Komtesse Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,3

Notater:

Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Gräfin zu Reventlow

Geboren 21.11.1854 in Tondern, gestorben am 22.10.1929 in Kiel.

Eine Nichte von FRs Vater. Wurde von ihrer Tante Liane von Qualen adoptiert und heiratete am 15.10.1892 FRs Bruder Ludwig.

Sophie blev gift med Greve Ludwig Ernst Adolph Detlev Reventlow den 15 okt. 1892. Ludwig (søn af Greve Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow og Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau) blev født den 5 jul. 1864 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 maj 1906 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,2,1
• Link: Har udgivet bogen "Om Marskdannelsen på vestkysten af Slesvig und Midlerne til dens fremme"
  jvf https://play.google.com/books/reader?id=I5lWAAAAcAAJ&pg=GBS.PP1
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

_____________________________


Brunsvig, den 7de Februar 1876

Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille.

Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.

Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee.
Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I August 1850 erholdt jeg min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow

Beskæftigelse:
Amtmand i Tønder Amt

Begravelse:
http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1686/churchbook/source4183/opslag1850808

Arthur blev gift med Georgine Albertine Ernestine von Ahlefeldt den 27 sep. 1850 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 apr. 1828 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1902 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612397

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2. gren
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,5
• Titel: Kammerherre

Notater:

Ludvig Detlev greve Reventlow (6. juni 1780 – 10. juni 1857 i Preetz) var en dansk officer og kammerherre, far til Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow og Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow.

Han var søn af statsminister Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz.

Reventlow blev 1789 fændrik, 1790 sekondløjtnant à la suite, 1797 premierløjtnant à la suite i Sjællandske Rytterregiment og blev samme år immatrikuleret i Kiel, afgik 1802 til Nordre sjællandske Landeværnsregiment som kaptajn og kompagnichef, blev 1807 ritmester i Sjællandske (Prins Frederik Ferdinands) lette Dragoner, 1809 sekondritmester i Sjællandske Regiment og fik 23. april 1813 afsked som major for at gå i russisk tjeneste. Samme år blev Reventlow major à la suite i kavaleriet og samme år kammerherre. Han fik atter afsked 22. marts 1814 og blev 1832 karakteriseret oberstløjtnant.

Han ægtede 24. juni 1774 i Tirsted Kirke Agnes friherreinde von Hammerstein-Loxten (18. april 1795 – 19. januar 1824 på Sandbjerg Gods), datter af Hans Ditlev friherre Hammerstein-Loxten (1768-1826) og Sophie Dorothea Louise komtesse Holck (1774-1863).

Begravelse:
På kirkegården ved Preetz klosterkirke er der en sten, der er nærmest ulæselig.
Den eneste tekst, der kan læses er
Reventlow
Laaland
og så et årstal, der efter alt at dømme er 1780

På den baggrund vurderes det, at der er tale om gravsten for Ludvig Detlev Reventlow (1780-1857), død i Preetz

Ludvig blev gift med Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten den 24 jun. 1815 i Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Agnes (datter af Hans Detlev von Hammerstein-Loxten og Sophie Dorothea Louise Holck) blev født den 18 sep. 1795; døde den 19 dec. 1824 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Carl blev gift med Friederike von Klöcker den 8 maj 1824 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friederike blev født den 1 maj 1798 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 apr. 1876 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 8 apr. 1876 i Risby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Bopæl: Grevskabet Christianssæde (Incl Aalstrup Dansted Og Lungholm) Pederstrup (Incl Skelstofte) Og Fra 1815 Sandbjerg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58 - 4,II,5
• Titel: Besidder af grevskabet Christianssæde og efter broderen Conrad Georg Reventlows død desuden til grevskabet Reventlow (Sandbjerg)
• Ordner: 12 jun. 1803; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI: "The most noble statesman Danmark has reared". So writes a historian of the twentieth century of Christian Ditlev Frederik Viscount Reventlow, owner of vast forested Danish estates, holder of important offices during the years around 1800, a devoted servant to his King and his Country, an outstanding reformer of rural life in Danmark and not least a born scientist and investigator into the nature of tree growth.

C. D. F. Reventlow was born on March 11, 1748 in Copenhagen, the first son of Christian Ditlev Reventlow (I710-1775) and Johanne Frederika Sophie, Baroness of Bothmar (1718-1754).

The Reventlow family is mentioned in the historical annals of Danmark and Holsten as far back as the year 1223. The first member of the family to take prominent part in the political life and government of the Kingdom of Danmark was Conrad Reventlow (1644-1708) a keen diplomat who, on behalf of the Danish king, negotiated with France, England and Holland regarding the freedom of Danish sea trade during the naval warfare of these countries around 1690 . From 1699 to his death in 1708 he was Lord Chancellor to the absolute monarch, Frederik I V.

Among his numerous offices may also be mentioned that of Chief Conservator of the Royal Forests which he held from 1680 to 1699. During this period two decrees were issued which are outstanding in thehistory of Danish forest policy. These were the decree of December 29 , 1681 prohibiting deforestation and the decrcee of September 13 1687 concerning the management not only of the Royal Forests butof private forests as well.

Conrad's son, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) is remembered for his military achievements. He succeeded his father as Chief Conservator of the Royal Forests, but this was probably an honorary courtcharge as he spent most of his time as leader of a Danish army hired out for warfare in foreign countries. When the king, Frederik IV, who was married on his left hand to Reventlow's sister, diedin 1730, the new king, Christian VI, deprived Christian Reventlow of all his offices. He thereupon retired to his estates.

Christian's son who bore the same name of Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) was the father of C. D. F. Reventlow. He abstained from taking high offices and lived mainly for managing the many estates he had inherited from his parents. When his wife died in 1754, leaving him with four children of whom the eldest was only 6 years old, he was much depressed. He married again in 1762, and togetherwith his second wife, Charlotte Amalie, born Holstein, (1736-1 792) created a greatly beloved home for his gifted children.

His two sons, Christian Ditlev Frederik and Johan Ludvig (1751-1801) were Titelated by their father so that they were equipped to hold high office under the Danish government. In 1762 both boys were sent to school at the academic gymnasium of Altona in Holsten where they learned much but also followed the unfortunate custom of drinking and brawling in the streets . Luckily they were prevented fromrunning away from the gymnasium to join the Prussian army . In 1764 they were transferred to the Academy of Sorø on Zealand under the charge of a private tutor Dr. med. Carl Wendt (1731-1815) and thisproved very successful. Dr. Wendt remained a close friend of the Reventlow family until his death and collaborated with C. D. F. Reventlow in later years when they both held high office in the Danishgovernment.

In 1767, having completed their Titelation at Sorø Academy, the two brothers and their tutor set forth on a long journey to foreign countries. They first spent two years at the Universit y of Leipzig.Here C. D. F. Reventlow became influenced for life by the ideas of the German philosophers, C. F. Gellert (1715-1769) and Christian Garve (1742-1778), on social ethics and especially on freedom of tenure. In the spring of I769 they left Leipzig to go to Frankfurt a. M. and Heidelberg, and from there to Switzerland. During the first months of the year 1770, they studied in Paris and then proccededto England for a stay of several months at Oxford. This travelling was not intended for sightseeing but primarily for meeting prominent people, scientists and government administrators and to study agricultural reform, silviculture, manufacturing and mining, all of great interest for young noblemen who were one day to own great landed and forested estates and presumably to hold high office in theDanish gove rnment.

In the autumn of 1770 they returned from England to Danmark via Belgium and Holland. But the political situation had become rather complex, and so the two young Reventlows were once more sent by theirfather from Danmark to study for a year in Sweden and Norway. Then at last , C. D. F. Reventlow was allowed to settle at Christianssæde on Lolland, one of the estates owned by his father. In June l774he married Charlotte v. Beulwitz (1747-1822) and so began an extremely happy family life. In 1773 Reventlow recieved his first official appointment - as Gommissioner in the State Department for Economy and Trade - and from then on he rose gradually to higher and higher office.

In 1775 he inherited from his father a number of estates in the southern part of Danmark, on the island of Lolland. Here he immediately began almost revolutionary agricultural reforms based on what hehad seen, particularly in England. His entire possessions, comprising 32 villages with 270 tenant farms were mapped. The fields which had hitherto been cultivated by the common field system, in village-community, were allotted separately to each farm . Modern buildings were erected on each farm in the middle of its own fields. Better tools for tillage were introduced. Villeinage was abandoned andcompensated by the payment of rents fixed according to the varying prices of agricultural products.

Schools were established and midwifery organized. For the better management of the forests he sought the assistance of a Hanoverian forester, G. W. Brüel (1752-1827), who was well acquainted with thenew German ideas of high forest management. These activities on his own estates gave him a very valuable basis for introducing corresponding reforms throughout the entire country.

In 1784 a court-revolution took place, overthrowing the reactionary reign of the Dowager Queen who on behalf of her stepson, the insane Christian VII, had taken over the autocracy. The Prince Royal, later Frederik VI (1768-1839) was established as Prince Regent. Reventlow took a prominent part in this revolution and from then until 1813, when he took his leave, he worked in close and friendly collaboration with the Prince Regent, who became the Sovereign in 1808.

The reforms carried out by Reventlow during these 29 years were many and varied. First should be mentioned the agricultural reforms along the lines introduced by himself upon his own estates. During the years from 1781 to 1800 agricultural conditions in Danmark were totally changed and the life of a Danish peasant revolutionized. Since the Middle Ages by far the largest part of the farm land had been cultivated, according to the communal system of agricultur e , by peasants who were copyholders under the great land owners. A land owner had the privilege of terminating copyhold rights at will and any of the peasants on the estate could be forced to move to an unoccupied strip holding. The copyhold rents were unspecified, especially that portion which comprised enforced labour on the estatei. e. villeinage. This had come into being in the middle of the fifteenth century and under this form of tenure no peasant was allowed to leave his birthplace without permission of his lord and master. This compulsory restraint was abolished in 1702, but was re-established in 1733 under a form known as "adscription".

In 1781 a Royal Ordinance proclaimed the voluntary abandonment of the collective system of a g riculture involving the exchange of strip holdings for one compact holding. However this h a d no practical value before radical agricultural reforms were carried through by co-operation between Reventlow, A. P. Bernstorff (1735-1797) and C. Colbiørnsen (1749-1814), his colleagues in the Cabinet. First the copyholds under the Royal Estates in northern Zealand were abolished, farmhouses and buildings were moved from the old villages out into the fields and the farms themselves were transferred to thecopyholders on reasonable terms, either as copyhold or as freehold. In 1787 definite rules were fixed for legal transactions between the estateowners and the copyholders. For this purpose a series ofactions were taken towards abolishing tenure in villeinage and transferring the farms under copyhold or freehold. I n 1788 the adscription was abolished.

These important and comprehensive reforms were the basis for the great development of Danish agriculture from the time they came into effect until the present day.

Reventlow promoted further social advancement for the common people through new laws on the treatment of prisoners, poor relief and the establishment of primary schools all over the country. He participated in the reorganization of the state finances and the banking system and in the establishment of a new credit institution for financing the reforms of the land owners and farmers. Trammels on thetrade of corn and other agricultural produets were abolished . Better roads were constructed and new harbours built. The Royal silver mines in Norway were rationalised. Measures were taken to check the migration of sand dunes over fertile soils in the coastal distrikts. Last but not least, he worked for the improvement and spread of organized forestry in Danmark.

Danmark's unfortunate participation on the side of France in the Napoleonic wars, with the naval battle in the harbour of Copenhagen in 1801, and the bombardment of Copenhagen in 1807 necessitating the maintenance of an expensive army, brought the Kingdom of Danmark to bankruptcy in 1813. Reventlow could not agree with the King, who during his later years had grown very self-confident, about the correct methods for handling this difficult situation. Therefore Reventlow requested permission to resign as Chancellor. This was granted in December, 1813 .

He then retired to his estates, Christianssæde and Pederstrup, on Lolland. Here he found full and satisfactory occupation in managing his estates, in building a new house at Pederstrup and in literarywork. Owing to frugal living his health was good throughout his life until he died on October 11, 1827 at the age of 78 years.

Reventlow was buried at the churchyard of Horslunde near Pederstrup, characteristically at a place he himself had chosen in the part of the churchyard where hitherto only poor people were buried. A modest stone was placed on the grave with an inscription composed by him sel f . This inscription tells us of a man who although self-confident and aware of his own a chievements was humble towards Godand man: "Strongly he felt his faults and shortcomings, yet God strengthened him and gave him health, energy and courage to serve with loyalty, eager ness and good fortune his King and his Country through a number of years, aided by many noble collaborators, and to accomplish much to the honour of God and the benefit of Danmark. Through 48 years he was happily married to F. L. S. C. v. Beulwitz, who was pious, wise and gentle . Their marriage was blessed with 12 children of whom 9 survived them. They loved God and humanit y, bore hatred to none, lived and died in the hope of a happy resurrection in Jesus Christ, our Saviour. You, who read this, work too with the gifts God has bestowed upon you, and leave the glory to God alone".

Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11 marts 1748, død den 11 oktober 1827.

Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv.

I 48 år var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i håbet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser.

Du, som læser disse linier, åger med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.

Not all of his contemporaries, however, looked upon C. D. F. Reventlow as a benefactor of his countrymen. The greater part of the landed nobility of his time was opposed to his agricu lt ural reforms,which they considered ruinous to themselves and to the country, and they bel iev ed him to be a radical traitor to their class. An obelisk commemorating the abandonment o f ad scription was erected in1792 at the West-Gate of Copenhagen today the heart of the city . But in 1938 contributions from the entire country made it possible to acquire the mansion and park on C. D. F. Reventlow's beloved estate of Pederstrup to restore building to the original plan of Reventlow and to create in the rooms of his own home a Reventlow Museum containing furniture, pictures and books relating to the life of C. D. F. Reventlow and his family.

Døbt:
Hjemmedøbt

Beskæftigelse:
Statsminister

Christian blev gift med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz den 31 jul. 1773 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Christoph Ernst von Beulwitz og Sophia Hedvig von Warnstedt) blev født den 1 jun. 1747 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jul. 1822 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1822 i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forældre: gehejmeråd Christoph Ernst von Beulwitz (1695-1757) og Sophie Hedevig v. Warnstedt (1707-68).

~24.6.1774 med lensgreve, statsminister Christian Ditlev Frederik R., *11.3.1748 i Kbh., †11.10.1827 på Christianssæde, Skørringe sg., s. af lensgreve Christian Ditlev R. og Johanne Sophie Frederikke von Bothmer.

Børn: Christian Ditlev (1775), Ernst Ditlev (1775), Conrad Ditlev (1778), Sophie (1779), Ludvig Ditlev (1780), Charlotte (1782), Louise (1783), Conrad Ditlev (1785), Ernst Ditlev (1786), Einert Ditlev (1788), Charlotte (1790), Frederik Ditlev (1791).

FCR voksede op i Sorø, hvor faderen var amtmand og forstander for akademiet. Han var kommet i dansk tjeneste fra Oldenburg og var uden formue, så efter hans død i 1757 levede enken og de to børn under beskedne kår. FCRs opdragelse og uddannelse, der efter alt at dømme helt overvejende er foregået på tysk, synes at have fulgt tidens normer. I Sorø traf hun sin senere mand, der opholdt sig på akademiet 1764-66. Efter moderens død tog hun i 1769 ophold som stiftsdame på Vallø. Ægteskabet med Christian R., der gjorde stormende karriere i statsadministrationen og blev en af periodens mest indflydelsesrige politikere, var efter alt at dømme meget lykkeligt. Der fødtes i alt 12 børn, tre døtre og ni sønner; ni af børnene nåede voksenalderen.

FCR var ubemidlet, og grevskabet Kristianssæde, som hendes mand overtog efter sin faders død i 1775, var belastet med gæld og økonomisk kørt ned. Levefoden på godset Pederstrup på Lolland, hvor familien boede om sommeren, og i vinterboligen i Kbh., det nuværende Amaliegade 12, var derfor beskeden i forhold til omgivelsernes niveau. Privat koncentrerede man sig om den stadig voksende børneflok med en stærk fremhævelse af familien som bærer af de virkelige værdier, indrammet af en enkel, men fortrøstningsfuld og inderlig gudstro. Karakteristisk for deres livsstil lod ægteparret sig i 1790 afbilde i en familiescene, hun med det da yngste barn Charlotte på skødet, omgivet af de øvrige børn med barnepige og legetøj, mens han træder ind i familiens rum fra baggrunden iført frakke og ordensbånd. FCR forekommer i brevene til svigerinden Louise Stolberg lidt frygtsom, hurtigt trættet af selskabelighed, ængstelig ved de gentagne barnefødsler og bekymret over børnenes sygdomme. Hun ramtes dybt, da en seksårig søn, Ernst, døde 1781. I modsætning til de andre hustruer i kredsen blev hun ikke indviet i de kupplaner, ægtemanden og den nærmeste vennekreds forberedte, og som førte til magtskiftet i 1784, da den unge kronprins, senere Frederik 6., reelt overtog styret.

Det var på sin mands opfordring, at FCR i 1777-78 og igen 1782 skrev på et manuskript om deres børns fødsel og tidlige opvækst, udgivet i 1990 under titlen Vore opblomstrende børn. Manuskriptets formål var dels at fastholde forældrenes erindringer om børnenes første år, dels engang at tjene børnene selv til oplysning. Hendes synspunkter på børneopdragelse og -liv afspejler tidens moderne forestillinger, og hun behandler emner som amning og inocculation, dvs. vaccination mod børnekopper. I kraft af sit ægteskab med en af epokens mest betydningsfulde skikkelser har FCR bidraget til at introducere en ny og borgerligere, inderligere, mere familierettet livsstil i det danske aristokrati.

Begravelse:
Den 30 Juli jordedes på Horslunde Kirkegaard i Lolland: Grevinde v. Reventlow, født v. Beulwitz, som nylig er Død i Alder af 75 år, efter 48 Aars lykkeligt Ægteskab med Hs. Excell. Geheimestatsminister, Grev C. D. F. Reventlow. Hun var i dette Ægteskab Moder til 12 Børn (8 Sønner og 4 Døttre), hvoraf 2 Sønner og 1 Datter ere døde. Disses Liig, som vare indsatte i Kapellet ved Horslunde Kirke, blev nu nedsatte i Kirkegaarden tillige med Moderens, hvorved tillige et nyt Tillæg til Horslunde Kirkegaard paa den ædleste Maade blev indviet.

Begravelsen var yderst simpel. Liget blev indført i Kirken, hvor Hs. H. Biskoppen holdt en meget smuk Tale, og herefter med Psalme no 307 udført til Graven, hvor Hr. Provst Smith talede og forrettede Jordepaakastelsen; Skolelærere og Seminarister sang Psalmerne fleerstemmig meget godt.
Den Afdøde havde selv valgt til Text for Liigtalerne 2. Cor. 5, 6-10.

Da alle Ting vare endte ved Graven, traadte den gamle Greve selv frem og paa den meest rørende Maade talede nogle Ord over sin Ungdoms og Alderdoms Venindes aabne Grav. Han takkede Forsynet og den Afdøde for et langt og lykkeligt Liv og formanede sine Sønner og Sønnesønner, så dybtbevæget og faderlig, at ligne den Afdøde i Gudsfrygt og Kjerlighed, saa at Alle, der stode om Graven, hensmeltede i Taarer.

(Han har 6 Sønner og 3 Døtre i Live: Kammerherre Grev Christian paa Pederstrup og Ritmester Grev Ludvig, som boer i Holsteen.)

_______

Ved min uforglemmelige Kones Liigfærd d 30te. Julii 1822

Mine Venner! I har set mine Tårer, men I skal ikke høre nogen Klage fra min Mund, thi Gud har gjort alting vel. Hans Navn være lovet og priset. I flere Aar havde hun udstået mange legemlige Lidelser. Hun frygtede Dødens Rædsler, ikke Døden, thi den havde hun ingen Aarsag til at frygte, og Gud har ladet hende hensove uden Smerter og uden Ængstelser, og derved opfyldt hendes Ønske. Hun ønskede også ikke at overleve mig, frygtede ikke at have Kraft nok til at bære den Sorg. Også dette Ønske opfyldte Gud. Hendes Aand var fuld af Kærlighed til Gud og Mennesker. Et langt Liv har hun levet, thi i Kærlighed bestaar Livet. Hun var dydig uden brammen, ydmyg af Hjerte og grundede vel allene sit Håb til et saligt Liv efter Døden paa den ved Christo erhvervede Naade. I 48 Aar har jeg med hende levet i et lykkeligt Ægteskab, og længe forinden elskede Jeg hende. Hun var den kærligste ægtefælle, den ømmeste Moder. Vort Afsavn vil være stort i vor huslige Kreds, ogsaa for Tyende og underhavere. Min høje Alder giver mig det Haab snart at samles med hende, om Gud vil værdige mig at være hende nær i de saliges Boliger. Hendes minde være uforglemmeligt for Børn og Børnebørn til sildigste afkom, hendes velsignelse hvile over dem alle. Og du, min kære Christian. Du har tidlig mistet din gode elskede Kone. I dine Børn lever hun igen og for dig. Gud lade dig opleve megen glæde ved dem og dem alle engang smles med os i den bedrfe Verden. Bliv en fader for dine Bønder. Byg på det, som jeg har søgt at lægge GRunden til, søg blandt dem at udbrede Kundskab, Gudsfrygt og Velstand. De trykkende Aar, som nu er indtrufne, vil igen forsvinde og lykkeligere følge dem. Tak siger jeg til mine Venner,der har bevist min Kone ddet sidste Venskab, den sidste Ære. Tak mine kære Bønder, der har glædet mig i Livet, og dem jeg har elsket som mine Børn. Velsignet være de alle. Guds velsignelse hvile over os alle!

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kastorf, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Hans Detlef von Hammerstein trat zunächst in den hannoverschen Justizdienst, wo er Reichskammergerichts-Assessor wurde. Danach stand er in dänischen Diensten, bis er Minister des Herzogs von Oldenburg wurde. 1802 war er kurzzeitig Domherr im Hochstift Lübeck.[1] Er nahm am Erfurter Fürstenkongress (1808) teil und wurde anschließend Präsident der Regierung des zu Oldenburg gehörenden Fürstentums Lübeck in Eutin. 1812 schied er aus den oldenburgischen Diensten aus.

Er ging nach England, wo er durch Vermittlung von Ernst Friedrich Herbert zu Münster als Oberstleutnant 1813 den Kronprinzen von Schweden Graf Bernadotte nach Deutschland begleitete. Er sollte diesen zur energischen Kriegsführung antreiben und die Interessen Hannovers vertreten.

Danach trat er in hannoversche Dienste, zunächst als Geheimer Kriegsrat, später als Geheimer Rat. 1822 wurde er zum Bundestagsgesandten in Frankfurt am Main ernannt.

Wegen zerrütteter Vermögensverhältnisse beging er 1826 bei Rüdesheim im Rhein Selbstmord.




Hammerstein: Hans Detlef Freiherr v. H., geb. am 18. März 1768 zu Castorf im Lauenburgischen, trat zunächst in den hannoverschen Justizdienst, wurde dann Reichskammergerichts-Assessor zu Wetzlar und, nachdem er diese [491] Stellung aufgegeben und eine Zeit lang in dänischen Diensten gestanden hatte, Minister des Herzogs von Oldenburg. Als solcher wohnte er dem Congreß zu Erfurt bei, wurde dann Präsident der Regierung zu Eutin und schied 1812 aus dem oldenburgischen Dienste, theils durch Mißhelligkeiten mit dem Herzoge, theils durch die Verhältnisse veranlaßt, welche in Folge der französischen Occupation im Lande herrschten. Er begab sich nach England und erhielt, mit dem Range eines Oberst-Lieutenants bekleidet, durch Vermittelung des Grafen Münster eine Sendung zum Kronprinzen von Schweden (die ihm ertheilte Instruction ist abgedruckt in den Lebensbildern aus dem Befreiungskriege, I, 2, Jena 1841), welchen er 1813 nach Deutschland begleitete. Sein Auftrag war, diesen zu energischer Kriegführung anzutreiben und außerdem die Sonderinteressen Hannovers zu vertreten, indem er veranlaßte, daß die gemachten Eroberungen an dieses übergingen. Ueber die Gewandtheit, mit welcher er diese Aufgabe erfüllte und über seinen staatsmännischen Blick überhaupt legen die Berichte und officiösen Schreiben, welche er an Münster sandte (aufbewahrt im Archive zu Hannover), ein redendes Zeugniß ab. Er trat dann in hannoversche Dienste und nahm zunächst als geheimer Kriegsrath an der Neugestaltung der Militärverhältnisse wesentlichen Antheil. Darauf zum geheimen Rath ernannt, als welcher er namentlich bei der Organisation der Verwaltung thätig war, entfaltete er in der allgemeinen Ständeversammlung eine hervorragende Wirksamkeit und strebte in Uebereinstimmung mit Münster an beiden Stellen für eine, den veränderten Verhältnissen der Neuzeit entsprechende Entwickelung des hannoverschen Staatswesens. Seine glänzende Rednergabe war es vornehmlich, welche durchsetzte, daß die Exemtionen der bevorzugten Stände gegen mäßige Entschädigung aufgehoben wurden und daß die Quotisirung der Steuern nach Provinzen nicht zu Stande kam, wodurch die Verschmelzung der letzteren zu einem Ganzen wesentlich erleichtert ward. Der Widerspruch indessen, in welchen er durch die Verfolgung seiner Grundsätze mit den Ministern in Hannover gerieth und zugleich die Rücksicht auf seine mißliche finanzielle Lage ließen ihm eine andere Verwendung seiner Person wünschenswerth erscheinen. Statt eine solche jedoch, wie er wünschte, als einfacher Verwaltungsbeamter zu finden, ward er 1822 zum Bundestags-Gesandten in Frankfurt ernannt. Mit Hingebung und Geschick vertrat er hier die ihm anvertrauten Interessen, meist im Gegensatz zu dem maßgebenden Einflusse des österreichischen Präsidialgesandten Münch-Bellinghausen; seine durch seine Unordnung in Geldsachen und namentlich durch seinen Hang zum Spiel zerrütteten Vermögensverhältnisse aber vermochten ihn am 29. Juli 1826 bei Rüdesheim den Tod im Rhein zu suchen. Von Hammerstein’s „Mittheilungen aus dem litterarischen Nachlasse“ etc. ist 1832 bei Wahlstab in Lüneburg die erste Lieferung (Reden enthaltend) erschienen, die Fortsetzung passirte die Censur nicht.

Poten.

Artikel „Hammerstein, Hans Detlef Freiherr von“ von Bernhard von Poten in: Allgemeine Deutsche Biographie, herausgegeben von der Historischen Kommission bei der Bayerischen Akademie der Wissenschaften, Band 10 (1879), S. 490–491, Digitale Volltext-Ausgabe in Wikisource, URL: https://de.wikisource.org/w/index.php?title=ADB:Hammerstein-Loxten,_Hans_Detlef_Freiherr_von&oldid=2497569 (Version vom 7. März 2017, 22:51 Uhr UTC)


Beskæftigelse:
oldenburgischer Regierungspräsident; hannoverischer Gesandter; Offizier

Titel:
Friherre

Hans blev gift med Sophie Dorothea Louise Holck. Sophie (datter af Frederik Wilhelm Conrad Holck og Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig) blev født den 26 sep. 1774 i Eckhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 15 dec. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Notater:

Johann Rudolph von Ahlefeldt (* 1. Januar 1775 auf Gut Saxtorff; † 25.
November 1848 auf Gut Sehestedt)[1] war Gutsherr auf Ludwigsburg,
Sehestedt und Saxtorff. Er war der Ehemann der deutschen
Schriftstellerin Charlotte von Ahlefeld.

Er war der Sohn des Gutsherren, Kammerherren und Landrates Detlev von
Ahlefeldt (1747–1796) und dessen erster Frau Heilwig Conradine Gräfin
von Ahlefeldt († 1748) aus dem Hause Eschelsmark.

Nach den Tod seines Vaters erhielt Ahlefeldt durch einen Fideikommiss
60.000 Reichstaler und das Gut Saxtorff. Dieses ließ er großzügig
umbauen und erweitern. Bei einer Reise nach Weimar lernte er seine
spätere Ehefrau Charlotte von Seebach (* 6. Dezember 1781 auf Gut
Stedten, heute Ortsteil von Berlstedt; † 27. Juli 1849 in Teplitz)
kennen, die Tochter des kurhannoverschen Obersts der Kavallerie
Alexander Christoph August von Seebach, Gutsherr auf Stedten, und der
Albertine Auguste Wilhelmine von Ingersleben.[2] Am 21. Mai 1798 wurde
das Paar in Schleswig durch den Dichter und Philosophen Johann Gottfried
Herder getraut.

Die Ehe, aus der die drei Söhne Friedrich (1799–1862), Erich (1800–1853)
und Hermann (1806–1855) hervorgingen, war jedoch nicht glücklich.
Charlotte trennte sich bereits 1807 von ihrem Mann und zog nach
Schleswig, kehrte aber 1810 und 1811 für kürzere Zeit nach Saxtorff
zurück. Ab 1821 lebte sie wieder in Weimar.

Am zweiten Weihnachtstag 1847 brannte das Herrenhaus auf Gut Saxtorff
ab. Ahlefeldt verstarb im November 1848 und hinterließ ein großes
Vermögen. Erbe wurde sein ältester Sohn Friedrich von Ahlefeldt,
königlich dänischer Kammerherr, Mitglied der schleswigschen
Ständeversammlung als Ständedeputierter der Schleswig'schen Ritterschaft.

Johan blev gift med Charlotte Elisabeth Sophie Wilhelmine von Seebach den 21 maj 1798 i Weimar, Thüringen, Tyskland. Charlotte blev født den 6 dec. 1781 i Halle, Sachsen, Stedten; døde den 27 jul. 1849 i Teplitz Czechoslovakia, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

bekendt roman- og novelleforfatterinde

_______________
Kilde: Wikipedia

Ahlefeldt, Charlotte Elisabeth Sophie Louise Wilhelmine von
(Pseudonym Elise Selbig, Natalie, Ernestine) Schriftstellerin,
* 6.12.1777 Stedten am Ettersberg (Landkreis Weimar), † 27.7.1849 Teplitz. (lutherisch)

Vater: Alexander Christoph August von Seebach (1735–1811), hannoverischer
Oberst; Mutter_ Albertine Wilhelmine (1747–1813), Tochter des Rudolf August von
Ingersleben, preußischer Oberst, und der Johanne Elisabeth von
Pfuhl; Gvv Alexander Thilo von Seebach (1704–1744); Gmv Elisabeth
Henriette von Phul; ⚭ Weimar 21.5.1798 Rudolf Johann von Ahlefeldt
(1757–1848), seit 1807 getrennt.

A. wurde gleichzeitig mit zwei Geschwistern durch Herder getraut.
Sie war mit Frau von Stein eng befreundet und stand, seit 1807 in
Schleswig, seit 1821 in Weimar lebend, mit dem Weimarer Hof- und
Dichterkreise in Verbindung. In zahlreichen, damals sehr beliebten
Unterhaltungsromanen und Erzählungen beschrieb sie u. a. Freud und
Leid des Familienlebens aus der Ritterzeit.

Werke

u. a. Liebe und Trennung, Weißenfels 1797; Marie Müller, Berlin
1799; Liebe u. Entsagung, 2 Bde., 1805; Gedichte, 1800, 1808,
1826; Ges. Erzählungen, 2 Bde., 1822.

Notater:

Viet af J.G. Herder i Weimar i fru von Steins hus
Charlotte von Seebach forlod sin ægtefælle, boede 1806 i Kiel og de blev skilt 1807, hvoreft e r hun flyttede til Slesvig og i 1821 til Weimar

Skilt:
Y