Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Nekrolog i Tidsskrift for Landøkonomi 1909.

Det var en sympatisk og dygtig dansk landmand, vi mistede ved greve Frederik (Fritz) Ahlefeldts død den 24. februar. Han var født den 10. juni 1853 og var næstyngste søn af gehejmekonferentsråd lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (+1889).

Fritz Ahlefeldts lyst stod fra barndommen af til landbruget, han lærte dette bl.a. på Overdrevsgården hos de samvirkende sjællandske Landboforeningers første formand, baron G. WedellWedellsborg, og denne ridderlige og dygtige mands påvirkning har sikkert haft betydning for greve Ahlefeldt. I 1873 købte han hovedgården Kærsgård i Brænderup sogn, Odense amt, med 66 tdr. ager og eng hartkorn og 4 tdr. skovskyld, og da hans hustru i 1904 arvede Baroniet Lehn, overtog han også administrationen af dette. Som besidder af disse betydelige ejendomme fik han lejlighed til at give bevis for sin dygtighedsom landmand og administrator.

Greve Ahlefeldt besad en stor arbejdslyst, og han fulgte interesseret og forstående med udviklingen inden for landbruget, men han vovede sig aldrig længere ud, end han havde fast bund under fødderne,og han indlod sig ikke på ting, han ikke kendte til. Der var derfor over hans arbejde et præg af praktisk sans og sund tænkning, og han forstod også at få noget ud af sine sager. Ved siden af at væreen dygtig landmand var han tillige en rettænkende og human mand med retfærdig billighedsfølelse over for ligestillede og underordnede, han var derfor i høj grad afholdt som godsherre og på sin egn, ihvis kommunale liv han tog interesseret del. I henved 20 år var han sognerådsformand og ved sin død var han medlem af Assens amtsråd.

Da kammerherre Vind i 1891 trak sig tilbage som formand for Fyns Stifts patriotiske Selskab blev greve Ahlefeldt hans efterfølger. I 11 år, til 1902, ledede han dette selskab, der siden 1881 repræsenterede de fynske landboforeningers samvirksomhed. Han gjorde meget god fyldest i denne stilling. Han omfattede gerningen med levende interesse, og han ejede en stærk ansvarsfølelse og et sundt judicium, dertil den karakterens støtte pålidelighed, som burde være, men ikke altid er, en ufravigelig betingelse for at indtage en leders stilling på landbrugets som på andre områder. De mænd, der arbejdedesammen med greve Ahlefeldt, kunne trygt stole på hans selvstændige og loyale karakter, thi for ham var en mand en mand og et ord et ord. Dertil kom, at den frejdige og livsglade mand ved sin venlige og ligefremme optræden forstod at vinde dem, med hvem han kom i berøring.

Disse egenskaber kom ham fortrinlig til nytte, da han som præsident for landmandsforsamlingen i Odense 1900 stod som det danske landbrugs repræsentant; taktfuldt og dygtigt fyldte han pladsen, og landmandsforsamlingens underskud kan ikke bebrejdes ham eller hans medarbejdere, thi over vind og vejr råde vi mennesker nu engang ikke. Blandt de tillidsposter, greve Ahlefeldt beklædte i årenes løb, kanendnu nævnes, at han var medlem af Landhusholdsningsselskabets bestyrelsesråd i årene 1892-1900.

________________

Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Chri­stian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laur­vigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær­ delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: fri­herrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924).


Titel:
Greve

Frederik blev gift med Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn den 16 nov. 1877. Anna (datter af Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn og Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach) blev født den 23 apr. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 sep. 1915 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn blev født den 6 aug. 1878 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 7 feb. 1959.
2. Erik Otto Sigismund Ahlefeldt-Laurvig blev født den 3 aug. 1880 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 23 aug. 1946 i Svendborg Sygehus, Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1946 i Thurø Kirke, Thurø, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.
3. Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig blev født den 28 jun. 1882 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 jun. 1887.
4. Julius Ahlefeldt-Laurvig blev født den 16 aug. 1889 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; blev døbt den 24 aug. 1889 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 26 jul. 1964 i Frederiksberg Hospital, Godthåb sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 1 aug. 1964 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Fulde navn:
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen

Descendensen efter Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen (d. 1889) skriver Navnet Ahlefeldt Laurvig, de øvrige af denne grevelige Linje, efter Patentet, mest Ahlefeldt-Laurvigen.

Frederik blev gift med Marie Albertine Mathilde Schulin den 11 aug. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 23 maj 1820 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 24 jul. 1820 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 feb. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døbt:
se: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn625/churchbook/source13468/opslag831304

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005

Den falske forstmand
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig. Hustruen boede det meste af tiden på en herregård på Fyn, så greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme på Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani". - Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, når de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at stå forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig. - Vi ved også, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke så nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, påtog han sig såmænd også gerne faderskabet. Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.

- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig. - I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.

______________________

Lige syd for Tranekær Gæstgivergård ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgård nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrådte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, således skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leth´s søn på Egeløkke.

Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sådan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort så dybt et indtryk på ham, at han besvimede.

Det andet hus har formodentligt også været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler -ja man sagde på Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregårde på Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.

Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første år efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgå arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af få år fik han det hele på fode igen. Dette kom bla. generalens enestedatter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.

Jægergården er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvig´s personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" på den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var årsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstået fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udåndede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke.

Død:
Døde under en operation for en knude på halsen

Christian blev gift med Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg den 1 maj 1812. Juliane (datter af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 20 maj 1791 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 aug. 1877 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Revninge Kirkegård, Revninge, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Frederiksdal

TITEL: Lensgreve, Kammerherre og amtmand over Præstø amt.

Johan Sigismund Ludvig lensgreve Schulin (16. oktober 1777 på Frederiksdal – 31. december 1836 sammesteds) var dansk godsejer og amtmand.

Schulin var søn af Frederik Ludvig Schulin og arvede landstedet og godset Frederiksdal. 1795 blev han student, privat dimitteret, 1800 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, 1807 cand. jur. Han var amtmand over Præstø Amt 28. september 1824 til 9. august 1831, hvor han fik afsked med ventepenge. 1824 blev han kammerherre og 1. august 1829 blev han Ridder af Dannebrog.

Han var gift med Louise Elisabeth f. Brown (24. juli 1785 – 28. januar 1851). Fader til Johan Sigismund Schulin (f. 1808).

Et portræt af Schulin som barn (1783) udført af Jens Juel findes i Odense Bys Museer.

Beskæftigelse:
Amtmand

Titel:
Kammerherre, Lensgreve

Johan blev gift med Louise Elisabeth Brown den 6 jan. 1808 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark. Louise (datter af William Brown og Margrethe Elisabeth (Betzy) Brown) blev født den 24 jul. 1785 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 10 aug. 1785 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 28 jan. 1851 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 5 feb. 1851 i Kgs. Lyngby Kirkegård, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Gift i hjemmet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (10. juni 1764 på Bjørnemose – 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af generalmajor, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede 1788 Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig.

Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes oplysningslitteratur og derefter Den franske Revolution satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i 1791 udgivne arbejde "Hingeworfene Gedanken über Regierung" viser ham som en tilhænger af den oplyste enevælde med tanken om betydningen af pressefrihed, offentlighed i finansstyrelsen, standslighed og ophævelse af privilegievæsenet, ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se Rasmus Nyerups Lit. Lex.) fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem de skandinaviske stater, snart fremhæver han betydningen af almindelig værnepligt og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.

Jens blev gift med Sophie Dorothea Hedemann. Sophie (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 16 dec. 1760; døde den 17 feb. 1820. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ludvig Frederik lensgreve Wedell-Wedellsborg (født 25. oktober 1753 på Wedellsborg, død 7. oktober 1817
sammesteds) var en dansk lensbesidder, godsejer og amtmand.

Han var søn af grev Hannibal Wedell og Catharine Sophie Wilhelmine født komtesse Moltke, arvede ved faderens
død 1766 grevskabet Wedellsborg. I 1777 købte han Billeskov og lagde gården under grevskabet.

Han blev kammerherre 1775, major ved Holstenske Rytterregiment 1776, premiermajor og Hvid Ridder 12. juni 1803
(symbolum: Candide et caute). Wedell blev udnævnt til amtmand over Assens og Hindsgavl Amter 23. oktober 1783
(uden gage indtil Henrik Bille-Brahes død 1789), hvilket han var indtil 21. april 1809. Ifølge resolution af
1799 skulle Wedell overtage bestyrelsen af Middelfart og Assens købstæder, men fritoges for at tiltræde samme
7. september samme år.

Familie 9. juni 1772 ægtede han Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (6. januar 1755 i Haderslev – 20.
april 1833 på Billeskov).

Ludvig blev gift med Frederikke Juliane Louise von Klingenberg den 9 jun. 1779 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark. Frederikke (datter af Frederik von Klingenberg og Vibeke Margrethe Haxthausen) blev født den 6 jan. 1755 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 20 apr. 1833 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Lensgreve, Kammerherre

Frederik Ludvig lensgreve Schulin (4. juli 1747 i København – 2. juni 1781 i København) var dansk lensgreve til Frederiksdal og kammerherre. Han var søn af Johan Sigismund Schulin og fader til Sigismund Ludvig Schulin. Har bar titlen lensgreve som nedarvet ærestitel, men var ikke forlenet med et grevskab.

Frederik Ludvig Schulin arvede Frederiksdal, men han var doven og uduelig og døde efter et udsvævende liv allerede som 34-årig. Ni dage før sin død blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, men udnævnelsen blev hemmeligholdt på grund af Schulins dårlige ry.

Frederik blev gift med Sophie Hedevig von Warnstedt. Sophie (datter af Johan Ludvig von Warnstedt og Ingeborg Marie Ebio) blev født den 4 apr. 1753 i Bergen, Norge; døde den 14 apr. 1807 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Associé i handelshuset John & William Brown & Co.

William blev gift med Margrethe Elisabeth (Betzy) Brown den 17 okt. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af David Brown og Anna Fenwick) blev født den 14 feb. 1765 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 21 feb. 1765 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 23 jun. 1838 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 jun. 1838 i Fransk Reformerte Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra dette ægteskab nedstammer foruden en australsk gren af slægten Brown, en gren af den franske slægt Comte de Foucault, og gennem hans yngste datter greverne Schulin og en linje af greverne Ahlefeldt-Laurvigen.