakter ikke kunne finde sig i en stærkere kongemagt, følger af sig selv.

Det er derfor betegnende, at han straks efter Kong Hans’ død 1513 var blandt de jyske rigsråder, der søgte at hindre, at Kong Christian II straks overtog regeringen, inden en fornyet hylding havde fundet sted, og at han allerede den gang i al hemmelighed skal have arbejdet på at sætte Hertug Frederik på tronen. Men for øvrigt er der ikke spor til fjendligt sindelag fra Christian II’s side mod Predbjørn Podebusk. Han vedblev at have Riberhus som afgiftslen, og da han havde givet kongen med større lån, fik han også pant heri. Alligevel var Predbjørn Podebusk en virksom deltager i det jyske råds opstand mod kongen 1522 og 1523 og havde en tid lang oprørspartiet samlet hos sig på Riberhus, hvorpå han i marts 1523 deltog i Frederik I’s hylding på Viborg ting.

Han blev belønnet med forleningen af Han Herred i Jylland på sin og hustrus Levetid. Heri fik han kort efter pant, ligesom han tidligere efter sin svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i pant. 1529 fik han tillige Lysgaard- og Hids Herreder i pant, uafløst på livstid. Han deltog i Frederik I’s tid som rigsråd i de forskellige møder og forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende stilling ud over, hvad hans sociale stilling medførte.

Som mand af den gamle skole frygtede Predbjørn Podebusk selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulle komme på tronen. "Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand", skriver således hans hustru fra Bidstrup til sin datter Pernille Krognos’ mand, rigsråd Anders Bentsen Bille, da toget til Norge mod Christian II forestod. Også på herredagen i København efter Frederik I’s død viste Predbjørn Podebusk sig som ivrig katolik. Han deltog i alle rigsrådets mest udprægede skridt, beseglede recessen af 3. juli, selv det såkaldte Enighedsbrev af 13. juli 1533, hvorved biskopperne søgte at hindre et kongevalg for øjeblikket, og deltog i dommen over Hans Tausen.

Under Grevens Fejde deltog Predbjørn Podebusk i møderne i Ry i juni og juli 1534, hvor de katolske råd blev nød til at slutte sig til Hertug Christian 3., og deltog i dennes hylding i Horsens. Under bondefejderne kunne en mand som Predbjørn Podebusk, der var vant til at sætte bønderne i blok og jern, ikke vente sig noget godt. Under skåningernes rejsning under Søren Norby 1525 var det gået ud over hans skånske ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans datter Jyttes Mand, rigsråd Niels Brock til Estrup m. m., mod bønderne ved Svenstrup.

Predbjørn Podebusk's rolle var for øvrigt nu udspillet. En mand af hans tænkemåde kunne ikke bruges under de nye forhold. Han var desuden nu hen ved de 80 år. Allerede inden marts 1536 havde han måttet afstå Riberhus til Johan Rantzau mod at få Tranekjær på Langeland i steddet. De store pantesummer, han havde lånt kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s kroning i 1537 bar han dog som ældste ridder rigsæblet, og sin stilling som rigsråd beholdt han lige til sin død i december 1541. Som en rask og rørig gammel mand deltog han i rigsrådsforhandlingerne lige til det sidste.

Med sine 2 hustruer havde han 6 børn. Men døden havde ryddet stærkt op i hans kreds. Kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død havde ægtet den forhenværende biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545..

Med sine to hustruer havde han 6 børn, deriblandt Jørgen Predbjørnsen Podebusk; men kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død var blevet gift med den tidligere biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545.

Titel:
Rigsråd

Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter i 1486. Vibeke (datter af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1460 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1506; blev begravet i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p686 65m

Notater:

deltog i kampene mod Husitterne og mod herrene af Waldenfelds

TITEL: byfoged (schultheiss i Nürnberg), høvedsmand

Tønne blev gift med Margrethe von Siggem. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark

Claus blev gift med Jytte Eversdatter Moltke i 1443 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Jytte blev født cirka 1415 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bjørnholm Møgelkær (Bjerre H.) Og Skjern (Middelsom H.)
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459

Beskæftigelse:
1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Kilde:
DAA 1985 p681 26b

Begravelse:
Begravet I Kapel Ved Mariager Kloster. Senere i 1589 Overført Til Hornslet Kirke

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne før 9 feb. 1456. Sophie (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk) blev født cirka 1430; døde i 1477. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

DAA 1926 s 13 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 459+460-61-62

Kilde:
DAA 1985 p681 26b*