Johan Frederik Carøe

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Borgmester Etatsraad

Notater:

[Rosenørn-Lanng3.FTW]

[Rosenørn-Lanng.FTW]

[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]

Niels Høyvalds 4th G. Grandfather:


He was the 3 child and oldest son of merchant in Randers Hans Hansen Carøe. There has been a lot of discussion about his birthdate however the papers that could prove it burnt when the Kristiansborg fire in 1884 happened, however his gravestone in Randers indicate November 9th 1742 , he was christened the 11 November. His godparents were Niels Mortense wife, Peder Brockes, Joseph Brinchmann, Rasmus Bang, Peder Sindberg Collegæ.

In 1758 he went to Norway where he was a writer (skriver , sorensskriver kontor) in Frederiksstad for 5 years. He came back after his father died in 1763 and started his legal work at the Byskriverkontor in Randers. He got his degree as prokurator on 8 July 1768 after having finished the examen in danish legal questions on September 7 1767. He got the degree with the average of comfortable. April7 1769 he got to be Vice raadmand in Randers with ascensionsret and the 28 July 1769 he was nominated by the King to be Byfogede in Randers and Herredsfoged in Sønderhald, Øster Lisberg

He got married according to writeup the 18 July 1771 ? and a year later Byfoged Søren Hansen died and Johan took over.

At the age og 61 years he asked for his resignation from the King, this was the 7 april 1804. He had then been working for the city for 35 years, of which 28 years as major of Randers. He stayed on asBirkedommer till 14 august 1811 after having just lost his youngest daughter in Memel.

The 5 September 1814 the King granted his request he lived for 5 years more in Randers and died in 18 October 1819 77 years old


He was burried at the new cemetary and his gravestone reads: Etatsraad and Mayor Johan Frederik Carøe , Knight of Dannebrog, born 9 November 1742 dead October 18 1819
His wife is burried at St Mortens Church where the square is now covered with stone.

In Randers hangs his painting (see file) which his citizens gave him in November 7 1742...it reads
Johan Frederich Carøe Through his 28 years of efforts the citiy improved its beauty, increased its trade, police and poor peoples care iomproved. His picture was painted and installed here by greatfull citizen.

In Randers Amtsavis nr 126 20 October 1819 you can read the following:

I have to announce that my unforgettable father Etatsraad and Knigth of Dannebrog Johan Frederik Carøe died after 8 days illness and 77 years of life, he enter the eternal life this 18 October.
On behalf of the next of kin and on my own account

Hansine Marie Ammitzbøll

Articles on file that was written by him and about him on file. Also documents done by him as Major of Randers.

The official published belief of J. F. Carøe as to his treatment of the citizens of Randers
as mayor:

Afskrift efter: Fra Randers Amt, Historisk aarbog
1921 page l09.
_______________________________________ _ ____
Borgmester Johan Frederiks Carøes borgerlige Trosbekendelse. J. F'. C.
var Borgmester i Randers 1773-l804).

Min. Borgerlige Troes Bekendelse.

l. Jeg troer: at man bør ynde alt, hvad der her i byen kan giøres, om
det end ikke er fuldt saa godt som det, der kan haves fra anden Haand

2. Jeg troer: at jeg aldrig bør fornærme nogen af mine Medborgeres
Credit, han være Kiøbmand eller Haandværker.

3. Jeg troer : at jeg aldrig bør sige en af mine medborgere
ubehageligheder paa et offentligt sted, uden den høyeste Nød .

4. Jeg troer: at enhver borger, han vøre rig eller fattig, høy eller lav,
bør skee lige Rett og Understløttelse, naar Avind eller fordomme vil
fornærme hans borgerlige Ære og sætte ham ud fra Næring og Bierring
ved at svække hans erhvervede Credit.

5. Jeg troer: at enhver Borger, hvad enten han er føed i Byen eller ikke,
hvad enten han har giftet sig med en af byens døtre eller ikke,
eller er kommen i svogerskab, bør betragtes igedan, naar han for
det øvrige er en duelig mand, thi det staar jo til enhver at betiene
sig af ham, om de vil.

Ved denne tro lever og døer jeg som borgmester.
Randers, den 2. Nov. 1776.
J. F. Carøe


JOHAN FREDERIK CARØE.

1742-1819.

.Johan Frederik Carøe, tredje barn og ældste søn af købmand i Randers Hans Hansen Carøe og 11 hustru Maren Schnell blev født i Randers 7 November og døbt den 11 Nov 1742 Faddere var Niels Mortensen'skone, Peder Brockes, Joseph Brinchmann, Rasmus Bang, Peder Sinberg Collegæ. I 1758, da han altså var 15—16 år gammel, gik han til Norge og var på en sorenskrivers kontor i Frederiksstad i 5 år; i 1763, kort efter faderens død, kom han tilhage til Randers og begyndte da som
21årig sin juridiske virksomhed som fuldmægtig på byskriverkontoret der; hans hroder, N C Carøe, siger i et brev om ham, at han da blev prokurator, hvilket vel vil sige, at han privat har givet sig afmed juridiske forretninger; thi beskikkelse som prokurator ved alle over- og underretter i Jylland fik han først 8 Juli 1768, efter at han 7 Sept 1767 havde taget dansk juridisk eksamen med karakteren"bekvem Året efter, 7 April 1769, blev han vicerådmand i Randers med ascensionsret, og 28 Juli 1769blev han af kongen beskikket til "at forrette byfoged i Randers og herredsfogede i Sønderhald Øster Lisherg og Rougsø Søren Hansens's ') tjenester imod derfor at nyde årlig 120 rdl og for alle embedets forretninger ved kommercielle ting at stå til ansvar

*) Denne datum findes i de Brock-Bredalske stamtavler og i nekrologen over J. F'. Carøe i
Randers Amts Avis for Nov. 1819. Efter velvillig meddelelse fra ordenshistoriografen, prof. Troels Lund, flndes denne datum ogsaa i ordenskapitlet i et register over de ældste riddere. Den til
ordenskapitlet i 1812 indsendte selvbiografi er desværre brændt med Kristiansborg i 1884. I Stadfeldt s Beskrivelse af Randers angives fødselsdagen at være 2 Nov., Hvilket rimeligvis er en trvkfejl, der derfra er gået over i Biografisk Lexikon. På gravstenen pa Randers kirkegård står tydeligt født 9. Nov.,
altså en tredje datum.


Sagens akter findes ikke i rigsarkivet, men af den kgl. resolution ses, at Søren Hansen formedelst alder og skrøbelighed selv havde ansøgt om denne ordning, som anbefaledes af stiftamtmand Rosenørn, der om J. F. Carøe havde udtalt, at det var en duelig mand, der selv havde tilbudt sig uden løfte om succession.

Allerede da har J. F. Carøe åbenbart følt sig sikker i sin stilling i Randers, thi i 1771 fik han, der da kaldes rådmand, tilladelse til i St. Mortens kirke at anbringe en lukket stol "i den sønder liden gang over 2 a 3 mands stole, og indgangen til samme fra våbenhuset 4), rimeligvis samtidigt med og i anleelning af, at han 18 Juli 1771 giftede sig.

Et år senere, i begyndelsen af December 1772, døde byfoged Søren Hansen, og som den tredje indstillede af 12 ansøgere findes J. F. Carøe, der havde Stiftamtmandens og, amtmandens attester for, at hanover 3 år har forestået embedet- for den forige byfogede vel og upåklagelig samt med stor vanskelighed og besværlighed, såsom han modtog dem i stor uorden. Udnævnt til Søren Hansens efterfølger hlev C. R. Voigt , med samtidigt indgav borgemester Breda) i Randers ansøgning om afsked fra embedet, der søgtes af viceborgemester S. Simesen ), der allerede 22 Jan. 1745 af Christian Vl havde fået succession på embedet og sørget for at få den fornyet af Frederik V og Christian Vll.
I den anledning skriver stiftamtmand Rosenørn 6 Febr. 1773:

"Da nu det danske kancellis respektive ordre af 22 Dec. 1770 pålægger mig
forklaring at ekspektanters forhold og duelighed, bevidnes pligtskyldigst, at bemeldte
viceborgemester Simensen (siden 1/45, da han dertil er udnævnt) aldrig har indfundet
sig som magistratsperson på rådstuen, aldrig taget del i forrelninger, magistraturet
vedlsommende, aldrig medt til nogen konsultation, hvor jeg, udi magislratens over
rerelse har Indet borgerskabet fremkalde, og aldrig ladet sig se, når jeg i
embedsforretning er kommet til staden. Således har hans forhold været i 10 år, jeg er
stiftsbefalingsmand, følgelig kan jeg ikke attestere hans duelighed til borgemester,
men vel at han er en svag og sygelig mand, der sjældent kommer eller kan komme ud
af sit hus. Dette uagtet begærer han i vedføjede Pro Memoria at være
borgemester i Randers; hvor vidt han er tjent dermed, vides ikke, men er
forvisset, at byen og magistraturet i så fald bliver mådelig betjent med ham.
Når da viceborgemester Simensen efler anførte omstændigheder ikke skulde
ascendere til virkelig borgemester, vidste jeg ingen dueligere dertil at bringe i forslag end rådmand Johan Frederik Carøe, der alene i nogle år har forbedret al ting i magistraturet og byfogedembedetog vist duelighed, nid og retsindighed.
Udi bemeldte Carøe's sted foreslås skyldigst vicerådmand Lillienschiold og til virkelig rådmand, da han hidindtil hår vist sig villig til forefaldne embedsmedfør

I det øvrige rekommanderer denne min pligtskyldigste beretning til favorable forestilling med lige forsikring, at hans majestæts tjeneste, Randers bys bedste og forretningernes behørige ekspedition ermin eneste attrå, da jeg i andet fald så meget mindre derfor tør respondere, som Randers har haft mange vanskeligheder, som ved rådmand Carøe's retsindige bestræbelse og utrl han fremdeles være os somsin absolut og suveræne enekonge og herre
huld og tro, vores og vores kongelig arvehus gavn og bedste søge, vide og ramme,
skade og fordærv af yderste magl, evne og formue hindre, forekomme og afværge, s anstår efter
den ed, han os derpå aflagt haver. Hvorfore vi hermed byder og befaler samtlige
borgerskabet i bemeldte Randers, at de fornævnte Johan Frederik Carøc herefter for
deres borgemester agter og holder "

Et borgemesteren embede alene gav imidlertid i de tider sin besidder kun en ringe
indtægt, hvilket også fremgår af det følgende.

Birkedommer i Dronninghorg birk Lund indgav 21 Dec 1774 ansøgning om på grund af svagelighed at måtte få J. F. Carøe, der sidder ved et meget ringere embede end dette og kan ej have fornøden udkomme adjungeret sig med successionsret; og i den anledning indgav J F Carøe 27 Dec 1774 følgende ansøgning:

Når deres kongl. majest. allernådigst vil konferere mig birkedommer og skriver Jens Nicolai Lund's tjeneste, når samme lovlig ledig vorder, da forbinder jeg mig at assistere hannem som adjungeret udialt, hvis han af mig måtte begære, på mit eget an- og tilsvar og efter hans død erlægge den imellem os aftalte pension til hans enke


Allernådigste konge !

Af borgemestertjenesten kan hvelken jeg eller nogen mand leve; når husleje, kongelige og byens skatter er betalte, har jeg til at føde, klæde mig og familic af ej 100 rdl. årlig; min antecessor
arvede store midler, der soutenerede hannem; hans formænd var alle førende købmænd, og den tid kunde begge dele, både embedet og negotien bestrides, uden at enten af delene blev forsømt; nu er embedets forretninger således vokset, at dette ej længere har sted; det øgende er det eneste embede, der kunde tillægges min ringe tjete; alle byens øvrige justitsbetjente har enten et herredsfoged eller skriverembede annekteret til deres tjeneste, men jeg intet.

Allernådigste konge!

Naar de, der skal pleje ret og retfærdighed, må fremdrage deres tid en bedrøvelige armod, da kan dette med den deraf fødende for¶lettelig tvinge et ærekært og ellers redeligt gemyt til at begå saadanne gerninger, der skader deres majest. høje tjeneste, publikum vanære embedet. At min tjeneste er af det ringeste slags, og at ej haver andraget noget urigtigt, det ansøger jeg underdanigst, at min høje foresatte øvrighed herpå nådigst vil attestere, og sukker næst om allernådigst bønhøring.

Ansøgningen blev anbefalet af stiftamtmændene Skeel og Rosen, men blev for successionells vedkommende ikke anbefalet af Kancelliet, der dog udtalte, at når J. F. Carøe gik birkedommeren flittigt til hånde, kunde han vel gøre sig ved vakance håb om sucsion." Et fjerdingår senere, 30
Marts 1776, søgte saa birkedommer Lund endelig afsked og anmodede indtrængende om at få J. F. Carøe efterfølger, da denne ikke alene siden forrige ansøgning, men dog længe forud trolig havde hjulpet ham, uden at han havde sig i stand til at belønne ham derfor. Nu var han så gammel
svagelig, at han ikke mere kunde bestyre embedet, af hvilket J. F. Carøe havde forpligtet sig til at lade ham beholde som pension embedets årlige visse indtægter og hans hustru det halve deraf efter hans død.

J. F. Carøe's ansøgning af 30 Marts 1775 om embedet lyder således:

Allernaadigste konge !

Når jeg må finde måde for deres kongeligc majestæts øjne og erholde birkedlommer Lund's tjeneste annekteret på de af ham anførte konditioner til min ellers ringe og usle tjeneste, der hverken kan soutenere mig eller nogen mand, der ej som form allerede allernådigst er anfortroet, ej ved mig skulde blive foragtet, og jeg i frygt for mine pligters opfyldelse eller af menneskelig skrøbelighed til detkummerlige livsophold begaa det,der ellers aldrig kom mig i tanken; at jeg ej af borgemestertjennesten kan soutenere mig og familie, da den levner mig 100 rdl. årlig til klæder og føde, og at ingen anden tjeneste her er, der bekvemmelig uden denne, der og forhen var [væretl tillagt en af magistraten her

, samme kan tillægges, håber jeg minl høje superieur, hans ekscellence
hr. gehejmeråd og stiftsbefalingsmand de Rosenørn forhen på min allerunderdanigste
supplik af 27de Dec. 1774 har attesteret; jeg sukker derfor med Lund om allernådigst
bønhF. Carøe
betalte indtil 1 Jan. 178O. da den blev overført på postkassen.

I disse embeder blev nu J. F. Carøe siddende i en lang årrække, indtil han selv paa grund af alder og svagelighed trak sig tilbage fra dem. Som en fremragende dygtig, men ogsaa meget myndig embedsmand*) erhvervede han sig i Randers et stort ry, der endnu langt

*) Det hed sig i Randers, at J. F. Carøe stundom afgjorde en sag ved at lade vedkommende
borger kalde, når denne mødtec, drejede han kontornøglen om og pryglede ham med sin stok, hvilket
aldrig blev påtalt. Det var måske grunden til, at han, som anført var hver god mands ven og
rådgiver og forstod at forebygge processer, så at ingen prokurator kunde trives i byen.

fra er glemt, og alleredc 8 Okt. 1790 blev han af kongen, efler mundllig tilkendegivelse
til kallcelliet, udnævnt til JUSTITSRAAD ; samme år, 17 Dec. 1790, blev han beordret til
sammen med amtmand D. Pentzt at indtræde i en kommission til at undersøge den fra St. St. Blicher's novelle »Eneste Barn- bekendte jyske godsejer og landsdommer Friderich Schinkel's forhold

I 1797 lod de fornemste borgere i Randers i anledning af hans fortjenester af åens uddybning male et billede af ham og ophænge i rådhussalen, hvor det endnu indtager hæders pladsen på endevæggen med billeder af Niels Brock og hustru Lene Bredal på hver side. Billedet, der er et knæstykke i næppe fuld legemsstørrelse, og indfattet i en rigt udskåret, meget dekorativ, folgyldlt ramme, er signeret Je
Jessent pinxit Apenradensis 1797; og således malet af Eckersberg's lærer, en for sin tid dytgtig, om end ikke fremragende kunstner og håndværker, og givere et sikkert vellignende og ganske livfuldt billede af den kloge og myndige mand. Det ridderkors, hvormed billedet nu er smykket, maa dog være malet paa senere, da J. F. Carøe først blev ridder i 1809. Billedets baggrund viser et fjordlandskab; på fjorden ses en af to heste dreven muddermaskine, en hentydlling til J. F. Carøe's for tjenester af fjordens uddybning, og på landjorden en med fire heste forspælldt plov, rimeligvis en hentydning til hans forbedring af byens markjorder. Til billedets vedligeholdelse er der samtidigt med dets ophængning legeret en kapital på 100 rdl.

Endelig blev han 1 Aug. 1800 beordret til med vicerådmand Eske Bendixent at sammentræde en kommission for "at udarbejde de fornødne forslag om de forholdsregler, som efter grundsætninger, der indeholdes i den for håndværkerne i vor kongelige residensstad København underl 21 Marts sidstl. udgangne anordning, kan være at bestemme for lavene i vor købstad Randers med hensyn
til dette steds særegne beskaffenhed.

Allerede 18 Juli 1771 havde J. F. Carøe ægtet Anna Margrethe Hansen, døbt 7 Febr. 1751 og død 10 Maj 1808, datter af overvejer og måler i Randers Johan Hansen og Frederikke Brock (halvsøster til legatstifteren Niels Brock); hendes 7 år yngre søster Margrethe Kirstine blev 11 år senere gift med Nicolai Christian Carøe, der da var herresfogede i Middelsom og Sønderlyng herreder, men havde bolig i Randers indtil 1784.

I dette ægteskal), fra hvilket den store Randerslinje af Carøe'er nedstammer, fødtes der i årene 1772 til 1780 i alt 7 børn, af hvilke de to næstældste og det yngste (Frederikke, døbt 8 Aug. 1773, begravet 2 Marts 1775, Johan Frederik, f. 18 Dec. 1774, d: 30 Jan 1775 og Niels Brock, f. 5 Sept. 1779, d. 3 Marts 1780) døde i spæd alder.
Det ældste barn, datteren Hansine Marie, fødtes 4 Juli 1772 døde 1 Marts 1849 på Holhækgård ved Randers; hun blev 12 Sep 1794 gift med cand. jur. Rasmus Ammitzbøll senere kaptajn og ejer af Holbækgård, f. 8 Juli 1765 på Rask, d. 18 Maj 1850 på Holbækgård. Fra dem nedstammer en stor slægt, der endnu til dels har hjemsted i det nordlige Jylland.
Det fjerde barn, sønnen Johan Frederik, f. 1812 med Christiane Frederikke Caroline Gøtzsche, f. 29 Juli 1785 i Ørsted præstegård, d. 5 Juli 1845 Øster Velling. Fra dem nedstammer også en stor slægt, der til dag endnu har sit hjemsted i det nordlige Jylland.
Det femte barn, s15 med Louise Cathrine Dodt, f. 11 April 1785 i Helsingør, d.6 Febr. 1866 på Sauntegård. Fra dem nedstammer ligeledes en « slægt, hvis hjemsted længe var egnen om Helsingør, men som nu vidt spredt.

Det sjette barn, datteren Frederikke, fødtes 2 Aug. 1778 og døde 21 Nov. 1809 i Memel i Preussen; hun blev 23 Nov. 1804 gift med dansk konsul i Memel Johan Heinrich Lorch, f. 21 Marts 1778 Memel, d. der 13 Okt. 1828. De havde kun et barn, en datter, der atter efterlod kun en datter.


I en alder af godt 6l aar, efter i 35 aar at have været embedsmand og i 28 år
borgemester i Randers søgte J. F. Carøe 7 April 1804 afsked som borgmester paa
grund af svækket syn og mindre god hukommelse, men beholdt dog ligesom broderen
i Horsens foreløbigt sin landjurisdiktion.

Til Kongen

"Den 7de April 1769 blev jeg allernådigst beskikket til rådmand heri byen og
tillige konstitueret by- og herredsfoged i den virkelige for alder suspendertes sted,
hvilke embeder jeg betjente indtil den 7de April 1773, da jeg allernådigst erholdt bestalling som borgemester. Den Iste Juni 1775 blev jeg lige allernådigst birkedommer og skriver til Dronningborg birk.
Jeg har altså oplevet den sjældne lykke at have været embedsmand i fulde 35 år og er nu den ældste justitsbetjent i Danmark og Norge. I denne lange tid har jeg tjent under 16 overørigheder, fordi birket forde birket har ligget i 3de og endnui 2de amter. At ingen af disse nogensinde har fremført klage over mig, vil kollegialregistranterne bevise, ligesom jeg og fra de anno l802 levende allerunderdanigst vedlægger attester litr. A., der godtgør, at jeg har været heldig at bevare disse høje og retskafne mænds yndest.

Hvad jeg efter mine svage evner til min fødebys vel har- fordi jeg aldrig savnede raad og kraftfuld understøttelse fra mine hlje foresatte - udrettet, det ses allernådigst af embedsattesten nr. 1 og af det vidnesbrd, den ældste og mest agtede del af mine medborgere har meddelt mig, betegnet litr. B.

Borgemesterembedets indtægter er her som flere steder ubetytdelige og kan umulig ernære en familie. Som birkedommer og skriver har jeg ingen løn af deres kongelige majestæts kasse, blot efter forordningen af 4de Nov. 1720 af birkets circa. 4000 tdr. hartkom 2 sk. af tønden. Min formand havde 100 rdl. af deres majestæts kasse, der ophørte med hans afgang, og dog svarede jeg hans enke
indtil lste Jan. 1780 en årlig pension af 100 rdl. efter litr. C.

Ved økonomi og i mine yngre år som kommisarius såvel i befalede som private sager har jeg til mig og familie fundet udkomme, dog uden at kunne gøre oplag for den gamle mand.
Jeg brnnske og vilje, så at intet mer står tilbage, end hvad der bør efterhjælpes, og som i denne sommer kan fuldføres; nu mine aar er mange og mine kræfter daglig aftager, bønfalder jeg allerunderdanigst, at må allernådigst blive entlediget fra
borgemesterembedet med en sådan pension, som deres kongelige majestæt allernådigst vil forunde mig, der kunde befri mig for at lide mangel i alderdommen.

Birkedommer- og skriverembedet som ved min afgang efter resolution betegnet litr. D. skal indgå, ønskede jeg at beholde - om deres kongelig majestæt således allernådigst for godt befinder endnu en føje tid, dels for ikke med at sættes ud af al virkekreds, da dette bedre end hint ved nogen hjælp af holdene folk lader sig bestyre, og dels for at ordne alt således, at samme kunde overleveres til de 6
herreder, hvorfra birket i den ældre tid er taget, og hvortil der hører tid.

Jeg sukker og beder om deres kongelig majestæts allernådigste bønhørelse.

Afskedsansøgningen er givet følgende påtegning:

"Ansøgningens vedlagte bilager vidner noksom om supplikantens fortjenester at det offentlige i hans virkekreds.
Også jeg skylder sandheden det vidnesbyrd, at jeg i min embedstid her i Randers haver lært at kende supplikanten som en ved duelighed, virksomhed, klogskab og indsigter udmærket embedsmand, der tør gøre sig håb om deres kongelig majestæts nåde, hvortil han anbetales allerunderdanigst af
Jens Benzon ...

Og for at betone yderligere, at det var ham om at gøre at få afsked bevilget, føjede J. F. Carøe få dage efler, 10 April 1804, en yderligere ansøgning til:

Nådigste Kronprins og Herre

Det var i året 1787, da denne by blev glædet ved deres kongelig højheds første naadigste
nærværelse, at deres kongelig højhed naadigst ønskede, det byen skulde gives en vinterhavn og fjordens grunde renses til en passende dybde.
Efter at denne så gavnlige befaling lykkelig og med byens egne kræfter var
fuldført, befalede deres kongelig højhed senere i lige ædel hensigt, at den vigtige Gudenå
skulle gøres navigabel i det mindste til Ans, og højeste befaling har Havnekommissionen, hvis formand jeg er, også været heldig at efterkomme.
Opmuntred herved, og da deres kongelig højhed ved deres første nærværelse her altid har nådigst
ytret deres høje tilfredshed med denne by og der herskede orden, og
fordi mine år er mange og kræfterne aftager, så bønfalder jeg underdanigst, at min allerunderdanigst herved vedlæggende ansøgning om at forløses fra borgemesterembedet med en sådan pension
som hans kongelige majstæt allernaadigst befaler matte nyde der kongelig hnteressant, idet den giver en oversigt over, hvad han fik udrettet i sin 28 aarige
virksomhed som borgmester, hvoraf bedst fremgaar hvor meget Randers skylder ham.

Lilr. A.

1) 1 34 år har justilsråd Carøe været embedsmand og i 28 it vidnesbyrd som den mands, han længst har
arbejdet med, og som nøje maatte kunne vurdere hans flid og dåd. Sandhed efter
fuldeste kundskab skal give mig ord og bestemme hvert ord.
1) I min hele embedslid i stiftet har aldrig nogen af Randers borgere bragt til mig
enten klage over ophold eller besværing over forurettelse; altid har jeg fundet byens
sager i bedste orden og tingenes gang jævn og til rette tid befordret. At lempe og lede
gemytterne til det rette, (en hos lse.

2) Hans omhu for byen og dens tilvækst og flor fortjener en såre udmærket berømmelse. Jeg taler ej om hans opmuntringer med råd og dåd til handelstoretagender og rask driftighed; dette ved jeg vel, men det ligger ej for øjnene. Her nævner jeg alene, hvad der ses og er alle vitterligt:

a) I disse mine 18 år er ved hans forsorg med lempe de, ikke få, stråtage for længst
komne bort.

b) Fattigvæsenet er sat og holdt ved hans kloge nidkærhed i fuldeste orden, sgninger Rådhus og kirke
vundet i anseelse; haver blevne bebygte; grimme tårne er komne bort og det hele
således forskønnet.

3) Men det, som gør hans embedstid uforglemmelig, er havnens og den lange fjords
altid ønskede, forhen forg
fortjente enhvers agt
Som amtmand i Randers fra 1789, indtil jeg sidst i året 1793 blev forflyttet som
stiflamtmand i Ålborg, har jeg så meget nøjere lært at kende hr. justitsråden som
embedsmand.
Jeg har med glæde fundet hos ham alle de egenskaber, som udgør den retskafne
embedsmand: kundskaber, årvågenhed, venlighed, utrætlelighed, Iyst at gavne det
almindelige, attrå og held til at arværge processer og trætte, endog førend
forligelseskommissionerne blev indrettede, redebonhed til at gavne sine medmennesker,
uegennyllighed, og udmærkel moralitet.
Og ved disse gode egenskaber har han i hans mange embedsår aldrig savnet hans
foresattes agt og hengivenhed eller hans medborgeres og undergivnes fulde tillid og
kærlighed - en belønning, der ærefuld følger den retskafne mand indtil graven.

Aalborg den 8de April 1802. Pentz , Amtmand

III) "I den lange række af år, jeg har været anbetroet bestyrelsen afRanders amtmandskab, må jeg have fundet lejligheden nøje at kende de mig underordnede rettens betjenere. Som en følge heraf kan jegi medfør ed og og pligt meddele hr. juslitsråd, borgemester, birkedommer Carøe i Randers det velfortjente vidnesbyrd, at han i et og alt i og uden for embede stedse med en sjælden iver,
virksomhed og redelighed har bestyret og udført det ham anbetroede, derved erhvervet
undergivnes fortrolighed, foresattes agt og yndest, hvilket herved under hegæring, og da han er birkedommer
for Dronningborg birk, hvoraf en del er beliggendc i Viborgamt, ikke undslå mig for
offentlig at bevidne, at hr. justitsråden i al den tid, hans embede har stået i forbindelse
med det mig betroede, stedse har udmærket sig ved kundskab og i er og klogskab, så at
enhver hans embedspligt var ham lov og klog erfaring ledede ham under deres
fyldestgørelse.

Viborg den I5de April 1802. Sehestedt

Johan blev gift med Anna Margrethe Hansen den 21 aug. 1771 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anna (datter af Johan Hansen og Frederikke Brock) blev født den 2 feb. 1751 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 10 maj 1808 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hansine Marie Carøe blev født den 4 jul. 1772 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 1 mar. 1849 i Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Merchant

Notater:

[Rosenørn-Lanng3.FTW]

[Rosenørn-Lanng.FTW]

[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]

Hans Jenssøn Carøe should be Hans Hansen Carøe, it is not known when he got his borgerskab to trade with, however he pays tax in 1727 and in 1743 he signs a loan for his brother in law Adrian Forstmann, wigmaker.

Hans and Ingeborrig inherits the family
and in the books it is recorded as follows:

Ingerborrig Hans
From father 37rdl 75
From mother 54 109
Others 55 113

Total 147 297

No equal rights then !

His first wife Maren came into the marriage with 3 young children and had one child with Hans that died, when she died in 1735 she left 113 rd of which Hans got half and the 3 children the other half,Hans declares that of christly considerations and care he would pay for the executer.


Hans Hansen Carøe, døbt D. april 1701 i Randers, var i tjeneste hos
velbyrdig Adam Ernst Pentz, men undveg fra denne, hvorfor
han 12. aug. 1725 efter dom måtte betale 25 Rdl. 4 mark 8 Sk.,
nedsatte sig som købmand i Randers omtrent 1727, hvilket år han begyndte
at betale skat, 1741 medlem af Randers ældre Købmands
Liglav, begravet der 7. dec. 1762; Gift 1- 16. jan. 1731 i Randers med
Maren Rasmusdatter, salig Jens Ambrosius'enke, begraet
7. nov. 1755 i Randers; Gift 2- 14. maj 1738 i Maarslet med Anna
Nørholm pa Vilhelmsborg, begravet 14. nov. 1738 i Randers, datter af
sognepræst i Gødvad Jens Nørholm og Mette Harder Fischer; Gift 3 gang. med
Maren Schnell, døbt 20. sept. 1715 i Thisted, død 15. dec. 1791 i Randers,
datter af sognepræst Frederik Christian Ulriksen Schnell og Margrethe
Christensdatter Wibroe.

Hans Hansen Carøe was in service of the well to do Adam Ernst Pentz, but ran away
and was therfore fined the 12august 1725 25 rdl 4 mark 8sk, became merchant in Randers in 1727, which year he started to pay tax, 1741 member of randers oldestt merchant union.

Denne Hans Jensøn Karrøe, hvilket skal være Hans Hansen Carøe, er det, der senere
bliver køhmand i Randers; hvornår han har fået borgerskab, vides ikke, da der mærkelig
nok intet herom findes i Randers borgerskabsbog; kun vides det, at han begyndte at
betale skat i 1727; i 1743 kautionerede han for sin ,.Svoger' Adrian Forsmann, der
da nedsatte sig som parykmager i Randers; om dette slægtskabsforhold vides intet
nærmere; Forsmann blev 18 Juni 1744 gift med Anne Christensdatter Hviid.¶

Hans Hansen Caarøe synes senere altid at have skrevet sit navn som her anført;
det findes således flere steder i kirkebogen og ligeledes i , Randels aaldre
Kjøbmands-Liglaugs Historie fra 1693 til 1893 " v ed N. H. Bay. Af dette lav var H.
H. Caarøe medlem fra 1741, mel1 angives i ovennævnte bog urigtigt at være død
1760 i stedet for 1762; i selve medlemslisten står han antørt som Carøe, men under
to der aftrykte skrivelser fra 28 Maj og 30 August 1760 står der Hans Caarøe.

Om hans første hustru, Maren Rasmusdaffer, salig Jens Ambrosii enke, vides intet
nærmere; skifte efter den første mand er ikke fundet; hendes eneste barn med
H. H. Carøe døde næppe et år gammelt, og selv døde hun 1735, fire år efter
brylluppet. Skiftet efter hende viser, al ægteparrel boede i et lejehus i Klirkegyden, at der var tre umyndige børn af hendes første ægteskab, og at boet efter hende opgjordes til 113 rdl. 4 m. 1:3
sk., hvoraf enkenmanden fik halvdelen, 56 rdl. 5 m. 6l/2 sk.; af "kristelig
kærlighed og faderlig omsorg erklærede stiffaderen imidleltid, at han villle give
børnene 80 rdl. og betale alle skifteomkostningerne.

Hans Hansen Carøe's anden hustru, Maren Schnell, var en datter af præst i
Thisted Frederik Christian Schnell og Margrethe Christensdatter Wibroe; begge
disse var døde allerede 1697 og 1728; vielsen har derfor ikke fundet sted i
Thisted, men hvor ellers vides ikke. Fra mødrene side er sikkert de senere i slægten
så almindelige fornavne Christian og Frederik (Frederikke) komne ind, medens
fornavnet Hans og de deral' afledede .Johan og Hansine, der især i de ældre
slægtled forekommer ret almilldeligt og endnu ikke er helt forsvundne, stammer fra
fædrene side.¶
Af Hans Hansen Carøe's 9 børn i andet ægteskab var de fem sønner, af hvilke
tre døde som små; om de tre af døtrenes skæbne vides intet, den fjerde døde ugift
1775 i Randers 31 år gammel; ingen af de tre længstlevende døtre synes at
være bleven gift eller at være død før moderen; da der intet skifte er fundet hverken
efter faderen eller moderen, har muligvis moderell siddet i uskiftet bo og hendes
arvinger alle været fuldmyndige.

De to længstlevende sønner, mellem hvilke der i alder var 9 år, blev begge
juridiske embedsmænd og endte begge som borgemestre og etatsråder, den ældste
i fødebyen Randers, den yngste i Horsens. Med 11 års mellemrum blev de
begge gifte med to søstre Hansen af en gammel Randersslægt, Halvsøsterdøtre af
legatstifteren Niels Brock, hvorfor slægtens stamtavle fra den tid indltil 1899
findes i "De Brock-Bredalske Legats Stamtavler" femte udgave, side 40-52 og
56-59.

De fra disse to brødre nedstammende linjer, Randersslægten og
Horsensslægten, de eneste, der i Danmark bærer navnet Carøe, har trods deres
dobbelte slægtskab i tidens løb næsten helt tabt hinanden af syne, hvilket vistnok
ene skyldes, at den fra Johan Frederik Carøe i Randers udgående slægt hurtigt
voksede sig stor i det nordlige Jylland og Sjælland, medens den fra Nicolai
Christian Carøe i Horsens udgående slægt fra først af kun var lille og længe holdt
sig begrænset til det sydllige Jylland på en tid, da forbindelserne mellem langt fra hinandenl
liggende egne endnu var kostbar og besværlig. Man får bedst et begreb om de to
slægters forskellige størrelse derved, at medens Randersslægten i stamtavlen i1892
fylder 13 sider, fylder Horsensslægten næppe 4 sider.¶

Hans blev gift med Maren Schnell. Maren (datter af Frederik Christian Schnell og Margrethe Christensdatter Wibroe) blev født den 20 sep. 1715 i Thisted, Danmark,; døde den 13 dec. 1791 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

[Rosenørn-Lanng3.FTW]

[Rosenørn-Lanng.FTW]

[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]


DE FØRST SLAGTLED
1686 - 1762.
"Anno 1686 den 29 November, neruerende ubj Randers Raadhus Søren
Anderssen ') Borgemester i Randers saa og Jens Pedersen Karmach 2) Raadmand,
der tog Hanss J e n s s e n C a r ø e Bager Svend sit Borgerskab og gaff han sig
an at ville nære sig af Bager Handwerch og gaff hand derfore, som bleff lagt i Schrinit,
fire S(let) Daller."

Det er i Randers borgelskalbog, at dennee oplysning findes, og at navnet Carøe, så
vidt vides, følste ganig træffes; senere er det fundet i en gammel
overformynderprotokol for Randers by og staves der dels Karøe, dels Karrøe, en
enkelt gang Kare, hvad der kunde tyde på, at Hans Jensen oprindelig har været fra
landsbyell Kare i Holbæk Sogn, Rougsø herred, c. 4 mil nordøst for Randers, den
eneste landsby af dette navn i Danmark; med den ældste bevarede kirkebog for
Holbæk Sogn begynder først 1731, så herfra kan ingen oplysninger skaffes.¶

Om Hans Jensen Carøe's hustru har hidtil intet kunnet oplyses; der er grund til at
tro, at hun er død efter manden c. 17I5, men { alle oplysninger om døde i Randers
mellem 1713 og 1720 mangler; i 1716 var i alt fald to af ægteparrets børn forældreløse
og kom da under værgemål af en Randers borger, Niels Jensen Bunde; om der har
været flere børn, vides ikke bestemt; et tredje barn har muligigvis været det
"Hans Bagers Barn", der i Randers kirkebog anføres at være begravet 3 Maj 1706. ¶

Skiftet efter Hans Jensen Carø« eller- hans hustru er ikke fundet; men i den
nævnte overformynderprotokol opgives de to børns arvelodder.

Den samme overformynderiprotokol viser i øvrigt, hvor strengt man dengang
gik frem, når det galdt tyendeforhold: "Ifølge af en ved Randers Byting den 12
Aug. 1790 ved Prokurator Jens Collin paa velbr. Adlam Ernst Pentz's vegne over
min Myndling Hans Jensøn Karrøe erhvervet Dom for Undvigelse af Sin Tjeneste
hos bem
Pentz haver jeg betalt 25 Rdl. 4 Isl. 8 Sk.








Anno 1686 the 29 November neruerende udj Randers Raadhus Søren Anderssen Borgmester i Randers saa og Jens Pederssen Karmach Raadmand, der thog Hans Jessen Carøe Bager svend sit Borgerskab og gaff hansig an at ville nære sig af Bager Handwerch og gaff hand derfor, som bleff lagt i Schrinit fire S(let) Daller.

This is the recordede message that he bacome fully qualified backer 1686 the 29 November.

He could have been originally from the village Kare in Holbæk sogn 4 mil notheast of Randers, however the oldest church book is from 1731. It is just south of Holbækgaard.

His widow applied to have an unsetteld estate with her 3 fatherless children after her husband, however the magistrate in Randers did not advise for this, as the mother was too weak and sickly, she cannot do much in the house for her and her children. The assistent county mayor also said that she was too weak and simple minded, plus her one daughter was engaged and it would not be fair to the smaller children. She still got the permission, nevertheless. On the 25 october she tells that neither she nor her children has anything to be taxed. She has two small girls as servants who yearly gets 2daler. She died 1715

Hans blev gift med Maren Mikkelsdatter. Maren døde i 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Thisted; Præst

Frederik blev gift med Margrethe Christensdatter Wibroe i 1705. Margrethe blev født i 1675; døde den 25 apr. 1727 i Thisted, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]