Otto Baron Rantzau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Greve, kammerherre, hvid ridder, gehejmeråd

Otto blev gift med Sophie Amalie Krag cirka 1670. Sophie (datter af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 1 dec. 1648; døde den 31 jul. 1710; blev begravet i Hee Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krapperup Asdal Og Bollerup
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Rantzau, Frederik, 1590-1645, til Krapperup og Asdal, Søn af den ovfr. nævnte Frands R. (d. 1612), er født paa Silkeborg 4. Febr. 1590. 8 Aar gammel blev han sendt til Opdragelse hos sin Bedstefader, den gamle Statholder Henrik R., og blev efter hans snart paafølgende Død paa Breitenburg i Holsten hos Farbroderen Gert R., indtil han 1604 gik til Adelskollegiet i Tübingen, der fra 1606 til Frankrig og 1609 til Italien, hvor han 1610 studerede i Padua. Hjemkommen tjente han i Kalmarkrigen som Kornet i Gert Rantzaus Livkompagni, men den urolige Rejselyst, der fandtes hos ikke faa af Slægten, bragte ham paa ny til Udlandet. 1613 fulgte han Jacob Ulfeldt til Spanien, og der fra foretog han en Tur over Italien til Tyrkiet, Palæstina og Ægypten. 1615 var han atter hjemme og blev da Hofjunker hos Christian IV, 1617 tillige Kammerjunker hos den udvalgte Prins Christian.

Ved sit Giftermaal i. Maj 1621 med Margrethe Podebusk, Datter af Claus P. og Sophie Ulfstand, forlod han Hoffet og blev det følgende Aar Lensmand over Arnsberg paa Øsel. Denne Stilling hindrede ham dog ikke i at deltage i Christian IV’s Krig i Tyskland; han var under denne Krigskommissær, blev fangen i Slaget ved Lutter am Barenberg 1626, men løskjøbte sig Aaret efter. Imidlertid var hans Hustru død paa Øsel, og han giftede sig anden Gang 5. Febr. 1632, med Ide Skeel, Datter af den afdøde Rigsraad Otte S. og Birgitte Lindenov. Med hende fik han Herregaarden Asdal i Vendsyssel og var fra 1639 flere Gange befuldmægtiget paa Stændermøderne for den jyske Adel; dog opholdt han sig mest, særlig efter at han 1634 havde opgivet det øselske Len, paa sin fra hans første Hustru arvede Gaard Krapperup i Skaane.

Det var ogsaa i denne Landsdel, at han i sine sidste Dage kom til at spille en militær Rolle 1644, først ved Forsvaret af Landskrone Slot, siden som Fører for Rigsmarsken Anders Billes Livregiment. I Efteraaret 1644 blev dette imidlertid sendt til Fyn, og her døde han 13. Jan. 1645 i Middelfart. Hans Enke overlevede ham til 1684. Han roses for sin Gavmildhed mod Kirker og Hospitaler.

H. Mikkelsen, Ligpræd. ov. F. R. (1647). Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

J. A. Fridericia.

Frederik blev gift med Ide Ottesdatter Skeel den 5 feb. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Otte Skeel og Birgitte Lindenov) blev født cirka 1610; døde i 1684 i Eskildstrup, Ringsted, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
• Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
• Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
• Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

Notater:

Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

J. A. Fridericia.

Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rantzau, Schöneweide, Redingstorf samt Ziesendorf I Mecklenborg og Brobygård
• Family Line: Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Frants Henriksen Rantzau til Søholm (28. august 1555 på Segeberg – 21. februar 1612 på Skellinge Hede) var en holstensk adelmand og godsejer.

Han var den ældste af statholder Henrik Rantzaus mange sønner. Medens han uddannede sig i Løwen, gjorde han også tjeneste hos prins Philip Vilhelm af Oranien, Vilhelm den Tavses ældste søn, men faldt under de opståede uroligheder i spansk fangenskab. Det lykkedes dog Henrik Rantzau at få sønnen fri, hvorpå denne drog til Frankrig. Efter sin hjemkomst blev han 1577 hofjunker hos Frederik II, der 1578 sendte ham til Rusland. Da han 1584 forlod hoffet, forlenedes han, der var yndet af kongen, med Korsør, som han 1587 ombyttede med Kalundborg; derefter var han lensmand på Silkeborg 1588-1611 og på Tranekær 1611-12. 1590 var han i enkedronningens følge, da hun ledsagede svigersønnen hertug Henrik Julius og hans unge hustru til Braunschweig. Skønt Frants Rantzau var til års, da Kalmarkrigen udbrød, deltog han i den og ofrede sit liv. Han faldt 21. februar 1612 i træfningen på Skellinge Hede. Han blev begravet i Magleby Kirke.

4. oktober 1584 havde han holdt bryllup med Anne Rosenkrantz (1564-1618), datter af Erik Rosenkrantz til Kærstrup og Helvig Hardenberg. Hun fødte ham en stor børneflok (sønnerne Frederik og Henrik bl.a.) og bragte ham betydelig rigdom, således Søholm i Stevns Herred og gods i Norge. Selv ejede han Rantzau og Redingsdorf, begge i Holsten. 1602 skrives han til Ziesendorf i Mecklenburg. I Roskilde havde han et kanonikat.

Beskæftigelse:
i Prins Philip Vilhelm af Oraniens tjeneste, i spansk fangenskab, 1577 Hofjunker

Død:
Faldt i slaget ved Skellinge Hede, Halland i Kalmarkrigen.
se: https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Skillingehed

________________

Efter slaget på Skjellinge Hede d. 21/2 1612 fandtes Frantz Rantzau liggende, viklet ind i sin fane, død.
(efterskrift på Fanebærer befalingen)

Frantz blev gift med Anne Rosenkrantz den 4 okt. 1584 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Anne (datter af Erik Rosenkrantz og Helvig Jacobsdatter Hardenberg) blev født den 21 jun. 1566 i Sandviken Ved Bergen, Norge; døde den 18 okt. 1618; blev begravet den 2 nov. 1618 i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Søholm Gods, Magleby, Stevns, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 6e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Otte blev gift med Birgitte Lindenov den 13 okt. 1605 i Aalborghus, Aalborg, Danmark. Birgitte (datter af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 7 feb. 1582 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 29 nov. 1648 i Bangsbo Herregaard, Frederikshavn, Danmark; blev begravet den 21 dec. 1648 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1634, Bangsbo Herregaard, Frederikshavn, Danmark; 1634-1648

Notater:

Beskæftigelse:
1634-35 Lensmand på Ålborg hus efter ægtefællen Otto Skeel

Niels blev gift med Jytte Banner Høeg den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Jytte (datter af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 19 nov. 1589 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 11 jul. 1659 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 22 jan. 1661 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting, Glimminge, Esperød, Skotterup, Perstorp Og Demmestrup, Claustrup, Vemmetofte Mfl
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz, Holger Axelsen Rosenkrantz, 9.5.1586-31.7.1647, lensmand.

Holger Rosenkrantz gik ca. 1602–03 i Herlufsholm skole og kom derefter i huset hos kansler Christian Friis til Borreby som han 1603 ledsagede til England i anledning af James 1.s kroning i London. Derefter var han otte år i nederlandsk krigstjeneste, en tid i prins Maurits af Oraniens livgarde. 1611–13 deltog han i Kalmarkrigen med et af ham selv hvervet kompagni og var bl.a. med ved erobringen af Ryssby skanse 1612. 1614–17 var han forlenet med Roskildegård, 1617–20 med Halmstad, 1620–25 med Laholm og 1625–45 med Bornholm.

Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". I Skåne ejede ham Glimminge og andel i Esperød, i Halland Demmestrup, Perstorp, Torup, Skotterup, Claustrup (Stjärnarp) og Troilunge, på Sjælland Egholm, Trudsholm og Vemmetofte, på Fyn Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup samt i Jylland Landting, hvortil kom en gård i København. 1647 takseredes hans gods til 4026 tdr. hartkorn. Bemærkelsesværdig er hans omhu for sine godsers fattige; på hver gård underholdtes tre og ved Vemmetofte, Glimminge og i Rønne oprettedes hospitaler (asyler for fattige). På Demmestrup og Vemmetofte indrettede han skolestuer og lønnede degnene med 10 speciedaler årligt for at undervise børnene. –

Trods sin rigdom og anseelse blev han aldrig rigsråd, muligvis på grund af en trætte med Lundebispen Mads Jensen Medelfar som han korporligt antastede i bispens eget hus hvad han måtte bøde en større sum penge til Frederiksborg skole for. 1645 pådrog han sig for alvor Christian 4.s vrede da han i juni delvis tvunget af den kun 60 mand stærke besætning overgav Hammershus til en lille svensk styrke der var landsat på Bornholm. Kongen lod ham tiltale for rettertinget, men rigsrådet frifandt ham 5.5.1646 hvad kongen tilskrev at "Mr. Skramhans" havde et "stort anhang" blandt sine standsfæller. Nogen ny forlening fik Holger Rosenkrantz ikke, og hans sidste år har muligvis været vanskelige, bl.a. fordi en så væsentlig del af hans gods lå i det til Sverige afståede Halland.

Familie
Holger Rosenkrantz blev født på Glimminge, død i Odense, begravet i Nyborg k. Forældre: Axel Rosenkrantz til Glimminge m.m. (1552–1630) og Mette Pedersdatter Grubbe til Högesta (død senest 1640). Gift 1. gang 3.7.1614 i Landskrona med Lene Gyldenstierne, født 17.5.1588, død 30.1.1639 på Demmestrup, d. af Mogens Gyldenstierne til Bjersgård (ca. 1548–1621) og Helle (Helvig) Ebbesdatter Ulfeldt (død 1608). Gift 2. gang 19.9.1641 i Odense med Karen Krabbe, født 29.4.1597, død 14.5.1662 i Køge (gift 1. gang 1614 med Johan Friis til Ørritslevgård og Løjtved, 1585–1635), d. af Tage Krabbe til Rössjöholm og Jordberga (1553–1612) og Sophie Jørgensdatter Friis (1576–1611). – Far til Oluf Rosenkrantz. Bror til Palle Rosenkrantz (1587–1642).

Ikonografi
Mal. 1645 (Egeskov), efter dette stik af A. Haelwegh, 1649, af A. Folkema, 1746 og min. fra Thornborgs værksted (Fr.borg).

Bibliografi
Danske mag. V, 1751 22–31; 2.r. II, 1806 289–314 (dommen over R. 1646). Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C.F. Bricka og J.A. Fridericia I–VII, 1878–91 (fot. optr. 1969–70). – Hans Mikkelsen: Ligprædiken over H. R., 1649. Chr. H. Brasch: Vemmetoftes hist. I, 1859 159–66. Saml. til Fyens hist. og top. VI, 1873 130 (Hans Mikkelsens dagbog). H.F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4,r.V, 1897–99 31–33 607f. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933. M.K. Zahrtmann: Borringholmerens historiebog I–II. 1934–35. Curt Wallin: "Rige Holger" till Glimmingehus och Dömestorp, Simrishamn 1943 = Fören. för fornminnes- och hembygdsvård i sydöstra Skåne. Småskr. II.

Kilde:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Holger Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296543


Beskæftigelse:
1614-17 Lensmand på Roskildegård, 1617-20 Halmstad, 1620-25 Laholm og 1625-45 Bornholm

Holger blev gift med Lene Mogensdatter Gyldenstierne. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne og Helvig Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Demmestrup, (Dömmestorp), Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]