Comte Etienne Guillaume Charles Portalis

Notater:

2 eme Comte Portalis
Confirmé à la mort de son grand-père dans la transmission des titres de Comte héréditaire et majorat ( Arrêt ministériel 24/01/1861 )

officier de la Légion d'Honneur (chevalier en 14/08/1869)

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris (08/07/1867)

Etienne blev gift med Jeanne Marie Louise Clémentine Mounier den 25 apr. 1870. Jeanne blev født den 18 aug. 1846; døde den 16 aug. 1917 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Les trois garçons rentrèrent la même année dans leurs écoles respectives :
Etienne à Polytechnique à 17 ans
Waldemar à St Cyr à 16 ans
Casimir à Navale à 14 ans.

1. Etienne Edouard Guillaume Joseph Portalis blev født den 25 maj 1871 i Voreppe,F38340,Isère, Frankrig,; døde den 8 sep. 1914 i Troyes,F10000,Aube, Frankrig,.
2. Waldemar Auguste Casimir Frédéric Portalis blev født den 20 jun. 1873 i Ville d'Avray,F92410,Hauts de Seine, Frankrig,; døde den 30 jul. 1962 i Hornoy, Somme, Frankrig.
3. Casimir Adrien Jean-Marie Portalis blev født den 4 okt. 1874 i Voreppe,F38340,Isère, Frankrig,; døde den 24 jul. 1946 i Commelle, F38260, Isère, Frankrig.
4. Hélène Adrienne Portalis blev født den 19 feb. 1877; døde den 28 okt. 1880 i Le Beausset,F83330,Var, Frankrig, Les Pradeaux.
5. Geneviève Portalis blev født den 9 maj 1879; døde i 1932.

Notater:

Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général

Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209

Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.

Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.

Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.

.../...

Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).

.../...

Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident.

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris

Frédéric blev gift med Adrienne Philippine Mounier den 11 dec. 1828 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Adrienne blev født den 11 okt. 1811 i Paris, Frankrig; døde den 30 mar. 1891 i Paris, Frankrig 16 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sur l'arbre :
Né le 19/2/1778 (alias 17/9/1777) ?

Grand aigle de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Joseph Marie, 1er comte PORTALIS

Il fut d'abord secrétaire de son père, qu'il avait suivi en exil.
Puis il se dirigea vers la carrière diplomatique. Il accompagna Joseph BONAPARTE lors du traité de Lunéville et de celui d'Amiens. Secrétaire d'Ambassade à Berlin, à Londres, puis ministre plénipotentiaire auprés de la Confédération Germanique.

En 1805 il fut rappelé à Paris auprès de son père aveugle et assuma le secrétariat général du ministère.

En 1808 il entra au Conseil d'Etat d'où l'Empeureur le chassa en plein séance du Conseil d'Etat le 04/01/1811 à cause de l'abbé d'Astros. Il reste exilé aux Pradeaux. En 1813, sur l'insistance du comte MOLE, l'Empereur le rappela et le nomma Président de la Cour Impériale d'Angers jusqu'à la fin des cent-jours.

Il épousa le 9 mai 1801 la comtesse de HOLCK (Ina) dont il avait fait la connaissance lors de l'exil en Tyskland avec son père.

Conseiller d'état, membre du conseil du Sceau des Titres, conseiller à la Cour de Cassation (1815), s/s secrétaire d'état à la Justice (du 21/02/1820 au 03/12/1821), Président de la Cour de Cassation(06/08/1824), Garde des Sceaux du ministère MARIGNAC du 01/01/1828 au mois de mai 1829, puis ministre des Affaires Étrangères jusqu'au 07/08/1829.
Premier Président de la Cour de Cassation de 1829 à 1852, il entre à l'académie des Sciences Morales et Politiques en 1832.

Vice-Président de la chambre de Pairs le 20/09/1832.

Il prend sa retraite de la Cour de Cassation après la révolution de 1848, et il sera nommé sénateur le 26/01/1852.
Nommé à la présidence du Comité du contentieux au Ministère des Affaires Étrangères par décret du 28/02/1854. (Dossier personnel du ministère).

Beskæftigelse:
1er président de la cour de cassation

Joseph blev gift med Frederikke Ernestine Holck den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederikke (datter af Greve Friedrich (Fritz) Reventlow og Comtesse Friederikke Juliane (Julie) Schimmelmann, datter af Frederik Wilhelm Conrad Holck og Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig) blev født den 24 okt. 1784 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 1 sep. 1838 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Holck, Frederik Vilhelm Conrad Greve, 1742-1800, Hofmand, Søn af Generallieutenant Christian Christoffer Greve
H., døbtes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel.

Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter
Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til
Christian VII’s Historie; «han dansede godt og løj med Fripostighed», siger Reverdil, men anerkjender derhos
hans Vittighed og Omgængelighed, der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig
allerede i Sommeren 1767 saa stærk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten.
Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H. at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv,
hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, først ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i
berygtede Huse, Slagsmaal med Vægtere og Pøbel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte
Tiden. Inden Aarets Udgang belønnede Kongen sin Mentor ved at udnævne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var
nu overordentlig, des værre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til
sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sætte igjennem, at Kongen foretog den
særdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel
l’union parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnævntes han til Grand maître de la garderobe med
Gehejmeraads Rang.

For at ophjælpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affærer ægtede H. 20. April 1768 Christiane
Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun døde imidlertid meget
hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart forødt.

Et nyt godt Parti skulde hjælpe ham paa Fode igjen, og efter forgjæves at have friet til 2 fornemme
udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Ægteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter
Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad,
men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vænnet sig til Struensees Selskab,
kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han
af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn,
han havde ladet sig give paa Overceremonimesterposten.

Resten af sit Liv til sin Død, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i
Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter.

Efter sin 2. Hustrus Død, 11. Jan. 1790, ægtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mærkværdigt er
det at se H. paa sine gamle Dage næsten som Patriark i Bordesholm, elsket og æret af sin Familie og sine
undergivne, men stadig trængt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit fornøjelige Humør og sin Elskværdighed
i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Berøring med ham; J. G.
Rist, der besøgte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik
V’s og Christian VII’s letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjældenhed.

Man har dømt H. strængt, men sikkert for strængt; der fandtes næppe Ondskab hos ham, Hovedtrækkene i hans
Karakter vare en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.

Reverdil, Mémoires. Hist. Tidsskr. 3. R. IV. Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.

G. L. Wad.

_____________


Fire Jens Juel-malerier er kommet til Reventlow-museet.

Conrad greve Holck blev i 1745 født på Orebygård som yngste overlevende søn i en børneflok på 11. Mens de ældste børn arvede den lollandske besiddelse, fik Conrad Holck en række holstenske godser, bl.a. Gut Eckhof nord for Kiel. Her trak han sig tilbage som amtmand, efter at han i 1770 blev afskediget fra det danske hof, da livlægen J.F. Struensee fortrængte ham fra pladsen som kongens favorit. Conrad greve Holcks tilværelse i København var skandaleombrust. Med talrige drukture med kongen, smedning af politiske rænker og flere ægteskaber bag sig var han en kilde til megen sladder og snak. Somen af hovedstadens store sladderdronninger, Charlotta Dorothea Biehl, bl.a. kunne fortælle, så skulle Conrad greve Holcks første ægteskab alene være kommet i stand pga. hustruens formue på ’… 80.000 rigsdaler’. Heldigt for Holck viste hustruen ’… sig så høflig at dø meget kort efter, og hans derved erholdte frihed satte ham i stand til at begære den yngste komtesse Laurvig, et barn der nylig havdefyldt sit tolvte år, og som blev ham bevilget.’ Trods skandalen og aldersforskellen blev Holck og komtesse Laurvigs ægteskab lykkeligt, og i deres hjem i Holsten blev bl.a. C.D.F. Reventlows senere svigerdatter Benedicte von Qualen opdraget.

___________________________________

Blev født den 28. September 1745, og han var søn af Generalløjtnant Greve Christian Christoffer Holck og Baronesse Ermegaard Sophie Winterfeldt. Holck blev kammerpage og kammerjunker ved hoffet, og daChristian den Syvende blev konge deltog Holck i hans udsvævende liv. Han blev kongens fremmeste svirebror og udnævntes til Grand maître de garderobe og Surinterdant des menus plaisier. Under kongens ophold i Holsten sommeren 1770 fik Struensee afskediget Holck, som derefter levede på sit gods i Holsten.

Efter afgang som hofmarskal overdraget overbestyrelsen for teatret, hofkapellet, kunstkammeret , malerisamlingen og adskellige andre forlystelser, afsk juli 1770

TITEL: Hvid ridder

Frederik blev gift med Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Juliane (datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Dorothea Sophie von Holstein) blev født den 12 jan. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 jan. 1790 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]