| |
 1702 - 1756 (54 år)
Generation: 1
| 1. | Ermegaard Sophie von Winterfeldt blev født den 1 jan. 1702 i Nijmegen (ty: Nimwegen), Holland (datter af Frederik von Winterfeldt og Christine Charlotte von Schult); døde den 25 mar. 1756 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Ermegaard blev gift med Christian Christopher Holck den 28 sep. 1723 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Christian (søn af Flemming Holck og Margarethe Rodsteen) blev født den 24 aug. 1698; døde den 23 sep. 1774 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Frederikke Christina Holck blev født den 3 aug. 1725 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 7 jul. 1787 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 21 okt. 1787 i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark.
- Gustav Frederik Holck-Winterfeldt blev født i 1733; døde den 23 jan. 1776.
- Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt blev født den 5 okt. 1739 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 nov. 1817 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark.
- Frederik Wilhelm Conrad Holck blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
|
Generation: 2
| 2. | Frederik von Winterfeldt blev født i 1666 (søn af Helmuth Otto von Winterfeldt og Helene Juliane Ulfsparre); døde den 1 okt. 1707 i Menin (Menen), Belgien. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Wustrow, , Baroniet Wintersborg
Notater:
Friedrich von Winterfeld (* 1666; † 1. Oktober 1707 bei Menin) war ein königlich dänischer Generalmajor und Chef des Oldenburger Kürassier-Regiments.
Seine Eltern waren der Gouverneur Freiherr Helmuth Otto von Winterfeld, Freiherr auf Wintersborg (* 1617; † 17. Februar 1694) und dessen zweite Ehefrau Freiin Helene Juliane von Ulsparre (1638–1683).
Am 9. Juni 1694 wurde er Hauptmann im Dragoner-Leibregiment. Am 31. März 1696 erhielt er von dort seinen Abschied. Aber schon am 25. Mai 1696 erhielt er eine neue Anstellung als Major im 2. Fühnischen Reiter-Regiment. Als im Jahr 1695 sein Bruder Christian Ernst starb, erbte er dessen Gut Wustrow. Dieses verkaufte er am 8. Dezember 1696 an den Generalleutnant Samuel Christopher von Plessen. Dieser Verkauf führte in den nächsten Jahren immer wieder zu Streitigkeiten.
Am 20. September 1701 wurde er in das 2. Jütländische Reiter-Regiment versetzt. Das Regiment kam 1702 in englischen Sold und wurde nach Brabant geschickt. In Brabant wechselte er am 7. Februar 1702 als Oberstleutnant in das 5. Jütländische Reiter-Regiment. Doch schon am 2. Dezember 1702 kam er in das Holsteiner Reiterregiment. Er wurde bei Höchstädt am 13. August 1704 verwundet. Am 1. März 1707 wurde er zum Oberst befördert und Chef des Oldenburger Kürassier-Regiments, Er starb am 1. Oktober 1707 bei der Belagerung von Menin an einem Hitzigen Fieber.
Er war zweimal verheiratet. Er heiratet zuerst 1684 Sofie Steensen (* 1671; † April 1695), die Tochter des Etatrates Erik Steensen. Sie hatte die Tochter:
Juliane Christine (* 1695; † 5. März 1734) ∞ Eiler Holck (* 3. Februar 1695; † 23. Mai 1740)
Nach dem Tod seiner ersten Frau heiratete er am 29. Dezember 1695 in der St. Hans Kirche in Odense Kristine Charlotte von Schult (* 1677; † 7. Februar 1753) Tochter des Geheimrates und Gouverneurs von Fühnen Dietrich Schult von der Lüh (* 1644; † 30. November 1704) und Sophie von Gabel (1655–1719). Das Paar hatte acht Kinder, darunter:
Sophie Frederikke (* 1697; † 28. Januar 1769) ∞ Carl Wilhelm Giedde, (1698–1757), 1742 Freiherr von Wintersborg Ermegaard Sophie (* 1. Januar 1702; † 25. März 1756) ∞ Graf Christian Christopher Holck (* 24. August 1698; † 23. September 1774), dänischer Generalleutnant Margrethe Benedicte (* 1706; † 19. Oktober 1751) ∞ Georg Wilhelm von Pogrell (* 1696; † 10. Februar 1746) Die Witwe bat 24. August 1712 um eine Pension, am 7. Juni 1714 erhielt sie nochmal 200 Taler und am 22. Mai 1719 erhielt sie die Pension, die ihrer Mutter bisher bekommen hatte, weitere 200 Taler. Mit Friedrich von Winterfeld ist die dänische Linie ausgestorben, der Name wurde aber als Lehensgraf Holck-Winterfeld weitergeführt.
Titel:
Friherre
Frederik blev gift med Christine Charlotte von Schult. Christine (datter af Didrik von Schult og Ermegaard Sophia von Gabel) blev født i 1677; døde i 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 4. | Helmuth Otto von Winterfeldt blev født i 1617 (søn af Casper von Winterfeldt og Sophie von Leisten); døde den 17 feb. 1694 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Wustrow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Wustrow, , Neuenfeld og fra 1683 Baroniet Wintersborg (Utterslevgård og Sæbygaard)
Notater:
v. Winterfeldt, Helmuth Otto, 1617-94, Gehejmeraad.
Han var søn af Caspar von Winterfeld til Wardow og Cobrow og Sophie f. von Leisten. Han tilbragte sin ungdom ved Christian 4.'s hof og tog derefter tjeneste hos ærkebisp Frederik af Bremen (den senere Frederik 3.). Efter at have deltaget i flere felttog vendte han 1648 tilbage til Mecklenburg og blev hofmarskal hos hertug Gustav Adolph af Mecklenburg-Güstrow, en stilling han fratrådte før 1663.
I dansk tjeneste udnævntes han 1664 til overskænk og overstaldmester, 1667 blev han amtmand over Frederiksborg og Esrom Amter, fra 1672 tillige over Kronborg Amt. Han nedlagde 1678 disse poster, men overtog året efter embedet som stiftamtmand over Fyn og Langeland samt amtmand over Odense, Dalum og Skt. Knuds Amter og forblev i denne stilling til sin død. Winterfeld stod i høj gunst hos kong Frederik III og dennes efterfølger på tronen. I juli 1670 udnævntes han til overhofmarskal (indtil 1679), optoges året efter i friherrestanden og fik det hvide bånd. Af Utterslevgård på Lolland og Sæbygård, som han erhvervede 1673, oprettede han baroniet Wintersborg. 1679 udnævntes han til gehejmeråd. Winterfeld døde 17. februar 1694 i Odense, men hans lig førtes til Wustrow i Mecklenburg.
Han kaldes til Wustrow og Neuenfeld og havde fra 1686 Odense Ladegård i forpagtning. Winterfeld berømmes som en af sin tids ypperste ryttere og skal have gjort sig fortjent af stutterivæsenet i Danmark, særlig af stutteriet på Frederiksborg Slot. Han var 2 gange gift: 1. gang (1647) med Gertrud Anna von Schult (1628-1651), datter af Didrik von Schult til Esteburg og Anna f. von Schult; 2. gang (1652) med Helene Juliane friherreinde Ulfsparre (1638-1683), datter af svensk guvernør Erik friherre Ulfsparre og Sophie f. von Budde. Med sin 2. hustru fik han Wustrow.
Personalhist. Tidsskr. 4. R. I, 157 f.
Louis Bobé.
Beskæftigelse:
Hofmarskal hos Hertug Gustav Adolph af Mecklenburg, 1664 Overskænk og overstaldmester, 1667 Amtmand Frederiksborg amt
Beskæftigelse:
Fra 1672 tillige Kronborg amt. 1679 Stiftsbefalingsmand over Fyn og Langeland samt Amtmand over Odense amt mv.
Titel:
1670 Overhofmarskal, 1679 Gehejmeråd, 1680 Friherre, Hvid ridder,
Helmuth blev gift med Helene Juliane Ulfsparre i 1652. Helene (datter af Erik Hans Ulfsparre og Sophia von Budde) blev født i 1638; døde i 1683. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 14. |  Christopher von Gabel blev født den 6 aug. 1617 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Waldermar Gabel og Margrethe Jæger); døde den 13 okt. 1673 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: 1664, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Statholder i København
- Ejendom: 1664, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
Notater:
Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt – 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København. Under Frederik III var han i lange perioder rigets mægtigste mand ved hove.
Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus da forældrene omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. Han var gift med Ermegaard Badenhaupt, datter af rentemesteren i bispedømmet Verden, hvor Frederik 3 en tid var koadjutor. Sammen fik de blandt andet sønnen Frederik Gabel i 1645.
I begyndelsen af 1650'erne drog han til Danmark for at søge lykken og vandt hurtigt kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra 1655 forpagtede han de visse og uvisse indtægter af Færøerne mod at svare en årlig afgift på 1000 rigsdaler til kongen. 19. januar 1661 fik han af kongen tilstået Færøerne som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i 1662, hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom Frederik 3. havde afskaffet lenssystemet i 1661.
Gabel blev kort før Karl Gustav-krigene (1657-1660) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under Freden i Roskilde. Da enevælden trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til gehejmeskriver , stats- og kammerherre i den danske adel og statholder i København. Christoffers lykke blev ved med at stige til 1667, hvor hans kone Anna døde under en jagt nær Rekinde. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd Hans Schack, greve af Schackenborg og Johan Christoffer Kørbitz, amtmand i Roskilde Amt blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget – næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren Christina von Büchloew to uægte børn.
Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes lensmand. Gabel døde i 1673 blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel-familiens position i dansk politik.
Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Det kommer særlig til udtryk i William Heinesens historiske brevroman Det Gode Håb, udg. 1964.
Christopher blev gift med Ermegaard von Badenhaupt. Ermegaard (datter af Johann von Badenhaupt og Anna von Schön) blev født skønnet 1617; døde i 1699; blev begravet den 8 feb. 1699 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
