Marquard Rodsteen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lerbæk Og Nørre Elkjær

Notater:

Rodsteen, Marqvard, 1625-81, til Elkjær.

Admiral af gammel adelig Slægt, der stammer fra det schwabiske og rhinlandske Ridderskab (Rodenstein, Rothenstein); hans Fader var Steen R. til Lerbæk, Moderen Margrethe Lavesdatter Urne til Selleberg; selv er han født 31. Okt. 1625.

1644-45 var han Lieutenant ved Artilleriet i Skaane, 1648-51 i udenrigsk Tjeneste; fra 1657-60 gjorde han Tjeneste til Søs; havde først Station paa Weseren med 3 Skibe, Aaret efter i Henrik Bielkes Flaade, der efter Obdams Kamp i Sundet mod den svenske Flaade indesluttede denne ved Landskrone. 1659 var han næstkommanderende Ved Nic. Helts Flaade i Bæltet.

1660 aflagde han Ed som Oberstlieutenant i Artilleriet og Chef for Kjøbenhavns Tøjhus og modtog det paafølgende Aar Bestalling som Oberst. Ved Tøjhuset forblev han indtil Udbruddet af den Skaanske Krig, da han afskedigedes af Landetaten (1676); allerede 1672 nævnes han dog som Admiral, hvortil han dog først blev formelt udnævnt 1675 eller 76. 1675 kommanderede han en Eskadre, der blokerede Wismar.1676 blokerede han Gøteborg, men da han kun havde en utilstrækkelig Styrke til sin Raadighed, og Uheld stødte til, i det Orlogsskibet «Kjøbenhavniden, klagede til Kongen i stærke Udtryk over, at R. ved sin ubetimelige Bortgang ganske havde forspildt hans Hærs Chancer. Længe har hans Arrest dog ikke varet, thi allerede tidlig i 1677 træffe vi ham i Virksomhed med at samle Skibe i Kjdrechef og besørgede Konvoiering fra Sundet til Norge.

I Dec. 1679 - efter Krigens Slutning - erholdt han Afsked af Krigstjenesten og blev Amtmand over Skanderborg Amt. R., der 1676 blev Ridder af Danebrog, døde 13. Maj 1681.

Han var 2 Gange gift:


med Dorthe Sehested (f. paa Kalø 10. Jan. 1637, f 21. Okt. 1664), Enke efter Peder Juel til Hundsbæk (VIII, 606) og Datter af Kansleren Chr. Thomesen S.;

med Berete Reedtz til Gunderslevholm (f 1699), Datter af Frederik R. (XIII, 558).


C. With.

Titel:
Hvid ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Sehested. Dorthe (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 10 jan. 1637 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 21 okt. 1664 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1664 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Margarethe Rodsteen blev født den 12 okt. 1664; døde den 18 aug. 1711.

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Reedtz. Birgitte døde i 1697. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margarethe Lagesdatter Urne. Margarethe (datter af Lage Urne og Ingeborg Kaas) døde i maj 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Markor blev gift med Agathe Pallesdatter Van Mehlen den 16 okt. 1586. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Lage blev gift med Ingeborg Kaas den 18 okt. 1601. Ingeborg (datter af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i 1572 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1634 i Lerbæk, Elling, Frederikshavn, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Lisbeth Knudsdatter Bille. Lisbeth (datter af Knud Pedersen Bille og Birgitte Markvadsdatter Rønnov) blev født den 18 okt. 1524 i Gladsaxe, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 maj 1601 i Lendum Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Palle blev gift med Anne Lauridsdatter Knob. Anne (datter af Laurids Knob og Sidsel Henningsdatter Walkendorff) blev født i 1531 i Gedser, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 14 jan. 1581 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 29 mar. 1581 i Kjerteminde, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Urne, Claus, –1562, til Bæltebjærg og Valsø, var Søn af den enøjede Lage U. til Bæltebjærg og Sidsel Ribbing til Boserup.

Sikkert under Paavirkning af sin berømte Farbroder Bisp Lage U. bestemtes han for den gejstlige Stand, studerede 1520 i Wittenberg, tog Magistergraden, og skjønt han 1524 var bleven Domprovst i Lund, ja fra 1529 endog Rektor ved Kjøbenhavns Universitet, synes han at have fortsat eller gjenoptaget sine egne Studier i Udlandet, thi ved Nytaarstid 1533 var han ligesom Fætteren Axel U. i Paris. For øvrigt vedblev han, selv efter at have fratraadt Rektoratet, at staa i Forbindelse med Kjøbenhavns Universitet, bl. a. som Opkræver af de Studie- og Bibelpenge, der tilkom det i Skaane. Men ellers kuldkastede naturligvis Reformationen alle til den katholske Kirke knyttede Forventninger; dog beholdt C. U. sit Provsti, 1537 fik han af Kongen nyt Brev derpaa, og et Vikarie i Roskilde havde han ogsaa, men for øvrigt sluttede han sig til den nye Lære og traadte helt over i verdslig Stand.

Han blev 1537 benyttet ved Forhandlingerne i Halmstad med de svenske og var 1547 nærværende ved et Grænsemøde i Varberg. Aaret efter ledsagede han Hertug Frederik til Norge, og 1549 blev han sin Broder Jørgens Eftermand som Landsdommer i Skaane og fik Sæde i Rigens Raad. 1546 havde han faaet et lille skaansk Len, Espholt, nu fik han Tilladelse til fra Broderen at indløse Barkager Len; men det mistede han atter 1555, og siden fik han, besynderlig nok, ikke noget andet eller større verdsligt Len. Og dog vedblev han at være en meget benyttet Mand. Han var 1554 Sendebud til Grænsemødet i Elfsborg, sendtes 1558 i Gesandtskab til Rusland for at tale Liflændernes Sag og maatte atter 1560, saa nødig han vilde, ledsage Hertug Magnus dertil, men fik snart Tilladelse til paa Grund af Sygdom at vende hjem.

Rimeligvis have disse anstrængende Rejser ganske nedbrudt hans Helbred, thi han synes at være traadt ud af Rigsraadet og døde allerede 1562, mellem 11. Marts og 8. Sept.

C. U. berømmes for sin Lærdom; bl. a. stod han i Forbindelse med Botanikeren Henrik Smith, der har dediceret ham og hans 1. Hustru, Margrethe Jacobsdatter Trolle (f. 22. Sept. 1511 d. 1551), flere af sine Bøger, særlig sin , der blev til i Anledning af, at Ægteparret havde raadspurgt Henrik Smith ved Anlæggelsen af en ved Bæltebjærg.

Efter sin 1. Hustrus Død ægtede C. U. 28. Juni 1556 en af Dronningens Jomfruer Anne Sivertsdatter Grubbe.

Thiset.

Beskæftigelse:
Domprovst i Lund, Rektor Københavns universitet

Claus blev gift med Anne Grubbe. Anne (datter af Sivert Grubbe og Mette Ulfeldt) blev født cirka 1522 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Bopæl: 1564, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Overtog efter moderens død Støvringgård sammen med broderen Niels Kaas
• Beskæftigelse: 1574, Børglum, Vrå, Danmark; Lensmand

Erik blev gift med Kirsten Pedersdatter Galt. Kirsten (datter af Peder Ebbesen Galt og Ingeborg Gjordsdatter Drefeld) blev født i 1536 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde i 1616 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]