Christian Adolph von Holsten

Notater:

v. Holsten, Godske Ditlev, 1674-1745, Officer, Godsejer, født 23. Febr. 1674, Søn af ovennævnte Adolf Hans v. H. i 2. Ægteskab.

Han blev i sit 16. Aar Soldat, 1694 Fændrik i Prins Georgs Regiment, 1697 Sekondlieutenant og 1700 Premierlieutenant. Aaret efter kjøbte han et Kompagni i sjællandske hvervede Regiment og deltog med dette i den spanske Arvefølgekrig. Han udmærkede sig ved flere Lejligheder, navnlig ved Stormen paa Trarbach 1704, hvor han bl. a. gjorde en stor Vinkjælder til Bytte. Den betydelige Formue, han bragte ud heraf, benyttede han siden til at udløse sine Medarvinger af Familiegodserne, og desuden blev hans udviste Tapperhed belønnet med hans Forfremmelse til Major. 1709 tog han Afsked som Oberstlieutenant og vendte hjem. 8 Aar senere udnævnte Kongen ham til Oberst og skal have villet give ham et Regiment i Norge, men H. ønskede ikke mere at «befatte sig med militære Sager».

Han havde allerede ved Moderens Død 1700 tiltraadt Langesø, og efter sin Broder Christian Adolf (f. 1669), der faldt i Slaget ved Helsingborg 1710 som Oberst for Livregiment Dragoner, arvede han Findstrup. Denne Gaard kaldte han Holstenshus og oprettede den til et Stamhus, hvorunder han ogsaa inddrog Langesø det er senere ophøjet til Baroni. H. efterlod sine Godser i god Stand og omtales i øvrigt som en myndig, men til Tider temmelig voldsom Herremand; han havde mange Processer og var en lidenskabelig Jæger.

Han døde 25. Nov. 1745 og havde 1709 ægtet Elisabeth Sophie Knuth (d. 1742), Datter af Etatsraad Eggert Christoffer K. til Aasmarke.

K. Hansen, Danske Ridderborge (1876). Rasmussen Søkilde, Holstenshus og Nakkebølle S. 182 ff.

H. W. Harbou

Godske blev gift med Elisabeth Sophie KnuthTrinitatis Kirke, København, Danmark. Elisabeth (datter af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født den 15 sep. 1685 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1742 i Diernæs Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

v.Holsten, Adolf Hans, 1630-94, Godsejer, var Søn af Major Claus v. H. til Bøtternhofen i Holsten af en oprindelig frankisk Adelsslægt og Elisabeth v. Hønen og fødtes i Lybek 16. Juli 1630.

Sin Barndom tilbragte han dels hos Amtmand Ditlev Rantzau paa Panker, dels hos sine Forældre og sendtes endelig, efter at hans Fader var dræbt af Thorstensons Krigere 1643, til Ridderakademiet i Sorø; sine Studier fortsatte han i Helmstedt og Wittenberg, hvorfra han 1650 sluttede sig til Grev Christian Rantzaus Følge paa Ambassaden til Wien; i flere Aar færdedes han nu i Udlandet, indtil han modtog en Post som Raad og Hofmester for den unge Hertug Christian August af Slesvig-Holsten-Nordborg, hvem han derefter fulgte i en Aarrække, først under Hertugens Studieophold i Sorø og siden paa vidtløftige Rejser gjennem Syd- og Vestevropa indtil 1663. Det følgende Aar forlod han Hoffet paa Nordborg og fik af Kongen Titel af Hofraad, hvorefter han giftede sig med Anna Margrethe Pudewels, Datter af Dionysius P. til Gram; hun døde alt 1665, og H. rejste atter til Udlandet. 1667 kjøbte han Gjelskov i Fyn og ægtede 1668 Ide Rathlow, Datter af Wolf Sivert R. til Gereby i Slesvig og Bertha Cathrine Rumohr. 1677 havde H. det Hverv at indrullere Søfolk i Fyns Stift; 3 Aar var han Amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster Amter, og 1682 var han Regeringens Kommissær ved Opmaalinger i Koldinghus og Stjærnholms Amter i Anledning af den nye Matrikkel; 1686 fik han Justitsraads Titel. H., der som Kreditor efter Bendix Hans Buchwald af dennes Dødsbo fik sig Langesø Gaard og Gods udlagt (1688), døde 2. Jan. 1694. Hans Enke, der skaffede sig et daarligt Eftermæle for sin Gjerrighed, Trættesyge og Ondskab, døde 7 Aar efter, 24. Dec. 1700.

Danske Herregaarde VI: Langesø. K. Hansen, Danske Ridderborge (1876) S. 174 ff. Rasmussen Søkilde og Jørgensen, Hillerslev og Østerhæsinge Sogne S. 47 ff.

G. L. Wad.


Beskæftigelse:
Dansk hofråd, Inspektør over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster.

Adolph blev gift med Ide von Rathlou den 25 sep. 1668 i Gereby (Karlsburg), Slesvig-Holsten, Tyskland. Ide (datter af Wulf Sivert von Rathlou og Berthe Cathrine Rumohr) blev født i 1644; døde den 24 dec. 1700. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld. Allerede i 1667 havde parret dog købt Gelskov (Hillerslev sgn.,Sallinge hrd., Svendborg amt) af den berygtede ridefoged Peder Børting. Parret forbedrede Gelskovs medtagne bygninger samt afrundede og øgede gårdens tilliggende gods.

Ved stammefrændeskifte 1698 overdrog hun denne gård til sønnen, major Wulf Sivert von Holsten. Om Gelskovs videre skæbne i slægtens eje henvises til TD 5.2 , s. 78 6.

I historieskrivningen betegnes Ida von Rathlou som "myndig", hvilket må betegnes som en mild underdrivelse. I Dansk Biografisk Lexicon 1891 , bnd XIII, s. 525, skrives : "....Selvom det, som Vedel Simonsen bemærker i sin omtale af denne dame (Rugaards Historie, III , s .148 ) "oftest vare de dygtigste folk, sagnet lader have med fanden at bestille, og man altså vil indrømme hende virkelyst, dygtighed og myndighed, så ville dog de uforkastelige vidnesbyrd, som arkiverne indeholder om hendes pengebegærlighed, trættesyge og uordholdenhed, være tilstrækkeligt til at sikre hende et dårligt eftermæle". Sognetsfortællinger om hendes ondskab mod sine folk, hendes vanvittige passion for hunde og endelige afhentning af den onde selv i hendes dødstund, 24. december 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den råhed og voldsomhed, som karakteriserede et par af hendes sønner, turde være en arv fra moderen" .

Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld.



Rathlow, Ide, –1700, en Datter af Wolf Sivert R. til Gereby i Slesvig og Bertha Cathrine Rumohr, blev 1668 gift med Adolf Hans v. Holsten, efter hvis Død 1694 hun overtog hans Gaarde Gjelskov og Langesø, hvor hun mest boede.

Selv om det, som Vedel Simonsen bemærker i sin Omtale af denne Dame (Rugaards Hist. III, 148 f.), oftest vare de dygtigste Folk, Sagnet lader have med Fanden at bestille, og man altsaa vil indrømme hende Virkelyst, Dygtighed og Myndighed, saa ville dog de uforkastelige Vidnesbyrd, som Arkiverne indeholde om hendes Pengebegjærlighed, Trættesyge og Uordholdenhed, være tilstrækkelige til at sikre hende et daarligt Eftermæle. Sagnets Fortællinger om hendes Ondskab mod hendes Folk, hendes vanvittige Passion for Hunde og endelige Afhentning af den onde i hendes Dødsstund, 24. Dec. 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den Raahed og Voldsomhed, som karakteriserede et Par af hendes Sønner, turde maaske ogsaa nærmest være en Arv fra Moderen.

Danske Herregaarde VI: Langesø. K. Hansen, Danske Ridderborge (1876) S. 176 ff.

G. L. Wad.



Genfærd på Langesø
Der var en gang en ond og gerrig frue på Langesø, som hed Ida Rathlau. Når hun kørte ud, havde hun al tid sin rok med sig og sad da i vognen og spandt. På en sådan køretur fandt hun en gang på en af Langesø marker et barn, som gik i en kornmark og plukkede aks. Hun fik da straks fat i barnet, tog sin store saks og klippede fingrene af det, for at det ikke mere skulle gå i hendes korn og plukke aksene af. En gang fik hendes gamle kusk befaling til at holde med kareten for døren midt om natten. Fruen og hendes tjener kom straks ud og steg op i vognen. Da de kørte ud af haven, var det for kusken, som hverken hestene eller vognen rørte ved jorden, han kunne blot mærke, at det gled rask frem ad. Sådan gik det længe, indtil der blev gjort holdt i et hæsligt uføre lige foran en gammel mørk og skummel borg, hvor fruen gik ind. Da hun havde været der inde nogen tid, bad kusken tjeneren om at gå ind og se efter, hvor hun blev af. Han listede sig da hen til døren og kiggede ind gennem nøglehullet og så da, at fruen sad på en stol, og en person stod og redte hendes hår, så blodet flød efter kammen. Endelig kom hun da og steg i vognen. På hjemvejen mærkede kusken heller ikke noget til hestenes trampen eller vognens rumlen. Hjemme på Langesø så man siden den tid ikke mere af hende end nogle blodpletter på væggen i hendes værelse. Derimod har man efter den tid set hendes karet køre op og ned ad Rugade ved nattetid. Der blev strøet hørfrø for den, og det hjalp så meget, at den sank under jorden, men der nede kørte den endnu længe, og man kunne tydelig høre den ovenfor. Til sidst blev fruen nedmanet i Sortemose syd for gården.



Sagnet beretter, at Fru Ida Rathlou til Langesø i Fyn efter sin Død gik igjen og til Forfærdelse for Omegnens Beboere for om ved Nattetide med en Mynde- hund efter sig. I Landsbyen Rue, der er beliggende mellem Kirkebyen Vigerslev og Langesø, var man især forulempet af hendes Farter, hvorfor Beboerne strøede Hørfrø tværs over Gaden ved Rue Smedje, hvilket hindrede hende i at drage denne Vej.



Om natten ved Langesø kan man møde, måske, en karosse med sort firspand. Så er det klogt at komme af vejen i en fart, for så er det nok fru Ide fra Langesø, hvor hun havde regeret med hård hånd over bønderne, indtil hun i døde år 1700. I de næste mange år herefter kunne man møde fru Ides karosse på egnens veje ved nattetid, og til sidst måtte man have fat i den navnkundige præst Rasmus Balslev. Han mødte en midnatsstund karossen ved den såkaldte Sorte-mose, og her stod der en voldsom dyst mellem ham og fru Ides gespenst. Det endte dog med, at præsten fik magten, og det besværlige damespøgelse sank ned i sumpen, hvor der rammedes en svær egepæl igennem hende. I lange tider sås denne manepæl, men den er nu væk.

Notater:

TITEL: Gehejmeråd

Aka (Facts Pg):
1684 Etatsraad, 1693 Konferensraad, 1695 Gehejmeraad

Beskæftigelse:
1677 Amtmand over Neukloster, 1685 Amtmand over Skesvig, 1690 Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter

Eggert blev gift med Søster Lerche den 6 maj 1677. Søster (datter af Cornelius Pedersen Lerche og Anne Kirstine Henrichsdatter Friis) blev født den 14 mar. 1658 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 mar. 1723 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Søster Lerche (14. marts 1658 i København – 29. marts 1729 på Årsmarke, Hunseby Sogn) var en dansk adelsdame og
godsejer.

Søster Lerche var datter af stiftamtmand Cornelius Pedersen Lerche (1615-81) og Anne Kirstine Friis (død 1659).
Faderen blev adlet 1660 og var en succesfuld embedsmand i den tidlige enevælde. Han begyndte desuden at opbygget en
anselig godsmængde på Lolland.

Søster Lerche ægtede i en alder af 19 år Eggert Christopher Knuth, en mecklenburgsk adelsmand, der var kommet til
landet, efter at hans yngre broder Adam Levin Knuth var trådt i tjeneste hos den senere kong Christian 5. Parret var
velanset ved hoffet, og Knuth avancerede hastigt i rang. 1681 købte han godserne Årsmarke og Bandholmgård på Lolland
efter svigerfaderen. Senere udvidede han besiddelserne med bl.a. hovedgården Binnitze og den senere Maribo Ladegaard
samt flere kirker og tilhørende landgildegods. Da ægtemanden døde i 1697 var Søster Lerche 39 år, og hun overtog da
styrelsen af de lollandske godser og opdragelse og anbringelse af de otte levende af i alt ti børn, syv døtre og tre
sønner, der var født mellem 1678 og 1691:

Anna Christine (1678), Charlotte Amalie (1679), Christian Frederik (1681), Elisabeth Sophie (1682), Cornelia (1684),
Elisabeth Sophie (1685), Adam Christopher (1687), Jakobine Ernestine (1689), Jakob Levin (1690) og Eleonore Margrethe
(1691).

Lerche huskes i eftertiden som en effektiv administrator af godserne, og hun blev medejer og i 1701 eneejer af
Havløkkegård, et mindre gods i nabolaget. Derudover erhvervede hun pakhuse i ladepladsen Bandholm og tiende fra
Hillested Sogn. I ansøgninger til kongen og i retssager forsvarede hun effektivt sine fæsteres interesser samtidig
med, at hun håndhævede sine rettigheder over for bønder og ridefoged.

Året efter ægtefællens død førte hun hans plan om oprettelse af en skole ud i livet, og da skolegangen efterhånden
blev ustabil, forbedrede hun i en ny fundats fra 1723 det økonomiske grundlag for undervisningen. 1715 etablerede
hun et hospital i Hunseby for otte fattige, og hun skænkede altersølv til Hunseby Kirke.

Ligeledes var hun dygtig til at pleje sine børns interesser, bl.a. i en indviklet arvesag efter deres farbroder. Hun
fik døtrene gift ind i rigets førende familier, mens de to levende sønner fik tidens bedste uddannelser først på Sorø
Ridderlige Akademi, dernæst ved studier i Holland og England.

Kronen på hendes værk var oprettelsen i 1714 af grevskabet Knuthenborg til den da eneste levende søn Adam Christopher
Knuth. Hun opholdt sig fortrinsvis på Årsmarke, nu kaldet Knuthenborg, og i hovedstaden. Hun var en fortjenstfuld og
målrettet adelsdame, og erindringen om "denne Dames Fornuft i sin Husholdning, Gavmildhed mod de trængende og
Gudsfrygt" forblev levende i resten af 1700-tallet.



En datter af Cornelius Lercke, Nielstrup, Søster Lercke, blev gift med Eggert Christopher Knuth fra Mecklenburg og i medgift fik hun gården Årsmarke ved Bandholm. De var begge indstillet på at samle så megen jord, at deres førstefødte kunne blive lensgreve.
Eggert Knuth`s bror, Adam Levin Knuth, Christian d. 5. yndling, sørgede for, at de fik lov til at købe de gårde der blev solgt fra Maribo Kloster og andre ledige gårde.
Søster Lercke blev enke allerede som 39 årig, hun fortsatte imidlertid med at samle jord, i 1714 havde hun så meget jord, at hun oprettede et grevskab og ved hendes død 1723 kom den første lensgreve på det der nu hed Knuthenborg.
Selv om Søster Lercke var gerrig efter jord, glemtehun ikke de folk der havde tjent på godset men ikke kunne arbejde mere. Hun oprettede en stiftelse i Hunseby, hvor godsets gamle kunne nyde alderdommen. De fik en lille lejlighed, korn, brænde og lidt penge.

Notater:

Tjente i den svenske hær til Major, 1631 kaptajn i lybsk tjeneste, oberstløjtnant i brandenborgsk sold, deltog 1634 som oberst i Dansk Sold i slaget ved Nördlingen

Claus blev gift med Elsabe von Hoehnen i 1620. Elsabe (datter af Ewo von Hoehnen og Cathrine von Langen) blev født i 1588; døde efter 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Wulf overtog Gereby efter sin fader. I 1641 indbudt til prins Christian Albrechts dåb på Gottorp, hyldede 1648 kong Frederik III., sloges 1653 med Gregers Brockdorff.

Han var en endnu hårdere herre end faderen, og der er ikke meget godt at berette om ham . I 1665 udspillede der sig en oprørende begivenhed. En karl fra Bienebek havde været ved at spænde fra i Sensby, men hans to heste var sluppet fra ham. Da han så søgte at indfange dem i Gereby skov, kom Wulf Sivert von Rathlou til, red karlen ned og lod der efter sin rideknægt skyde ham. Herremanden slap dog ikke godt fra denne udåd; han måtte betale en mandebod på 400 rdl, og overlade godset Bienebek en karl fra Gereby. Den myrdedes fader fik på livs tid renten af 200 rdl. og ved hans død skulle hans børnhave kapitalen.

Allerede under Trediveårskrigen var Schwansen blevet hærget, men endnu alvorligere følger fik den såkaldte polakkrig 1658-60. Først stjal svenskerne sadel og sølvbeslået seletøj fra junkeren på Gereby, dernæst kom de polske "hjælpetropper" og tog hans signet , en trediedel a f kvæget og alle vogne og markredskaber. Ligså slemt stod det til i landsbyerne . Af syv gårdmænd i Karby var de fire flygtede, de øvrige blev tiggere; i Kobberby var af seks gårdmænd kun de to tilbage, og de havde ingen heste og hver kun én ko. Af de ni gårde i Winnemark var de fire øde, de to havde hver reddet to heste og to køer , og én havde kun en enkelt ko , medens de to sidste gårdmænd slet intet havde tilbage.

Wulf blev gift med Berthe Cathrine Rumohr i 1638. Berthe (datter af Schack Rumohr og Anna von Ahlefeldt) blev født i 1602; døde i 1671 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 22 aug. 1671 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Ritmester, Provisor for Malchow Kloster

Jacob blev gift med Elisabeth von Morin den 28 okt. 1639. Elisabeth (datter af Henneke von Morin og Catharina von Wolde) døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Stiftamtmand, Etatsråd Cornelius Lercke overtog i 1664 Nielstrup, han nedrev Oxernes borg og byggede gården helt om. Fra Maribo kloster købte Lercke 160 000 munkesten, største parten brugte han til atbygge tårnet til Våbensted kirke.

Antog navnet Lerche efter moderens første ægtefælle (Borgmester i Nyborg Mads Lerche d. 1608)

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Titel:
Etatsraad

Cornelius blev gift med Anne Kirstine Henrichsdatter Friis den 7 jun. 1657. Anne (datter af Henrik Friis og Magdalene Klaumann) blev født cirka 1615; døde i okt. 1659 i Madrid, Spanien. [Gruppeskema] [Familietavle]