Komtesse Hilda Sophie Charlotte Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Stiftsdame i Vallø
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,1
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amalienborg, København, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11239049
• Beskæftigelse: 1 nov. 1891, Amalienborg, København, Danmark; Hofdame hos Dronning Louise

Notater:

• Folketælling, 1834. 6 år, opholder sig med sine forældre og søster hos sin farbror Christian Detlev Reventlow på hovedgården Pederstrup i Vesterborg sogn, Lolland

• Folketælling, 1840. 12 år, opholder sig med sine forældre og søskende for sin farbror Christian Detlev Reventlow på hovedgården Pederstrup i Vesterborg sogn, Lolland

• Folketælling, 1885. 57 år, Ugift, Hofdame hos Hendes Majestæt Dronningen - Amalienborg Slot, Frederik d. 6. Palais; Forhus, 2. Sal, 1, København

• Ved død. adresse Amalienborg Plads - begravet på det Reventlowske familiegravsted på Horslunde kirkegård



Beskæftigelse:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3388992&searchname=polit_adv

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn744/churchbook/source10865/opslag268232

http://www.gravminderegistrering.dk/minde_data.asp?Nr=4&Sted=Horslunde%20kirkeg%E5rd%20(737)&Grav=Reventlows%20gravsted

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p62: V,2,12
• Titel: Geheimekonferensråd
• Beskæftigelse: 1830, Rio de Janeiro, Brasilien; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Beskæftigelse: 1834, Lissabon, Portugal; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Beskæftigelse: 1834, Wien, Østrig; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Beskæftigelse: 1841, London, England; Gesandt
• Ordner: 22 maj 1841; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Frederik Ditlev Greve, 1792-18-51, Diplomat, fødtes i Kjøbenhavn 25. Okt. 1792 og var yngre Søn af ovfr. nævnte Statsminister Chr. Ditl. Fred. Greve R. (d. 1827).

Han hørte saaledes til Storkanslerens Linje, der efterhaanden ved Grundbesiddelse og Ægteskaber var bleven særlig knyttet til Kongeriget. Chr. R. s Børn opdroges som danske, og ligesom sine 2 ældre Brødre studerede R. ved Kjøbenhavns Universitet, blev Student 1809 og fik juridisk Examen 1814, hvorefter han s. A. indtraadte som Volontær i Departementet for de udenlandske Sager. Men det synes, at han den Gang havde mere Smag for at more sig end for Kontorforretninger, og hans Livslyst og personlige ydre Fortrin gjorde ham selvskreven til at indtage en fremtrædende Plads i Datidens jeunesse dorée.

Udenrigsministeren N. Rosenkrantz lader ogsaa, maaske netop af denne Grund, til ikke at have været ham synderlig gunstig. Resultatet blev i alt Fald, at R. allerede 1815 igjen opgav sin Stilling i Departementet og derefter privatiserede i en Række Aar, nærmest vel beskæftiget med Landbrug. Først efter at Rosenkrantz var død 1824, indtraadte han paa ny i sin tidligere Stilling, denne Gang under for ham gunstigere Avspicier med Schimmelmann og Dankwart som overordnede. Fra nu af avancerede han hurtig.

1825 udnævntes han til surnumerær Sekretær, blev 1826 Kammerherre, sendtes 1830 til Brasilien som Chargé d’affaires og Generalkonsul og 1834 i samme Egenskab til Lissabon efter at have vikarieret et Par Maaneder i s. A. for Grev Joachim Bernstorff i Wien.

Christian VIII satte Pris paa ham og betroede ham kort efter sin Tronbestigelse det fortrolige Hverv at søge en Brud for Kronprinsen ved de mindre tyske Hoffer, og efter nogen Vaklen mellem Schwerin og Strelitz fandt man hende som bekjendt ved dette sidste Hof.

Da A. Blome 1841 forlod Gesandtskabsposten i London, udnævntes R. til hans Efterfølger, og saaledes forefandt Begivenhederne i 1848 ham som Danmarks Repræsentant i det Land, paa hvis Bistand vi særlig regnede. Det blev da ham, som der skulde optage den diplomatiske Kamp med Oprørsregeringen, som en af hans holstenske Fættere stod i Spidsen for, og til hvilken de andre havde sluttet sig, og paa samme Tid med den talentfulde og indflydelsesrige preussiske Gesandt Bunsen, der ivrig støttedes af Prins Albert. Det var en svær Opgave for R., der ikke hidtil havde haft Lejlighed til at udvikle nogen særlig diplomatisk Dygtighed, og hvis Kjendskab til det slesvig-holstenske Spørgsmaals historiske og statsretlige Side var højst mangelfuld. Vel sendtes Orla Lehmann, Pechlin og Reedtz for at instruere ham og senere Oxholm og Treschow for at understøtte ham ved Forhandlingerne, men han kunde hverken i Begavelse eller i Kundskaber maale sig med sin preussiske Modstander, der lidenskabelig og hensynsløst virkede for den slesvig-holstenske Sag ved Hoffet, i Regeringen, i Pressen og i Parlamentet.

Men fra sit noget urolige Liv havde R. medbragt en Del Menneskekundskab og Behændighed til at behandle Folk, der nu kom ham til gode. Hvad det væsentlig kom an paa, var at vinde Palmerstons Øre, og det forstod R. bedre end Bunsen. Da saaledes Palmerston i 1850 var bleven angrebet i Overhuset for sin overmodige og brutale Optræden mod den græske Regering i Pacifico-Affæren, og Resultatet var blevet en Majoritet imod Ministeren, ansaas han som en slagen Mand, da Overhuset den Gang betragtedes som omtrent lige saa afgjørende i diplomatiske Sager, som Underhuset er det i økonomiske Spørgsmaal. De andre Gesandter vendte ham allerede saa temmelig Ryggen, hvorimod R. saas at vise ham den største Opmærksomhed, og den næste Dag kjørte han i fuld Galla til Udenrigsministeriet og bragte Palmerston efter udtrykkelig Ordre, som han sagde, sin Regerings Tak for den varme Interesse, Ministeren havde vist vor Sag. Palmerston og Lady Palmerston modtoge med stor Rørelse denne Hyldest, og Underhuset, i hvilket Palmerston selv kunde forsvare sig, fulgte heller ikke Overhusets Exempel, Ministeren blev, og han glemte aldrig siden R., at han alene var bleven ham tro.

Forhandlingerne 1848-50 førtes hovedsagelig i London, og R.s Deltagelse i dem bar ikke alene Præget af en varm og fuld Overbevisning om Danmarks Ret, men han omfattede ogsaa dets Sag med en Iver, som om det gjaldt hans personlige Velfærd. Der var ikke Spor hos ham af nogen Sympathi med hans holstenske Fættere, og han saa i Bunsen mere en personlig Fjende end en politisk Modstander. Men han havde, som naturligt var, ikke Øje for det nationale Moments Betydning, hvorfor ogsaa Spørgsmaalet om Slesvigs Deling var ham en Vederstyggelighed. Hans Sympathi var udelukkende dynastisk, det var en stor Glæde for ham, da han havde faaet Konferenceprotokollen af 23. Avg. 1850 undertegnet, og havde han oplevet at sætte sit Navn under Traktaten af 8. Maj 1852 om Opretholdelsen af det danske Monarkis Integritet, vilde han vistnok have ment, at nu var det vigtigste naaet, og Resten vilde da let finde sig.

Men 6. Okt. 1851 overraskedes han pludselig af Døden i Glasgow paa Tilbagerejsen fra Hebriderne, hvor han, der lidenskabelig elskede Jagt, havde jaget og fisket hos en Ven. – Han var udnævnt til Storkors af Danebrog 1841 og til Gehejmekonferensraad 1848. Han var gift med Jutta Birgitte f. Christensen (f. 7. Febr. 1807 d. 16. Nov. 1868).

Danmarks Adels Aarbog 1893. S. 398.
Zeitschrift d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 118 f. 156.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 91. 128. 142.

P. Vedel.
____________________________________________
Nekrolog trykt i The Gentleman's Magazine

At the Star Hotel, Glasgow, his Excellency Count Reventlow, Ambassador from the King of Danmark to her Majesty the Queen of Great Britain.

Count Reventlow was sprung from one of the most illustrious families of the Scandinavian peninsula, and he carried with him in all the relations of life the spirit and deportment of a high-born gentleman. He had served his Court with distinction in the capacity of Minister Plenipotentiary in Brazil, in Portugal, at Vienna, and lastly in this country, where he found a people entirely congenial to his tastes, and a reception suited to the natural cordiality of his own character. He laboured, with complete success, to improve the relations between Danmark and Great Britain. His unflinching assiduity and patriotism were incessantly engaged in providing for the defence of his country, whilst his firmness and just pride in her national rights would admit of no compromise in the sovereignty of her territories. He united to a singular degree a manly impetuosity and frankness of character with a perfect mastery of the details of his profession, and an exact attention to the rules and observances of diplomatic life more common in the last century than in our own.

After many mouths spent in uninterrupted labour, he retired a few weeks ago to the estate of Sir James Matheson, in the island of Lewis, to pursue those field-sports for which he retained the characteristic attachment of youth. No one who saw him starting full of spirit and energy, in the vigour of a green old age, could have imagined that he was to return no more ; and the close of his life, which took place in Glasgow, on his way back from the Hebrides, was as abrupt as it is distressing, having been caused by a spasmodic affection of the heart. The Countess Reventlow and his two daughters were fortunately in attendance upon him at his decease. The body of foreign ministers in this country has seldom possessed a more upright and able member — jealous of its independence, but punctiliousin its duties ; and whilst his memory will long be preserved in the affectionate relations of his family and of his private friendships, he has deserved the highest honours his own country can pay toher statesmen, and is attended to the grave by the sincere respect of those who had known him in the land to which he was accredited by two successive Sovereigns of Danmark.

His body was conveyed from this country in a Danish vessel of war.

Frederik blev gift med Jutta Birgitte Friederiche Christensen den 3 maj 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jutta blev født den 7 feb. 1807 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 27 feb. 1807 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 nov. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Bopæl: Grevskabet Christianssæde (Incl Aalstrup Dansted Og Lungholm) Pederstrup (Incl Skelstofte) Og Fra 1815 Sandbjerg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58 - 4,II,5
• Titel: Besidder af grevskabet Christianssæde og efter broderen Conrad Georg Reventlows død desuden til grevskabet Reventlow (Sandbjerg)
• Ordner: 12 jun. 1803; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI: "The most noble statesman Danmark has reared". So writes a historian of the twentieth century of Christian Ditlev Frederik Viscount Reventlow, owner of vast forested Danish estates, holder of important offices during the years around 1800, a devoted servant to his King and his Country, an outstanding reformer of rural life in Danmark and not least a born scientist and investigator into the nature of tree growth.

C. D. F. Reventlow was born on March 11, 1748 in Copenhagen, the first son of Christian Ditlev Reventlow (I710-1775) and Johanne Frederika Sophie, Baroness of Bothmar (1718-1754).

The Reventlow family is mentioned in the historical annals of Danmark and Holsten as far back as the year 1223. The first member of the family to take prominent part in the political life and government of the Kingdom of Danmark was Conrad Reventlow (1644-1708) a keen diplomat who, on behalf of the Danish king, negotiated with France, England and Holland regarding the freedom of Danish sea trade during the naval warfare of these countries around 1690 . From 1699 to his death in 1708 he was Lord Chancellor to the absolute monarch, Frederik I V.

Among his numerous offices may also be mentioned that of Chief Conservator of the Royal Forests which he held from 1680 to 1699. During this period two decrees were issued which are outstanding in thehistory of Danish forest policy. These were the decree of December 29 , 1681 prohibiting deforestation and the decrcee of September 13 1687 concerning the management not only of the Royal Forests butof private forests as well.

Conrad's son, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) is remembered for his military achievements. He succeeded his father as Chief Conservator of the Royal Forests, but this was probably an honorary courtcharge as he spent most of his time as leader of a Danish army hired out for warfare in foreign countries. When the king, Frederik IV, who was married on his left hand to Reventlow's sister, diedin 1730, the new king, Christian VI, deprived Christian Reventlow of all his offices. He thereupon retired to his estates.

Christian's son who bore the same name of Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) was the father of C. D. F. Reventlow. He abstained from taking high offices and lived mainly for managing the many estates he had inherited from his parents. When his wife died in 1754, leaving him with four children of whom the eldest was only 6 years old, he was much depressed. He married again in 1762, and togetherwith his second wife, Charlotte Amalie, born Holstein, (1736-1 792) created a greatly beloved home for his gifted children.

His two sons, Christian Ditlev Frederik and Johan Ludvig (1751-1801) were Titelated by their father so that they were equipped to hold high office under the Danish government. In 1762 both boys were sent to school at the academic gymnasium of Altona in Holsten where they learned much but also followed the unfortunate custom of drinking and brawling in the streets . Luckily they were prevented fromrunning away from the gymnasium to join the Prussian army . In 1764 they were transferred to the Academy of Sorø on Zealand under the charge of a private tutor Dr. med. Carl Wendt (1731-1815) and thisproved very successful. Dr. Wendt remained a close friend of the Reventlow family until his death and collaborated with C. D. F. Reventlow in later years when they both held high office in the Danishgovernment.

In 1767, having completed their Titelation at Sorø Academy, the two brothers and their tutor set forth on a long journey to foreign countries. They first spent two years at the Universit y of Leipzig.Here C. D. F. Reventlow became influenced for life by the ideas of the German philosophers, C. F. Gellert (1715-1769) and Christian Garve (1742-1778), on social ethics and especially on freedom of tenure. In the spring of I769 they left Leipzig to go to Frankfurt a. M. and Heidelberg, and from there to Switzerland. During the first months of the year 1770, they studied in Paris and then proccededto England for a stay of several months at Oxford. This travelling was not intended for sightseeing but primarily for meeting prominent people, scientists and government administrators and to study agricultural reform, silviculture, manufacturing and mining, all of great interest for young noblemen who were one day to own great landed and forested estates and presumably to hold high office in theDanish gove rnment.

In the autumn of 1770 they returned from England to Danmark via Belgium and Holland. But the political situation had become rather complex, and so the two young Reventlows were once more sent by theirfather from Danmark to study for a year in Sweden and Norway. Then at last , C. D. F. Reventlow was allowed to settle at Christianssæde on Lolland, one of the estates owned by his father. In June l774he married Charlotte v. Beulwitz (1747-1822) and so began an extremely happy family life. In 1773 Reventlow recieved his first official appointment - as Gommissioner in the State Department for Economy and Trade - and from then on he rose gradually to higher and higher office.

In 1775 he inherited from his father a number of estates in the southern part of Danmark, on the island of Lolland. Here he immediately began almost revolutionary agricultural reforms based on what hehad seen, particularly in England. His entire possessions, comprising 32 villages with 270 tenant farms were mapped. The fields which had hitherto been cultivated by the common field system, in village-community, were allotted separately to each farm . Modern buildings were erected on each farm in the middle of its own fields. Better tools for tillage were introduced. Villeinage was abandoned andcompensated by the payment of rents fixed according to the varying prices of agricultural products.

Schools were established and midwifery organized. For the better management of the forests he sought the assistance of a Hanoverian forester, G. W. Brüel (1752-1827), who was well acquainted with thenew German ideas of high forest management. These activities on his own estates gave him a very valuable basis for introducing corresponding reforms throughout the entire country.

In 1784 a court-revolution took place, overthrowing the reactionary reign of the Dowager Queen who on behalf of her stepson, the insane Christian VII, had taken over the autocracy. The Prince Royal, later Frederik VI (1768-1839) was established as Prince Regent. Reventlow took a prominent part in this revolution and from then until 1813, when he took his leave, he worked in close and friendly collaboration with the Prince Regent, who became the Sovereign in 1808.

The reforms carried out by Reventlow during these 29 years were many and varied. First should be mentioned the agricultural reforms along the lines introduced by himself upon his own estates. During the years from 1781 to 1800 agricultural conditions in Danmark were totally changed and the life of a Danish peasant revolutionized. Since the Middle Ages by far the largest part of the farm land had been cultivated, according to the communal system of agricultur e , by peasants who were copyholders under the great land owners. A land owner had the privilege of terminating copyhold rights at will and any of the peasants on the estate could be forced to move to an unoccupied strip holding. The copyhold rents were unspecified, especially that portion which comprised enforced labour on the estatei. e. villeinage. This had come into being in the middle of the fifteenth century and under this form of tenure no peasant was allowed to leave his birthplace without permission of his lord and master. This compulsory restraint was abolished in 1702, but was re-established in 1733 under a form known as "adscription".

In 1781 a Royal Ordinance proclaimed the voluntary abandonment of the collective system of a g riculture involving the exchange of strip holdings for one compact holding. However this h a d no practical value before radical agricultural reforms were carried through by co-operation between Reventlow, A. P. Bernstorff (1735-1797) and C. Colbiørnsen (1749-1814), his colleagues in the Cabinet. First the copyholds under the Royal Estates in northern Zealand were abolished, farmhouses and buildings were moved from the old villages out into the fields and the farms themselves were transferred to thecopyholders on reasonable terms, either as copyhold or as freehold. In 1787 definite rules were fixed for legal transactions between the estateowners and the copyholders. For this purpose a series ofactions were taken towards abolishing tenure in villeinage and transferring the farms under copyhold or freehold. I n 1788 the adscription was abolished.

These important and comprehensive reforms were the basis for the great development of Danish agriculture from the time they came into effect until the present day.

Reventlow promoted further social advancement for the common people through new laws on the treatment of prisoners, poor relief and the establishment of primary schools all over the country. He participated in the reorganization of the state finances and the banking system and in the establishment of a new credit institution for financing the reforms of the land owners and farmers. Trammels on thetrade of corn and other agricultural produets were abolished . Better roads were constructed and new harbours built. The Royal silver mines in Norway were rationalised. Measures were taken to check the migration of sand dunes over fertile soils in the coastal distrikts. Last but not least, he worked for the improvement and spread of organized forestry in Danmark.

Danmark's unfortunate participation on the side of France in the Napoleonic wars, with the naval battle in the harbour of Copenhagen in 1801, and the bombardment of Copenhagen in 1807 necessitating the maintenance of an expensive army, brought the Kingdom of Danmark to bankruptcy in 1813. Reventlow could not agree with the King, who during his later years had grown very self-confident, about the correct methods for handling this difficult situation. Therefore Reventlow requested permission to resign as Chancellor. This was granted in December, 1813 .

He then retired to his estates, Christianssæde and Pederstrup, on Lolland. Here he found full and satisfactory occupation in managing his estates, in building a new house at Pederstrup and in literarywork. Owing to frugal living his health was good throughout his life until he died on October 11, 1827 at the age of 78 years.

Reventlow was buried at the churchyard of Horslunde near Pederstrup, characteristically at a place he himself had chosen in the part of the churchyard where hitherto only poor people were buried. A modest stone was placed on the grave with an inscription composed by him sel f . This inscription tells us of a man who although self-confident and aware of his own a chievements was humble towards Godand man: "Strongly he felt his faults and shortcomings, yet God strengthened him and gave him health, energy and courage to serve with loyalty, eager ness and good fortune his King and his Country through a number of years, aided by many noble collaborators, and to accomplish much to the honour of God and the benefit of Danmark. Through 48 years he was happily married to F. L. S. C. v. Beulwitz, who was pious, wise and gentle . Their marriage was blessed with 12 children of whom 9 survived them. They loved God and humanit y, bore hatred to none, lived and died in the hope of a happy resurrection in Jesus Christ, our Saviour. You, who read this, work too with the gifts God has bestowed upon you, and leave the glory to God alone".

Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11 marts 1748, død den 11 oktober 1827.

Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv.

I 48 år var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i håbet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser.

Du, som læser disse linier, åger med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.

Not all of his contemporaries, however, looked upon C. D. F. Reventlow as a benefactor of his countrymen. The greater part of the landed nobility of his time was opposed to his agricu lt ural reforms,which they considered ruinous to themselves and to the country, and they bel iev ed him to be a radical traitor to their class. An obelisk commemorating the abandonment o f ad scription was erected in1792 at the West-Gate of Copenhagen today the heart of the city . But in 1938 contributions from the entire country made it possible to acquire the mansion and park on C. D. F. Reventlow's beloved estate of Pederstrup to restore building to the original plan of Reventlow and to create in the rooms of his own home a Reventlow Museum containing furniture, pictures and books relating to the life of C. D. F. Reventlow and his family.

Døbt:
Hjemmedøbt

Beskæftigelse:
Statsminister

Christian blev gift med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz den 31 jul. 1773 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Christoph Ernst von Beulwitz og Sophia Hedvig von Warnstedt) blev født den 1 jun. 1747 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jul. 1822 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1822 i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forældre: gehejmeråd Christoph Ernst von Beulwitz (1695-1757) og Sophie Hedevig v. Warnstedt (1707-68).

~24.6.1774 med lensgreve, statsminister Christian Ditlev Frederik R., *11.3.1748 i Kbh., †11.10.1827 på Christianssæde, Skørringe sg., s. af lensgreve Christian Ditlev R. og Johanne Sophie Frederikke von Bothmer.

Børn: Christian Ditlev (1775), Ernst Ditlev (1775), Conrad Ditlev (1778), Sophie (1779), Ludvig Ditlev (1780), Charlotte (1782), Louise (1783), Conrad Ditlev (1785), Ernst Ditlev (1786), Einert Ditlev (1788), Charlotte (1790), Frederik Ditlev (1791).

FCR voksede op i Sorø, hvor faderen var amtmand og forstander for akademiet. Han var kommet i dansk tjeneste fra Oldenburg og var uden formue, så efter hans død i 1757 levede enken og de to børn under beskedne kår. FCRs opdragelse og uddannelse, der efter alt at dømme helt overvejende er foregået på tysk, synes at have fulgt tidens normer. I Sorø traf hun sin senere mand, der opholdt sig på akademiet 1764-66. Efter moderens død tog hun i 1769 ophold som stiftsdame på Vallø. Ægteskabet med Christian R., der gjorde stormende karriere i statsadministrationen og blev en af periodens mest indflydelsesrige politikere, var efter alt at dømme meget lykkeligt. Der fødtes i alt 12 børn, tre døtre og ni sønner; ni af børnene nåede voksenalderen.

FCR var ubemidlet, og grevskabet Kristianssæde, som hendes mand overtog efter sin faders død i 1775, var belastet med gæld og økonomisk kørt ned. Levefoden på godset Pederstrup på Lolland, hvor familien boede om sommeren, og i vinterboligen i Kbh., det nuværende Amaliegade 12, var derfor beskeden i forhold til omgivelsernes niveau. Privat koncentrerede man sig om den stadig voksende børneflok med en stærk fremhævelse af familien som bærer af de virkelige værdier, indrammet af en enkel, men fortrøstningsfuld og inderlig gudstro. Karakteristisk for deres livsstil lod ægteparret sig i 1790 afbilde i en familiescene, hun med det da yngste barn Charlotte på skødet, omgivet af de øvrige børn med barnepige og legetøj, mens han træder ind i familiens rum fra baggrunden iført frakke og ordensbånd. FCR forekommer i brevene til svigerinden Louise Stolberg lidt frygtsom, hurtigt trættet af selskabelighed, ængstelig ved de gentagne barnefødsler og bekymret over børnenes sygdomme. Hun ramtes dybt, da en seksårig søn, Ernst, døde 1781. I modsætning til de andre hustruer i kredsen blev hun ikke indviet i de kupplaner, ægtemanden og den nærmeste vennekreds forberedte, og som førte til magtskiftet i 1784, da den unge kronprins, senere Frederik 6., reelt overtog styret.

Det var på sin mands opfordring, at FCR i 1777-78 og igen 1782 skrev på et manuskript om deres børns fødsel og tidlige opvækst, udgivet i 1990 under titlen Vore opblomstrende børn. Manuskriptets formål var dels at fastholde forældrenes erindringer om børnenes første år, dels engang at tjene børnene selv til oplysning. Hendes synspunkter på børneopdragelse og -liv afspejler tidens moderne forestillinger, og hun behandler emner som amning og inocculation, dvs. vaccination mod børnekopper. I kraft af sit ægteskab med en af epokens mest betydningsfulde skikkelser har FCR bidraget til at introducere en ny og borgerligere, inderligere, mere familierettet livsstil i det danske aristokrati.

Begravelse:
Den 30 Juli jordedes på Horslunde Kirkegaard i Lolland: Grevinde v. Reventlow, født v. Beulwitz, som nylig er Død i Alder af 75 år, efter 48 Aars lykkeligt Ægteskab med Hs. Excell. Geheimestatsminister, Grev C. D. F. Reventlow. Hun var i dette Ægteskab Moder til 12 Børn (8 Sønner og 4 Døttre), hvoraf 2 Sønner og 1 Datter ere døde. Disses Liig, som vare indsatte i Kapellet ved Horslunde Kirke, blev nu nedsatte i Kirkegaarden tillige med Moderens, hvorved tillige et nyt Tillæg til Horslunde Kirkegaard paa den ædleste Maade blev indviet.

Begravelsen var yderst simpel. Liget blev indført i Kirken, hvor Hs. H. Biskoppen holdt en meget smuk Tale, og herefter med Psalme no 307 udført til Graven, hvor Hr. Provst Smith talede og forrettede Jordepaakastelsen; Skolelærere og Seminarister sang Psalmerne fleerstemmig meget godt.
Den Afdøde havde selv valgt til Text for Liigtalerne 2. Cor. 5, 6-10.

Da alle Ting vare endte ved Graven, traadte den gamle Greve selv frem og paa den meest rørende Maade talede nogle Ord over sin Ungdoms og Alderdoms Venindes aabne Grav. Han takkede Forsynet og den Afdøde for et langt og lykkeligt Liv og formanede sine Sønner og Sønnesønner, så dybtbevæget og faderlig, at ligne den Afdøde i Gudsfrygt og Kjerlighed, saa at Alle, der stode om Graven, hensmeltede i Taarer.

(Han har 6 Sønner og 3 Døtre i Live: Kammerherre Grev Christian paa Pederstrup og Ritmester Grev Ludvig, som boer i Holsteen.)

_______

Ved min uforglemmelige Kones Liigfærd d 30te. Julii 1822

Mine Venner! I har set mine Tårer, men I skal ikke høre nogen Klage fra min Mund, thi Gud har gjort alting vel. Hans Navn være lovet og priset. I flere Aar havde hun udstået mange legemlige Lidelser. Hun frygtede Dødens Rædsler, ikke Døden, thi den havde hun ingen Aarsag til at frygte, og Gud har ladet hende hensove uden Smerter og uden Ængstelser, og derved opfyldt hendes Ønske. Hun ønskede også ikke at overleve mig, frygtede ikke at have Kraft nok til at bære den Sorg. Også dette Ønske opfyldte Gud. Hendes Aand var fuld af Kærlighed til Gud og Mennesker. Et langt Liv har hun levet, thi i Kærlighed bestaar Livet. Hun var dydig uden brammen, ydmyg af Hjerte og grundede vel allene sit Håb til et saligt Liv efter Døden paa den ved Christo erhvervede Naade. I 48 Aar har jeg med hende levet i et lykkeligt Ægteskab, og længe forinden elskede Jeg hende. Hun var den kærligste ægtefælle, den ømmeste Moder. Vort Afsavn vil være stort i vor huslige Kreds, ogsaa for Tyende og underhavere. Min høje Alder giver mig det Haab snart at samles med hende, om Gud vil værdige mig at være hende nær i de saliges Boliger. Hendes minde være uforglemmeligt for Børn og Børnebørn til sildigste afkom, hendes velsignelse hvile over dem alle. Og du, min kære Christian. Du har tidlig mistet din gode elskede Kone. I dine Børn lever hun igen og for dig. Gud lade dig opleve megen glæde ved dem og dem alle engang smles med os i den bedrfe Verden. Bliv en fader for dine Bønder. Byg på det, som jeg har søgt at lægge GRunden til, søg blandt dem at udbrede Kundskab, Gudsfrygt og Velstand. De trykkende Aar, som nu er indtrufne, vil igen forsvinde og lykkeligere følge dem. Tak siger jeg til mine Venner,der har bevist min Kone ddet sidste Venskab, den sidste Ære. Tak mine kære Bønder, der har glædet mig i Livet, og dem jeg har elsket som mine Børn. Velsignet være de alle. Guds velsignelse hvile over os alle!

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: BESIDDELSER: Grevskaberne Reventlow (Sandbjerg) og Christiansæde samt Baroniet Brahe-Trolleborg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1893 p391 - h. DAA 1939 p56 - III,8 DAA 2018-20 p697: V,25
• Titel: Besidder af Grevskabet Christianssæde (opr Christiansborg) og Grevskabet Reventlow
• Ejendom: 1750-1759, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Ordner: 22.7.1769, Christiansborg, København, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Christian Ditlev Reventlow, født 10.3.1710, død 30.3.1775, arvede 1738 grevskabet Christiansborg som han på Christian Vls anmodning måtte kalde Christianssæde da det nye slot i Kbh. skulle være ene omnavnet Christiansborg. Reventlow var hele livet optaget af godsadministration, fra 1759 ledede han alle familiens godser. Han var assessor i højesteret 1736-42 og 1748. Kammerherre 1735. Gehejmeråd 1744. Gehejmekonferensråd 1763. Hvid Ridder 1729. Blå Ridder 1769.

_______________________

Christian Ditlev (eller Detlev) lensgreve Reventlow (10. marts 1710 – 30. marts 1775 iKøbenhavn) var en dansk gehejmeråd og lensbesidder.
Han var søn af grev Christian Ditlev Reventlow (1671-1738). Kun 19 år gammel blev han hvid ridder og udnævntes 1735 til kammerherre. Da han 12. februar 1737 ægtede Johanne Sophie Frederikke baronessevon Bothmer (25. august 1718 i København – 17. april 1754 i Pløn), datter af storbritannisk og brunsvig-lyneborgsk generalløjtnant, gesandt i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmer, fik hanaf faderen overdraget herregårdene Christiansborg og Aalstrup. 1744 udnævntes han til gehejmeråd, 1748 til assessor i Højesteret, 1763 til gehejmekonferensråd og 1769 til blå ridder. Ved faderens dødarvede han grevskabet Christiansborg (senere Christianssæde) og 1759 efter brodersønnen de øvrige reventlowske familiegodser. Reventlow, der levede den største del af sit liv fjernt fra hovedstaden, beskæftiget med administrationen af sine vidtstrakte besiddelser, var en varmtfølende mand, der ved sin faderlige omsorg for sine bønder og undergivne tjente sine berømte sønner, der arvede hans menneskekærlige sind, som forbillede for hele livet. Reventlow døde i København 30. marts 1775 og havde anden gang, 7. august 1762, ægtet Charlotte Amalie komtesse Holstein (27. juli 1736 – på Hummeltofte 13. juni 1792), datter af grev Johan Ludvig Holstein til Ledreborg.
De tre kendte sønner er:
• Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) til grevskabet Christianssæde
• Conrad Georg Reventlow (1749-1815) til grevskabet Reventlow
• Johan Ludvig Reventlow (1751-1801) til baroniet Brahetrolleborg
En kendt datter var Louise Stolberg (1746-1824), 1. gang gift med Christian Frederik von Gram (1737-1768) og 2. gang gift med Christian zu Stolberg-Stolberg(1748-1821)
Han er begravet i det reventlowske gravkapel i Horslunde Kirke.

Christian blev gift med Johanne Sophie Frederikke Bothmer den 12 feb. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Johan Frederik von Bothmer og Sophie Hedvig von Holstein) blev født den 25 aug. 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 17 apr. 1754 i Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Begravelse:
Nationalmuseets beskrivelse vedr. gravkapel i Horslunde Kirke:

Grevinde og frue, fru Johanna Friederica Sophia, født friherreinde af Bothmar, gift grevinde af Reventlau og
Christians Seede. Født 26. aug. 1718 i Copenhagen, gift 11. febr. 1737 med grev Christian Detlev, greve af Reventlau
og Christians Seede og død 17. april 1754 på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab,
efterladende tre grever og en komtesse ud af seks børn. Rokokoprofileret, sortmalet kiste på løvefødder. På låget en
stor firkantet sølvplade med grevekrone og palmegrene samt gravskrift og vers på tysk med graveret fraktur.

Død:
død på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

TITEL: Geheimeråd, Hofmester, Amtmand, Overlanddrost Oldenborg og Delmenhorst

Christoph Ernst von Beulwitz (14. februar 1695 på Lohma – 17. april 1757 i Glückstadt) var dansk gehejmeråd.

Han var søn af Gotfried Christian von Beulwitz og hustru f. Reitzenstein, blev 1738 indkaldt fra Stuttgart, Tyskland for at overtage stillingen som hofmester hos kronprins Frederik, samme år konferensråd, Ridder af Dannebrog og deputeret i General- Landøkonomi- og Kommercekollegiet, fik 1741 ordenen l'union parfaite.

Han var en del af tidens fremspirende oplysningsbevægelse, og efter at den kongelige opdragelse var blevet overladt til andre, kom han i 1743-45 til at beklæde stillingen som amtmand i Sorø. Her engagerede han sig i bl.a. genoprettelsen af byens akademi og udarbejdede en plan for dette. 1745 blev han overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst, samme år gehejmeråd, 1752 amtmand over Steinburg Amt og døde i Glückstadt 17. April 1757.

Han blev gift 1. gang 9. juni 1733 med Bibiane Henriette von Wallbrunn (16. februar 1705 – 16. august 1735), 2. gang 30. juli 1743 med Sophie Hedevig von Warnstedt (18. maj 1707 – 9. august 1768), datter af etatsråd, amtmand Hans von Warnstedt.

_____________________



Beulwitz stammte aus der Schwarzburg-Rudolstadtschen Linie des alten, weitverbreiteten thüringischen Adelsgeschlechts Beulwitz. Er war der Sohn des Gottfried Christian von Beulwitz († 1726) und der Catharina Magdalena geb. von Reitzenstein (1656 - ca. 1720). Nach dem Studium, vermutlich von 1712 bis 1715 an der Universität in Jena, ging Beulwitz zunächst von 1718 bis 1719 als Kavalier an den Hof von Nassau-Saarbrücken. Anschließend war er ab 1720 Hofmeister des Grafen Karl August von Hohenlohe-Kirchberg und von 1727 bis 1728 Hofmeister der Herzogin Maria Augusta von Württemberg. Am 18. März 1729 wurde Beulwitz zum herzoglich-württembergischen Regierungsrat ernannt und war bis 1732 Hofmeister des Erbprinzen Karl Eugen. In den nächsten Jahren folgten die Ernennung zum Wirklichen Regierungsratspräsidenten, zum Lehnspropst und zum Wirklichen Geheimrat. Ferner wurde Beulwitz Ritter des Sankt-Hubertus-Ordens und am 11. Februar 1738 mit dem zweithöchsten dänischen Orden, dem Dannebrogorden, ausgezeichnet.

Im Juni 1739 übersiedelte Beulwitz nach Kopenhagen und wurde zum Hofmeister des Kronprinzen, des späteren Königs Friedrich V. von Dänemark, ernannt. Noch im selben Jahr erhielt Beulwitz auch die Ernennungen zum Konferenzrat sowie zum Deputierten des General-, Landökonomie- und Commerz-Collegiums. Beulwitz blieb fünf Jahre am Kopenhagener Hof und nahm in dieser Zeit am kirchlichen Leben der deutschen Gemeinde teil. Wie die königliche Familie und der Großteil des Hofes, war er Pietist. Am 5. Juli 1743 wurde Beulwitz zum Amtmann des Amtes Sorø auf Seeland und zum Vorsteher des Klosters Sorø und der dort 1740 neu gegründeten Ritterakademie Sorø Akademi ernannt. Am 1. Oktober 1745 wurde er Geheimrat und am 10. Dezember des gleichen Jahres neben Hans von Ahlefeldt zum Oberlanddrosten der Grafschaften Oldenburg und Delmenhorst ernannt. Am 7. Januar 1746 folgten dann noch die Ernennung zum Obervorsteher des Klosters Blankenburg und des dortigen Armen- und Waisenhauses. Am 7. August 1747 wurde Beulwitz mit dem dänischen Ordre de l’union parfaite ausgezeichnet. Am 31. Januar 1752 löste Beulwitz schließlich Graf Rochus Friedrich zu Lynar als Amtmann des Amtes Steinburg und Kanzler der Regierung des Herzogtums Holstein in Glückstadt ab. 1756 erfolgte noch die Ernennung zum Geheimen Konferenzrat.

Beulwitz war zweimal verheiratet. Am 9. Juni 1733 heiratete er auf Schloss Schwieberdingen in Württemberg Bibiane Henriette von Wallbrunn (1705–1735). Nach ihrem Tode heiratete er in Kopenhagen am 31. Mai 1745 Sophie Hedwig von Warnstedt (1707–1768), die Tochter des Amtmanns und Etatsrats Christian Hans von Warnstedt und der Louise Hedevig geb. Diede zum Fürstenstein.

Christoph blev gift med Sophia Hedvig von Warnstedt den 30 juli 1743 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophia (datter af Etatsråd Christian Hans von Warnstedt og Louise Hedvig Diede zum Fürstenstein) blev født den 8 maj 1707; døde den 9 aug. 1768 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hofdame