Beke Ahlefeldt-Laurvig

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: 1945 Reklametegner
• Uddannelse: 1964 Pædagogikum
• Uddannelse: 1965 Århus Universitet, Kunsthistorisk Fakultet - Metode og Billedanalyse
• Udstillinger: Udstillinger:                    ==> Udvalgte værker - Påskeudstillingen - Århus Kommunehospitals Kunstforening - Randers Amtsgymnasium - Dansk Salt, Mariager - Nørhald Kommune - Vallø Bibliotek - Strøby Bibliotek - Køge Rådhus (1995, 1996, 1998, 1999, 2003 og 2005) - Roskilde Kunstforening (1999) - Danske Bank (1999) - Kriminalforsorgen, København (1999) - Anneberg (2004) - Melsted Badehotel, Bornholm (2004) - Herfølge Sognegård (2006)
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Beskæftigelse: 1965-1989, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; - Lektor i formning og kunstforståelse, Randers Amtsgymnasium (1965-1989).
• Beskæftigelse: 1993-2009, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Dekanesse
• Bisættelse: 25 mar. 2012, Valløby Kirke, Valløby, Danmark

Notater:

Nekrolog i Politiken
Forhenværende dekanesse Beke lensgrevinde Reventlow er død, 90 år gammel.

Beke Reventlow blev den 28. november 1993 udnævnt til dekanesse for Vallø Stift af Hendes Majestæt Dronning Ingrid.

Dette for Vallø centrale embede bestred Beke med stor dygtighed og indlevelse, indtil hun trådte tilbage i 2009. Hun blev den 21. dekanesse siden stiftets oprettelse i 1737.

I Bekes tid som dekanesse skete der mange forandringer på Vallø. En af de mest markante var genoptagelse af den oprindelige ordning med indskrivning af adelige frøkener. Dette skete i 2004, og det er blevet en stor succes.

Igennem 16 år var Beke Reventlow Vallø en fornem repræsentant. Dette uanset om det var ved Kongehusets arrangementer eller i hverdagen på Vallø. Hun kunne med sit gode humør og sin umiddelbare væremåde tale med alle – høj som lav.

Det at vise omsorg og glæde andre, gjorde Beke en dyd ud af. Hun var altid en af de første til at sørge for, at nye beboere på slottet blev budt indenfor i kredsen, og det var ikke sjældent, at Beke lige kom forbi med en lille buket blomster fra haven.

Kunst og have havde Bekes store interesse. Hun elskede selv at male, og motivet var ofte hentet fra naturen. I Slotsgade havde Beke en lille have, hvor der blev dyrket blomster og socialt samvær med de øvrige haveejere. Hun elskede at være sammen med andre mennesker.

Beke har ydet en enestående og helhjertet indsats for Vallø og for de indskrevne stiftsdamer, og hun var respekteret og vellidt langt ud over Valløs rækker.

Publiceret: 23. Marts 2012 13:00

Uddannelse:
Uddannet reklametegner 1940-45
- Teknisk skole, Odense
- Teknisk skole, København
- Kunsthåndværkerskolen, København
- Dansk Reklamebureau, Gutenberghus.

Titel:
Dekanesse, Lensgrevinde

Beke blev gift med Lensgreve Christian Benedict Frederik Reventlow den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Christian (søn af Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow og Else Sophie Nathalie Bardenfleth) blev født den 31 okt. 1915 i nr 58 Chepstow Villas, Notting Hill, London W11 2QX, England; blev døbt den 28 nov. 1915 i Marlborough House Slotskapel, Marlborough Rd, St. James's, London SW1A 1BG, England; døde den 2 aug. 1984 i Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 7 aug. 1984 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn591/churchbook/source5957/opslag2246881

1. Komtesse Alette Reventlow
2. Komtesse Sybille Reventlow
3. Lensgreve Christian Ditlev Ludvig Reventlow blev født den 16 maj 1950 i Køge Sygehus, Køge, Danmark; blev døbt den 27 aug. 1950 i Tibirke Kirke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Uddannelse: 1910, Birkerød Kostskole, Birkerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Student, Cand Phil.
• Uddannelse: ml. 1911 og 1917, Juellinge (før Valbygaard), Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark; Landsbrugsuddannelse
• Bopæl: 1909-1934, Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; Ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.

Notater:

Står i kirkebogen i forbindelse med bisættelse på Rørup Kirkegård anført som "entreprenør." I en årrække før sin død var han beskæftiget med at anlægge tennisbaner på danske herregårde.


Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn891/churchbook/source325173/opslag20735188

Døbt:
Hjemmedøbt d 24. august 1889
Fremstillet i Brenderup kirke 22. september 1889

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn905/churchbook/source118355/opslag12894754

Julius blev gift med Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen den 3 feb. 1917 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. Edele (datter af Hans Christian Frederik Vilhelm Cederfeld de Simonsen og Benny Caroline Andrea Sophie Treschow) blev født den 25 jun. 1893 i Strandgade 8,København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1893 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 dec. 1984 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: før 1914, Paris, Frankrig; Gennem et år før 1. verdenskrig i huset i Paris
• Uddannelse: ca. 1915, Kunstakademiet, Charlottenborg, København, Danmark; Blev optaget på kunstakademiet. Hun havde et udpræget kunstnerisk talent og fik lov at være en vinter i Kbh., hvor hun blev optaget på akademiet og blev undervist med succes. Men fik ikke lov at fortsætte på akademiet, skulle hjem og være huslig, skænke te og hjælpe de 5 små søskene.
• Bopæl: fra 1918 til 1934, Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; Flyttede i 1931 fra hovedbygningen ned til avlsgården, da det som følge af landbrugskrisen blev nødvendigt at sælge Kærsgaard.
• Uddannelse: fra 1933 til 1934, Paris, Frankrig; Uddannet som modist (hattemager)
• Beskæftigelse: fra 1935 til 1940, Jernbanegade 8, Odense, Danmark; Drev en hatte- og modebutik (Chiffons) i Odense
• Beskæftigelse: 1937, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; 1. præsident for Soroptimist International Odense.
• Beskæftigelse: fra 1965 til 1968, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Dekanesse i Vallø Stift

Notater:

TITEL: Grevinde

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn688/churchlisting28849/opslag5797767

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Nekrolog i Tidsskrift for Landøkonomi 1909.

Det var en sympatisk og dygtig dansk landmand, vi mistede ved greve Frederik (Fritz) Ahlefeldts død den 24. februar. Han var født den 10. juni 1853 og var næstyngste søn af gehejmekonferentsråd lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (+1889).

Fritz Ahlefeldts lyst stod fra barndommen af til landbruget, han lærte dette bl.a. på Overdrevsgården hos de samvirkende sjællandske Landboforeningers første formand, baron G. WedellWedellsborg, og denne ridderlige og dygtige mands påvirkning har sikkert haft betydning for greve Ahlefeldt. I 1873 købte han hovedgården Kærsgård i Brænderup sogn, Odense amt, med 66 tdr. ager og eng hartkorn og 4 tdr. skovskyld, og da hans hustru i 1904 arvede Baroniet Lehn, overtog han også administrationen af dette. Som besidder af disse betydelige ejendomme fik han lejlighed til at give bevis for sin dygtighedsom landmand og administrator.

Greve Ahlefeldt besad en stor arbejdslyst, og han fulgte interesseret og forstående med udviklingen inden for landbruget, men han vovede sig aldrig længere ud, end han havde fast bund under fødderne,og han indlod sig ikke på ting, han ikke kendte til. Der var derfor over hans arbejde et præg af praktisk sans og sund tænkning, og han forstod også at få noget ud af sine sager. Ved siden af at væreen dygtig landmand var han tillige en rettænkende og human mand med retfærdig billighedsfølelse over for ligestillede og underordnede, han var derfor i høj grad afholdt som godsherre og på sin egn, ihvis kommunale liv han tog interesseret del. I henved 20 år var han sognerådsformand og ved sin død var han medlem af Assens amtsråd.

Da kammerherre Vind i 1891 trak sig tilbage som formand for Fyns Stifts patriotiske Selskab blev greve Ahlefeldt hans efterfølger. I 11 år, til 1902, ledede han dette selskab, der siden 1881 repræsenterede de fynske landboforeningers samvirksomhed. Han gjorde meget god fyldest i denne stilling. Han omfattede gerningen med levende interesse, og han ejede en stærk ansvarsfølelse og et sundt judicium, dertil den karakterens støtte pålidelighed, som burde være, men ikke altid er, en ufravigelig betingelse for at indtage en leders stilling på landbrugets som på andre områder. De mænd, der arbejdedesammen med greve Ahlefeldt, kunne trygt stole på hans selvstændige og loyale karakter, thi for ham var en mand en mand og et ord et ord. Dertil kom, at den frejdige og livsglade mand ved sin venlige og ligefremme optræden forstod at vinde dem, med hvem han kom i berøring.

Disse egenskaber kom ham fortrinlig til nytte, da han som præsident for landmandsforsamlingen i Odense 1900 stod som det danske landbrugs repræsentant; taktfuldt og dygtigt fyldte han pladsen, og landmandsforsamlingens underskud kan ikke bebrejdes ham eller hans medarbejdere, thi over vind og vejr råde vi mennesker nu engang ikke. Blandt de tillidsposter, greve Ahlefeldt beklædte i årenes løb, kanendnu nævnes, at han var medlem af Landhusholdsningsselskabets bestyrelsesråd i årene 1892-1900.

________________

Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Chri­stian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laur­vigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær­ delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: fri­herrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924).


Titel:
Greve

Frederik blev gift med Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn den 16 nov. 1877. Anna (datter af Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn og Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach) blev født den 23 apr. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 sep. 1915 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ejer af Hvidkilde 1904-1910.

Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt- Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet til sin ældste søn og successor, ChristianErik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr. 1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884

___________________

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Erholm, Rørup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Erholm og Søndergårde

TITEL: Kammerherre, Hofjægermester, cand. jur.

Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen (6. september 1866 i Nyborg – 2. januar 1938 på Risinge) var en dansk godsejer, far til Christian Cederfeld de Simonsen.

Han var søn af stiftamtmand og politiker Christian Cederfeld de Simonsen og hustru, blev fuldmægtig ved Sjællands Stiftamt og overtog 1899 stamhuset Erholm med Erholm og Søndergårde, som blev afløst 1927. Han blev 1901 hofjægermester, 27. august 1915 Ridder af Dannebrog, 1919 kammerherre og 28. november 1922 Dannebrogsmand.

Cederfeld de Simonsen var 1904-11 formand for Aarup og Omegns Landboforening, 1911-23 for De samvirkende fynske Landboforeninger, 1911-16 amtsrådsmedlem og 1913-21 sognerådsmedlem. Han var medlem af repræsentantskabet for Nationalbanken, formand for Den stående Voldgiftsdomstol for Handelen med Husdyr i Odense Amt, for Rørup Menighedsråd og for Aarup Ungdomshjem, medlem af bestyrelserne for Greve Karl Wedells Familiestiftelse, for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, for Kysthospitalet på Refsnæs og for Landbrugsmuseet i Lyngby, Landboforeningernes repræsentant i bestyrelsen for Fællesudvalget for Fjerkræavl, repræsentant i De almindelige Forsikringer for Landbygninger og for Det gensidige fyenske Brandassuranceselskab.

26. juli 1892 ægtede han i Gamtofte Kirke Benny Caroline Andrea Sophie Treschow (2. september 1865 på Brahesborg - 16. januar 1952 i København), datter af Carl Treschow og hustru.

Hans blev gift med Benny Caroline Andrea Sophie Treschow den 26 jul. 1892 i Gamtofte, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Benny (datter af Carl Adolph Rothe Treschow og Henriette Sophie Margrethe Elisabeth Rantzau) blev født den 2 okt. 1865 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 jan. 1952 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1952 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Cederfeld de Simonsen, Benny
F- 2.10.1865

Kammerherreinde. Tidlig medlem af Danske Kvinders Fredskæde. Organiserede og ledede Kvindeligaen på Fyn i mellemkrigsårene. Fra 1939 æresmedlem af Ligaens hovedbestyrelse. Benny Cederfelds Hjælpefondoprettet under anden verdenskrig, er opkaldt efter hende.

Benny Cederfelds Hjælpefond.

Hjælpefond oprettet i 1944 af Kvindernes Fredsliga, til "Støtte for saadant Hjælpearbejde, der til enhver Tid maatte falde indenfor Rammerne af Ligaens almindelige Arbejde og Interesse". Under besættelsen indsamles 47.200 kr., hvoraf 1000 kr. anvendes til genopbygningsarbejdet på Bornholm.

Litteratur.

Arnskov, Fanny: Vort Hjælpearbejde. I: Fred og Frihed Særnummer, 1945 Oktober s. [7].

_________________

Dansk Kvindebiografisk leksikon:

Benny Cederfeld de Simonsen (BCS) voksede op i en betydelig dansk adelsfamilie på Fyn og blev undervist i hjemmet, bl.a af højt kvalificerede udenlandske privatlærere. Det gjorde det muligt for den begavede BCS at udtrykke sig ubesværet på fransk, engelsk og tysk og sætte sig ind i fremmede kulturer. Hun havde gode forudsætninger for internationalt samarbejde og en stor interesse herfor. 1892 giftede hun sig med en fynsk godsejer, som var aktiv såvel landøkonomisk som i lokalpolitisk arbejde. Han ejede fire godser, og BCS fortsatte dermed sit godsejerliv på Fyn på godset Erholm ved Årup som moder og gæstfri husfrue.

Under indtryk af 1. verdenskrigs rædsler engagerede BCS sig 1916 i fredsarbejdet i Danske Kvinders Fredskæde, fra 1925 Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), der var en dansk sektion af Woman's International League for Oeace and Freedim /WILPF), stiftet 1915 på en kvindefredskongres i Haag KILFF havde sig udspring i Kbh.. men snart begyndte foreningen at danne kredse i provinsenm og BCS påtog sig som stiftsrepræsentant for Fyn fra 1919 at organisere fredsarbejdet i denne del af Danmark. I 1925 var BCS tilstede på Dansk Fredsforenings (DF) årsmøde, hvor hun tog til orde imodforeningens kritik for KILFF. DF, der var stiftet 1882 med Frederik Bajer, anså KILFF som en splittende faktor og konkurrent i det fredsarbejde, som DF helst så samlet under sit revir.

I lighed med bl.a Clara Tybjerg og Henriette Beenfeldt mente BCS tværtimod, at det var til fordel for fredssagen, at der eksisterede flere organisationer, således at arbejdet kunne føres ud i vide kredse. I 1930-31 gjorde KILFF en ekstra indsats for at etablere lokalafdelinger i alle dele af landet og øge et dalende medlemstal. Takket været BSCs dygtige organisationsarbejde og gode personalige kontalkter til de lokale kredsformænd nåede medlemstallet på Fyn op på 4.000 medlemmer, langt den størstge dækning på landsplan.

Trods sin højadelige baggrund havde BCS et beskedent væsen og en stor menneskekundskab og kærlighed, der gjorde hendes omgang med alle slags folk let. Hun så hverken op eller ned, kun fremad, og var altid den samme, uanset om hun talte ved internationale kongresser eller til møder i forsamlingshuse. Hendes omfattende kontaktnet og korrespondence, også med udenlandske fredskvinder, havde stor betydning for hele WILPF og den danske ligas placering i det internationale arbejde. BCS fortsatte som formand for det fynske distrikt til 1933 og var næstformand i hovedbestyrelsen 1931-39. I 1939 blev hun udnævnt til WILPFs første danske æresmedlem. Ved WILPFs kongresser bl.a i Dublin 1926, Prag 1929, Grenoble 1932, Zürich 1934 og Luhacovice 1937, repræsenterede hun den danske sektion på fremragendevis. Hun var desuden medlem af den internationale komité, der beskæftigede sig med mindretallenes ret. Her arbejdede hun med grænseproblemer efter genforeningen 1920, og ved dette vandt hun venner ogtillid på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Før den tyske besættelse af Danmark lykkedes det hende i marts 1940 i samarbejde med Danske Kvinders Nationalråd og Jødisk Kvindeforening at skaffe indrejse for 320 jødiske børn fra Centraleuropa. Nogle kom til Fyn og blev optaget i landbohjem, andre husede hun selv. De fleste børn blev senere sendt i sikkerhed i andre lande, men omkring 40 blev til hendes store sorg taget af tyskerne og sendt tilkoncentrationslejren Theresienstadt.

I forbindelse med hendes 80-års fødselsdag oprettede KILFF i 1944 BCSs Hjælpefond, hvortil hun straks skænkede 10.000 kr. Fondet skulle hjælpe mennesker ramt af krig og politisk forfølgelse. Til det sidste bevarede BCS sin interesse for og kærlighed til fredssagen, som hun fik stor indflydelse på med sin dygtighed, energi, trofasthed og offervilje. Hendes motivation for fredsarbejdet var en dyb kristen menneskekærlighed og ønsket om en humanitær indsats. Modsat den øvrige ledelse i KILFF, der var præget at kvinder med baggrund i Dansk kvindesamfund og i Det Radikale Venstre, kædede BCS ikke sit fredsarbejde sammen med en bredere kvindepolitisk eller partipolitisk indstilling. Hun gik imod strømmen i sit konservative, forsvarsvenlige adelsmiljø, hvor bl.a sønnen Christian skabte sig en militærkarriere. Trods modstanden blev hun beskrevet som den milde strålende stjerne, der altid var der, en ledestjerne.

Skrevet af Lise Håstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Fulde navn:
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen

Descendensen efter Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen (d. 1889) skriver Navnet Ahlefeldt Laurvig, de øvrige af denne grevelige Linje, efter Patentet, mest Ahlefeldt-Laurvigen.

Frederik blev gift med Marie Albertine Mathilde Schulin den 11 aug. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 23 maj 1820 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 24 jul. 1820 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 feb. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døbt:
se: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn625/churchbook/source13468/opslag831304

Notater:

Erik Christian Hartvig lensbaron Rosenørn-Lehn (26. maj 1825 på Orebygård – 5. oktober 1904 på Hvidkilde) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af oberst, kammerherre Henrik Christian baron Rosenørn-Lehn (1782-1847) og Christiane Henriette von Barner (1788-1860). Rosenørn-Lehn blev under Treårskrigen 1848 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve (3. forst.-bataljon), samme år forsat til linjen (5. bataljon, 1856 som ordonnansofficer ved 3. Generalkommando à la suite, blev samme år karakteriseret premierløjtnant og fik 1857 afsked. Samme år blev han 19. marts Ridder af Dannebrog, 1865 hofjægermester, 1888 kammerherre og blev 1892 besidder af Baroniet Lehn efter Otto Rosenørn-Lehns død.

Han ægtede 17. maj 1856 i Ratzeburg Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (22. februar 1834 i København – 25. maj 1910 Svendborg). Parret fik kun døtre, og derfor gik baroniet til slægten Ahlefeldt-Laurvig, som føjede "Lehn" til navnet.

Han er begravet på Egense Kirkegård.

Erik blev gift med Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach den 17 maj 1856. Polyxene (datter af Friedrich Christian Ferdinand Pechlin von Lövenbach og Adelheid Henriette Louise Caroline von Eyben) blev født den 22 feb. 1834 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 maj 1910 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsfriherreinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Erholm, Rørup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; Stamhuset Erholm og Søndergårde

Notater:

TITEL: Amtmand, kammerherre

Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen (24. september 1817 i Odense – 24. juli 1906) var en dansk amtmand og politiker, far til H.C.F.W. Cederfeld de Simonsen.

Christian Cederfeld de Simonsen blev født i Odense 24. september 1817 som søn af stiftamtmand Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen. Noget over et halvt år efter, at han var blevet student, succederede han (5. maj 1836) i besiddelsen af Stamhuset Erholm og Søndergårde på Fyn. Han fortsatte imidlertid studeringerne og blev i 1840 juridisk kandidat. Året efter ansattes han i Rentekammeret, hvor han forblev til 1848; kammerjunker blev han 1841. Cederfeld de Simonsen deltog derefter som kongevalgt medlem i den grundlovgivende Rigsforsamlings arbejder. Efter at han i 1855-56 havde været konstitueret stiftamtmand over Fyens Stift, var han fra 1856-1867 amtmand over Svendborg Amt. I 1878-1886 var han fra 6. Landstingskreds valgt til Landstinget, og han havde i en del af denne periode sæde i Rigsretten. Han blev i 1851 kammerherre og i 1888 Kommandør af Dannebrog.
Cederfeld de Simonsen har ikke hørt til forgrundsfigurerne i vort offentlige liv, men hans solide dygtighed og sympatiske personlighed have givet ham en smuk position både på hans embedsbane og i hanspolitiske virksomhed. Han ægtede 6. juni 1857 Marie Charlotte Frederikke Uldall (f. 1837), datter af etatsråd, fysikus Uldall i Holbæk og Elisabeth Johanne Sophie f. Sick.


Beskæftigelse:
medl. af Landstinget

Titel:
Cand. Jur., Kammerherre, Stiftamtmand

Hans blev gift med Marie Charlotte Frederikke Uldall den 6 jun. 1857 i Holbæk, Danmark,. Marie (datter af Etatsraad, Dr. Med. Frederik Adolf Uldall og Elisabeth Sophie Johanne Sick) blev født den 7 jan. 1837 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 29 okt. 1926 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Brahesborg

TITEL: Kammerherre

Carl Adolph Rothe Treschow (24. januar 1839 på Brahesborg – 15. maj 1924 i København) var en dansk godsejer, bror til Christian og Frederik Treschow

Han var søn af Frederik Treschow og Andrea født Bjørn Rothe, blev 1857 student (privat dimitteret) og tog april 1863 slesvigsk juridisk eksamen. Treschow blev 1864 (titulær) jægermester, 1870 eforus for De Treschowske Legater og arvede 1871 Brahesborg, som han 1911 overdrog til sin søn Frederik Wilhelm Treschow. Han var 1880-1909 medlem af Odense Amtsråd.

Han blev 1873 kammerherre, 8. februar 1886 Ridder af Dannebrogordenen, 8. april 1898 Dannebrogsmand, 27. januar 1908 Kommandør af 2. grad og 19. juni 1922 Kommandør af 1. grad.

5. november 1864 ægtede han på Store Frederikslund Henriette Sophie Margethe komtesse Rantzau (3. juni 1844 - 10. juni 1911 på Brahesborg), datter af lensgreve Carl Frederik Rantzau og Caroline født Worsaae. Parret fik en datter, Benny Caroline Andrea Sophie Treschow (1865-1952), som blev gift med H.C.F.W. Cederfeld de Simonsen, og eftersom hendes bror Frederik Wilhelm Treschow døde barnløs, gik Brahesborg over til slægten Cederfeld de Simonsen.

Carl blev gift med Henriette Sophie Margrethe Elisabeth Rantzau. Henriette (datter af Greve Carl Frederik Rantzau og Caroline Worsaae) blev født den 3 jun. 1844 i Nr. Bjert, Kolding, Danmark; døde den 10 jun. 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Folketælling: 1860, Kronprinsessegade, København, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1860/sogn2886/surnamelist/?sname=Rantzau